Nikolaj Møllers debutfilm “The Soldier” er  en rørende meditation over Afganistan-veteranen Henriks liv med PTSD.  Efter 9 år i hæren ender Henrik i alverdens behandling – fra medicin over samtaleterapi til ridning(!) – men hjemsøges af minder og dæmoner, han så vælger selv at uddrive dybt inde i Amazonas regnskov 6000 km væk – ved alene at brygge store gryder ayahuasca i selskab med hunde, aber og moskitoer – iført sin danske camouflageuniform – komplet med Dannebro på armen, 5 finger shoes og jesusskæg – hvilket virker som en god ide efter at have mærket krigens rædsel og absurditeter. Instruktørdebutanten Nikolaj Møller er fluen på vægen og indfanger fint junglens larmende ensomhed, skønhed og tilstand med respekt, ærefrygt og følsomhed. 

Jeg vil ikke afsløre mere, men blot anbefale du viser filmen til alle unge der spiller counterstrike/er på vej i hæren, eller at Danmark skal fortsætte vores “aktivistiske” udenrigspolitik. Filmen er et meget stærkt argument mod krig – og et inddirekte opråb til vi skal tage os bedre af de mennesker der valgte at ofre alt for Danmark. 

Filmen giver mig lyst til at se hvad der sker i fremtiden med Henrik (og Møller), og CPH DOX lykkes her endnu engang med at en premiere på en indholdsmættet relevant dokumentarder kan indtage fiktionens plads, så skru op for højtalerne og sæt dig ved din største skærm og bliv omsluttet af junglen.

Se filmen her nu

DE GRÆNSELØSE – se en MORTEN VAMMEN FILM her