Glædelig alt til alle – ked af jeg ikke har haft tid til noget som helst, det er ikke fordi du er blevet kedelig eller jeg er gået i kloster eller dit projekt stinker, jeg har bare haft travlt med ikke at have travlt – jeg føler mig ikke udødelig mere, så hvert minut tæller. 2019: jeg kan mærke store skift er på vej…det rumsterer heldigvis i kraften.
2018 nøgleord & begreber: beviste positive fravalg, mainstream media askese, at klip mellemmanden ud, den store kærlighed, digi-modernisme, Paria, Saddu, uendelig tidsmangel, familieboble og skøn ny følsomhed.
Medier: Jeg har slukket – håber i ringer når der sker noget vigtigt – kan ikke clickbait støj-suppe kogt på angst over Korea, ubåds-Madsen eller Trump. Den laveste fællesnævers totale sejr – “eliten” gemmer i et limbo af retoriske ekkokamre eller bag betalingsmure – ligesom i ude i “virkeligheden”. Netflix og HBO browsing er den perfekte samtidsmetafor – vi er overmætte men har så meget at vælge mellem vi flader i søvn mens vi browser trailere uden at se film i fuld længe. Historien er nu som et tapasbord hvor der konstant stilles nye retter frem, uden de gamle fordærves eller smides væk. Udvalget er enormt, men for-sorteret udfra vores tidligere forbrug, og ny-produceret udfra algoritmer, så vi kører i cirkler. Det radikalt nye – hvis det findes mere – trænger sjældent igennem markedsmøllen. Jeg fatter stadig ikke hvordan i får stamina og tid til alt det dataminede serie-binging. Jeg prøvede at se Snapchat – men erkendte jeg er for gammel – eller ikke vokset op med reality og cirkulær selfie-dramaturgi . Samme kan jeg sige om guldtube-universerne. Så dog en del tutorials om alt fra vaskemaskiner til vocodere. Så kun lidt “fin reality” på DR3 – der mindede mig om noget jeg lavede for 10 år siden bare med sløjere cast, uden kritisk bevidsthed, musikalitet og i slowmotion. Fik mig til at ønske en lov om beskyttelse af deltagerne i reality – de er jo stigmatiseret for evigt på nettet nu…træt af “godt det ikke er mig tv” – mere empati tak. Så Tæt på Sandheden, DR´s “venstreorienterede” alibi-program, hvor man næsten kan sige alt da det er pakket ind i gåseøjne og satire. Bedre end de der talkshows hvor man skal se magthaverne også er mennesker…bvadr. Så var der det famøse program om finanssektoren med den maskerede banker, og en akavet høring om Danske Bank, der var en god kontrast til den store bagedyst – nogen burde vise madprogrammerne for nogle fra Yemen. Ligesom de X-faktor-agtige formater er syge socialdarwinistiske gladiatorkampe, er bagedysten ren konkurrencestats-propaganda til underklassen. Det bliver næsten spændende at se om det nu helt kastrerede DR vil fortsætte med disse populistiske formater, eller overlade dem til de reklamebaserede platforme, hvor de er mere oplagte.
Politik: vi vil huske kommunevalget for et dyrt netværksbryllup og nogle homo-penis-sms’er – virkeligheden i var aflyst – ikke et ord om 40% analfabetisme i 9 klasse i ghettoerne eller hjemløshed – og folketinget er fyldt med hævngerrige mobbeofre der er klar til at smadre landet for et job i privatlivet 4 år senere. Politikerne bliver ved at ævle om indvandring og skat – det er som et parforhold hvor man kun ævler om naboen og husholdningsbudgettet. Mød dem allesammen til lobbymarked/Djøfstortion. Vi må finde et reelt alternativ – og et nyt navn for det nye, da partiet Alternativet har smadret det begreb. Valgets vilde hest er JFK21. Træt af historier om sundhedsplatformen…bombeflyene, Dong, velfærdsstatens afvikling, profit over miljø osv. – og ikke mindst politiker-gøglernes dårlige smag, når de bruger 5% af befolkningen som lynafleder for deres egne fuckups. Det er ikke indvandrerne der truer hyggen, det er politikerne, pressen og bankerne…og de kapitalfonde der er ved at opkøbe landet.
#Metoo: endelig et emne mere sprængfarligt end mellemøsten eller at tale om alternativer til kapitalisme eller feminisme – søstre, brug jeres nye bevidsthed retfærdigt – lad være at hævn dig på engangsknaldet, der aldrig ringede tilbage. Lad være at gør det til endnu en gang snerpet nypuritanisme – kønsfeltet er rigeligt forvirret allerede – lad os opføre os ordenligt – men skal vi ikke snart tale om mennesker i stedet for mænd vs. kvinder eller rige vs. fattige eller danskere vs. invandrere? Hvad med vi lægger rustninger og stamme-kasketter og taler til hinanden som mennesker igen? Hvad med vi begynder at diskutere magten og begynder at sparke opad i stedet for nedad? Håber på flere nye aktivistiske virale hashtags i 2018.
Forbrug: føles skamfuldt, min udvej er jeg er begyndt at købe alle de ting jeg ikke kunne få som lille, forbudte tegneserier, en Crombie, sjældne synths og sneakers. Ellers køber jeg bare 3 ens kedelige eksemplarer af alt det jeg ved virker via nettet, det samme kedelige anonyme bras til lageret i bunkeren. Forbrug kilder ikke mere, og tourisme føles forkert på alle planer. Tøj: Københavnerne sørgede videre i sort – personligt er jeg iført tidsløst gråmeleret bomuld – der kamouflerer børne-relaterede pletter. Store lommer til servietter, bleer, opladere og smoothies. Mode er det nye porno – klamt overflødigt dumt og usundt. Der er dog en Brian retro-ting i horisonten..
Mad: den gourmetsexuelles identitesgøgl og fetish-autisme er direkte pinligt nu – & erstattet af en ny vegansk dødsangst trigget af Netflix. Køb aktier i soya nu – eller giver det også cancer…kødindustrien har sikkert en mod-dokumentar på vej…
Steder: legepladser, gallerier og museums som legepladser, Geneve, en Bounty-ø uden net, Paris, London, Mexico, Grækenland…glem Pisvilde.
Natteliv: musikken er tam, men teksten er meget præcis:
Kunst: der fik formalisme i den:
SoMe: væg-algoritmerne på facebook er fucked – og de sjove ubeviste selvblotterier er reduceret kraftig – folk spiller mere og mere i baghånd i dette endorfin-game, hvor du kun kan tabe til datamining. Brug en telefon i stedet. Hvilken facebook kliché er du? Her er de voksnes SoMe:
Musik: det er interessant at se hvad der sker med musik nu og alle har al musik i deres samling og et studie gratis i form af Garageband i deres Apple-dims— jeg lytter mest til gammel soul og underlig ambient – og Bamse – guide til musikævl her – og mine egne ting her.. Mixtapes her. Jeg lyttede mest til de her:
Dimser: Apple mistede evnen til at generere nye oplevelser, er ved at blive ren form uden indhold som f.eks B&0. Priserne på retro og modular-synths eksploderede, og de digitale arbejdsstationer stod lidt i stampe. Jeg købte instrumenter så jeg kan lave musik uden skærm igen som i de tidlige 90ere.
Festivals: fint med nye sociale akser, avantgarde, nichefestivals og forsøg med at reformatere det kedelige samfundsteater, men hvad med at skabe nogle blivende aktiverende kulturelle mødesteder kontra fyrværkerifestivaller for formidlere. Byg videre på lokale frivillige netværk kontra topstyrede tosserier med importerede jetset elite headliners – der kun efterlader tomme plastickrus og døde netlinks – og lige så godt kunne betales af brands – ligesom X-faktor osv. Hvad med også at lave blivende kreative miljøer?
Rusmidler: alle tog alt – overalt – og det var crap – jeg var høj på straight edge og en ny slags kærlighed til mit barn. Glæder mig til at se langtigs-effekterne af jeres trendy microdosering. 90erne har ringet og fortalt jeg ikke kan huske om det virkede. Personligt har jeg droppet kaffe, kæmper stadig med sukker…
2019 forecast: nye A*A*A og AUM udgivelser, flere RANT podcasts, mere BLAZAR og et nyt medie, du ikke kan undslippe, der kommer til at skifte hele spillet og forhåbentligt ændre verden til det bedre…og jeg har dumt nok lovet mig selv at holde en stor fest…vi skal ses mere live i 2019.
