Jamil har skudt en masse klassiske rap ikoner – nu udkommer han med NFTs. Jeg har talt med ham om racisme, vold og fotografi:
Hvordan kom du ombord i NYC rap eliten? Da jeg startede min karriere som fotograf i NY var der ikke nogen rap elite endnu. Rap var stadig en underdog kultur og endnu ikke respekteret. bredt. Som B-boy elskede jeg Hip Hop og ville gøre alt for at opløfte menneskene bag kulturen – rejsen fra underdog til velfortjent Top Dog – så jeg fravalgte den mere økonomisk sikre vej som modefotograf og lagde mit fokus efter mit hjerte. Jeg var kun 23 år og mine første professionelle opgaver var at fotografere jævnaldrende kunstnere og rappere som selv var i den spæde start af deres karrierer. Navne som b.la Yasiin Bey/ Mos Def, D’Angelo, Jeru The Damaja, Showbiz & AG og Jay-Z.
Jay Z, New York. © Jamil GS
Rap lever på den ene side på at være “ægte” – 1 til 1 dokumentar – og på den anden side at være en slags sonisk fiktion – der er meget bluff og mange udlejningsbiler…har du oplevet at de rappere du har arbejdet med er blevet klemt mellem de to akser? Selvfølgelig er mange rappere, kunstnere, celebrities og billionnærer klemt mellem akserne i den konstante krig mellem spiritualitet og materialisme. Som nævnt tidligere, når man lever med et traume som stammer fra fattigdom, kan det være frygtindgydende at give slip på den rutine som hjalp en videre. Lidt ligesom vi i samfundet idag oplever at vi vælger den “sikre” vej, selvom vi inderst inde ved at det ikke er den rigtige.
Hvad er det mest skøre overdrevne du har oplevet dengang? Da Hip Hop nogle år senere havde bevist at den var kommet for at blive gik det pludseligt stærkt for mange. Jeg kan huske da jeg skulle ned og fotografere Jermaine Dupri og Bow Wow for Esquire magazine. Det var Superbowl weekend i Miami, og stedet for at bo på hotel havde Jermaine lejet en yacht some kostede $75K i døgnet. Det var kort efter han havde udgivet sangen “Money ain’t a thang” med Jay-Z. Det virkede måske lidt vulgært at bruge så meget på en flyder, men jeg tror at der er mange ting som kan virke skøre og overdrevne første gang man oplever det, og så giver det hele mere mening senere…når man kommer fra en baggrund eller kultur som har oplevet ekstrem fattigdom, kan det være fristende at bare trykke den af når endeligt bliver muligt. At rejse rundt med Drake på Turk & Caicos og videre til the Ritz i Toronto var også lidt overdrevent. Han bliver bevogtet som en præsident.
Hvad er din visuelle formel når det kommer til rap? Jeg fotograferer mennesker og min tilgang er den samme for alle. Jeg forsøger at fremhæve deres personlighed og bedste sider, og ultimativt udfordre dem på en måde som får dem til at banke sig i brystet. Elevate the space.
Yasiin Bey, New York. © Jamil GS
Var du nogensinde bange under skydningerne? Ja, der var en gang jeg fotograferede i LA på en Strand i Long Beach, og jeg havde lånt en gammel Ford Galaxy Lowrider af en Cholo fra East LA. Den var så LOW at jeg måtte side på en telefon bog som lå på bagsædet. Den lavede backfire når man gav den gas. Flammer og kanonslag ud af udstødningen, sådan lidt Grease lightning-aktig….Der var nogen som troede at vi skød med skarpt på stranden og havde ringet efter panserne, så medens jeg stod og fotograferede trillede den ene efter den anden patruljevogn op.
Photo © Jamil GS
De gjorde ikke noget før der var 5 vogne, og så blændede de os med projektørlys og hoppede ud 10 mand med pegene pistoler mod mig og mit hold: “Everybody freeze! Put your hands up! move away from the vehicle – form a line, spread your legs! Oh you wanna play tough guy…what gang are you from?”…LAPD er ikke kendt for at være venlige eller rimelige – de nægtede at tro på at jeg var fra NY, med en clean record og ikke med i et gang…de var nogle svin. Anyways. vi havde ikke gjort noget ulovligt, men ham som ejede bilen havde en gøb, han var på parole så han blev arresteret og jeg måtte køre hans bil tilbage til East LA.
Tidligere på dagen skulle vi hente bilen på et værksted hvor en airbrush kunstner malede pragtværker på hoods. Jeg gik rundt med mit Hasselblad og tog lidt moodshots. Pludselig ruller en hvid van op med 100 i timen og hylende dæk, 4 cholos hopper ud med Uzier og guns totalt høje på speed, klar på at spraye – det viser sig at deres onkel som ejer værkstedet havde page’t dem med 911 bare for at vise os hvordan “they get down” – den van havde skudhuller ned af hele siden – totalt drive by country -mega fattig del af East La som hedder East Side Paramount.
Raekwon & Ghostface Killah, New York. © Jamil GS
Et par dage inden fotograferede jeg en engelsk R&B sangerinde for Columbia Records. Vi har på Hollywood BLVD og pludselig bryder en slåskamp ud mellem to små Cholo gangs – en af dem tager mit Hasselblad Kamera som står på et Gitzo tripod (gammelt maskingevær stativ) og bruger det som våben mod de andre – jeg mærkede vindsuset på mit næse da han slog ud og knaldede en anden fyr helt ned – kold – så stak han af med kameraet og min assistent løb efter dem da de hoppede i deres Honda, de smed kameraet ud af vinduet og det overlevede – kun en lille bule i lenses. ingenting knækkede – ud over fyrens hovede. Der var en som kontaktede mig på IG fornyligt og fortalte at alle dem jeg havde fotograferede var døde i eller spjældet.
Jeg har oplevet meget sanseløs vold I USA og på Jamaica. Som regel de mest interessante steder, autentiske, dybt i Brooklyn, the Bronx etc. Men altid skydererier. Folk som dør – nogle gange fortsatte festen efter ligene blev båret ud. Jeg var altid i chok og måtte skride, men i nogle nabolag er ting så forpurrede og “normalt’ er på hovedet. Historien hedder systematisk racisme bro. Det skaber sygdom, fysisk, mentalt. 
Nas, New York. © Jamil GS
Har du set det samme negative mønster i Danmark? Desværre er nogle unge i dk røget i samme retning. Blandt andet nydanskere. Det var inspirationen bag mit aktivist projekt Young Stringers, for da jeg landede tilbage i København så jeg med det samme problemstillingen her, avis overskrifterne med “muslimske drenge this indvandrerdrenge that” – jeg så hvor mange der blev standset i deres biler fordi de var brune. I USA hedder fænomenet DWB, forkortelse for Driving while black or brown. Jeg så der var et reelt problem og så også stigmatiseringen af mange som ikke fortjente det. Det gav genklang til hvad jeg oplevede i USA plus jeg lagde også mærke til medierne systematiske racisme. En avis forside med et billede af en pige i burka og nedenunder overskriften KRIMINEL- selv om det var to forskellige artikler. Mere eller mindre skjult racisme på mange planer. Kun negative historier…og hvis der var rollemodeller spillede de gangstere…anyways – det er dybt det her, og går helt til toppen – hvor der er mest kriminalitet…jeg følte jeg måtte gøre en forskel, så jeg skabte Young Stringers blev skabt for at tilbyde nye /andre perspektiver – med fotografi som analogi – og driveren var den store interesse i Hip Hop hos unge, især undertrykte eller stigmatiserede. Det var fællesnævneren. Formålet var at inspirere. Ligesom tage vidvinklen på i stedet for at kun zoome ind på begrænsede muligheder og udsigter, så som The Basket or the casket. Jeg arbejdede med unge drenge fra NV og Tingbjerg. Projektet hedder Young Stringers, inspireret af “Stringers” aka Street jounalister som ikke er traditionelt uddannet journalister men som har insight og kan bevæge sig hvor almindelige journalister ikke kan. Ideen er at dele viden og redskaber til at skabe flere muligheder i et inspirerende miljø. Vi lavede udstillinger på Nørrebro og i NV under Copenhagen foto festival, og nogle af gutterne er gået aktivt videre i det kreative miljø eller som aktivister. Andre er faldet fra og gået andre veje. Deres destiny er allerede bestemt.
Mary J Blige, New York. © Jamil GS
Hvordan tror du rap vil udvikle sig i nutidens hyperkorrekte snefnug verden? Hip Hop er en hel kultur og kan forklares ; Hip er noget som er fremme i skoene aka forward, og Hop er en bevægelse aka movement. Så Hip Hop er Forward Movement og altid i bevægelse. Jeg tror at vi vil opleve en ny fase i Hip Hop’ens historie i form af en større spirituel udvikling.
Da du startede var fotografi stadig et elitært håndværk – nu er alle fotografer – hvordan overlever de profesionelle nu? Du har ret, fotografi var et meget elitært håndværk dengang og var allerede ekstremt konkurance-betonet, især i New York – hvor alverdens fotografer kom for at prøve lykken. Kvalitet skaber altid en værdi som der er efterspørgsel og brug for, og de fotografer som tilbyder høj kvalitet og samtidig udnytter teknologiens udvikling formår at skære igennem masserne, og nu kan vi sælge NFTs.
Hvem køber dine NFTs? Det er primært en yngre generation af samlere som har været en del af Crypto og NFT universet i længere tid, investerings firmaer og nogle af mine følgere og Hip Hop enthusiaster som bliver onboarded til NFT universet for første gang. Det er en interessant blanding og der er nogle store samlere og spekulanter i blandt dem.
Hvem mangler du at skyde? Nogen du har lyst til at portrættere? Jeg er frisk på en ny runde med nogle af de store kunstnere som stadig er udøvende nu 25+ år senere, og så er der en masse fra den nye skole som kontakter mig jævnligt i håb om en autentisk session. Der er ting i ovnen som jeg glæder mig til at dele snart.
Kelis, New York. © Jamil GS
Top/cover photo: Drake, Turks & Caicos. © Jamil GS
Ghettoer, symbolpolitik & angst – burkaer og bander – er du klar til borgerkrig?