Dansk Rap / 40 år i Forum lørdag den 14 september – Danmarks største hiphop koncert – et must: Tessa, Noah Carter, Pharfar, KIDD, Goldie, Sivas, Djämes Braun, Nøx, Loke Deph, Annelise & Mund de Carlo, Marwan, Rent Mel, Yepha, Raske Penge, Klumben, Outlandish, Majid, Johnson, Malk De Koijn, Static & Nat Ill, Jøden, Jonny Hefty, L-Ron Harald, Per Vers, Turkman Souljah, Clemens, Ataf, Onkel Tom (Hvid Sjokolade), Jokeren, Kongehuset, Humleridderne, Dj Noize, Funk Flush, Karen Mukupa, Kuku Agami, Phase 5, Al Agami, Solid Posse, Dope Solution, Jo-C-Fine, Rockers By Choice og MC Einar – plus der er flere navne på vej.
Rap har sejret sig ihjel – bevares – men lige nu er der meget retro-dansk-pop, Oasis, afro og semi-klubmusik på højtalerne, men set i bakspejlet er det klart at den store kulturelle kraft efter rock er hiphop – og mon ikke den genopfinder sig selv på toppen igen – poesi over beats dør aldrig, ligemeget hvor plat plastic-gangster, trap-tungt og bling det kan se ud på toppen, marinerer der altid noget kontrapunktisk i undergrunden som en evig livsdefinerede funk-fraktal – og heldigvis beriges byen med en fabelagtig udstilling om dette lige nu – se den nu her.
Flashback Da jeg var knægt dansede vi til Hancock; Nina Simone og Funkadelic – så kom Rappers Delight som hele den sejlersko-klædte årgang på privatskolen kunne udenad – uden at fatte så meget af meningen…ikke ulig dancehall fans…pladen var umiumiddelbardbart en forlængelse af resten af “klassefestdisco-pladekassen” – der senere blev “Montmatre-pladekassen” – så kom Kurtis Blows “The breaks” som vi sprang rundt på sodavandsdiskoteket Nice til med strithår – de spillede også B52s, Talking Heads, Cramps, Specials, Salsoul, Boogie, Zapp og ikke mindst Kraftwerk – blandet med Kool & the Gang og resten af sølvbryllupsfunk-kassen. Jeg boede i indre by, så Strøget, Skateboarding på Storken og biografernes spillemaskiner var pensum – Pacman passede godt til lyden af den proto-electro-ebm-avant-funk a la Cabaret Voltaire vi jagtede uge efter uge i primært Gry og Haases importkasser – og prøvede at rode med rytmebokse, tidlig sampling og vinyl i studierne.
Dengang var VHS-bånd og mixtapes hemmelige beskedder fra ukendte virkeligheder, der underligt nok resonerede med vores restløshed og søgen efter en fremtid der var mere farverig end gråbrune København, der på det tidspunkt lignede DDR – KUA eller EFG, hæren eller bistand?
Semi-dokumentaren Style Wars (1981) ændrede alt, men electro blev hurtigt et gimmick smurt ud på alt fra “Flashdance” til reklamer – og pludselig fik strøget en ny stamme på lige fod med svenskere med hvide træsko, gardere, punkere og grønjakker: breakere i træningsdragter der rullede rundt på pap foran Burger King – plus de mere avancerede med vaskebjørnshuer, horn og blå blink limet på enorme ghettoblastere med Hashim, Cybotron og Bam i loop. WOW! 
Siden da har jeg zappet ind og ud af denne kamæleon af en subkultur – især før den blev en kodet kliche – om det var koncerter som Herbie´s Rockit tour, LL Cool J, Public Enemy i Saga, Ghettovettes, Gangstar eller det overflødighedshorn af rap der ramte Christiania før det blev en kolonihave/rockerborg var jeg der – den evige søgen efter den perfekte beat-collage og vejen videre og poesien og reportager fra verdner der ikke blev vist på datidens mono-medier var inspirerende og lærte mig at med en sampler er hele musikhistorien dit instrument – og dansegulvet blev fyldt med glade Jamaicanere, Marokkanere, Libanesere, jøder og kartofler forenet af funk på tværs af territorier, køn og klasse.
Jeg lærte også at gaden ikke bare er en reklameplatform men også er vores allesammens galleri – tak til de friske mennesker der bruger penge på maling og sætter staffeatest, liv og lemmer på spil for – ofte kortvarigt – at dekorere byen uden kuratorer, mediebureauer eller gallerier – den perfekte modgift til Bredgadegalleristerne, der søger folk der “maler penge” – abstrakte statussymboler for samlere. 
Dansk rap er et eventyr fyldt med stærke karakterer, men en bagmand der allerede på U-Matic og Barbue stod frem som en aksel i miljøet er altid underspillede kurator Sonny Buhr aka. DJ Typhoon – han har løftet så mange tamme fester med sin sikre sensuelle beat-jonglering og sat så mange plader på min indkøbsliste igennem tiden. Han kan ikke bare lide hiphop, han ER hiphop og har nu taget sin akkumulerede erfaring og undfanget en gigantisk udstilling: Dansk hiphop: 40 år! 
Udstillingen er både er en skøn tur tilbage til en tabt tid, men også en relevant reminder om hvordan en scene på trods af mangel på ressourcer, privilegier og forudsætninger kan skabe genier – tænk på f.eks Olafur Eliasson, Anders Mattesen, Kristoffer Ørum, Christian Falsnæs, Lars Rante, Jan Elhøj (Forums host!), Nikolaj Peyk, Steen Kørner, SPYO, Tonya, Rune RK, Pharfar, Phase 5 eller DJ Noise – for bare at nævne toppen af isbjerget – for hiphop har overlevet via den stærke DIY attitude – modsat så mange andre mere forbrugs/misbrugs-orienterede kulturer.
Trods det faktum at vi har kysset og blevet skilt til rap og alt muligt bras er blevet solgt os ved at associeres sig til hiphop kunne Hiphop 40 år! Udstillingen ikke hente noget spons, selv Adidas var stille – måske var det bare mindre kontroversielt at støtte en sneakersamler-messe i Øksnehallen…SMK, Roskildes rockmuseum eller nationalmuseet burde købe hele udstillingen – så den er sikret for eftertiden.
Nevermind – kuren er nærmest al dansk rap igennem årene optræder til årets måske største bunkepul af en musikfest – alt fra de helt tidlige artister – gætter dog på vi heldigvis springer Michael Brenners ‘Rap-sodi’ fra 1983 over – måske starter det med Einar eller Rockers frem til de helt friske megastjerner – optræder kronologisk LIVE i Forum lørdag den 12/9 fra 19.00 – rent Woodstock – det bliver sindsygt!
Bonus snaps:
