Har du heller ikke råd til den nye iPhone X, at komme med til Maldiverne, købe samtidskunst eller gå på udsalg i Birger mere?
Måske nåede du at Investere i en bolig – og har et ok job der ikke er blevet disrupted endnu – men dine rige venner er bare blevet så styrtede rige i mellemtiden, du ikke kan være med til deres fest mere…eller måske driver du rundt mellem jobs i fremlejede 2 værelsers til 12000 og lever af din cool kreative kapital – eller rettere de forventede sideeffekter af intern-liv og freelanceri? Middelklassen har fået baghjul – og er hunderædde for at blive downsized og degraderet yderligere. For om lidt samler midelklassen ikke samtidskunst, men tomme flasker.
Før var middelklassen dominerende i Danmark – landet hvor alle problemer kunne udjævnes med en Latté, lidt øko-rosé eller en Tuborg – og hvor kun de der havde rullestole og private jets var freaks. Nu sætter de blå standarden- og middelklassen er blevet truede dyr – da velfærdstaten og alle de faste jobs er under afvikling – vi sidder i en førerløs Uber i en styrtende rutchebane i det gamle Rom.
Middelklassen er nu – som den altid har været i England – splittet – og nogen må tage hånd om den nye lavere middelklasses spirende fattigdomsfølelse før de laver riots, revolution og ridser din Tesla – eller dropper ud og flytter på landet. Politikerne bør dæmme op for denne tsunami ved at sikre middelklassen følgende samfundsteater, sikre deres otium og opium:
Giv de fattige spelt – vi sniffer coke
Ret til rejser til Berlin, Bali & Barcelona
Ret til billige privatskoler
Ret til en kasse øko rose hver weekend
Ret til rabat på Politiken og div teater, koncert og bio-billetter
Ret til designer-bagerbrød
Ret til gratis loppemarkedspladser
Ret til at komme først i køen til udsalget i Birger Christensen og Illums Bolighus
Ret til kvotefordele på de kreative uddannelser
Ret til en statue af Jørgen Leth & CV Jørgensen
Ret til billig yoga og parterapi
For middelklassen kan ikke mere legitimere deres nu åh så kummerlige eksistens med at de “har fravalgt ræset for at være gode forældre” eller de har “bedre smag end de rigtig rige”, der som bekendt hører Afrika med Nanna mens de piner slaver fra Au-Pair øerne – mens de sniffer coke med guldrør fra Louis Vuitton.
Før det går op for den nye middelklasse der aldrig kommer fuld beskæftigelse og de ikke har råd til andet end en 1 værelses med låg i Hedehusene til deres børn, ligger ovenstående kosteffektive plaster lige til højrebenet, det vil sikre ambitiøs forandringsparat kanonføde mange år frem, til robotterne er faldet nok i pris og kan overtage middelklassens sysler.
Kort sagt, de skal sikres grundbetingelserne for middelklassens deres identitetsproduktion nu, før de bliver bistre.