COKE: En anonym superbrugers bekendelser

Jeg blev inviteret til at bidrage til magasinet Illegal!, så jeg ringede til min gamle ven “superbrugeren”, der helst vil være anonym, da “alle bruger alt mod alle i nymoralsk perma-krise-ræs – selvom alle tager coke i dag”.

Han er ikke bare en sensationshungrende Gonzo-wannabe fra et dagblad; efter 30 års brug/misbrug er han stadig en flot gråmelleret mand; vi går en tur i en park og han fylder generøst min optager med rants, der gør mig næsten høj, dog uden at jeg får abstinenser og sms’er et af de hvide bud, jeg får reklamer for hver torsdag. I nutidens København kommer de kørende  hurtigere end et pizzabud, der er sågar stickers ved skolerne med dealernes QR-koder. Vi har mere naturligt dopamin-fremmende aktiviteter på menuen i dag, så ingen nøglespidser med drys idag.

For superbrugeren er kommet videre det godt i dag under solen i Kongens Have, de dage, hvor paranoiaen dikterede, at vi skulle tage batterierne ud af telefonerne, lagde væk. Her er klip fra hans erkendelser & bekendelser:

“Stofferne ryger hurtigt op i toppen af ens behovspyramide. Til efterfesten vil folk hellere sniffe end at kneppe, sove eller spise. Faktisk er efterfesten blevet hovedretten – de unge orker ikke at rode med dresscode, dørmænd og drinks på kø-klubber – hvor de reelt er fyld og statister for fodboldspillere ved flaskeborde, der er lokket af Matas-ekspedienter SoMe-lir. Klubberne og nattelivet er bare en fordyrende omvej for post-corona-generationen, et unødvendigt forspil – det er nemmere at splejse til en pose, streame sin favorit dj og så swipe sex ind direkte til kollegieværelset.”

I den forvirrede, stressede og porøse nutid lammer Jeppe sig max i dumme Danmax. Alle os, der ikke får naturlige belønningsstoffer gennem sex eller arbejde, er lette ofre for online-dopaminjagt, der dræner os og lukker op for lysten til lykke på dåse og i pose, men lykken forsvinder hurtigt (typisk efter 30 min.) og skammen, depressionen og rodet overtager, og giver endnu en “god grund” til at sniffe og drikke overskuddet op endnu en gang, for vi når aldrig instagram-himmelen anyway – forsiden af Euroman føltes jo bare patetisk og hul, så vi sniffer videre, tilbage til kroppen – i verdens lykkeligste land?

Hvor blæste er danskerne i 2023? Omkring 140.000 danskere vurderes at være afhængige af alkohol, mens cirka 600.000 har et skadeligt forbrug. Cirka 1 ud af 10 danskere mellem 16 og 64 år har prøvet hash det seneste år. Det svarer til ca. 10% af befolkningen i den aldersgruppe. Der er omkring 10.000 mennesker i behandling for heroinmisbrug, men det totale antal brugere vurderes at være lidt højere. Forbruget af opioider som morfin og oxycodon, er stigende – 408.000 mennesker får det udskrevet årligt. Antidepressiv medicin: Omkring 500.000 danskere, eller næsten 10% af befolkningen, tager antidepressiv medicin. Over 70.600 personer i Danmark er i behandling med ADHD-medicin.

Alle tager et eller andet, men alle bruger det mod hinanden; alle dem, der sværter dig for at være en umoden hedonistisk narkotosse, nasser streger i en brandert under fire øjne til julefrokosten og stikker dig til chefen om mandagen, ligesom det er pusherens skyld, du har tømmermænd.  Alkoholikerne ser ned på junkierne, hashrygerne føler sig finere end cokehovederne osv….Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Jeg ser da ned på min chef, der holder sig kørende på kaffe og Panodil zap, der ryster på hænderne indtil han bæller rødvin til maden, og hvilke piller napper han mon? Sovepiller, smertestillende, pikpiller, doping, lykkepiller?

Det er næsten kun de børn der ikke får ADHD-retalin, der er clean nu…Idag tager alle tager alt, jeg har set pensionister sniffe coke en tirsdag på en bar på Frederiksberg, set direktører æde morfinpiller sammen med MDMA, stereoide-politimænd ryge chillumer…for nettet har gjort alle har adgang til alt, og tager alt nu.  Bare de kommer væk, eller mere i kontrol, eller får en gang masochistiske kemiske tæsk.”

Jeg bemærker superbrugeren stadig har de stribede Paul Smith sokker på lederne i DR var vilde med omkring  Plummers fald…han køber en is – Københavnerstang – sukker er en last han ikke har sluppet – enndu.

“Desværre er bevisthedsudvidelse helt out i disse hårde tider. Alkohol var aldrig mig … det er jo et organisk opløsningsmiddel, og hundredetusindvis af tilsyneladende normale drankere kan tydeligvis tage fejl … man bliver DUM af ildvand, og gør dumme, tilfældige ting, som ikke engang ens ubevidste anede noget om, der belaster sundhedssystemet massivt.”

“Måske startede min modvilje mod nationalstoffet, da jeg oplevede mine gamle stive … de blev fremmede, fjerne. Det føltes fake og klamt. Men min far var smart nok, han kunne se ungerne i de højere klasser var skæve, så han rullede mig en potjoint, hvilket tog al mystik og oprør ud af det rusmiddel. Han lignede en stor liderlig kat, da han blev skæv. Jeg hadede narcissistiske skæve passive flippere i mange år efter. Jeg vil klart gøre det samme med mine børn, demystificere og banalisere stoffer ved bare at vise, at det bare er, hvad det er.”

Vi passerer en flok 10 klasses bøllehat-bøverter med boombox & sixpacks.

“I teenageårene var jeg ikke bruger. Det var først, da min første kæreste blev skizofren, at jeg røg på weed i et kreativt (misbrugs)-fællesskab. Og det gjorde, at jeg trods ung hormonel rastløshed kunne sidde i ugevis i studier og de tidlige datamater og synths at kende, så jeg kunne lave plader, men jeg udviklede en stigende paranoia og kedede mig med ikke-rygere. Jeg fadede dem ud af kalenderen,  alt kunne ordnes i morgen, når man lever i hashtids-zonen. Til sidst kunne jeg ikke sove mere end 3 timer uden rygeren, og selv når jeg ville stoppe, fandt jeg nærmest automatisk ud på staden til dagens klump zero-zero-creme.”

“Da jeg var 16, fik jeg en streg coke på en natklub. Det sagde mig ikke en skid. Havde set Scarface og så videre, og tænkte det var totalt opreklameret.  Det var dengang det kostede 1.500 og var meget rent og hemmeligt. Omkring mig observerede jeg, at cola gav social kontrol, at posemanden havde fisse-kontrol, men der var noget plat over det, det ikke slog mig som farligt. Heller ikke selvom en ven røvede en masse banker iført Reagan-maske, da han pludseligt tænkte meget kortsigtet pga. freebase.”

“En del fra punkmiljøet, der blev smadret af speed, da rockerne fik dem som maskotter, røg på cola, efterfulgt af heroin – nede i pisserenden. Totalt no future nedtur. Jeg røg en joint med et band, der så viste sig at krydret med H. Bang – jeg troede, jeg kunne instruere en ballet, men stod reelt bare stille med små pupiller, indtil jeg brækkede mig. Jeg ikke har sans for opiater, selv da jeg blev opereret, tog jeg ikke pillerne bagefter, for man bliver en uempatisk kold robot af det lort, og mange af mine mere følsomme venner døde af det, ofte unge og alene, helt pæne og i skabet med deres kanyle-gøgl.

Sidste gang det skete, fandt jeg dealeren, typen der havde idealiseret junk på den der stupide Lou Reed-måde. Jeg fyrede en tåregas ind ad brevsprækken, og da pusherpræsten kom ud, hakkede jeg ham anonymt iført gasmaske – jeg har ikke set ham siden i byen. En ting er at have den sygdom, der hedder junk – for det er ikke underholdning – en anden ting er at sprede lortet for egen profit til unge, usikre hjerner, at oplære dem. Føj! Jeg læste en rapport om, at heroin appellerer mest til folk med præ-beviste kropslige barndomstraumer, der så nyder, at kroppens traumer og uro bliver lukket ned for en tid, indtil næste abstinenserne leder dem til næste knæk. Staten burde bare underbyde gangsterne og give junkierne deres lort, så de kan leve et værdigt liv. De er jo bare syge, de nyder det ikke, og dør af stress og pres.”“Men tilbage til mit eget forbrug: efter 10 år med gourmet-hash hver dag var jeg blevet ret virkelighedsfjern, men flyttede så sammen med en fyr, der aldrig havde arbejdet, men rejst overalt. Han havde noget glimmerstads, der virkelig luftede hjernen, så hashskævertens usikkerhed blæste væk for en tid. Jeg mappede min hjerne ud og lærte nye måder at agere socialt på, og følte mig så mættet og tilfreds, så jeg kunne face, det lort jeg havde i rygsækken. Der blev ævlet som Freud og danset igennem, men bevidsthedsudvidelsen blev hurtigt en rutine. Vi afsonede den grå hverdag for at nå til weekendens nirvana, hvor vi var vores “sande selv”, med øjne så store som tekopper. Det er jo nemmere at tage lykkepulver end at skabe et lykkeligt liv. Vi endte til efterfester og med skodmennesker, hvor folk stirrede på cd-covers i bunker og suttede for en streg.”

“Jeg begyndte at drikke for at holde paranoiaen nede, så jeg endte med at pendulere mellem wc og bar … “uh, nu er jeg for fuld, lad os tage en streg … nu er jeg for høj, lad os tage en sjus” – og så konstatere at jeg ikke kunne knalde, hvis jeg havde taget over et par gram. I det hele taget blev det at gå ud … ja, selve det sociale … mere og mere en undskyldning for at snavse igennem. Hvis jeg gik ud uden snavs, begyndte den ubevidste jagt automatisk, og det var lige der, at København røg på billigere cuttet cola. Det var overalt, og brugerne blev pushere lynhurtigt, folk røg i gæld og i fængsel, lavede mere gæld, og røg så i fængsel igen.Dealerne var måske en slags popstjerner, til de var 30, men efter det var de bare patetiske, forfulgt af røvslikkere, junkier og politi og uendelig gangstergæld, for du kan ikke ringe til politiet, hvis du bliver afpresset som kriminel.”

Personligt røg mit økonomiske og mentale overskud på de weekender, hvor der skete en masse som i en centrifuge – bevægelse, farver og striber – men når det stoppede, var man bare blevet kogevasket, slidt og præcis det samme sted. Når man vågnede søndag/mandag, var den eneste lektie: Lav flere penge! Intet under, at hele USA er gennemsyret af cola; det er et liberaliserende sælger-luder-stof, og efter-depressionen gør os konservative.”

“Når jeg ser tilbage, var colaen med til at breake min eneste store afhængighed – hash. Da jeg var i Marokko på pilgrimsfærd og løb gennem markerne og røg det vildt psykedeliske pollenstøv, der aflejrede sig på min jakke, fattede jeg, at selv det gode tjald i DK var som hakket kød i Netto, et pumpet produkt på det sorte marked. Jeg noterede mig, at der var store mængder semi-legal opium i Marokko, og forestillede mig, at de cuttede med det i eksport-hashen, for at maximere markedet. Så jeg stoppede fra den ene dag til den anden, jeg kom ud af demotivations-syndromet og apatien og hele den parallel-verden, man har, når man har en seriøs rygevane. Jeg var da clean fem dage om ugen, og ude af hash-boblen.”

“Da it-boblen kom, boomede festen, startede om onsdagen … og da cola-“tømmermænd” varer to-tre dage, var det kun onsdag fra 08-21 jeg var klar mentalt … resten af tiden var jeg høj eller havde tømmermænd.

En tur til Miami satte tingene i perspektiv. Jeg mødte en dealer, jeg betalte og bluffede for at introducere mig for hans sydamerikanske bagmand, der af sikkerhedshensyn havde “kontor” i et mobile home med mange udskiftelige nummerplader. Jeg blev kropsvisiteret, og de troede, jeg var tosset, da jeg ville teste ved at tage en streg, der ville blive anset som beskeden i Kbh – jeg brokkede mig, da det ikke smagte eller virkede … de første syv minutter … så startede salsaen, og nosserne faldt ned, flimmer i øjenkrogen, kilden i tæerne. ..jeg trippede bare, ren tilfreds velvære, det hvide lys, orgasme i pulverform. Fishscale, perlemorblank, tør rock med struktur, med en smag af jungle, ikke acetone…en nøglespids drys var rigeligt, og jeg behøvede ingen alkohol, da der ingen URO var.

The chop game:  Faktisk var det et helt andet stof, end det harske danske cola, og jeg opsøgte da også en retskemiker, der testede 160 prøver om året for politiet, taget fra alt fra gade og klub-narkomaner til store partier fra skibe og lufthavne, hele spektret. Han fortalte at 70% af al cola i DK indeholder ormekur, aka. levamisol og fenacetin – stoffer, der blandt andet smadrer nyrer og lever, laver sår og derudover nedbryder immunforsvaret – og giver kræft. Ormekuren er tilmed næsten umulig at afsløre, da den måler ud som cola i de gængse gadetests. Selv freebasere, der koger cuttet væk i salmiak, spotter det ikke. Det forklarede måske min mere eller mindre permanente bihulebetændelse, min faldende potens, de depressive perioder jeg kæmpede med – udover en skrantet økonomi og en vennekreds, der kredsede om snavs og var begyndt at tage piller for at modvirke den nedtur, der har lært mig så meget og havde holdt det daglige snif fra døren. Moralen og de nye ideer udeblev og blev udskiftet med intriger, grådighed og dumhed.”

“Der kom en ny generation, der voksede op på steroider og julemix, som min generation voksede op på hash og cola. De unge oplevede syntetisk kærlighed med MDMA, før de fik deres første knald, og de åd Viagra, fra de var teens. De nye gangsterrobotter var landet, og de gamle ravere og gangstere pakkede sig, hvis de ikke allerede var i fængsel, på landet eller i behandling. Det var ikke en branche eller en subkultur mere, det var et psykosocialt neurosefællesskab for kyniske kortsigtede voldelige eller selvdestruktive bevæbnede ADHD-børn uden konsekvensberegning.”

“Jeg føler mig som en gadepræst i vores generations Vietnam, der går ikke en uge uden en gammel, før så følsom ven fucker up og skal have usødede råd og vejledning og en tur i NA – der heldigvis er gratis og måske gør NA folk afhænge af at være clean og blive halvreligiøse – men det er jo sandt at det hele starter med misbrugeren erkender der “findes en kraft man ikke selv kan styre” og derfor beder om hjælp udefra… der går ikke en måned uden at jeg dropper 4 dages antabus i en smoothie bag ryggen på en ven før weekenden, da de fleste ikke kan sniffe meget uden at drikke (dagens tarvelige trick).”

“Nu flyder klubberne så med  billige “rene” MDMA-sten, der flyder derude sammen med latterlige ketamin. I sidste weekend sniffede mine venner det på et club-toilet, og blev så bange for lyde og sig selv, at de gemte sig stumme derinde i to timer – de kunne ikke bevæge sig…det er overalt, se bare dansegulvene – det ser ud som om folk har slalomstøvler på. Ellers er der Tucci, et lyserødt mix – rockerborgens romkugle – en uhomogen blanding kun defineret af farvestoffet…”

“Prisen for mig har været høj. Jeg er lige fyldt 50, men er stadig freelance, har ingen børn og bor i en to-værelsers lejelejlighed, da jeg har sniffet arven op. Men ok, jeg har aldrig drømt om det “normale” liv. Nu, hvor jeg tager meget lidt og har genfundet andre glæder i livet, overvejer jeg da at få mere faste rammer, men det er svært, jeg er ændre end de fleste chefer. Det er som om, stofferne har taget 20 år af mit liv. Måske er det derfor, jeg foretrækker damer på 25 i stedet for min egen alder – der er altid et faderkompleks jeg kan spille på – jeg lever på mange måder som en på 25-30, hahaha.”

Hans zaddy-sigma-energi smitter:  “Heldigvis er der noget, jeg har glemt i denne jammer-rap, rosinen i pølseenden, min vej ud: vikingernes egne, gratis psilosybinsvampe. En gratis transmittersubstans, der virkelig sætter blus på den biokemiske hjernecomputer, er en mild, tømmermandsfri syre. Doseret rigtigt, er det det eneste stof, hvor jeg føler, at jeg VINDER noget, og ikke bare taber hjernebark for en fornemmelse – det er mere terapi eller meditation end dum festrus. Jeg kan huske alt muligt bagefter, min hjerne er rewired. Glem LSD og alt det nye gøgl man kan købe via nettet, det føles bare som et CIA-eksperiment … hvilket lsd var … plus, at det varer alt alt for længe. Hvem orker, at blive genfødt og køre igennem skizoide og paranoide og religiøse tilstande i 16 timer plus? Psilosybin er også blevet brugt blandt forskere og til behandling for f.eks. alkoholisme.

Svampe kan doseres ret præcist og varer maks. 4 timer, meget passende, hvis man er i behagelige omgivelser. Jeg har fået ændret mit liv, min opfattelse af tid og rum og alt det andet store. Set at verden blot er NU, at døden er rar nok, at alt er lavet af det samme fraktalmos og ikke mindst hvidt lys. Jeg bliver filterløs som en baby, boblende af overskud. Og alle andre stoffer føles bare klamme og afsløret som det gift, de er, hvis man tager dem på svampe. Måske er jeg bare et produkt af en halvlykkelig barndom, måske tripper jeg mere på åndedrætsteknik, damer og kreativt arbejde, måske snyder jeg mig selv, når jeg siger, at jeg efter alle årene har fundet en balance.

Jeg kan reproducere de fleste positive tilstande, som stofferne har hjulpet mig med at kortlægge – uden stoffet. Jeg tager kun rusmidler – alkohol er også et stof – når jeg har overskud og har ryddet skrivebordet, og det er gode testede varer og max en gang om ugen, selvom idealet er hver tredje uge, og tro mig, det går den vej. Jeg tror ikke, jeg er mere kreativ på stoffer, eller orker at have arbejdet påvirket i 15 år. Men mennesket har altid haft brug for et kontroltab, og stoffer er nu engang mere handy end religion. Problemet er bare, at serotonien forsvinder, og selv om du uventet får penge tilbage i skat den første forårsdag, er du ligeglad … og når du tager en streg til bliver du bare “frisk” og stram, ikke happy. Som sagt forsvinder forelskelsen.

Så jeg er bare kommet til en rationel cost-benefit-analyse af min typiske bytur: jeg er sjov og høj i fire timer, så tåger jeg i otte, så er jeg dum i 72 timer. Det koster måske 2500 plus tabt arbejdsfortjeneste …og de problemer med aborter og kønssygdomme og anden social dissonans, man også risikerer. Men hvad fanden, er det ikke bedre end at dø foran stressskærmen, mens man chatter om pension, bolig, politik, mad og måler hæk med naboen?

Løsningen? Vi kunne smadre den sorte økonomi, hvis staten udkonkurrerede gangsterne med rene, billige stoffer. Jeg er så pisse træt af at betale til bevæbnede fascister i diktaturer og bander via min dealer. Der er jo så mange penge i lortet. Et kilo koster måske 7.000 i junglen og kan cuttes til 4 kilo, der koster 2.4 mill på gaden i København, naturligvis er pengene spredt over typisk 3-6 led, men alligevel … man kan ikke stoppe noget så profitabelt. Det meste på markedet er jo pre-cuttet bras fra Spanien eller mest Amsterdam, selvom der findes sjældne nærmest økologiske freebase cowboys med blå pas, der henter selv direkte.

Bagmændene møder man næsten aldrig, de sidder og griner på en strand og rør aldrig noget, mens deres soldater fucker op som bønder i skak. Sydamerikanerne glimrer ved deres fravær her, men til gengæld er der ingen ende på, hvad nettet og hobby-kemikerne finder på, uden tanke på brugeren – senest er det et eller andet klamt fra plastik-pis fra BASF. Hvis staten gik ind i det, kunne overskuddet gå til en masse information og afvænning. Jeg tror desværre, at  medicin og alkoholmafiaen sidder for tungt på EU til der sker noget, så det eneste jeg kan gøre er at være med til at bevistgøre brugerne og måske skabe en holdningsændring på sigt, ligesom det skete med rygning – og heldigvis er mange nysgerrige på at leve uden alkohol, goretex-generationen vil hellere træne, iværksætte og studere end at snavse – de ser det max som et bungyjump der bare skal overstås på bucket-listen før yoga.

Mit råd er; lad være. Coke lærer dig ikke noget, du ikke kan opnå ad naturlig vej, f.eks. med åndedrætsøvelser. Coke er gift, du bliver drænet, og du betaler til psykopater, der smadrer den tredje verden og dine svage venner. Gå hellere ud og pluk 20 psiloer, hvis du ikke har for mange lig i lasten – og kun når du har overskud, er ædru og kan slukke telefonen .

Mange af os gamle freaks har fattet det samme, de unge har fattet nu. De voksede op med storesøster, der sovsede efter for meget rave, stive fraværende forældre og en lærer på lykkepiller. De fik aldrig nået at opleve at være voksne i opsvinget, før krisen og coronaen kom. Nu står de arbejdsløse med studiegæld, så træning og juice-barer er vejen op, stoffer er en passé anakronisme, en dekadent luxus-sten i skoen fra den forkælede fortid. Og endnu bedre, de hader livsstil og tv – og dropper snart at doomscrolle – de har sgu fået klaptelefoner. Jeg tror, at de er de nye 68’ere version 2.0. De har set lort nok og vil bygge op, ikke danse rundt i skårene efter krisen med hvidt fake hipt overskæg. Der kommer en ny form for oprør, og coke er ikke en del af det.”

OBS – Disse erfaringer er ikke en opfordring – og udtrykker ikke forfatterens holdninger. Min VICE-artikel, der afslører den immunforsvarsnedbrydende gift livamisol i kokainen i DK.