Jeg er lettet, for idag opgiver jeg – som resten af Danmark – at mene noget om Libanon, Ukraine, Klima, Trump, Musk, Taylor, børn og sociale medier, narcisisme som tidsåndsdiagnose – eller ulighed og permakrise – for vi elsker at se dem vi hemmeligt begærer eller misunder – men ikke kan få – gå ned. Vi elsker kejserens nye klæder. Vi elsker “godt det ikke er mig” tv. Vi elsker at svælget i den totale virkelighedsopløsning omkring os vi ikke kan styre. Vi elsker “litterær” hævnporno fyldt med danefæ.
Jeg vil her “låne” Diez-metoden – at skrive om noget jeg ikke har læst – her er strøtanker efter at have hørt “Genstarts” langsomme trafikuheld – om det hårde liv som mediesexuel, dansende i beskuerernes øjne. Problemet med Diez er ikke hvad hun gør – reelt det samme som så mange andre spillere derude – og sikkert også dig, kære læser – problemet er det ikke er særlig subtilt og rejser derfor en del røde flag.Katrine Diaz er et hypermoderne mediemenneske, hvor billedet er vigtigere end indholdet, der snedigt har brugt influenser-taktikker fra mode, reklame og SoMe – bare applikeret grebene i den helt støvede ende af kulturlivet – hos tante Berlingske og i litteraturens gokkecirkel, hvor hun poppede op som et kæmpe pink Kinesisk skrift-tegn midt i en tør madklumme: reality – nu også på de bonede gulve.
Jeg citerer Herbie Hancock: “music is not about music anymore, its about celebrity” – dette gælder desværre for alle mainstream-medier nu – der castes og bookes efter hvem der har flest følgere, ikke udfra værkernes kvalitet.
Citater: sjovt nok pev hele ulvekoret da det blev opdaget Diaz kopierede/citerede/samplede i sine anmeldelser og klummer – paradoksalt da 90% af alle journalister gør præcis det, der “skraldes” artikler som aldrig før i hele medielandskabet hvor remakes og rip-offs er overalt frem for personlig research og tone på pressede redaktioner styret af regnedrenge.
Feminisme? Hvis moderne feminisme kan være at bruge sig selv som sexobjekt for at få hvad man vil have er hun jo godt med – lad os kalde det “sugardating-feminisme”. Hun udskammes for at “kneppe sig op i pyramiden” – pænt latterligt postulat, da kærligheden/udnyttelsen tydeligvis er gensidig – tror en del mænd – a la folkekære gøglere som Dan “stegt flæsk er nationalretten” Jørgensen & Adam “mere smør/mindre 3F” Price – har det vildt over Diaz som kølerfigur – der bytter for billetter til “eliten”. Men er det feministisk frihedskamp at sælge sin krop eller bolle med sexarbejdere med sin mand? Er det finere at bolle for “kulturel kapital” frem for bare for kapital? Hvem mon den næste i kongerækken er? Blackman? Eller måske helt snedigt hendes nye fan Carsten Jensen?
Jeg kan ikke blive forarget, vi alle har ret til at ønske det bedste på alle hylder, og bruge hvad vi har til at få hvad vi drømmer om – eller tror der er normen at drømme om – fordi vi har glemt at drømme – liberalismen har gjort alle til prostituerede anyway, bare prisen er rigtig – på bekostning af autentisk kærlighed til andre mennesker, ikke kun til hvad de kan for dit brand, men hvem ser personlighed mere, der er kun positioner?
Hele Diez-miseren minder mig om kære Mads Holger (RIP) – et udsultet borgerligt kulturliv uden stærke fyrtårne udnytter en ung parodi på en bedaget retrokonservativ, der har fundet en snydekode ind i medieverdenen ved at gå imod den postmoderne forvirring – i stedet for at stille op i den meget lange kø foran Politikens nymoralske porte.
Men tiden er bare løbet fra hele den stil, de unge vil hellere ligne naturvejledere eller smeltede cybergoths end CBSere til bal i det bedagede borgerlige – de værdier de unge søger er helt anderledes autentiske(hvis det ellers findes i dag). Det er blevet ufint og passé at være mediesexuel og snobbe opad.
Jeg håbede virkelig Diez havde et lag, en distance, en mission – der var større end bare at komme “op”….jeg drømte et øjeblik hun var i kontrol i et snedigt Gonzo-projekt, der skulle demaskere elitens narcisistiske sygdomme og medierne syge effekt på masserne og vores bevisthed. men desværre er det mere banale motiver der driver hende.
Men “skandale-historierne” om Coke på slottet & swingerklubber styrker bare Diaz drømmefabrik. Jeg gætter på hovedparten af den mandlige befolkning gerne vil have en tur, mens kvinderne drømmer med og er forargede udadtil. For hendes usikkerhed kan alle relatere til, alle har faket the funk og pustet sig op og sat sig selv i centrum. Det er netop denne nyfundne skrøbelighed der er den nye Diez-vare, frem for den pseodo-intellektuelle citat-mos.
I “Genstarts” slow-motion trafikuheld trækker hun offerkortet, lyder om en medicineret stakkel, der er blevet klogere – men er det en helgardering, fordi hun ved hun selv ofrer en del mennesker i sin bog?
Det lyder lidt som om hun skammer sig – elller prøver hun ikke at virke borderline, påvirket eller bare usympatisk skamløs? Måske skulle hun gense Klovn – Casper og Frank dummer sig lige meget – men Frank taber fordi han skammer sig, mens Casper bare er ligeglad og har det derfor sjovere.
Igen, jeg har ikke læst bogen – mon den er lavet med Adam som ghostwriter for at give hans brand lidt rocknroll og skjule værre ting? Jeg ved bogen bliver et hit – rent opmærksomhedsøkonomisk.
Danmark sidder med popkorn nu – en stjerne er født! Måske er hun kulturens Janie Ree? Men gad vide hvad hun gør efter hypen har lagt sig? Pyt med det, tror hendes inbox er fyldt – god bedring til alle!
PS: Lad være at kalde mig mandesvin, jeg ville have præcis den samme holdning hvis Diez var en smuk snobbet mand eller en intetkønnet inuit.