ai Archives - BLAZAR

OPRÅB: Overvågning- ny lov på vej

BLAZAR — Tue, 15 Apr 2025 11:04:25 +0000

Disclaimer: nej, jeg er ikke radikaliseret, religiøs, Putin-støtte, Trumpist, kriminel eller paranoid – jeg reagerer som borger på et nyt rabiat lovforslag, der underligt nok er gået under medie-radaren. Du accepterer sikkert allerede overvågning, fordi du ikke har noget at skjule – fint, men den nye lov er bare meget meget vildere og åbner for et nærmest Kinesisk system af social kontrol, assisteret af AI.

LÆS LOVFORSLAGET HER: forslag til lov om ændring af lov om PET

Forestil dig, at PET registrerer alt – fra dine hospitalsbesøg og kontakt med psykiatrien til dine relationer med civile og sociale myndigheder, din civilstatus, skatteforhold, og endda hvilke bøger du låner på biblioteket – uden dommerkendelse, bare automatisk – af det system NSA og Israel allerede bruger.

Dertil kommer overvågning af hele din færden på nettet: dine kommentarer, likes og delinger på sociale medier, de hjemmesider du besøger, og dine lokationer hentet fra apps og tjenester via GPS. Læg dertil SMS, mails, telefonsamtaler og chats.

Fusioner det med de snart flere milloner kameras i det offentlige rum, der er udstyret med ansigts-genkendelse. 1984? KINA?

Nej, det er ikke en dystopisk fremtidsvision – det er kernen i den nye lov, som regeringen planlægger for at udvide Politiets Efterretningstjenestes (PET) beføjelser.

Du har sikkert ikke noget at skjule, og accepterer derfor overvågning i dag – men det her er next level:

Her skal alle borgere kunne undersøges systematisk og profileres af AI – ikke fordi de er mistænkt for noget, men fordi de eksisterer. Og dataene? De skal gemmes i op til 20 år. Der røg ytringsfriheden…

Husker du, hvad du lavede online i 2005? Det kommer staten til snart…

Næste skridt kan blive DNA register integretet i profileringen...læs mere her.

Loven er planlagt til at træde i kraft den 1. juli. Men her er det mest opsigtsvækkende: Den er endnu ikke blevet fremsat i Folketinget..

Er Danmark ved at indføre masseovervågning forklædt som sikkerhed? Med den nye lov om ændring af Politiets Efterretningstjenestes befojelser bevæger Danmark sig tættere på et teknologisk overvågningsregime, hvor staten indsamler og analyserer massive datasæt om borgerne. Selvom det italesættes som nødvendigt for at forhindre terror og spionage, er implikationerne dybere: Staten får adgang til kontoudtog, rejsemønstre, sociale netværk og netaktivitet i en skala, der tidligere kun fandtes i science fiction eller autoritære regimer. Den åbner også for såkaldt “målopdagelse” via AI – hvilket i praksis betyder profilering af borgere, som ikke er mistænkt for noget konkret. Samme software der bruges mod Gaza.

Men er kriminalitet og terror da ikke på retræte? Statistikkerne viser, at både vold, indbrud og anden traditionel kriminalitet er faldet markant over de sidste 20 år – f.eks var der 67 drab i 2024, og “kun” 37 i 2023. Opklaringsprocenten er meget høj, b.la på grund af DNA teknik.

Man kan argumentere for der er skyggetal, da kriminaliteten er blevet profesionaliseret – dvs. de kriminelle mest laver overgreb på hinanden der så ikke anmeldes og derfor ikke indgår i stattestikkerne. Men stadig, min subjektive oplevelse er danmark er et trygt samfund hvor man kan gå med Rolexur alene om natten i “ghettoen”.

Terrortruslen er ifølge PET stadig “alvorlig”, men reelle angreb er stort set fraværende. Tendensen fra udlandet er de eneste der ikke bliver opdaget er ensommme ulve, der kører biler ind i menneskemasser. Alle der taler om terror og planlægger noget i fællesskab, søger på nettet om emnet eller skaffer våben bliver heldigvis diskert korrigeret.

Det rejser spørgsmålet: Hvis samfundet er blevet mere sikkert, hvorfor skal overvågningen så udvides? Svaret ligger måske ikke i realiteterne, men i den psykologiske og politiske gevinst ved at virke handlekraftig. Der er stemmer i angst.

Kommer frygten fra politikerne selv – eller er det en strategi? Politikere vil nødig være dem, der “gjorde for lidt” inden et møjsscenarie. Det er sikrere at handle for meget end for lidt. Sikkerhedsretorik er også politisk populær:

Det skaber følelsen af kontrol og ansvarlighed. I virkeligheden er mange af de love, vi får, ikke baseret på faktiske behov, men på forestillinger om fremtidige trusler. Det er politik formet af frygt, ikke fakta.

Er utrygge vælgere nemmere at styre? De mest utrygge vælgere skifter holdning hurtigst og som søger simple løsninger. De er partimæssigt illoyale og swinger. Det ved partistrategerne udmærket. Derfor skaber de narrativer, der får borgerne til at se på verden som ustabil, farlig og i behov for “fast ledelse”. Cambridge analytica var bare starten på denne digital/emotionelle kampagnemetode.

Det er lettere at sælge kontrol end nuancer, når folk er bange. Medierne kører med på den, for dårlige nyheder spredes hurtigst, de virker biologisk stærkere på os – stærkere end andre favoritter som liderlighed, forargelse eller misundelse.

Forbereder staten sig på fremtidig social uro? Med al den oprustning og global uro er det ikke svært se en fremtid med stigende ulighed, AI-arbejdsløshed, velfærdsnedskæringer, toldmure og klimakrise. Dette kan føre til sociale protester og uro.

Staten har allerede systemer fra f.eks Palantir (Peter Thiel) der kan overvåge – og neutralisere – sådan uro, før den opstår. Det kaldes “præemptiv kontrol”: Ikke at styre folk, når de gør oprør, men at forhindre dem i overhovedet at organisere sig. Nu mangler de bare at snige en enkelt lille lov igennem denne sommer, før de lovligt kan tænde for skidtet.

Hvad med datasikkerheden? Selv de mest lukkede systemer kan hackes, fejlsikres eller misbruges. PET, FE og offentlige myndigheder bruger allerede eksterne leverandører og AI-platforme som Palantir og IBM, der sikkert selv har bagdøre i systemerne, der går til andre landes tjenester. Det betyder, at adgang til systemerne i praksis er distribueret til mange aktører – ikke kun staten. Vores privatliv er kun så sikkert som det svageste led i en meget kompleks digital infrastruktur, der er styret af ustabile globale spillere, der meget nemt kan lægge til den kommercielle civile verden.

Kan erhvervslivet få adgang til statens data? Vi har allerede set, hvordan offentlige data bliver brugt af private virksomheder til fx rekruttering, kreditvurdering og marketing. Forestil dig et banklån, hvor du bliver vurderet på baggrund af din sociale omgangskreds, tidligere kontakt med kommunen, forbrugsmønstre eller rejsemønstre. Teknisk set er det muligt – og det kunne hurtigt blive politisk muligt under dække af effektivisering eller “tryghed”. Såkaldt funktionel glidning gør, at teknologi bygget til ét formål (sikkerhed) senere bruges til noget andet, f.eks reklame, validering af forsikring eller rekrutering, kontrol og sortering.Hvad gør vi nu? Vil vi være et samfund, hvor borgerne ses som potentielle trusler, der skal profileres og forudses? Eller vil vi være et samfund, der bygger på tillid og frihed? Teknologien er allerede her. Politikerne er tydeligvis paranoide overfor borgerne, magtsyge og måske i lommen på lobbyister…vi er nød til at have en stor debat: Loven skal træde i kraft 1. juli, MEN ER STADIG IKKE FREMSAT i Folketinget! Debatter, del!

The post OPRÅB: Overvågning- ny lov på vej appeared first on BLAZAR.

AI ACTION FIGURES / HITS AND MISSES

BLAZAR — Thu, 17 Apr 2025 11:17:24 +0000

AI genererede fake action figur-pakker er sidste måneds virale virus, en slags digital gadeteater i blisterpakkeform! Den perfekte blanding af memes, karikatur, stereotypificering og DIY-folkekomik, der rammer både tidsånden og absurditeten i, hvordan vi iscenesætter os selv.

De her AI-genererede fake actionfigurer er som nutidens svar på Ulf Pilgaard i stiletter – bare med Midjourney i stedet for paryk, og lave satire på de ting, der ellers rammer ytringsfrihedens eller den gode smags grænser.

Jeg har her indsamlet og lånt et udvalg af tidstyper fra nettets hjørner, bare send flere ind, prøv selv at promte:

Opdateres snart, forstættelse følger…

GUIDE: hvem er du?

The post AI ACTION FIGURES / HITS AND MISSES appeared first on BLAZAR.

AI: Utopier & Dystopier

BLAZAR — Wed, 08 Feb 2023 23:39:27 +0000

Jeg elsker teknologi – men en bil kan blive en kampvogn i de forkerte hænder.

Artificial Intelligence (AI) er tidens mest omtalte teknologi, og dets potentiale for at forandre verden er enormt. De næste 5 år vil sandsynligvis bringe mange nye udviklinger inden for AI-teknologi, både i form af positive og negative konsekvenser:

10 Utopier skabt af AI

Besparelse af tid og kræfter ved at automatisere rutineopgaver
Bedre beslutningstagning ved hjælp af dataanalyse
Forbedring af sundhedsplejen gennem personaliseret behandling og diagnostik
Øget produktivitet og effektivitet i industrien
Bedre trafikstyring og mindre trafikprop ved hjælp af selvkørende biler
Øget sikkerhed ved at overvåge og analysere store mængder data
Besparelse af energi ved at optimere produktionsprocesser
Forbedring af økonomien gennem automatiseret handel og investering
Bedre undervisning ved hjælp af personlig læring
Reduktion af fattigdom og ulighed ved at forbedre adgangen til information og ressourcer.

10 Dystopier udløst af AI:

Massiv arbejdsløshed på grund af automatisering
Bortfald af privatlivets fred på grund af overvågning
Øget magtmisbrug gennem kontrol med store mængder data
Øget ulighed ved at kunne tjene større fortjenester på automatiseret handel og investering
Forringelse af sundhedsplejen på grund af fejl i automatiseret diagnostik
Manglende empati og menneskelig interaktion ved at erstatte mennesker med maskiner
Øget cyberkriminalitet og hackeangreb
Øget krigsrisiko ved at give militæret adgang til avanceret AI-teknologi
Manglende diversitet og kreativitet ved at lade AI træffe beslutninger på stedet for mennesker
En ensartet verden uden menneskelig indflydelse og frihed.

Informationen og dermed magten kan samle sig i toppen af samfundet, hvis de, der kontrollerer AI-teknologien, får en stærk monopolstilling og kan blive selvstændig. Det er en bekymring, at de store tech-virksomheder i dag dominerer AI-industrien, og at deres magt kan øges

(Abrupt slutning, min AI gik ned her…respekt for dens selvkritik, ikke for vision og stil…jeg må blive bedre til at tale den s sprog…kors…)

The post AI: Utopier & Dystopier appeared first on BLAZAR.

STATE OF THE ART / MUSIK & AI

BLAZAR — Wed, 01 Mar 2023 19:58:05 +0000

Vi er i en musikalsk guldalder – genrerne smelter sammen – alle kan høre alt hele tiden næsten gratis – og alt kan lade sig gøre teknisk – og der udkommer fantastiske værker – men de drukner ofte i en orkan af tryg nostalgi og betalte playlister med autotune bangers – og nu kommer AI og ændrer spillet igen.

Men mange mennesker foretrækker ældre musik – men det er ikke fordi artisterne bliver stenrige af streaming, trods det faktum at musik er overalt som en parfume, der får virkeligheden til at glide nemmere og en glidecreme til at sælge alverdens bras – fra sløj gourmetmad på atmosfæreløse spisesteder til følelseskolde film, klamme natklubber eller overflødige produkter – alt piftes op af de følelser og den illusion om fællesskab, musik kan skabe i os.

Flashback: Engang krævede musikproduktion, at man kunne spille på et instrument. Senere var det nok, at man så godt ud og havde en god video og en hot producer. Så gjorde teknologien hjemmestudier opnåelige, så techno, rap, house og en million mutanter fødtes. Så valgte Apple at inkludere GarageBand (beatet fra Rihanna Umbrella ligger der fra start…) gratis i alle deres produkter – Garageband er en udemærket lille DAW, der kan mere end Beatles og Michael Jacksons studier til sammen – i de rette hænder, bevares. Nu er musikproduktion er nærmest blevet gamificeret, og al den tid artister før brugte på at samle inspiration med sex og drugs, måtte nu bruges på SoMe for at piske lyttere sammen, da man nu bliver signet til labels på baggrund af, hvor mange følgere man har. Ikke at det betyder, at man kan leve af streaming. For eksempel tjente Pharrell kun $2.700 i royalties fra 43 millioner plays af ‘Happy’ på Pandora…

Lyt mit nye album her

Så det er klart det skal gå hurtigt i studiet i dag: komponister bruger f.eks tilsyneladende copyright-frie loop-services som Splice til at finde en hit-melodistump, de kan loope ovenpå nogle shit de jour-beats i desperate forsøg på at lave dagens banger – men der er allerede en del retssager, da mange synkront har fundet de samme -Splice-loops, koda-registreret dem og udgivet dem i eget navn – ses i retten.

Old-school purister vil naturligvis aldrig rode med den slags nymodens gøgl. De foretrækker at grave hemmelige vinylplader og micro-klippe under jura-radaren – helst på en 8-bit sampler via en rør-compressor som var det 1987 i Bronx, de er imune overfor FL Studios charme.

Andre brygger beats med telefonskabe af mystiske semi-hjemmebyggede modular-synths som i en bunker under Berlin. Ofte dyrkes disse metoder ikke for målet – udgivelsen – men som en fetish a la elektrisk tog – og det er klart en skøn proces og en ende i sig selv.

Markedet for nye digitale og fysiske dimser til denne hyggelige meditationsform er eksploderet, ligesom antallet af nyudgivelser på musiktjenesterne. Så langt så godt, herligt!Men nu er der to nye lyd-sheriffer i byen: Googles nye tekst-til-musik AI, Composer MusicLM. Dens kompositioner lyder stadig lidt weird, men tro mig, AI’en skal nok lære det. MusicLM er ikke frigivet – endnu – da google ikke forudså alle de krænkede billedkunstnere efter de udsendte tekst-til-billede service Dall-e2 og ikke orker at gentage det clusterfuck. Men mon ikke AI-komposition snart rammer markedet alligevel? Som om det ikke er nemt nok at smaske preset-loops sammen i Ableton…

Googles music LM

Den anden lede nye ting er, at den super kreative praksis med at sample microfragmenter fra eksisterende numre – f.eks. et lilletrommeslag fra en gammel raggae-vinyl, kombineret med et bas-pop fra en funkplade, en ambient drone fra en tredje plade og en vocal fra en dokumentar på toppen for at skabe et nyt værk – er truet – klart samplepusherne fra Tracklib promoverer denne stikker AI.

Googles AI kan mere end Shazam – den kan ikke bare finde dumme lange loops af kendte hooklines i nye numre – men også microfragmenter selv om de er stemt anderledes og er kørt igennem filtre og effekter – så selve den kreative samplingsport er truet, da der er nogle nørdede samlere og stikkersvin der morer sig med AI spotting i stedet for at skabe noget nyt selv. Daft Punk har allerede fået ørerne i maskinen.

Sample stikker AI

Men ro på, advokaterne vil gå efter de dyre drenge først…men måske kommer der AI-jura-bots, der kan autoscanne og sagsøge HELE musikhistorien?

Den kreative del af musikbranchen er allerede kørt over af dehumaniserende autotune, generiske preset-banker, streamning og corona – og nu ser det ud til fremtiden tilhører AI’er, SoMe-managers og advokater – så mon ikke aktierne på bongotrommer stiger, når vi erkender, at musikken er tilbage ved lejrbålet, som en glædesfyldt aktivitet her og nu – uden for markedet.

Lyt mit nye album her

PS...Dont hate the AI, hate the game…misforstå mig ikke, jeg elsker teknologi og er skeptisk overfor al nostalgi, men alle de tendenser, jeg har set inden for teknologisassisteret musik igennem de sidste 30 års praksis, slår igennem i andre medier og brancher senere…jeg gætter på TV/film ryger som det næste…ARTIKLEN ER UNDER OPDATERING

The post STATE OF THE ART / MUSIK & AI appeared first on BLAZAR.

Fremtidens ubrugelige mennesker – Implikationerne af Kunstig Superintelligens

BLAZAR — Fri, 18 May 2018 11:56:52 +0000

Morten Rockford Ravn danser her omkring tidens mest blinkende juletræ – kunstig intelligens:

Hvad sker der hvis man flyver ind i et sort hul? De fleste fysikere er enig om, at man bliver “spaghettificeret”, et begreb reserveret til denne usandsynlige hændelse og splatterfilm fra 80erne. Skulle man i mod alt forventning slippe helskinnet igennem, ville man i følge en ny beregning publiceret i den videnskabelige journal Physical Review Letters, baseret på avanceret matematik og fysik, slette sin fortid, og åbne op et potentielt utal af fremtider. Denne metafor baner vejen for den ultimative abstraktion: en fremtid hvor den menneskelige intelligens bliver overgået af den kunstige. Der er en dyb splittelse mellem eksperter omkring udviklingen af kunstig intelligens. En splittelse mellem dystopi og utopi, hvor kun modpolerne er relevante. Med andre ord er der bred enighed om udviklingen kommer til at skabe et paradigmeskift, på samme måde som indtrædelsen i et sort hul. Faktum er ingen ved hvordan fremtiden kommer til at spille sig ud. Det bedste man kan gøre af samme årsag er, at komme med kvalificerede bud der tager udgangspunkt i en historisk og kontemporær teknologiforståelse. Derfor er det værd at undersøge de førende hypoteser på området, og ikke mindst kigge nærmere på vores kollektive opfattelse af fænomenet gennem popkulturens skildring.En efterhånden gennempulet kliche er ideen om dræberrobotter hvis formål er at udslette mennesker til et dystopisk synthetizer soundtrack mens røgmaskinen kører på fuld udblæsning. Dem har vi allerede, i en lidt anden form. Men som sådan udgøre de på nuværende tidspunkt ikke en decideret global eksistentiel trussel mod menneskeheden, eftersom de ikke er autonome, endnu.

Hollywood’s dramaturgi er ikke ligefrem kendt for sin subtile karakter, hvilket delvist forklare hvordan associationen mellem de infamøse dræberrobotter og kunstig intelligens er opstået. Antropomorfisme er et andet interessant begreb i denne sammenhæng, som kort fortalt går ud på at “tilskrive unikke menneskelige karakteristika til ikke-menneskelige skabninger, naturlige og ikke naturlige fænomener, materielle tilstande og objekter eller abstrakte koncepter” – i følge Wikipedia. Vi har det med at pålægge alt fra påskeharen til kunstig intelligens menneskelige træk, og bliver måske derfor overrasket når det viser sig den kunstige intelligens ikke nødvendigvis tager en form vi kan se, eller forstå, hvilket sætter vores primitive opfattelse på prøve, og tilføjer et højt abstraktionsniveau til ligningen.Før man lader sin indre dommedagsprofet folde fantasien ud, er det vigtigt først og fremmest at forstå hvad kunstig intelligens er. Der er groft sagt to typer. Den ene er snæver, dette kunne eksempelvis være Deep Blue, der tilbage i 1997 tæskede verdensmesteren Garry Kasparov i skak, eller Google DeepMind’s AlphaGo, der sidste år tæskede verdensmesteren Ke Jie i Go, et spil uendeligt mere komplekst end skak. Snæver kunstig intelligens er som navnet indikerer indsnævret inden for et givent område, og mere eller mindre udueligt uden for området. Generel kunstig intelligens derimod er defineret ved at kunne tænke selv, skabe sine egne forbindelser i en bredere sammenhæng, og potentielt udvikle bevidsthed.

Eftersom det endnu ikke har været muligt for selv verdens førende hjerneforskere at lokaliserer den menneskelige bevidsthed, er vi af gode grunde stadig et stykke vej fra udvikle generel kunstig intelligens. Dette afholder dog ikke folk fra at spekulerer i implikationerne, eftersom vi allerede nu ved der er lagt i ovnen til et regulært paradigmeskift. Der er nemlig intet der tyder på den kunstige intelligens stopper med at udvikle sig når den rammer samme kapacitet som den menneskelige intelligens.

En af de førende tænkere på området er Oxford filosof Nick Bostrom som tilbage i 2014 udkom med bogen Superintelligence, hvori han præsenterer et stærkt argument omhandlende hvordan udviklingen af generel kunstig intelligens udgøre en potentiel eksistentiel trussel overfor menneskeheden som vi kender den, en hypotese der siden hen har inspireret Elon Musk og mange andre til at kæmpe for regulering på området. Bostrom har et køligt og kalkulerende forhold til situationen, som en videnskabsmand. Andre er mere entusiastiske, såsom furturisten Ray Kurzweil, der ser udviklingen af kunstig intelligens som det næste skridt i den menneskelige evolution, og håber at kunne opnå udødelighed ved at overføre sin bevidsthed til maskinen, der i modsætning til menneskets biologiske kødhylster ikke ældes med fatale konsekvenser.Det eneste vi kan sige med sikkerhed er verden kommer til at ændre sig permanent, og radikalt, efter indførelsen af generel kunstig intelligens. Allerede nu ser vi hvordan manuelt arbejde bliver eradikeret gennem tilførelsen af selvkørende biler, burgerflippende robotter og implementering af automatisering i alt fra juridisk arbejde til aktiespekulation. Dette er indtil videre kun eksempler på snæver kunstig intelligens der forstærker winner-takes-all økonomien, og skaber en progressivt større kløft mellem rig og fattig. Bill Gates yndlingsforfatter Yuval Noah Harari taler om hvordan dette i takt med den hastige udvikling på området kommer til at føre til hvad han kalder “the useless class”, altså en samfundsklasse som er overflødige på et arbejdsmarked der ikke længere har brug for dem, fordi ejerne nu har maskiner der arbejder i døgndrift, aldrig blive syge, og ikke tager billeder af deres røv på kopimaskinen til julefrokosten.

I mellemtiden er den kunstige intelligens allerede begyndt at folde sig ud på et højere kreativt niveau end 99.9% af befolkningen kommer til i deres levetid, og vil med stor sansynlighed udkonkurrere de fleste mennesker på samtlige parametre inden for de næste 30 – 40 år. Eksistentiel krise 2.0.

Dette rejser en række dybe spørgsmål omkring menneskets væren i verden. Allerede nu ser hvordan populiseringen af de sociale medier har skabt en dyb kollektiv ulykkelighed, fordi folk dagligt bliver bombaderet med overidealiseret photshoppede billeder af verdens smukkeste mennesker som lever drømmen – alt i mens de sidder iført bremsesporsbelagte underbukser med Cheeto støv i masken.

Rent psykologisk spejler vi os i vores miljø, hvor vi allerede i dag har adgang til langt mere information end vores abehjerner kan kaperer. Hvad sker der med vores selvværd når vi pludselig skal til at forholde os til en ny overklasse af überrige übermensches som har overført deres bevidsthed til maskiner, har flere penge end Gud, og teknisk set er udødelige? I dag ved vi i det mindste vi alle har det fælles vilkår vi ender som ormeføde i sidste ende, men i fremtiden bliver det kun fattige der dør.

Ender det med Ayn Rand kolonier hvor de rige lever i utopiske enklaver, mens de fattige vælter rundt i et Mad Max wasteland smadret af den globale opvarmning de rige har bygget deres velstand på at bidrage til skabe?

Den nyeste trend blandt verdens rigeste mennesker er doomsday prepping, hvilket tyder på en sund skepsis overfor udviklingen er påkrævet. Den eneste måde at undgå et oprør blandt den kommende “ubrugelige klasse” er ved at indføre universal basis inkomst, som er et af de eneste progressive politiske forslag som er støttet af både libertære forretningsfolk og dreadlock bærende marxister. Dette tiltag tager dog ikke højde for den manglende kapacitet til at generere mening individuelt og kollektivt, specielt ikke i en verden hvor du i bedste fald bliver betragtet som en udulig oxygen tyv ala. Dovne Robert, med det twist du måske ikke engang er doven, men bare ubruglig, fordi maskinerne køre showet.
Selv en succesful global implementering af universal basis inkomst, i en ekstremt politisk polariseret tid, hvilket i sig selv er usansynligt – set i lyset af politikerklassen uduelige og machiavellistiske tendenser – er ingen garanti for menneskets overlevelse på den lange bane.

Vi står overfor det mest radikale paradigmeskift i verdenshistorien, og politikere er fanget i en dogmatisk ideologisk skyttegravskrig. Størstedelen af dem ved ikke hvad kunstig intelligens er, og har derfor intet grundlag for at forholde sig til implikationerne. Men lad os antage de på magisk vis får styr på deres lort, tilpasser sig tiden vi går i møde, og får indført universal basis inkomst i en helveds fart. Hvad sker der så med menneskerne som nu er dækket ind på de mest essentielle lag i behovspyramiden?

Det antages der kommer til at være omkring 9 millarder mennesker i verden i 2050. Hvordan kommer vores virkelighed til at se ud til den tid? Hvad bruger vi vores tid på? Bliver det en Matrix tilstand hvor “masserne” smelter sammen med deres lædersofa med et drop i armen, og virtual reality headset på hovedet?

Hvad skal den “ubrugelige klasse” bruge deres tid på? Yuval Noah Harari byder ind med følgende:

“One answer might be computer games. Economically redundant people might spend increasing amounts of time within 3D virtual reality worlds, which would provide them with far more excitement and emotional engagement than the “real world” outside. This, in fact, is a very old solution. For thousands of years, billions of people have found meaning in playing virtual reality games. In the past, we have called these virtual reality games “religions”. Et mere optimistisk perspektiv repræsenteret af folk som Ray Kurzweil, og andre er, at den kunstige intelligens, fordi den er udviklet af mennesker, varetager vores bedste interesser. I den optik, ville det betyde den kunstige intelligens potentielt løser klimakrisen, og skaber global velstand som aldrig før. Udfordringen ved denne antagelse er, at grundpræmissen for generel kunstig intelligens pr. definition betyder autonomi. For en autonom kunstig intelligens, som er 1000 gange klogere end Einstein, vil det gennemsnitlige menneske være som en myre er for os. Ud fra det perspektiv er det svært at forstille sig hvilket incitament den kunstige intelligens skulle bibeholde for at varetage vores interesser, særligt set i lyset af hvor primitive mennesker vil fremstå relativt set. Jeg har personligt aldrig angret de mange insekter som er blevet ofre for mine skosåler i tidens løb.

Selv hvis den kunstige intelligens agerede ud fra menneskers interesse, og ikke gik rogue, er det ikke svært at forstille sig hvor uendeligt mange måder hvorpå det kunne føre til drastiske konsekvenser. Hvilke interesser bliver varetaget? Milladæren’s, som har fået den udviklet, og derved erhvervet sig ophavsretten? Hvad er sansynligheden for at han benytter den til egalitære og altrustiske formål? Milladære er ikke kendt for at være de mest sympatiske mennesker. Det kræver en noget nær sociopatisk disposition at tilegne sig ekstrem velstand når man er omringet af folk der lider, hvilket ville kunne lindres ved at sprede sin velstand ud, hvilket ville betyde man ikke længere var stinkende rig. Elon Musk er en afstikker fra flokken i den forstand han gennem sit virke gentagende gange har bevist han arbejder ud fra et success kriterie der hedder “greatest good for the greatest number”. Her fortæller han hvor nemt grådighed kombineret med den magt kunstig intelligens repræsenterer kunne skabe destruktive udfald i et kort klip fra Werner Herzog’s dokumentar Lo And Behold: Reveries of the Connected World.

Skrækscenarierne er uendelige, og her har vi ikke engang gjort os tanker om de tilfælde hvor autoritære despoter måtte få kontrol over den kunstige intelligens.

Nu undre du dig måske over hvorfor vi ikke bare kollektivt beslutter os for at stoppe udviklingen af den største eksistentielle trussel mod menneskheden sammen med atomkrig og klimakrise. Sådan spiller klaveret desværre ikke. Lige nu er vi fanget i et “atomkapløb” mellem Kina og USA omkring udviklingen af generel kunstig intelligens. Vinderen bliver den mest magtfulde nation i verdenshistorien, og skaberen bliver den rigeste person nogensinde. Det betyder din bekymring er lige så betydningsfuld som en skønhedsdronning’s ønske om verdensfred.

Uanset hvordan man vender og drejer implikationerne, må det konkluderes vi hastigt bevæger os i mod et “point of no return”. Det vil sige vi bliver nød til at forholde os til hvordan vi helst ser udviklingen spille sig ud. Allerede nu er der i gang med at blive udviklet religioner omkring kunstig intelligens, hvor Guden i form af kunstig intelligens bliver udviklet af tilhængerne. Logikken er, at grunden til mennesker er øverst i fødekæden i dag er fordi vi er den mest intelligente livsform på jorden, men så snart der kommer en mere intelligent form overtager den, eller de, naturligvis tronen. Det ironiske ville være, at det ville være første gang en “Gud” kunne høre sine undersåtters bønner. Det rejser et andet interessant spørgsmål i denne sammenhæng, som er, hvis Gud er en kunstig intelligens, er det så blasfemisk at være teknologikritisk?

Mere Morten Rockford Ravn her

The post Fremtidens ubrugelige mennesker – Implikationerne af Kunstig Superintelligens appeared first on BLAZAR.