Arken lokker med et Kinderæg lige nu: tre elementer spiller perfekt op mod hinanden:
Tyrkiske Refik Anadols Nature Dreams er en stor 7 x 7 meter AI genereret lavalampe-version af landskabet udenfor Arken – grim og smuk, naturlig og fremmed samtidig – kom ædru – ellers bliver du hængende på koksemadrassen. 
Check også det permanente Reyle rum – en underlig Memphis-kitsch-pop verden – der ramte markedet så hårdt Reyle steg 700% på et år for små 15 år siden – lidt skummelt. Der mangler bare hans syrede Miami-sofa.
De to kunstnere spiller godt op mod Weile Kjærs mere rå og jordnære installation: Ligesom DJs har overtaget musikeren og producerens limelight har kuratorerne længe været stjernerne på museerne, så nu har Arken ladet stjerneskuddet Esben Weile Kjær remixe deres samling i en dystopisk men nedturs-fetishistisk totalinstallation. Men gårsdagens grænseoverskridelse er nutidens hygge.
Esben er født i 1992 – men han approprierer teenage nedtur, rave, junk, skate og grafitti kultur – hans værker emmer af 80er og 90er nostalgi – måske meget smart i betragtning af det er generation X der sidder på kulturen – lidt endnu.
Han er tydeligvis opflasket med de glossy stilbibler ID & Face – the missing link mellem New Romantics og Influencer kultur. Netop disse magasiner er collage-ammunition i en herlig børne-workshop/installation der er godkendt af min 7-årige arving, der dog efterlyste ægte hiphop-graffiti og skateboards til ramperne. 
Espen har stil nok til ikke at overlæsse sin installations-kulisse med egne værker, men drysse f.eks Anders Brinch, BURN OUT, Elmgreen & Dragset, Erik A. Frandsen, Mads Gamdrup, Douglas Gordon & Jonathan Monk, Damien Hirst, Peter Land, Erik Steffensen, Wolfgang Tillmans og mange andre ind over. Esbens logo ligner en ond Murakami møder Jeff Koons. Jeg glæder mig til at se Esben adresserer sin egen samtid i sin egen generations sprog.
Måske prøver Esben bare det gamle greb med “at give os virkeligheden tilbage”. Hans installation minder meget om en mere farverig glad version af vejen fra Ishøj station til Arken – vi tog det super socialrealistiske S-tog, da en spøgelsesbilist har smadret kærestens bil.
S-toget kan anbefales, godt virkelighedscheck – og det perfekte forspil til Arken – S-togsnettet sydpå er et fantastisk graffiti museum – og en levende dystopi – der er en del byplanlæggere, arkitekter og politikere der bør retsforfølges for forbrydelser mod menneskeheden. 
Selv Jeppe Heins kække gadelamper kan ikke jazze forstadens tristhed op, de er som (fed) sminke på en gris. Husk også at checke Ishøj centeret – jeg kan anbefale turen – især hvis du har børn.