24Syv – tak for 8 års satire over småborgerlighed og retro-konservatisme – komplet med bombastiske 80er fanfare-jingles a la Star Wars. Men var 24syv i virkeligheden et genialt false flag projekt, en  satire over det borgerlige Danmark i 2010erne? 

Vi grinede af 2000´ernes Klovn, der ikke bare gjorde det legitimt at grine af handicappede og piske dem i ansigtet eller sætte strøm til deres gynger, men også gjorde op med den politiske korrekthed og dyrkede den skamløse narcissistiske og oppertunistiske løgner – Caspers – sejr over den mere moderate uduelige -men trods alt skamfulde – småborger Frank. I Klovn blev det legitimt at snyde og lyve for fisse, fame og penge – bare man ikke blev busted af matriarken Iben. Klovn det var måske den mest præcise skildring af 2000ernes grådige egotripper-mentalitet efter 90ernes flipperi. En nørdet lanciers-fest hvor det galt om at træde alle dem uden laksko over tæerne.

24syv´s remixede  2010ernes DF´s slet skjulte racisme og LA´s uhæmmede grådighed og en generel postmoderne nihilisme og gjorde den stueren for en nyborgerlig middelklasse i forstæderne, der var træt af Politikens pladderhumanisme, for 24syvs ironiske helgarderinger fritsatte nogle før meget tabubelagte fortællinger… hvis man blev busted for sine ukorrekte synspunkter  “var det det hele bare for sjov, er du ironiblind?”

24syv skriftede dog Klovns forceret unge drengerøvsstil ud med slips og tweed  – det ser så klogt og sikkert ud –  nu skulle de småborgerlige brilleaber hævne sig på alle rundkredspædagogerne, hedonisterne og spøgelserne fra 68 og alle andre, der ikke forstår, nyder og underkaster sig markedets altomsluttende dominans, og samfunds-herakiernes indbyggede SM-lege.

Et typisk døgn på 24syv startede med vrede konfliktfyldte cliffhanger-nyheder, så snadrede bingo-spekulanter, så Riskærs uledsagede valgprogram, så perfid menneskefjendsk sladder der kun sparkede nedad, så indvandrere eller bøsser der bekræfter deres egne værste stereotyper og skider i bukserne for at holde varmen for lidt borgerlig ommærksomhed og accept,  så et eller anden gammel træt mediehyggerøv, så en hadprædikant, så et anti-kulturprogram, hvis subtekst er hvor latterlig kultur er, så et helt sort skingert par der vil have kunst der ligner noget som i 1880,  så en mand i dametøj der leger cirkusrevy der gør nar af stærke kvinder med reol, så noget snobbet vrøvl om middage der koster en måneds bistandshjælp, så en helgardering mod kritik med det røde felt eller en kontorperker – der reelt bekræfter hvor statisk “venstrefløjen” er blevet. Så et pseodo-psykologiserede venindeinterview med et meget etableret navn, noget søvndyssende poetisk eller senilt sludr om Jørgen Leths yndlingsfrugt, afsluttet af en nihilistisk kliche-boheme der leger callcenter for psykisk syge og ensomme om natten – så det er helt helt klart hvad der sker hvis man ikke retter ind til rotteræsets matrix. Kort sagt 2010ernes Klovn –  og du hoppede på limpinden – rent Stockholmsyndrom. Et snedigt neo-liberalt situationistisk stunt, eller en ufrivillig parodi på en syg generation og tid, der eksploderede i hovedet på sig selv? For var det sundt med al den parasociale interaktion med disse dæmoniske tidstyper? Ring til vennerne i stedet.

Overordnet banede 24syv vejen for noget genialt – ved først at få danskerne til at rende rundt med høretelefoner med taleradio så de ikke kan høre hvad der sker omkring dem – eller høre deres indre stemme. Vi skærer så navlestrengen til statskassen og liberaliserer så hele radiofeltet på sigt – så der er styr på indholdet -for  reklame laver som bekendt ingen revolutioner. Tak – der er orden i tingene igen – efter alt det rod og  flip mellem 1960-2000. 24syv var et fake alternativ, en lynafleder til at fjerne fokus fra alle de virkelige nye tanker og mennesker – en narresut der skulle bane vejen for den endelige totalliberalisering af øretelefon-indholds-området. 

Kanalen blev fra politisk side konstrueret som et fake “kritisk” alternativ, en lynafleder, der kunne tage energien ud af alle de nye net-medier og de friske mennesker der stod på spring for at styrte medieboblens status quo. Takeradio var opium til folket forklædt som det frække nye shit. Det virkede for en gruppe der før – helt forståeligt – ikke swingede med bøv-danskhall P3, bænkevarmer 80er indieanerne på P6 eller tørre P1, der nu fik nu noget at lytte til og snakke om.

Alle med mediearmbånd skal op af tårekanalen nu! Har i Stockholmsyndrom? Hvad med at DROPPE RADIO HELT – er parasocial interaction (psi) ikke passé, støj for de ensomme, opium for folket? Dyrk det intime telefonmedie i stedet…det er tovejs! Ring direkte til dine egne kilder, klip mellemmanden ud. Bang! Slut med at være en passiv forbruger!

Men set fra helikopteren lignede det tilsigtet satire – eller bare en klikke medie-mennesker, der ikke kunne se deres egen lille skov for træer – og pissede i egen rede, så Venstre, Liberal Alliance og Konservative med Mette Bock i spidsen kunne kappede navlestregen til licensbistanden og sætte lytterne  fri i den liberale jungle udenfor deres veltrimmede radio-villahave-boble? Politikerne er smarte nok – først kastrerer de DR, støtter Berlingske (hvor en stor del af programmerne har fundet et nyt hjem efter lukningen) via radioen og afleder med 24syv og fylder folkets headsets med snik-snak, ikke samtale – for så at lukke butikken og dermed åbne et reklamebetalt marked for 1000 fragmenterede podcast bobler tæmmet af reklame. De nye radiolytters første fix var gratis – men bliver snart erstattet af reklame-kontroleret tam junk – public service og kritisk bevisthed. RIP. Underhold, del og hersk.24syv fik reformateret LA & DF´s holdninger så de er blevet stuerene, også for den såkaldte urbane kreative klasse, og alle dem der sucker op til den – borgerskabets diskrete charme og rå uempatisk populisme vandt over  det kastrede skolelærer-P1. Splittelse, konfliktoptrapning som underholdning og udråbstegn er bare mere sexy end en stille proteinrig analyse. Alt anarkistisk, alternativt, følsomt, drømmende, ikke-materialistisk, futuristisk, visionært, utopisk eller idealistisk – blev hånet eller ignoreret – præcis som ude i den virkelige jungle – 24 syv spejlede retro-konservatismen i 2010erne perfekt. Lad os f.eks forarges over nymodens løbehjul i stedet for en hovedstad skæmmet af privatbilisme.

For vi havde brug for en revsende satire af tidens retrokonservative skamløshed, og heldigvis puttede 24syv snedigt spejlet op mod alle med deres bidende parodier af et fantastisk galleri af tåbelige tidstyper, den fake-kreative specialklasses privilegie-blinde blå kronprinser, curlingkonger i et neurosefællesskab: jeg er modsat radioen for fin til personhetz og at nævne navne, men der var en overvægt af selvfede macho-journalister, magtfuldkomne sadister, selvlærte sektleder-wannabes, forkælede borgerbørn, uempatiske paparazzi-mobbere, senile forfattere, folk med faderkomplekser der troede de var geniale poeter, pompøse egoer, mænd i dametøj, damer i mandetøj, flinkeskolens bænkevarmere, medievampyrer, grådige fulde spekulant-ludomaner, mediesadister, skingre bloggere, tordenskjolds soldater, tomme tønder, mediesexuelle blottere, tørvetrillende drøvtyggere, indvandrerkritiske indvandrere, fordrukne kunstnere, navlepillende narcisister, hævngerrige mobbeofre, overløbere fra venstrefløjen, retrotosser, gourmetsexuelle fetichister, fitness perkere, liberale svindlere, ideforladte konceptmagere, dumme svin, afdankede reklamefolk, tweedklædte underholdere der gemmer sig bag hornbriller uden styrke, forkælede millionærer, gangstere og psykopater i fri populistisk strækmarch – alle de forældede tidstyper vi elsker at hade ramlede sammen i herlige konfliktofile debatter om identitet i de små pikkes fægteklub. Castet var en flok brand/mennerkser der ser mennesker som potientielle binære historier, der helst skal generere underholdning, splittelse og følelser, ikke forståelse eller indsigt. Originalerne er udrenset for længst og erstattet af tomme tamme trygge fans, der træder vande og tygger drøv på ekkoer af løgne gentaget til de bliver virkelighed.  Det er en atonal opera for pompøse egoer: skrigeskinker med kedelige skingre standpunkter, pludrende livsstilsbetjente, millionærer i skattely der vil nedlæg velfærdsstaten, tørre tomme tamme tønder, sniksnakkere og eftersnakkere, navlepilleri og nedturs-fetishister, vage vejrhaner, lumre landsbytosser, populistiske pampere, luderkunde-lobbyister, djøf-dengser, regnearks-rockere, holdningsagenter, dumme digtere, karmanassere og vacuum-vampyrer, senile og selvfede faderfigurer – alle skriger om sig selv, men der er ingen der lytter til andre end sig selv, mens de prøver at drikker sig  væk i receptionssjatter, mens de trykker næserne op af livets og fremtidens rude Og nu sidder hele net-koret og piver over disse virtuelle envejs-venner skal til at finde andre sponsorer end staten?  Bidende satire!Politik blev personlig hetz, kultur blot absurde finurligheder for skattekroner  – og alle gæsterne hoppede blindt med på legen for en taxibon, et glas Lambrusco og en mælkekaffe – til gengæld at blive gøglet på. Ingen så bluffet, alle ville op i baronens seng – som alle andre steder i 2010érne.

Et herligt hurlumhejhus af lumre parodier af alle de mennesker der helst vil tale længe om sig selv eller deres yndlingsfrugter i egen juice – en uendelig gang tv-charlie for en ny generation af små stræbersvin fra CBS, der havde brug for noget identitetsskabende støj – og efter lidt eksperimenteren ved kanalens fødsel fandt man en mere entydig formel – der blev luget ud i anarkiet – og man ramte den ellers radioløse grådige wannabe småborger i Nordsjælland, Frederiksberg eller Østerbro klokkerent så tårerne trillede.Politkerne skruede bissen på overfor hele medieområdet ogkasterede DR og 24syv, men måske blev 24syv bare blevet en røv der er træt af at skide, en lokalradio fra villabyerne, som alle snobberne hørte for at markere de også er på vinderholdet, en slidt gammel tryllekunst.  Måske er det gamle medieområde bare udminet, ideerne sluppet op, kaos er væk og formaterne og magten støbt i beton, styret af pompøse egoer og meningsmaskiner, der finder konflikter i alt og aflønnes i egoboosts, afledte sideeffekter og selvbranding. Måske er tiden løbet fra selvfede værter, der iscenesætter et binært univers, hvor virkeligheden splittes i to hold – så vi nemt kan føle og identificere os – i shows hvor selv de fineste og vigtigste ting blot bliver gjort til tidsrøvende underholdning, fordøjet og skidt ud som støj på senderen, der røver vores tid? 

Der ingen tvivl om at 24syv røg i en politisk rævekage: da generelt er politkere ikke interesseret i kultur (og et andet felt de blander sammen med kultur, kunst) så hvis politikerne skal betale til “Public Service”, skal det micro-manages så  medie-scenen er tryg, da politikerne vil ikke have flere magtpoler styrket. Se bare hvordan agendaen på DR konstant tæt afstemmes af politikerne i bestyrelsen. Armslænge-princip og uafhængig presse er blevet floskler fra en mere idealistisk svunden tid. Politikerne vil bare have en sikker platform for deres gøgl, ikke en fjerde statsmagt. Det sammen gælder for resten af den statsstøttede presse – der reelt er styret af annoncørerne. Der er ikke censur i Danmark, der er bare  mange talknusende redaktører med  følsomme karrierer.

Glem alt piveriet om 24syv døde pga. de var kritiske, progressive eller farlige – kanalen har altid stået for en bevarende praksis med bundkonservative værdier og det er reelt ikke bare DF der – helt symbolpolitisk – har sparket Københavneriet – eller rettere Gentofteriet – til hjørne – det er alle de partier, førnævnte identitetssøgende lyttere stemmer på. De statsstøttede medier har fået mere end en advarsel – stram op, ellers ryger selv de mest systembevarende & borgerlige medier.

Men en stor del af  missionen er fuldført for holdningsagenterne på 24syv – P1 er reduceret til et tørt museum, blandet med onde kloner af de mere tabloide sider af 24syv – lyt bare til programmet Shitstorm….alle skriger om alt for at blive hørt, eller sætter ild i eget eller andres hår, – og hele branchen følger trop i tabloid clickbait stil.

Men hvad startede det? 24syvs far Per Stigs fik sine gamle venner hos Berlingske revitaliseret og People/DWP (dem der fandt på Naziislamisme kampagnen for de konservative) fik en extra indtægt og nyt liv i det skæve Pisa-tårn. Det var klart en slet skjult opgradering af den borgerlige presse – med røgslør fra  det tilsyneladende tandløse x-DR2 ironiske 90er cast. Senere hentede man sågar en nyhedsredaktør fra BT, og så var tonen ligesom lagt...menneskeforagt, had, splittelse, angst – del og hersk. 

Men jeg mener trods alt det er totalt latterligt vi ikke har sølle 100 millioner om året til radio Gentofte her – plus 100 millioner extra til den radio DF nu vil have – jeg vil gerne høre Århus svar på f.eks Knud Romer – og gerne en helt tredie kanal med friske kræfter, der  kan genopfinde public service med eksperimenter og god stil.

Men måske skal vi se politikernes udflytning som et populistisk, men potientielt spændende benspænd: jeg vil elske at høre rå uformateret taleradio fra det udkantsdanmark – eller hvad man nu kalder det uden at blive stemplet som en Københavnersnude.  De områder vi aldrig besøger eller ser repræsenteret som andet end landsbytosser, som aldrig får mikrofonen, der ikke ejer deres egen bolig eller har et arbejde og eller spiser økologisk, dem der hører Volbeat – eller de over 2 millioner der er på overførselsindkomst. “Radio Det tavse flertal” ville være et fint supplement til 24syvs “Radio friværdi”.  Der kunne være madprogrammer om at overleve på folkepension, ikke om uopnåelige Michelin-vindere. Guides til nervepiller, ikke naturvin. Radio er billigt, så hvorfor ikke bare åbne en ny radio – 24syv/Jylland – og køre den sideløbende med Museumsradioen? Et bombefly koster 800 millioner…..det er hvad 24syv har kostet på 8 år…hvad med vi dropper 3 fly (ud af 48) og laver en til på Fyn også? Jeg ved godt hvad der trods alt spreder mest glæde? Jeg er ligeglad med hvor gamle eller hvilken farve eller klasse de kreative bag et radio eller et medieprodukt er – jeg foretrække bare nogen der ikke har en bagudskuende eller bevarende agenda som rød tråd. Tror jeg finder det udenfor – på nettet – eller slukker og går live.For måske er taleradio bare støj –  så man ikke hører sine indre stemmer, en masse virtuelle venner der envejsknepper din hjerne via øret, så du ikke behøver være tilstede og mærke smerten. Måske skulle vi til at tale mere med menneskerne omkring os, og spare headsettet til det herlige super intime og ekslusive medie – telefonsamtalen – den virker jo begge veje, ikke top-down som radio. Måske er taleradio bare taberradio for ensomme mennesker der ikke har nogen at tale i telefon med? Jeg ser en stigende lede ved voyeur-drøvtygger medier – cut out the middle man – få tingene frisk fra kilden.

Så måske er det smart for 24syv at stoppe mens legen er relativt god, i en offerrolle – da området og personkredsen virker udminet og træt – det har sejret sig ihjel og ved ikke hvor bussen nu skal hen så de træder vande i eget kviksand – deres joke går på krykker i Ålborg og tiderne er skiftet – det er Greta nu, ikke millionærklubben. Det er veganermad, ikke bridge-blanding nu – og slet ikke ironi og sarkasme mere.PIVSKÆGT: En ting 24syv  opfandt var den uempatiske radio, helt uansvarlig, hvor man ikke var bange for karaktermord, hjemmerøverier på divaer –  eller at smide egne medarbejdere under bussen. Nogle døde sågar, andre gik ned med stress eller blev gjort karrieremæssigt radioaktive efter at de sagde op – jeg ved det, var den føste der skred fra radioen efter at have skabt  120 x 1 times radio på et halvt år, det var dyrt for mig – især bagefter.

For en del af staben spillede magtfuldkomne privilegie-blinde psykopater, der ikke spillede spillet eller bolden, men kun på manden. De  optrådte på slap line i egne programmer, uden ledsager eller værge. Jeg mener alle skal høres i debatter, men at legitimere farlige tosser og lade dem sprede deres syge ideer og selvbillede uden en voksen i bussen er dybt problematisk. “Hvad fanden, det er vildt underholdende – man kan ikke lave omelet uden at pine et æg” var holdningen. Ofrene holdt kæft i angst, brok ville bare give dem en tur mere i en mølle de ikke kan styre.

Alt blev kanonføde for hadmaskinen: dækningen af kultur var reduceret til kongeportrætter af etablerede kendte eller udskamning af undergrunden og alt nyt som finurligt og latterlig – kunstnerne skulle helst ramme  myten om taberen, den sortklædte boheme der reelt bare underholder og bekræfter os i der ikke er nogen vej ud af rotteræset. Moralen var tydelig: bliv på jobbet med konen og betal dit boliglån. Kulturdækningen handlede som i resten af medierne tit om hvordan man bliver snydt som beskuer, og om hvad ting koster – eller bare om at bruge kultur som identitetsmarkør – mode – uden noget større mentalt aftryk – alt skulle blot reduceres til uskøn trættende “afslørende” konflikt-underholdning. Livsstilskrige frem for en mere overordnet strukturel kritik. Hele konspirationsteorien om 24syv blev ofret fordi den er for kritisk overfor magthaverne tror jeg ikke på – hvor er 24syvs Watergate eller Tamilsag? 24syv var magthaverne, ikke vagthunden, så jeg tror kanalen blev ofret fordi den ikke er jysk og populistisk nok – og har ageret som spindoktor for kræfter, der nu tager en tiltrængt pause på udskiftningsbænken. Måske er det sjove stunt med ballonen af Martin Rossen – der var sjovere end at købe en borgerlig rygekabine, en kæmpe øjebæ af et nazifarvet ur på People-bygningen eller noget Dan Park nazikunst., Var ballonen af Statsministerens særlige rådgiver Rossen,  bare en farvel-fuckfinger fra de borgerliges egne holdningsagenter og spindoktorer på 24syv? Toppen af 24syvs spindoktor-isbjerg, aflytnings-paparazzien Henrik Quortrup har f.eks hjulpet de borgerlige før – alle har lort på tøjet – og piver i uklædelige offerroller nu. Måske handlede denne joke igen mest om stationen selv. Og Jens Rohde får ikke flere stemmer på at pive med koret.

Men 24syv kom ind hvor det var et behov for folk der -på den ene side er vokset op i efterdønningerne af 1960erne og havde solet sig i guldalderen mellem muren og tårnene faldt – og derfor havde bløde værdier – men på den anden side havde fået smag for borgerskabets diskrete charme, da de reelt var bolighajer badende i egen sursød sovs, menneske-brands der kæmpede sig opad i rotteræset.  Denne asymmetri mellem reel praksis og forældet moralsk værdigods havde brug for en stemme, en eksorcist, hvor man kunne fjerne den irriterende politiske korrektheds selvpisker og den evindelige kritiske bevidstheds evige usikkerheds-genrerende kaos og skyldfølelse og erstatte den med rent identitets-opbyggende gøgl – og bare nyde den ironiske helgarderings vægtløse limbo og sine privilegier. Et højdepunkt var at høre en liberal radio, der levede af statsstøtte: f.eks da skæv mangemillionær – der har fået 2 af danmarks dyreste uddanelser – skreg til en mand i rullestol “at han bare skulle til at tage et job”. Pisse sjov satire eller benhård dokumentar fra/om en privilegieblind selvfed “elite”? 

24syvs konfliktofili blev tydelig i deres støtte til den fascistiske og helt ubetydelige svenske kunstner Dan Park, i ytringsfrihedens navn – øhhh. En meget underlig og krænkende kuratering fra et statsstøttet medie, en plat støtte til en syg fake-provokation – men det stemte jo perfekt med alle 24syvs debatter, hvor direkte hygge-racisme blot blev bagatelliseret som islamkritisk. Indvandrere på radioen var ofte bare ortodokse idioter, premie-perkere, banderelaterede eller fitnessidioter. Jeg kommer ikke til at savne den del, selvom den var lårklaskende LOL…eller? Nogle få programmer var ikke parodier på 2010ernes zeitgeist: Aflyttet var som en afrikaner til en KKK-fest – Anders Kjærulf var antidigital vagthund til et teknologiforelskedet ja-hatte-rave – med research og kritisk bevidsthed dykkende han igen og igen ned i den sorteste sø af virkelighedens fortrængte paranoia. Han legitimrede al galskaben knastørt hvergang, og er en af tidens vigtigste stemmer – håber han finder en tryg podcast-havn så han kan fortsætte sin fordybelse i den digitale bagside.

En anden der stak ud var samplerforfatteren Knud Romer – Thomas Blackmans tungere tyskelskende læremester – fik endelig en platform hvor han kunne rulle sig ud – cirkulært i egen 90er sovs, med herlige retro-rants med højt lixtal. Han er en meget bedre menneske på radio end i virkeligheden. Det var glimtvis fantastisk, ligesom en del af de dokumentarer, underbetalte ildsjæle flikkede sammen for at give billigt public service fyld. DR burde lave en her kanal med den slags, eller måske rettere et site.

Det intelligente team bag Kirsten Birgit valgte at smadre den frigjorte Mette Fugl-generation rapporter kvinde – virtuost – og kunne på et tidspunkt sige alt det nyhedsmedierne ikke kunne sige – før de blev redaktionelt censureret og nøjedes med at pille egen navle – igen genial generationskritik, men kedeligt. Men hvorfor netop smadre de sidste rigtige håndværkere og idealiser i mediebranchen? Hvorfor var det latterligt at vide noget, mene noget, være dannet og frigjort og have sine principper som Kirsten Birgit? Fordi vi er hæmmede selv? Fordi vi ikke har idealer mere, kun grådighed?Men alle jokes ender på krykker i dobbelt A, og på trods af åbenlyse defekter og en selvfed uempatisk udpinthed, er det er synd 24syv lukker – snart ved man ikke hvor man har de mennesker mere – men mon ikke de kalder sig og finder nye kanaler – nu markedet for “taleradio” er blevet bobbet op og jorden er gødet til en eksplosiv vækst i reklamebetalt podcast “indhold” læs underholdning? Mærkeligt partneren, reklamekongerne i People Group, ikke bare købte radioen…

24syv lukker – de fik ikke statsstøtten til en DAB kanal eller FM – efter en pænt mystisk udbudsrunde – det kan undre de ikke fortsætter som ren netradio (ingen bruger DAB men det udløser 80 mill. årligt) – hvorfor ikke bare en reklamefinansieret løsning? Den nye kanal Loud virker heldigvis som endnu en parodi – denne gang på de unge – eller rettere de gamle der “ved hvad de unge vil have” – i provinsen – tilmed!

Så nu pulic service er lagt helt i seng, og resten er overladt til spons, kan vi sove trygt igen. Reklame kritiserer aldrig rigtig noget – mordet på den kritiske bevidsthed er fuldført – og mediernes dage som en uafhængig magtfaktor lakker mod enden. Jeg kommer til at savne de sidste ekkoer af public service – fra før politkerne glemte armslængeprincippet og djøfferne gjorde medierne til burhønefabrikker og propagandaministerier – dengang medierne var den fjerde statsmagt.

Der er heldigvis håb, thi fremtiden er “menneske til menneske” kommunikation UDEN mediernes mellemled – og datamining. Det er snart slut med at danse til ekkoerne af postmoderne hulhed, det er snart slut med de uendelige egodrevne identitetskrige by proxy, at bænkevarme virkeligheden, at lege Gonzo med bodyguards i andre folks nedtur, det er slut med løgnen som metode og ironien som sikkerhedsnet. Lad os lave exitprogrammer til ofrene for denne sekt, og regruppere deres gode kræfter andre steder, nu dukkehuset slukker.

Slutritualet på taget af People-bygningent holdt den retro-konservative næsten militante stil – og alle dem der kommer og klapper af Dronningen på hendes fødselsdag var mødt op…iderigt? Smukt? Lancierfest?

24syvs hybris bestod i manglende aflæsning af tidsånden, oppustede egoer,sløj talentpleje,  kummerlige arbejdsforhold, ekskluderende upopulistisk  Københavneri, skidt navigation politisk  – og mislyde ii forhold til partnerne i People og Berlingske -den potientielt eksplosive tværmedielle synergieffekt udeblev – og nu trækker Anders Krab-Johansen fra Berlingske så det store trafikstik ved at håndplukke allerede udviklede formater fra døde 24syv. Han vandt. En mere plastisk ledelse ville have læst i krystalkuglen før og lavet smarte bud på både fm og dab – og sikret sig en reklamefinansierings plan b…de har haft 8 år til at navigere, med følte sig skudsikre i deres roséramte selvfedme.

Radio Loud skal da have en chance, da ideen om at kulturen skal have eget medie  på egne premisser er sympatisk – kunst og kultur kan måske genbruges  som andet end kastebold, underholdning og narrehat i konfliktofile debatter for opblæste egoer – ufrivillig satire eller ej. Men jeg er så lidt skeptisk overfor det er så etablerede og i min optik røvsyge institutioner som fra oplevelsesindustrien som Vega, Nationalmuseet  og Roskilde der skal varetage det – ligesom jeg er skeptisk overfor det meste hvad der er lavet specifikt til de unge – det ender ofte som en defekt fuld nedladende jule-onkel der prøver at gramse på lillesøster. ” Giv idioter mikrofoner og høst populistiske clicks”….det har jo virket fint før for 24syv – men lad nu tvivlen komme den anklagede til gode – det ville være friskt hvis noget ægte uformateret uden skjult agenda fik en stemme i et halvstort  flademedie. Men gid 24syv havde haft lidt flere jyder, unge og idealiser ombord og haft en mindre konfliktofil ledelse – så risikerede vi ikke – som nu – at Loud blower op som en slags youtube-voice på steroider eller hvad de nu tager på Crazy Daisys kaospilot-lounge i udkanten i midten af folkedybet…Alle med mediearmbånd skal op af tårekanalen nu – nu har i brugt en regnskov af el på solidaritets-netværks-jobsøgnings-profilerings-posteringer, så kære ænder i eget fedt: bare rolig, vi slipper ikke for de gamle meningsmaskiner fra 24syv, de regrupperer bare – moder Berlingske har allerde fået en del op under skørtet – og skal nok hjælpe dig med at mene noget og overdøve dine indre stemmer og dine dumme venner i fremtiden – det sorte sugende hul af underholdning skal nok overleve under andre flag end det nazifarvede 24syv logo, der paradoksalt nok ikke kan overleve uden skattefars penge. Jeg fatter ikke de ikke bare kører videre som reklamekanal? Radioen var ikke løsningen på mediernes problemer i 2010erne, det var bare en masse nye problemer, der splittede og røvede tid.

Slutspilet: Berlingskes Krap-Johansen vandt radioens trafik ved at håndplukke hits til Berlingske, og slap for 24syvs ledelse…livet går videre…Jeg ønsker alle held og lykke med at overleve udenfor licensboblen i jeres elskede liberale jungle – det burde ikke være så svært for sådan en frisk bande omstillingsparate borgerlige spasmagere….cheer up…og husk det gamle mantra: sendt er glemt. 

MEDIEFORLIG: den mentale mediemassakre er overstået for lang tid siden

RELATED POSTS: