Corona har ændret alt omkring vores fælles sociale rum – derfor har jeg udtænkt et koncept – OASEN – det nye trygge sted mellem arbejde og hjem, hvor man både kan arbejde, hygge og feste – hele ugen. Kodeordet er fornuft – ideen er at skabe et bæredygtigt autentisk (og lukrativt) miljø og danne nye sociale akser underlagt tidens stramme regelsæt. (obs – billederne er et moodboard, ikke mit design). Her er hvad jeg mener der mangler i København her efter Coronaen – tænk euro-Starbucks 2.0, et mix af cafe, galleri, showroom, cocktailbar, micro-scene, freelancekontor, biblotek, ammecafe – kort sagt en moderne Salon:Oplevelsen: et typisk scenarie: kl. er 17, det er tirsdag – du har været på arbejde, men har et par ting du gerne vil drøfte uformelt med en kollega, så du går ind på Oasen, virus-termometeret blinker ikke i indgangen, så du trækker en maske og køber en grøn the og en salat eller en sildemad og registerer du er ankommet med en QR kode bip ved kassen for at styre smittekæderne. Du låser din taske og jakke ned i en garderobe-boks, og går online og skriver noter mens i brainstormer, men din kollegas happen fortæller der er en bekendt i området, så i bestiller cocktails. I er ved at løbe tør for emner, men heldigvis kan i debatere musikken og den ny-ophængte kunst på vægen, hun har været til ferniseringen sidste fredag. Flere støder til, da crossfit timerne slutter i nabobygningen. Pludselig er klokken 21.30, du har brugt 500 kr og lært nye mennesker at kende, men kommer tilbage dagen efter til dit nye gadekjær – da du ikke har tømmermænd. Du kan huske de begavede samtaler, du spiste sundt og har arbejdet uden transporttid, kø eller unødige smittefarer – alt under et tag. Der var sågar en reol med gratis brugte bøger så du tog et par stykker. Oasen er vores nye dagligstue. Rolle: funktionerne låner fra bodegaens og pubens dagligstue, kontorhotellets mødefunktion, kaffebarens pause, cocktailbarens flirt, salatbarens fornuftige friske funktionelle nydelse, galleriets sensuelle stimuli, natklubbens forspil, dagligstuens intime uformelle hygge – MEN Ingen juicebar disco-stress, bodega-druk eller gourmet-fims, bare en rar åben tryg social scene hvor ens basisbehov kan ordnes på en fornuftig måde udenfor privaten.Koncept: som bekendt er natklubber, barer og spisesteder truede eller allerede lukkede – men festen finder nye former. Vi sætter scenen for nye sociale akser i en ensom tid – også på hverdage. Sundhed: tryghedsskabende infrarøde termometre uden berøring og maskeautomat i indgangen, kondomer på toilettet, rigeligt med håndspritsdispensere, QR registering af gæsterne ved kassen før køb, samtykkeerklæringer.Funktion: et miljø hvor vi både kan drikke kaffe og arbejde i i mindre fornuftige grupper, men også spise fornuftigt og drikke cocktails, vin osv. – hver dag primært fra 10-22. Tid: I stedet for at skulle hjem og så overveje om man skal ud senere omkring weekenden, sætter man sig ind direkte fra arbejde og låser sin taske, indkøb, frakke, træningstøj ned i en box og socialiserer – hver dag.Features: aflåst box til egendele, hurtigt wifi, opladere, afdæmpet smagfuld sid ned musik, lille udvalg af billig sund funktionel mad og juice, sensuel hjemlig hyggelig atmosfære, skiftende kunst på væggen så vi kan lave PR/events omkring ferniseringer og lave en sideting med gallerivirksomhed. Mødelokale, pejs er bonus. Bogbyttereol. Microevents: koncerter, touren, spoken word, standup osv.
Kommercielle sideeffekter: sigende butiksdød skaber behov for nye former for micro-showrooms, hvor folk kan befamle f.eks møbler og kunst – beepe en QR kode og få varen leveret til døren.
Genbrug: som suplement til bibloteker og loppemarkeder…der sandsynligvis også bliver ramt af restriktioner, bør vi lave reoler osv. til brugerstyret bytteri.
Lokation: der er masser af ledige lejemål, konkursramte butikker, hoteller og bodegaer etc. – gerne nær store virksomheder, CBS, KUA, metroer, træningscentre, parker. Der behøver ikke være køkken, men udendørs plads og rygeområde er naturligvis bonus. Målgruppe: freelancere, studerende, singler, shoppere, sportsfolk, barselsdamer, kollegaer, par – mellem 20-70. Vi ekskluderer Brian M/K segmentet og alko-bumserne med stil, musik, bøsseflag, kunst. Pis ned på sportspubben med jer. Størelse: Hvad regeringen tillader for tiden, hvor man kan nøjes med optimalt en ansat, med automater til drikkevarer og snacks. Servering: lidt men godt, øko juice, is, kaffe, the, dagens vegetarret og dagens mad, helst pre tilberedt. Bemanding: en karismatisk single sammenkobler fra målgruppen, der får løn nok til at orke at være ansigt og ambassadør for stedet også udenfor arbejdstid og forstår SoMe spillet. Stil: tænk på pigerne skal føle sig hjemme – gerne lokal kolorit, planter, genbrug/antik, mørkt og hyggeligt men uden pynt. Som at være hjemme hos en ven med stil og dannelse og globalt udsyn. Ikke minimal skadinavisk kold funktionalisme, hellere autentisk hygge. Akvarie er bonus.
Brand/logo: ikke generisk eller kæde-agtigt, selvom det er oplagt at lave et genkendeligt logo, der mere er en indholdsudbyder, et øko-modebrand (der er brug for uniformer) , et musiklabel (der er brug for playlists anyway).
International version: tænk på en kæde af showroom cafeer udfra ovennævnte koncepter under navnet HYGGE – der kan poppe op som små ambassader for Danmark – fyldt med skandinavisk design, kultur, musik og mad. Lagkagehuset & Joe and the Juice med hjerne og hjerte, og en genial micro export platform.
MV©2020
Hvis du vil vide mere om mit koncept eller har brug for rådgivning eller events eller kuratering af indhold til dit sted, så kontakt mig her: