Disclaimer: nej, jeg er ikke radikaliseret, religiøs, Putin-støtte, Trumpist, kriminel eller paranoid – jeg reagerer som borger på et nyt rabiat lovforslag, der underligt nok er gået under medie-radaren. Du accepterer sikkert allerede overvågning, fordi du ikke har noget at skjule – fint, men den nye lov er bare meget meget vildere og åbner for et nærmest Kinesisk system af social kontrol, assisteret af AI. 
LÆS LOVFORSLAGET HER: forslag til lov om ændring af lov om PET
Forestil dig, at PET registrerer alt – fra dine hospitalsbesøg og kontakt med psykiatrien til dine relationer med civile og sociale myndigheder, din civilstatus, skatteforhold, og endda hvilke bøger du låner på biblioteket – uden dommerkendelse, bare automatisk – af det system NSA og Israel allerede bruger.
Dertil kommer overvågning af hele din færden på nettet: dine kommentarer, likes og delinger på sociale medier, de hjemmesider du besøger, og dine lokationer hentet fra apps og tjenester via GPS. Læg dertil SMS, mails, telefonsamtaler og chats.
Fusioner det med de snart flere milloner kameras i det offentlige rum, der er udstyret med ansigts-genkendelse. 1984? KINA?
Nej, det er ikke en dystopisk fremtidsvision – det er kernen i den nye lov, som regeringen planlægger for at udvide Politiets Efterretningstjenestes (PET) beføjelser.
Du har sikkert ikke noget at skjule, og accepterer derfor overvågning i dag – men det her er next level:
Her skal alle borgere kunne undersøges systematisk og profileres af AI – ikke fordi de er mistænkt for noget, men fordi de eksisterer. Og dataene? De skal gemmes i op til 20 år. Der røg ytringsfriheden…
Husker du, hvad du lavede online i 2005? Det kommer staten til snart…
Næste skridt kan blive DNA register integretet i profileringen...læs mere her.
Loven er planlagt til at træde i kraft den 1. juli. Men her er det mest opsigtsvækkende: Den er endnu ikke blevet fremsat i Folketinget..
Er Danmark ved at indføre masseovervågning forklædt som sikkerhed? Med den nye lov om ændring af Politiets Efterretningstjenestes befojelser bevæger Danmark sig tættere på et teknologisk overvågningsregime, hvor staten indsamler og analyserer massive datasæt om borgerne. Selvom det italesættes som nødvendigt for at forhindre terror og spionage, er implikationerne dybere: Staten får adgang til kontoudtog, rejsemønstre, sociale netværk og netaktivitet i en skala, der tidligere kun fandtes i science fiction eller autoritære regimer. Den åbner også for såkaldt “målopdagelse” via AI – hvilket i praksis betyder profilering af borgere, som ikke er mistænkt for noget konkret. Samme software der bruges mod Gaza.
Men er kriminalitet og terror da ikke på retræte? Statistikkerne viser, at både vold, indbrud og anden traditionel kriminalitet er faldet markant over de sidste 20 år – f.eks var der 67 drab i 2024, og “kun” 37 i 2023. Opklaringsprocenten er meget høj, b.la på grund af DNA teknik.
Man kan argumentere for der er skyggetal, da kriminaliteten er blevet profesionaliseret – dvs. de kriminelle mest laver overgreb på hinanden der så ikke anmeldes og derfor ikke indgår i stattestikkerne. Men stadig, min subjektive oplevelse er danmark er et trygt samfund hvor man kan gå med Rolexur alene om natten i “ghettoen”.
Terrortruslen er ifølge PET stadig “alvorlig”, men reelle angreb er stort set fraværende. Tendensen fra udlandet er de eneste der ikke bliver opdaget er ensommme ulve, der kører biler ind i menneskemasser. Alle der taler om terror og planlægger noget i fællesskab, søger på nettet om emnet eller skaffer våben bliver heldigvis diskert korrigeret.
Det rejser spørgsmålet: Hvis samfundet er blevet mere sikkert, hvorfor skal overvågningen så udvides? Svaret ligger måske ikke i realiteterne, men i den psykologiske og politiske gevinst ved at virke handlekraftig. Der er stemmer i angst.
Kommer frygten fra politikerne selv – eller er det en strategi? Politikere vil nødig være dem, der “gjorde for lidt” inden et møjsscenarie. Det er sikrere at handle for meget end for lidt. Sikkerhedsretorik er også politisk populær:
Det skaber følelsen af kontrol og ansvarlighed. I virkeligheden er mange af de love, vi får, ikke baseret på faktiske behov, men på forestillinger om fremtidige trusler. Det er politik formet af frygt, ikke fakta.
Er utrygge vælgere nemmere at styre? De mest utrygge vælgere skifter holdning hurtigst og som søger simple løsninger. De er partimæssigt illoyale og swinger. Det ved partistrategerne udmærket. Derfor skaber de narrativer, der får borgerne til at se på verden som ustabil, farlig og i behov for “fast ledelse”. Cambridge analytica var bare starten på denne digital/emotionelle kampagnemetode.
Det er lettere at sælge kontrol end nuancer, når folk er bange. Medierne kører med på den, for dårlige nyheder spredes hurtigst, de virker biologisk stærkere på os – stærkere end andre favoritter som liderlighed, forargelse eller misundelse.
Forbereder staten sig på fremtidig social uro? Med al den oprustning og global uro er det ikke svært se en fremtid med stigende ulighed, AI-arbejdsløshed, velfærdsnedskæringer, toldmure og klimakrise. Dette kan føre til sociale protester og uro.
Staten har allerede systemer fra f.eks Palantir (Peter Thiel) der kan overvåge – og neutralisere – sådan uro, før den opstår. Det kaldes “præemptiv kontrol”: Ikke at styre folk, når de gør oprør, men at forhindre dem i overhovedet at organisere sig. Nu mangler de bare at snige en enkelt lille lov igennem denne sommer, før de lovligt kan tænde for skidtet.
Hvad med datasikkerheden? Selv de mest lukkede systemer kan hackes, fejlsikres eller misbruges. PET, FE og offentlige myndigheder bruger allerede eksterne leverandører og AI-platforme som Palantir og IBM, der sikkert selv har bagdøre i systemerne, der går til andre landes tjenester. Det betyder, at adgang til systemerne i praksis er distribueret til mange aktører – ikke kun staten. Vores privatliv er kun så sikkert som det svageste led i en meget kompleks digital infrastruktur, der er styret af ustabile globale spillere, der meget nemt kan lægge til den kommercielle civile verden.
Kan erhvervslivet få adgang til statens data? Vi har allerede set, hvordan offentlige data bliver brugt af private virksomheder til fx rekruttering, kreditvurdering og marketing. Forestil dig et banklån, hvor du bliver vurderet på baggrund af din sociale omgangskreds, tidligere kontakt med kommunen, forbrugsmønstre eller rejsemønstre. Teknisk set er det muligt – og det kunne hurtigt blive politisk muligt under dække af effektivisering eller “tryghed”. Såkaldt funktionel glidning gør, at teknologi bygget til ét formål (sikkerhed) senere bruges til noget andet, f.eks reklame, validering af forsikring eller rekrutering, kontrol og sortering.
Hvad gør vi nu? Vil vi være et samfund, hvor borgerne ses som potentielle trusler, der skal profileres og forudses? Eller vil vi være et samfund, der bygger på tillid og frihed? Teknologien er allerede her. Politikerne er tydeligvis paranoide overfor borgerne, magtsyge og måske i lommen på lobbyister…vi er nød til at have en stor debat: Loven skal træde i kraft 1. juli, MEN ER STADIG IKKE FREMSAT i Folketinget! Debatter, del!