zeitgeist Archives - BLAZAR

TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN

BLAZAR — Thu, 02 Mar 2023 09:10:49 +0000

Her er et kapitel fra Morten Vammens anden roman, TILT – køb den her

EQUILIBRIUM

Jeg vækkes af en metallisk lyd, det føles som at bide i frossent kridt. Hurtige skridt forsvinder ude på gaden. Jeg rejser mig for at løbe udenfor – men jokker i en fyldt chokolade, er for stiv i kroppen til at slikke den af. OK, ingen orker ikke spille selvtægtshelt i Kartoffelrækkerne iført silkepyjamas og en middelsvær erektion, så jeg bliver i vores trygge pasteltonede showrooms og tager dagens første pjuskede selfie i det purpur morgenlys.

Jeg noterer stikord fra nattens drømme på en blok – svedige mareridts-ekkoer skribles ned, før de farves af logik og efterrationaliseringer; blitzglimt af kaos i København K – dinglede magtmennesker i lygtepælene, gamle Laudrups blødende ansigt, højtalere med pumpende døds-dub i vinduerne, bestialske bunkepul på Strøget, kolapsende bygninger, hærmyre-angreb, skræppende flamingoer, oversvømmelser og kaotiske gadekampe, rasende grønlændere med bidske slædehunde, harme pensionister med hævede gangstokke og krænkede akademikere i trekking-tøj; stor tumult mellem enhver tænkelig kombination af køn, klasse og race.

I drømmen flygter jeg, men fødderne føles som slalomstøvler mod den smeltende beton, så kastes jeg i et bagagerum fyldt med knasende flæskesvær, bilen bumper til den stopper ved en øde havnekaj, hvor jeg rulles stramt i et persisk kopitæppe og tyngende trådnet. Jeg overhældes med fosfor, kastes i havet og brænder som en undervandsfakkel – før jeg vælter i en knasende rusten choppercykel – komplet med antenne med rævehale – mens jeg ser min sidste ilt boble opad. Heldigvis holder trådnettet mit lig nede, intet oppustet strandvaskeri på avisforsiderne, intet menneske vil huskes sådan.

Stop, jeg pynter på mine drømme nu – og konstaterer jeg ikke kan læse min håndskrift mere – så jeg skriver videre på mobilen. Måske er drukne-drømmen bare et symptom på aldersbetinget snigende søvn-apnø? Skal jeg booke en tid? Jeg stopper og tager et billede af et par guldmejser på altanen der kvidrer i en glaskugle fra Paustian – og poster det.

Min lille nisse begynder at grine i fodenden, knips. Det er signal til at afslutte min navlepillende morgen-tekst-rutine, for jeg har lovet ikke at arbejde – eller egotrippe som hjemmestyret kalder det. Først efter arvingen er parkeret på institutionen må min meningsmaskine igen begynde at sætte klistermærker på verden.

Min basunengel kravler op i Hästens-sengen, vi kilder hinanden og vrøvler: “jeg vil have konflikt!” Fnis,. “Du mener konfekt min lille bøf.” Min datter er det smukkeste menneske jeg nogensinde har mødt, eller rettere, hun er den ting i verden der giver mig de smukkeste og reneste følelser, hun er min utopi, et indtil videre perfekt menneske med uendeligt potientiale – uden alle de fantastiske neuroser og den arvesynd, vi plejer at takker vores forældre for – når vi er fulde.

ANMELDELSE HER

Vi kigger ud på altanen – et sort egern sover med halen over øjnene, men suser væk da Celine hviner: “Jeg vil have et egern!” Jeg poster det. Vi kigger på skaderne, der ligner små fjerede velociraptors. Måske er der en ide til et nyt børne-tv koncept der?

Jeg ser ned på labyrinten af hegn mellem naboerne – yuppie-jyde-klovnen i nummer 9 har fået tacky kobbertagrender og sorte glaserede tagsten. Gid gud straffede dårlig smag.

Nøgne Cille-mor snorker højlydt, hun gik i coma efter nattens orgie – jeg måtte spytte hendes på ryggen for at få fred til sidst, da hun insisterer på multiorgasmer og jeg var ved at blive hudløs. Vi må have været festligt overrislede, for hun har ikke fjernet makeup – eller sover hun med særlig nat-makeup?

Vi skærer frugt til små skulpturer og spiser skyr & granola ved kogeøen, jeg poster det mens Celine opfinder ordet “piratviden”. Cille vågner og mumler: “Stop det sukker og mælke-gas, det er stærkt inflammatorisk – smid det ud – jeg laver quinoa- grød”. Så fiser moder-morgen-monsteret diskret ud på toilettet med headset på og returnerer perlende og restylet efter 15 minutter mens jeg har tøjkamp med Celine, der pisker mig med en buket tørrede blomster hun har snuppet fra en lava-agtig Salto-vase. Celine insisterer på enhjørningehat og pink shorts idag. Jeg giver efter igen.

“Swiper du Tinder igennem når du morgentisser?” siger jeg med en naragtig tegnefilmsstemme for at skjule min udødelige jalousi. “Sprit selv din telefon – klamme gamle gokker” griner hun og kysser mig, selvom jeg ikke har børstet tænder endnu. Lige der føler jeg mig elsket, og mit tømmermandsdrænede kadaver bobler varmt da Celine hopper ind og vil være burgeren imellem os.

“Jeg henter Celine – hvis du afleverer hende, ok!?”

Cille ruller med de lysegrå øjne: “Fjolle – du ved hun skal på video-shoot idag, bussemandsbingo på børnebørsen er aflyst.” Celine med ferskenkinderne begynder at pive, tøjkrisen kradser, hun hører alt og ved hun snart skal glo tegnefilm i en filmbus, mens hun får sat hår foran en skål vegansk Haribo skrald, før der kommer meget skarpt lys i hendes øjne og hun skal gentage bevægelser og sætninger hun ikke forstår endnu.

Hendes underlæbe bobler ud, hun sitrer og stepper og huden skifter fra finsk klorin-nisse til lilla. Jeg hader det, for jeg er magtesløs med mindre jeg bestikker hende diskret med noget bras, bare ikke her foran Cille – så jeg afleder alle ved at tænde en skærm, der viser en perfekt vejrudsigt, gode pollen, aktie og virus-tal der desværre klippes til en reportage med skræmmende udbrændte biler fra en natlig riot i nabokvarteret.

Jeg zapper til Gurli gris. “Hjernevask… legetøjsreklame-bras!” råber Cille over mantra-muzakken og browser igennem Satie, før hun ender sødt men sikkert med Mozarts Piano Concerto No.21, K.467 – remixet af Cashmere Cat & Carl Craig.

Jeg begynder at rydde lidt op så Cille skal få dårlig samvittighed – fatter ikke kærester der ryder op uden publikum, så lister jeg ud på badeværelset og ser en moden salt og pepper fyr i spejlet og trimmer skægstubbene til en afslappet skygge.

“Patina! Sporene efter det gode liv er det nye ung!” messer jeg for mig selv, mens jeg applikerer 3 forskellige Dermalogica produkter og en concealer. Smilerynkerne er ved at blive furer – måske er det snart tid til fillers?

Tanken skaber en sugende angst for at være peaket, angst for at resten af mit liv blot er et langt ydmygende fade-out, en Sisyfos-kamp for at forblive relevant…eller føler jeg bare tømmermands-udløst kemisk usikkerhed?

Jeg hader usikkerhed – roden til alt ondt – så jeg zapper hurtigt videre: dagens opgaver begynder at flimre foran mig, men jeg er allerede træt af mit indre ping- pong knas, træt af at skyde verdens bluff ned, så jeg booster mig med et skud japansk espresso brygget på et steampunk-inspireret aggregat fra Zang Tuum Tumb.

Heldigvis reddes jeg igen fra mig selv af bette Celine, der ikke er et regnestykke eller et værk der skal fortolkes, jeg tager hende på skødet og lægger et uløseligt pensionistisk puslespil et kort tidløst øjeblik. Ah – motivet er af Gustav Klimt. Godt billede, god post, click. Livet bliver ikke meget mere zen – det er ærgerligt jeg skal på arbejde.

På med uniformen: rødlige chinos der signalerer jeg har sejlet (i en vens) yacht over Atlanterhavet. Dertil en løs hør-skjorte uden mønster – så den ikke flimrer på skærmen – med diskrete øjenæble-manchet-knapper og kinakrave, der antyder disciplineret spiritualitet, hindsides regnearks-rotteræset. Jeg slynger en følsom parodi på chefernes stribede PoulSmith halsklude på, bare i en vintage Off-White- version. Som ironisk helgardering binder jeg et par pre-smadrede muterede byggeplads-inspirerede far-sneakers sprayet nænsomt med neon a la Futura 2000, da jeg hader at blive segment-cementeret. Touché top boy, cool retro-futurisme, nu ser det ud som det let autistiske look er tilfældigt kastet på for min egen skyld, ikke for publikums.

Jeg viser stolt den beviste signalforvirring til Cille, der leger asbergers-agtigt med Rudolf Steiner træklodser og vores lille gudinde, så scanner hendes helikopterblik.

“Hvis du bare skal på DR fungerer dit look ok, men drop hættetrøjen om livet…sportstøj er for folk der dyrker sport, ikke for dem der kun oplever sport igennem skærme…og husk at skifte før gallafesten i aften – og kom hjem til fornuftig tid – alt efter kl. 01 er destruktivt…du skal være klar i morgen, vi skal på gallerirunde, jeg har fundet et par værker vi skal have til sommerhuset.”

“Jeg elsker din onde ærlighed” siger jeg og kysser hende inderligt til kødkompasset vipper – for hvis det ikke var for Cille ville jeg stadig bo i en smasket 2 værelses med tomt ildelugtende køleskab, naboklager og klædeskab på gulvet.
Minderne om mit liv før Celine forekommer meningsløse – og langt fra min officelle myte om det pragtfulde kreative single-bohemeliv.

Men ok, jeg fik da krydset min bucket list af da jeg var ung og solo, undtagen folkedans og incest, det har vi alle fortrængt.

Jeg kigger på mine piger, hvis jeg døde i dette perfekte familie-øjeblik ville det være en smuk finalescene i et perfekt liv, en fabelagtig finale på toppen. Kysset fortsætter og hvisker endelig tankestøjen helt ud, indtil bette Celine besidderisk bider mit knæ og knurrer: ”Det er MIN mor”.

Celine er begyndt at grynte som Gurli Gris. “Barn, du giver mig grissegalskab!” Vi griner mens jeg spritter knæet med en serviet , så krammer jeg farvel en ekstra gang og laver et corny hjertehåndtegn jeg ikke aner hvor jeg har samlet op.

I morgenlyset i de disede Kartoffelrækker blomstrer hyacinterne, de fotograferes af en flok bæløjede risgnaskere med gule forældede vaccine-badges. De tager deres masker af for at tage selfies med den enorme duvende soldrevne zeppeliner fra Google Earth som baggrund, den flyvende cigar har erstattet politiets ustabile hvinene overvågningsdroner.

Øv! En eller anden psykopat har ridset et SS-agtig lyn på min smukke jadegrønne vintage elbil. Pis! Det var præcis den lede lyd af hærværk der havde vækket mig…men hvem hader mig?

Et karrusel af ansigter scroller forbi, listen over alle dem jeg har trampet på for at nå frem til dette paradis – men jeg kan ikke finde nogen oplagte mistænkte. Det var sikkert bare en teenager på lattergas, Cilles gamle elsker dengse-Ditlev, en indebrændt intern, en meningsmaskine gejlet op af so-me roadrage eller en forsmået fan. Jeg kan jo umuligt forventningsafstemme med alle jeg ramler ind i på lives vej. Pyt med det, forsikringen dækker sikkert en ny lakering – hmmm…beige eller lilla?

“Hej” – foran naboens lidt for hermetiske pilehegn sidder en mut tween-tøs i en Friends retro t-shirt – og et par pre-hullede Philipp Plein jeans – i lotusstilling på en jordfarvet pashmina-plaid.

“Vil du handle ind på min loppemark?” Den lille læspende sprogspasser kigger ned da jeg kommer nærmere, som om hun instinktivt kan mærke jeg ikke kan lide andres børn generelt – og slet ikke folk med bøjle.

På tæppet ligger standard-barndoms-sættet: snaskede bamser, Pipi Langstrømpe bøger plettet med tranebær, forvaskede Vans hættetrøjer, spil med manglede brikker, krøllede Pokemonkort, Vuitton nøgleringe, Lego Friends figurer og en Iphone 19 med knust skærm.

“Hvad koster den?” Hun slikker sig upassende om munden og blotter et smil af skæve mælketænder, hun har brugt sut: “100 kr.” – så lyden af en bristende tryggegummiboble.

Jeg kigger mig rundt, det føles forkert at snyde børn for deres forældres vintage mobiler, men jeg er nysgerrig på naboen med kobber-tagrenderne. Måske ligger der noget snavs på telefonen der kan få ham til at flytte, det ville være fedt at banke væggene ned og få ekstra plads – det ville være en stærk investering med tre sammenbyggede Kartoffelrækkehuse på stribe.

Gad godt rense kvarteret for glaserede teglsten og retro-boomere. Barnet får en pengeseddel så der ikke er digitale spor, lige før morgenens første selvpiner-joggere springer forbi os mod Sortedamssøen. Min mobil ringer, det er min sikkerheds- redaktør Ole fra TVA, han bjæffer, det lyder som om han laver planken: “Janus, kom i studiet – du skal lægge speak på indslaget fra nattens riots – ses snart!”

Jeg sætter Quincys “Summer in the city “ på, lader armen slaske over bildøren så man ikke kan se ridserne, så triller jeg til DR-dødsstjernen på lorteøen, et tørt drivhus uden planter hvor ingen kan åbne vinduerne. Min faste parkeringsplads er underligt nok optaget, en underlig anormalitet.

Så parkerer jeg ved Metroen ved en bunke røde mursten der ikke er en ruin, men en kvik knortet borgmester-pik af Per Kirkeby jeg aldrig fattede – men respekt for Pers effektive salgsarbejde. Noget der ligner en flygtningelejr eller et sneakerdrop prøver at blokere indgangen – det er håbefulde talenter der prøver at snige sig til en casting – blandet med liderlige praktikanter og negligerede græsrødder.

TILT kan købes i flere formater her

FLASHBACK – fra romanen EFTERFESTEN

Lektørudtalelse – TILT kan også fås på biblioteket:

The post TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN appeared first on BLAZAR.

KUNSTQUIZ/2025/TIDSÅNDSRAPPORT

BLAZAR — Wed, 10 Sep 2025 13:10:39 +0000

Tænk en pragtfuld modeuge for voksne – der hvert år tiltrækker en bred vifte af godtfolk, der valfarter for at se, hvad kunstbranchens ypperste købmænd har opsamlet i oraklernes studier, hvad de tror rer investeringssikre visuelle møbler, der rammer tidsånden, boligstilen, identitetsproduktionen og investeringsbehovene lige nu.Et overflødighedshorn af zombieformalisme, pop, keramik, herligt tomme pasticher, texturalisme, neo-infantil hygge-modernisme, Scherfig-agtige jungler med dyr, Tal R-samples, pastel neo-seapunk med toner af utopisk håb, skamløs historieløs kitch, dyrt nips – og sublime hjerneknipsere. Det er den samme udødelige post-postmoderne buffet, hvor alle de gamle retter bare bliver stående i frossen form, og konkurrerer med de få dugfriske gentænkninger af, hvad et værk kan være.

Min oplevelse var dog, at den diffuse klimakunst, tamme kønskunst, afrokunst og minoritetskunst er på tydeligt tilbagetog, efter Trump er kommet til – og længere tids oversaturering af nostalgiske, oprørske æstetikker frem for reelt aktivistisk indhold eller bare lidt smerte.På vej frem er en masse 3D-objekter, gerne i stof. Ja, selv traditionelle malerier kravler ud af lærredet – måske som en modvægt til verdens accelererende skærmforbrug. Billederne stritter simpelthen ud i rummet. Der er meget, der ser rigtig lækkert – og skrøbeligt – ud.Jeg havde forudset en masse AI-kunst, men det var helt forkert. Den eneste nye trend, jeg spottede, var det, jeg i mangel af bedre har døbt “grandma-ism” eller bare “mormor”: stadig en masse neo-Matisse – men endelig er landskabsmalerierne tilbage, uden miljøkatastrofer, ironi eller grimme vindmøller, eller som Søren Martinsens syretrips-fortolkninger af naturen. Nej – bare helt straight landskabsmaleri og foto, uden skam, pretention eller smart tåget titel. Under samme paraply en del stilleben af hverdagsstuer, gerne med sofaer, så man kan hænge en sofa over sin sofa…personligt er jeg bange for nostalgi, da den ofte demonstrerer en mangel på fremtidstro – ja måske bare en grundangst.Der er stadig mange værker, der ligner noget fra en dyr unika Hay-boutique, lavet af en arkitekt til et venteværelse. Værker må ikke udsende nogen forvirrende – og dermed ekskluderende – følelser eller signaler, noget der bare blender ind, men løfter rummet med immanent lækker teksturel værdi. Nogen vil mene, det er befriende med kunst, der ikke skal mene eller kommunikere noget, men desværre bliver det sjældent sublimt – som f.eks. at kigge på skyer.xTo konkurrerende messer – Enter i Lokomotivhallerne (Lars Seiers hold) er mere international og bling uden skam – kontra Chart på Charlottenborg/Tivoli, der er mere klassisk Bredgade/Politiken Plus-senior-hipster og tættere på museumsfolket og de unge på akademiet. Der er massive overlap – nogle gallerier helgarderer og repræsenterer på begge messer – men hej, different strokes for different folks – it’s all good.

Naturligvis er alle værker på begge messer garneret med performance, flagship-store-agtige brand-pop-up-stande, designmøbler, talks, vip-middage, retro-indie-rock og tamme DJs, der spiller turistisk afrobeat eller svag house.

Jeg noterer en larmende mangel på systemkritik, oprør eller skildring af senkapitalismens mentale slagside – eller kritik af kunstnernes egne vilkår. Men hej, oprør er umuligt på et galleri eller på en messe, og ingen orker høre på brok, hvis man ikke kan visionere et alternativ eller sælge en vision.Måske er jeg bare et naivt barn, der er vokset op med kunst som et ekspressivt frirum for ikke-sproglige tosser & genier, der kan veksle mental grundforskning og følsomme visioner til penge og massernes bevidsthedsudvidelse.

Nu virker det mere, som om de overlevende kunstnere er nepo-kids og nogen, der lader som om de er nepo-kids, der prøver at lave investeringssikre visuelle møbler – styret af gallerister, der er styret af samlere.

Det er altid herligt at have en platform hvor man diskret og smagfuldt kan kloge sig via penge – at købe kunst – især med hjertet – er stadig sjovere og mere overskudsagtigt end natklub-borde, guldbarer, både og alt det andet gøgl hvor man kan aktualisere og iscenesætte sin velstand…?

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

Måske er kultur-feltet bare ikke det vilde vesten mere indholdsmæssigt. Alt er afprøvet, prærien er blevet til kortlagt by, hvor der bare kommer nye forudsigelige forstader på. Det virker, som om alle går i andres fodspor og sko, så man kan købe en Frederik eller en Tal og reaktualisere sit gamle Cobra-bras.
Jeg venter spændt på det næste nybrud, men måske er historien gået i stå, måske er resten af kunsthistorien bare et remix, måske søger originalerne andre græsgange udenfor kunstverdenens sponsortunge dopede Tour de France.

Men hej, husk Enter og Chart næste år, det er stadig en herlig oplevelse, hvor ideerne danser. Der er en ny tredje messe, der vender tilbage en gang om måneden, lavet af folk, der sætter liv og lemmer på spil for at male ulovligt på vores reklameindsmurte by, der har doneret værker til flygtninge. Uplandsgade 52 – hold øje med det. Gæt hvilke værker der kommer fra hvilken messe….

Her er mit stærkt subjektive udvalg af skidt og kanel fra en fabelagtig kunst-weekend:

ART: OBJECTS OF DESIRE

Fremtidens kunst – kunstens fremtid?

ART: SOCIAL DYNAMICS – FIRST BATCH

THE VISIT COPENHAGEN COLLECTION

Uplandsgade 52 – hold øje med kommende udstillinger – næste gang er 4/5 oktober. Ses!

The post KUNSTQUIZ/2025/TIDSÅNDSRAPPORT appeared first on BLAZAR.

17 tips til at overleve de næste 4 år

BLAZAR — Thu, 23 Jan 2025 09:43:34 +0000

RANT: vi sidder klistret i chok over den nye realityfamilie i det hvide hus. Er det nørdernes – eller rettere de megalomane asberger-narcisisters – hævn?

Slå koldt vand i blodet, en ting er hvad Trump og co. siger…en anden er hvad de reelt gør – de bjæffer nu for at få modstanderne frem fra busken…hvis de tør…aldrig har så meget magt været samlet i så lille en klovnebus.

Men ad være at hade amerikanere – eller rettere, det amerikanske folk – de ser bare politik som underholdning, ikke noget der interagerer med den daglige trommerum – så klart, stem på x-reality gangsteren Trump – han er meget mere underholdende end fornuftige Harris, ingen tror på – for vi tager det for givet at politikere lyver, så hellere en transparent hustler-bøv frem for en elitær sort kvinde…der faker hun er mere moralsk og vil det bedste for de svage, men vi ved ender med at snyde os som alle de foregående galionsfigurer.

Der er åbenbart ikke noget reelt alternativ til sen-liberalismen, så det er lykkedes for Trump-elitens privilegeblinde nepo-babies at omvende alle de svage, underpriviligerede og utilfredse ved at omvende de sidste rebel segmenters retorik og forføre selv fattige Mexicansk-fødte kvinder til at støtte dem. Men ok, det er vel ligesom når pensionister stemmer på Venstre…

Sløret er revet af, nu er det de stærke, korrupte, grådige og skamløse der bestemmer – aldrig har der været koncentreret så meget magt blandt så få personer som nu. Glem ideen om en præsident som folkets mand, nu er der en nedskæringsliderlig bølle-CEO ved roret, der endda har lavet sin egen accelerende kryptovaluta. Vi lever i sandhed i spændende, fantastiske tider…her er lidt inspiration til at overleve mentalt de næste år:Drop “journalistik” og parasocial interaktion: tag ansigtet væk fra den digitale konfettikanon, for medierne og magten er et idag, dit verdenssyn degenererer til pre-biased Facebook-kommentarspor eller en stammekrig på X.

Tag i stedet optikken fra det næsten uddøde uafhænge undersøgende journalistfag og kig selv på verden selv før medierne har tygget drøv på den.

Drop også alle de selvbestaltede iværksætter-guruer ensomme rants og ham krystal-healer-krænkeren, for alle vil sælge dig noget, man mærker hensigten og forstemmes.

Husk de dyreste reklamer stadig er artikler og podcasts, så find kilder selv, der ikke er afhængige af clickbait og spons i det spotificerede indholdsmarked. Skær medie-mellemmanden ud og tal direkte med mennesker der ved noget substancielt live. Følg mere med lokalt: Nettet har suget al ilt ud af de globale fake-rum, så det er på tide at trække vejret autentisk og lokalt. Hvis din tro på menneskeheden er ved at erodere skyldes det sandsynligvis ikke folk, du møder i køen hos designer-bageren, men de trolls, du scroller forbi online.

Tag en pause. Tal med rigtige mennesker, der ikke afslutter deres sætninger med hashtags og emojis. Tilbage til virkeligheden: hvordan går det egentlig i kommunen, der har valgt at bygge en underjordisk parkeringskælder for rådhusets medarbejdere frem for en bedre skole?

Måske kan det at tage magtkritikken hjem give dig fornemmelsen af, at du stadig har noget at sige, det er jo nemmere at bekymre sig om noget vi kan se og påvirke, end bare at hypnotiseres af nyheds-doom scrolling og konfliktofile fake-debatter, for bare rolig, mor skal nok ringe hvis jorden går under.Lær at omfavne absurditeten Vi lever i en verden, hvor konspirationsteorier om reptiler har seriøse tilhængere Lars Bøje kan fiske – og hvor verdens mest magtfulde mænd ligner en blanding af GTA-figurer og Lex Luthor.

Accepter det som en del af det post-post-moderne liv – og grin – det er et kraftfuldt våben mod vanviddet. Satire er vitamin og post-woke er det måske et af de få rum hvor vi kan sige hvad vi tænker højt igen. Aflys permakrisen – skru ned for dommedagsprofetierne: dårlige nyheder rejser hurtigst …men angst æder sjælen op. Slap af. Menneskeheden har overlevet diktatorer, pandemier og globale kriser før. Husk at flere og flere mennesker lærer at læse og kommer over fattigdomsgrænsen globalt.

Nyd du er født i et af verdens rigeste lande, hvor folk i ramme alvor står i kø for at købe bittesmå kage-kringler til 300 kr. Tænk på at for 300 år siden var du død før de 40 uden en pløk i munden og med mærker efter en pisk på ryggen. Slap af, det går ok, vi kristne altid troet på dommedag, det er bare sublimeret dødsangst.Bevar troen på menneskeheden: Demokratiet og velfærdsstaten er langt fra perfekte, men det er stadig det bedste bud, vi har indtil du finder på noget nyt. Så når du helt forståeligt bliver træt af politik, så mind dig selv om alternativerne: en verden uden det nuværende skin-demokrati er langt mere dyster.

Bevares, der er en inerti, der gør selv den mest oprørske rebel falder til patten, når man vifter ham om næsen med en ministerpension. Folketingsvalgene er som en kogevask, en masse rødt og blåt ender i samme farve, når cirkus hjulet stopper.

Hov, kommer der snart en lov om indblik i sponsorer til partikasserne? Varm dig ved tanken om det er i Dansk Industri og i EU de store linier bliver langt, ikke på hoppeborgen for grimme standuppere.Genopdag europæiske værdier I stedet for at lade dig rive med af amerikansk sensations kultur, så husk, hvad vi i al moderne kulturs vugge – Europa – har bygget vores samfund på: frihed, solidaritet og social retfærdighed.

Støt og skab projekter, der hylder disse principper. Problemet er bare vi har skudt os selv i foden – tænk hvordan verdenshistorien havde været hvis Hitler var blevet lukket ind på kunstakademiet dengang…det var så dumt de ikke lukkede Musk ind på Berghein…Stem med dine penge: forbrug er magt. Vælg at købe produkter fra firmaer, der fremmer bæredygtighed og etisk ansvar. Vær bevidst om dine valg – du kan være med til at påvirke verden i en positiv retning. Køb mindre, alle ser ned på shopping anyway, det er ofte en kompensatorisk praksis for ubevidste søgende tabere. Gå analogt, vær taktil og off-grid: mærk den særlige glæde ved at opleve noget fysisk: dyrke en have, bygnoget, læse en bog, sid og klimpre på en synth, tag et selfiefrit vinterbad eller dyrk ugens skøre perversion. Prioritér det magiske tilfældige møde i virkeligheden frem for den planlagte netværks chat på Zoom.

Drop alle de transaktionelle relationer og find nogen der dufter rigtigt – sluk og lyt til byen omkring dig…eller gå ud i en skov uden telefon og skrig, uden din forsikring stiger.Undgå at støtte det militærindustrielle kompleks: undersøg, hvor dine penge går hen, når du investerer eller køber teknologi. Vælg ting fra, der profiterer på konflikt og overvågning. Ud af de pensionskasser der investerer i landminer og AI-døds-droner. Scan dine varer med en buycott app. Stem med dine penge.Drop dopamin-jagten og grådigheden: drop jagten på hurtige fix og materialistisk bulimi, du har bras og likes nok.du behøver ikke jagte det næste kick af online-frygt, forargelse eller indignation, nostalgiske sus, shopping, kaffe, rusmidler, sukker, porno, likes, dates eller rygklap.

Prøv i stedet ikke at lave noget – til din hjerne igen reagerer på det dopaminen er lavet til – at navigere derhen hvor der er sundt og rart – i 3-d virkeligheden. Lær at omfavn de indebrændte nørder og incels – de har magten nu: slut med at mobbe gamere, kodere, Aspergers, incels, femcels, retro-konservative, ocd-samlere, fetichister og tech-eksperter driver nu store dele af verdens magtstrukturer.

I stedet for at håne dem kan det betale sig at forsøge at forstå deres kultur, tanker og frustrationer. Mange af dem er bitre mobbeofre, der længes efter mening og fællesskab. Din indsigt og empati er stærke værktøjer her, selvom magteliten ikke besidder dem. Kram dem ihjel.

Tænk ud over de klassiske binære konflikt-akser – find en tredje vej: det er alle mod alle nu, del og hersk. Men verden er mere kompleks end blot “woke versus konservativ” eller “fattig mod rig”, “kvinder mod mænd” eller “dem mod os”.

Hop op i zen-dronen i stedet og afsøg hele biotopen, ikke bare isolerede gnidningspunkter der skaber ubevidste proxy krige – se hellere de strukturelle mønstre – og hæng egoet i garderoben.

Drøm uhæmmet om fremtiden – drop nostalgien: at længes efter en gylden fjern fortid er som at tage sovemedicin for at stå op om morgenen. Drøm i stedet om, hvad verden kan blive efter senkapitalismens og tech-bro-baronernes epoke. Drøm og visualiser en mere menneskelig fremtid, en drøm der giver retning og kraft til handling.

Husk nostalgi blot er en tryg sutteklud, en beige der smøres ud over medier, kultur, politik og produkter for at modvirke oplevelsen af kaotisk nutid – men tiden går bare aldrig baglæns. Brug 10 min hver dag på at drømme om hvordan du vil leve, hvis der slet ikke var nogen begrænsninger – hold fast i drømmen, så slipper du for at være statist i andres lukrative drømme-net.

Accepter alle er lidt tossede – også dig: vi bærer alle samtlige diagnoser – nogen er bare så heldige, de har et funktionelt mix, der giver dem lykkefølelse. Narcissime er ikke en diagnose mere, det er bare standard, en folkesygdom der gør os til arbejdsheste og forbrugszombier. Så prøv at genkend mønstre, du er ikke et brand i krig med andre menneskebrands.

Prøv i stedet at vise svaghed, og verden lukker sig op, fuck hvad folk tænker, bedøm andre på hvad de gør og tilgiv dem deres grimme tøj og usikre mønstre. Husk vi er sociale dyr, så lær af dine fjender – der er en grund til visse mennesker klør på dig, motiverne sidder i vores øjne.Drop krigs-angsten Nej, ingen starter med atomvåben, med mindre de vil have deres land kogt af USA. Atomvåben virker kun hvis man IKKE bruger dem. Fuck traktor-Troels, nå nej Rolex-Troels, nå nej prepper-Troels og alt det lort Anders Fogh lukkede op for og erkend, forsvaret ikke kan slå en pind i en lort uden at ødelægge begge – tænk bare på alle de stakler vi mistede i Afganistan og Irak til ingen verdens nytte.

Nu vil Troels have 3 procent i en slags beskyttelsespenge – det er røveri ved højlys dag. Troels har f.eks lige købt over 100 tanks – ja dem der koster mange millioner stykket man kan nakke med droner fra Elgiganten til en tusse. Han har også investeret i kanoner uden GPS.

Fair nok, vi skal have et cyberforsvar – når der ikke er flere hjemløse og den mentale folkesundhed er oprettet. For Europa har aldrig været stærkere – vi har endelig fået Sverige med i Nato og ligger nu trygt i tredje parket over for et totalt punkteret Rusland, der mister 2000 soldater dagligt og lige har mistet Syrien.

Men hvad skal russerne med Danmark? Stjæle Novo? Hvis det endelig kom til krig ville der måske være tumult for at blokere udsejlingen fra Østersøen, men mit gæt er Nato ville bombe Østersøflådens baser før de kunne sætte de sidste rustbunker i søen.

Måske er det tid til at implementere den telefonsvarer Glistrup drømte om: “Du har ringet til Danmarks forsvars telefonsvarer, vi har allerede overgivet os”.

Accepter masseovervågning eller sluk: 1984 virkede ikke som advarsel, det blev en manual. Din telefon lytter med og optimerer reklamerne/indholdet udfra hvad du taler om. Vi har AI-bots på nakken, der ved mere om os end banken, kæresten og psykologen.

Men har du noget at skjule? Gider du give tech-bro mobbe-ofrene dine billeder, dine ord, dit netværk, indblik i taste-hastigheden og hvornår du taster, hvad du reagerer på, data fra dit selvmåler-ur, din bank, din søvn-app og din gps lokation?

Spred dig ud, få VPN og falske profiler, find nye fora, få en brevdue, mød hinanden igen, tal i telefon – sluk dimserne og mærk verden igen – måske bare en dag om ugen til at starte med?

The post 17 tips til at overleve de næste 4 år appeared first on BLAZAR.

ZEITGEIST RAPPORT / visual rant

BLAZAR — Sun, 27 Jan 2019 14:06:29 +0000

På stranden skyllede en anonymiseret iPhone op i en støvet oversize pølsemandspose – en moderne flaskepost – måske profetisk…ejeren er tydeligvis konfus men har tydeligvis en dystopisk humor og fetish for memer, køn, race og skilte – han/hendes billeder danner en fin lille funden samtidsmosaik – se et udvalg her – de taler for sig selv uden yderligere introduktion:

Fortsættes her

The post ZEITGEIST RAPPORT / visual rant appeared first on BLAZAR.

ZEITGEIST VISUAL RANT RAPPORT 2

BLAZAR — Thu, 14 Feb 2019 11:55:44 +0000

PART 2: På stranden skyllede en anonymiseret iPhone op i en støvet oversize pølsemandspose – en moderne flaskepost – måske profetisk…ejeren er tydeligvis konfus men har tydeligvis en dystopisk humor og fetish for memer, køn, race og skilte – han/hendes billeder danner en fin lille funden samtidsmosaik – se et udvalg her – de taler for sig selv uden yderligere introduktion:

Se part 1 her

The post ZEITGEIST VISUAL RANT RAPPORT 2 appeared first on BLAZAR.

We can´t do this alone: hack the system

BLAZAR — Mon, 07 Nov 2016 10:16:12 +0000

Jefferson Hack (Dazed founder og editor mm.) har skrevet en bog sine tanker om tidsånden…nogen vil sikkert tænke selvfed opsnavset modemafia London x-punk reklamebrat der spiller socialt bevist Slavoj Žižek/Jenny Holzer for at skjule sit grådige indholdstab…nej, Jefferson Hack har noget på hjerte:

““Para-real” may be the moment we recognise that the artificial is the new norm and that there in the multiplicity of causality is where “I” becomes pluralised. Perhaps the title of this book, We Can’t Do This Alone, is an affirmation of that. The “We” is in many ways a reference to our many selves. In a para-real world of multiplicity, one of me is clearly not enough.”

Læs hele artiklen her.

The post We can´t do this alone: hack the system appeared first on BLAZAR.