tilt Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/tilt/ A TRUE COPENHAGEN MAGAZINE Mon, 30 Sep 2024 17:21:13 +0000 en-GB hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.8 https://i0.wp.com/blazar.dk/wp-content/uploads/2017/12/image.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 tilt Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/tilt/ 32 32 137309283 TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN https://blazar.dk/tilt-vammens-nye-roman/ https://blazar.dk/tilt-vammens-nye-roman/#comments Thu, 02 Mar 2023 09:10:49 +0000 https://blazar.dk/?p=16586     Her er et kapitel fra Morten Vammens anden roman, TILT – køb den her EQUILIBRIUM Jeg vækkes af en metallisk lyd, det føles som at bide i frossent kridt. Hurtige skridt forsvinder ude på gaden. Jeg rejser mig for at løbe udenfor – men jokker i en fyldt chokolade, er for stiv i […]

The post TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN appeared first on BLAZAR.

]]>

 

 

Her er et kapitel fra Morten Vammens anden roman, TILT – køb den her

EQUILIBRIUM

Jeg vækkes af en metallisk lyd, det føles som at bide i frossent kridt. Hurtige skridt forsvinder ude på gaden. Jeg rejser mig for at løbe udenfor – men jokker i en fyldt chokolade, er for stiv i kroppen til at slikke den af. OK, ingen orker ikke spille selvtægtshelt i Kartoffelrækkerne iført silkepyjamas og en middelsvær erektion, så jeg bliver i vores trygge pasteltonede showrooms og tager dagens første pjuskede selfie i det purpur morgenlys.

Jeg noterer stikord fra nattens drømme på en blok – svedige mareridts-ekkoer skribles ned, før de farves af logik og efterrationaliseringer; blitzglimt af kaos i København K – dinglede magtmennesker i lygtepælene, gamle Laudrups blødende ansigt, højtalere med pumpende døds-dub i vinduerne, bestialske bunkepul på Strøget, kolapsende bygninger, hærmyre-angreb, skræppende flamingoer, oversvømmelser og kaotiske gadekampe, rasende grønlændere med bidske slædehunde, harme pensionister med hævede gangstokke og krænkede akademikere i trekking-tøj; stor tumult mellem enhver tænkelig kombination af køn, klasse og race.

I drømmen flygter jeg, men fødderne føles som slalomstøvler mod den smeltende beton, så kastes jeg i et bagagerum fyldt med knasende flæskesvær, bilen bumper til den stopper ved en øde havnekaj, hvor jeg rulles stramt i et persisk kopitæppe og tyngende trådnet. Jeg overhældes med fosfor, kastes i havet og brænder som en undervandsfakkel – før jeg vælter i en knasende rusten choppercykel – komplet med antenne med rævehale – mens jeg ser min sidste ilt boble opad. Heldigvis holder trådnettet mit lig nede, intet oppustet strandvaskeri på avisforsiderne, intet menneske vil huskes sådan.

Stop, jeg pynter på mine drømme nu – og konstaterer jeg ikke kan læse min håndskrift mere – så jeg skriver videre på mobilen. Måske er drukne-drømmen bare et symptom på aldersbetinget snigende søvn-apnø? Skal jeg booke en tid? Jeg stopper og tager et billede af et par guldmejser på altanen der kvidrer i en glaskugle fra Paustian – og poster det.

Min lille nisse begynder at grine i fodenden, knips. Det er signal til at afslutte min navlepillende morgen-tekst-rutine, for jeg har lovet ikke at arbejde – eller egotrippe som hjemmestyret kalder det. Først efter arvingen er parkeret på institutionen må min meningsmaskine igen begynde at sætte klistermærker på verden.

Min basunengel kravler op i Hästens-sengen, vi kilder hinanden og vrøvler: “jeg vil have konflikt!” Fnis,. “Du mener konfekt min lille bøf.” Min datter er det smukkeste menneske jeg nogensinde har mødt, eller rettere, hun er den ting i verden der giver mig de smukkeste og reneste følelser, hun er min utopi, et indtil videre perfekt menneske med uendeligt potientiale – uden alle de fantastiske neuroser og den arvesynd, vi plejer at takker vores forældre for – når vi er fulde.

ANMELDELSE HER

Vi kigger ud på altanen – et sort egern sover med halen over øjnene, men suser væk da Celine hviner: “Jeg vil have et egern!” Jeg poster det. Vi kigger på skaderne, der ligner små fjerede velociraptors. Måske er der en ide til et nyt børne-tv koncept der?

Jeg ser ned på labyrinten af hegn mellem naboerne – yuppie-jyde-klovnen i nummer 9 har fået tacky kobbertagrender og sorte glaserede tagsten. Gid gud straffede dårlig smag.

Nøgne Cille-mor snorker højlydt, hun gik i coma efter nattens orgie – jeg måtte spytte hendes på ryggen for at få fred til sidst, da hun insisterer på multiorgasmer og jeg var ved at blive hudløs. Vi må have været festligt overrislede, for hun har ikke fjernet makeup – eller sover hun med særlig nat-makeup?

Vi skærer frugt til små skulpturer og spiser skyr & granola ved kogeøen, jeg poster det mens Celine opfinder ordet “piratviden”. Cille vågner og mumler: “Stop det sukker og mælke-gas, det er stærkt inflammatorisk – smid det ud – jeg laver quinoa- grød”. Så fiser moder-morgen-monsteret diskret ud på toilettet med headset på og returnerer perlende og restylet efter 15 minutter mens jeg har tøjkamp med Celine, der pisker mig med en buket tørrede blomster hun har snuppet fra en lava-agtig Salto-vase. Celine insisterer på enhjørningehat og pink shorts idag. Jeg giver efter igen.

“Swiper du Tinder igennem når du morgentisser?” siger jeg med en naragtig tegnefilmsstemme for at skjule min udødelige jalousi. “Sprit selv din telefon – klamme gamle gokker” griner hun og kysser mig, selvom jeg ikke har børstet tænder endnu. Lige der føler jeg mig elsket, og mit tømmermandsdrænede kadaver bobler varmt da Celine hopper ind og vil være burgeren imellem os.

“Jeg henter Celine – hvis du afleverer hende, ok!?”

Cille ruller med de lysegrå øjne: “Fjolle – du ved hun skal på video-shoot idag, bussemandsbingo på børnebørsen er aflyst.” Celine med ferskenkinderne begynder at pive, tøjkrisen kradser, hun hører alt og ved hun snart skal glo tegnefilm i en filmbus, mens hun får sat hår foran en skål vegansk Haribo skrald, før der kommer meget skarpt lys i hendes øjne og hun skal gentage bevægelser og sætninger hun ikke forstår endnu.

Hendes underlæbe bobler ud, hun sitrer og stepper og huden skifter fra finsk klorin-nisse til lilla. Jeg hader det, for jeg er magtesløs med mindre jeg bestikker hende diskret med noget bras, bare ikke her foran Cille – så jeg afleder alle ved at tænde en skærm, der viser en perfekt vejrudsigt, gode pollen, aktie og virus-tal der desværre klippes til en reportage med skræmmende udbrændte biler fra en natlig riot i nabokvarteret.

Jeg zapper til Gurli gris. “Hjernevask… legetøjsreklame-bras!” råber Cille over mantra-muzakken og browser igennem Satie, før hun ender sødt men sikkert med Mozarts Piano Concerto No.21, K.467 – remixet af Cashmere Cat & Carl Craig.

Jeg begynder at rydde lidt op så Cille skal få dårlig samvittighed – fatter ikke kærester der ryder op uden publikum, så lister jeg ud på badeværelset og ser en moden salt og pepper fyr i spejlet og trimmer skægstubbene til en afslappet skygge.

“Patina! Sporene efter det gode liv er det nye ung!” messer jeg for mig selv, mens jeg applikerer 3 forskellige Dermalogica produkter og en concealer. Smilerynkerne er ved at blive furer – måske er det snart tid til fillers?

Tanken skaber en sugende angst for at være peaket, angst for at resten af mit liv blot er et langt ydmygende fade-out, en Sisyfos-kamp for at forblive relevant…eller føler jeg bare tømmermands-udløst kemisk usikkerhed?

Jeg hader usikkerhed – roden til alt ondt – så jeg zapper hurtigt videre: dagens opgaver begynder at flimre foran mig, men jeg er allerede træt af mit indre ping- pong knas, træt af at skyde verdens bluff ned, så jeg booster mig med et skud japansk espresso brygget på et steampunk-inspireret aggregat fra Zang Tuum Tumb.

Heldigvis reddes jeg igen fra mig selv af bette Celine, der ikke er et regnestykke eller et værk der skal fortolkes, jeg tager hende på skødet og lægger et uløseligt pensionistisk puslespil et kort tidløst øjeblik. Ah – motivet er af Gustav Klimt. Godt billede, god post, click. Livet bliver ikke meget mere zen – det er ærgerligt jeg skal på arbejde.

På med uniformen: rødlige chinos der signalerer jeg har sejlet (i en vens) yacht over Atlanterhavet. Dertil en løs hør-skjorte uden mønster – så den ikke flimrer på skærmen – med diskrete øjenæble-manchet-knapper og kinakrave, der antyder disciplineret spiritualitet, hindsides regnearks-rotteræset. Jeg slynger en følsom parodi på chefernes stribede PoulSmith halsklude på, bare i en vintage Off-White- version. Som ironisk helgardering binder jeg et par pre-smadrede muterede byggeplads-inspirerede far-sneakers sprayet nænsomt med neon a la Futura 2000, da jeg hader at blive segment-cementeret. Touché top boy, cool retro-futurisme, nu ser det ud som det let autistiske look er tilfældigt kastet på for min egen skyld, ikke for publikums.

Jeg viser stolt den beviste signalforvirring til Cille, der leger asbergers-agtigt med Rudolf Steiner træklodser og vores lille gudinde, så scanner hendes helikopterblik.

“Hvis du bare skal på DR fungerer dit look ok, men drop hættetrøjen om livet…sportstøj er for folk der dyrker sport, ikke for dem der kun oplever sport igennem skærme…og husk at skifte før gallafesten i aften – og kom hjem til fornuftig tid – alt efter kl. 01 er destruktivt…du skal være klar i morgen, vi skal på gallerirunde, jeg har fundet et par værker vi skal have til sommerhuset.”

“Jeg elsker din onde ærlighed” siger jeg og kysser hende inderligt til kødkompasset vipper – for hvis det ikke var for Cille ville jeg stadig bo i en smasket 2 værelses med tomt ildelugtende køleskab, naboklager og klædeskab på gulvet.
Minderne om mit liv før Celine forekommer meningsløse – og langt fra min officelle myte om det pragtfulde kreative single-bohemeliv.

Men ok, jeg fik da krydset min bucket list af da jeg var ung og solo, undtagen folkedans og incest, det har vi alle fortrængt.

Jeg kigger på mine piger, hvis jeg døde i dette perfekte familie-øjeblik ville det være en smuk finalescene i et perfekt liv, en fabelagtig finale på toppen. Kysset fortsætter og hvisker endelig tankestøjen helt ud, indtil bette Celine besidderisk bider mit knæ og knurrer: ”Det er MIN mor”.

Celine er begyndt at grynte som Gurli Gris. “Barn, du giver mig grissegalskab!” Vi griner mens jeg spritter knæet med en serviet , så krammer jeg farvel en ekstra gang og laver et corny hjertehåndtegn jeg ikke aner hvor jeg har samlet op.

I morgenlyset i de disede Kartoffelrækker blomstrer hyacinterne, de fotograferes af en flok bæløjede risgnaskere med gule forældede vaccine-badges. De tager deres masker af for at tage selfies med den enorme duvende soldrevne zeppeliner fra Google Earth som baggrund, den flyvende cigar har erstattet politiets ustabile hvinene overvågningsdroner.

Øv! En eller anden psykopat har ridset et SS-agtig lyn på min smukke jadegrønne vintage elbil. Pis! Det var præcis den lede lyd af hærværk der havde vækket mig…men hvem hader mig?

Et karrusel af ansigter scroller forbi, listen over alle dem jeg har trampet på for at nå frem til dette paradis – men jeg kan ikke finde nogen oplagte mistænkte. Det var sikkert bare en teenager på lattergas, Cilles gamle elsker dengse-Ditlev, en indebrændt intern, en meningsmaskine gejlet op af so-me roadrage eller en forsmået fan. Jeg kan jo umuligt forventningsafstemme med alle jeg ramler ind i på lives vej. Pyt med det, forsikringen dækker sikkert en ny lakering – hmmm…beige eller lilla?

“Hej” – foran naboens lidt for hermetiske pilehegn sidder en mut tween-tøs i en Friends retro t-shirt – og et par pre-hullede Philipp Plein jeans – i lotusstilling på en jordfarvet pashmina-plaid.

“Vil du handle ind på min loppemark?” Den lille læspende sprogspasser kigger ned da jeg kommer nærmere, som om hun instinktivt kan mærke jeg ikke kan lide andres børn generelt – og slet ikke folk med bøjle.

På tæppet ligger standard-barndoms-sættet: snaskede bamser, Pipi Langstrømpe bøger plettet med tranebær, forvaskede Vans hættetrøjer, spil med manglede brikker, krøllede Pokemonkort, Vuitton nøgleringe, Lego Friends figurer og en Iphone 19 med knust skærm.

“Hvad koster den?” Hun slikker sig upassende om munden og blotter et smil af skæve mælketænder, hun har brugt sut: “100 kr.” – så lyden af en bristende tryggegummiboble.

Jeg kigger mig rundt, det føles forkert at snyde børn for deres forældres vintage mobiler, men jeg er nysgerrig på naboen med kobber-tagrenderne. Måske ligger der noget snavs på telefonen der kan få ham til at flytte, det ville være fedt at banke væggene ned og få ekstra plads – det ville være en stærk investering med tre sammenbyggede Kartoffelrækkehuse på stribe.

Gad godt rense kvarteret for glaserede teglsten og retro-boomere. Barnet får en pengeseddel så der ikke er digitale spor, lige før morgenens første selvpiner-joggere springer forbi os mod Sortedamssøen. Min mobil ringer, det er min sikkerheds- redaktør Ole fra TVA, han bjæffer, det lyder som om han laver planken: “Janus, kom i studiet – du skal lægge speak på indslaget fra nattens riots – ses snart!”

Jeg sætter Quincys “Summer in the city “ på, lader armen slaske over bildøren så man ikke kan se ridserne, så triller jeg til DR-dødsstjernen på lorteøen, et tørt drivhus uden planter hvor ingen kan åbne vinduerne. Min faste parkeringsplads er underligt nok optaget, en underlig anormalitet.

Så parkerer jeg ved Metroen ved en bunke røde mursten der ikke er en ruin, men en kvik knortet borgmester-pik af Per Kirkeby jeg aldrig fattede – men respekt for Pers effektive salgsarbejde. Noget der ligner en flygtningelejr eller et sneakerdrop prøver at blokere indgangen – det er håbefulde talenter der prøver at snige sig til en casting – blandet med liderlige praktikanter og negligerede græsrødder.

TILT kan købes i flere formater her

FLASHBACK – fra romanen EFTERFESTEN

Lektørudtalelse – TILT kan også fås på biblioteket:

 

The post TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN appeared first on BLAZAR.

]]>
https://blazar.dk/tilt-vammens-nye-roman/feed/ 2 16586
MORTEN VAMMEN – EFTER EFTERFESTEN – interview https://blazar.dk/efter-efterfesten-tilt-vammens-anden-roman/ Tue, 09 May 2023 06:30:55 +0000 https://blazar.dk/?p=16847 Vammens seneste bog TILT er profetisk sci-fi – Vammen skriver forfriskende uhæmmet og skyder på alt – og især sig selv – i evig jagt efter at demaskere og bevisthedsudvidde. Flashback: omkring millenium debuterede Morten Vammen med romanen Efterfesten. Dengang var han kendt for at være techno-pioner, kultur-kværn og klub-ikon – romanen “Efterfesten” brugte disse […]

The post MORTEN VAMMEN – EFTER EFTERFESTEN – interview appeared first on BLAZAR.

]]>

Vammens seneste bog TILT er profetisk sci-fi – Vammen skriver forfriskende uhæmmet og skyder på alt – og især sig selv – i evig jagt efter at demaskere og bevisthedsudvidde.

Flashback: omkring millenium debuterede Morten Vammen med romanen Efterfesten. Dengang var han kendt for at være techno-pioner, kultur-kværn og klub-ikon – romanen “Efterfesten” brugte disse erfaringer og inviterede indenfor i ellers lukkede miljøers mentalitet. Senere lavede han en række dokumentarfilm der kritisk hyldede de skæve subkulturers originaler – sendt via DR & senere transmitteret i talkshow-form på 24syv.

Så forsvandt Vammen fra rampelyset – tog en tør bagmands-vindjakke på og fik et barn på diskrete Frederiksberg, hvorfra han styrer  Sofarave media – ud over at agere consigliere for en bred vifte klienter. Han påstår tid er vigtigere end penge, eller som han siger:  “mere nærvær – mindre instagram, den der lever stille lever godt”.

Peter Smith har talt med ham over zoom:
Hvor har du været? Du var overalt, alle modeshows, klubåbninger, koncerter & ferniseringer…der var rygter om du havde en tvillinge-dobbeltgænger. Du var Københavns førsteelsker, pendlende mellem over og undergrund – DR,  smagsdommeri, reklame, talkshows på TV2 og 24syv og artikler i alt fra Information til Euroman…men så var du pludselig væk…hvad skete der? Tja, det endte med jeg tog direkte fra en 2 dages fest til et tv-studie med publikum og Peter Madsen fra EB og Monte-Carlo-drengene og tævede dem i en quiz om SoMe. På vej hjem tænkte jeg – hvad fanden laver jeg der? Det er så langt fra mine idealer at spilde min tid på at spilde andres tid. “Så sagde jeg mit show på 24syv op. Jeg sad hele tiden i en taxa og sov for lidt ,  jeg var ved at blive en mediesexuel kliche. Jeg tjente obskøne penge nemt og var små-berømt lokalt et øjeblik, men det gjorde intet for mig, så jeg droppede ud, lavede kun det jeg havde lyst til, rejste lidt rundt, lavede videokunst, passede mig selv, nød anonymiteten og fik en skøn datter – men nu er jeg tilbage fra den skønne børne-ørkenen med de nye bud – en tidsåndsdiagnose, Tilt.”Hvad inspirerede dig til at skrive denne bog? “Nogen måtte påpege den skøre udvikling – eller rettere afvikling som samfundet er igang med – samfundet føles som et stof vi er afhænge af – men er holdt op med at virke. Det føles virkelig som om vi lever i Roms sidste dage – på tærsklen af noget nyt – måske en kold AI verden styret af kapitalfonde, måske noget mere utopisk & euforisk. Det handler om at gøre smerten og det dysfunktionelle til poetisk humor så vi kan komme videre – at finde visions-rummet der vibrerer mellem postmoderne fis og neo-modernistisk alvor…haha.”

Hvem var indblandet? “Procesen startede med en instruktør-ven bad mig om at udvikle et manuskript med udspring i hvordan vrede er tabu og hvordan småborgerlig social kontrol er blevet meget subtil, men omfavner alt. Jeg var også interesseret i om oprør er muligt idag, nu markedet og det digitale omfavner alt.”“Samtidig fik Gyldendal mig ind i et længere krimi-udviklingsforløb, der var desillusionerede, Gyldendal var blevet et sted hvor man får ghostwriter-journalister til at interviewe svømmere med mange instagram-følgere for at  smide dem afklædte på bog-covers nede i Føtex så de måske kan komme under juletræerne. Redaktørerne var meget bange for krænkelse – og meget forhippede på tidens sikre stil – og  bange for mine eksperimenter. Jeg fandt andre kanaler – men det er svært at trænge igennem – underligt nok får man kun medie-opmærksomhed – og dermed salg – hvis man udkommer på de store kanaler og helst rammer en allerede accepteret agenda og format – eller laver noget om mad. Det er lidt skræmmende hvordan nettet skubber alle de små med gode intentioner bag i køen frem for mere profitdrevne produkter fra de store.”Hvem er din målgruppe for denne bog? “Argh, målgrupper. Jeg har fredet Tilt fra den slags tanker, det er et fristed – jeg bilder mig ind målgruppen er mig selv, da det er ville være en illusion at tro jeg kan vide hvad andre tænker – og storhedsvandvid at tro jeg ved hvad læserne har brug for. Tilt er som en målsøgende drone – den rammer få centrale mål, den er en virus eller en kult og skaber ambassadører organisk – så indholdet multipliceres nedad i pyramiden.”

Hvordan researchede du til denne bog? “Jeg har bare fundet minder – bogen er en mosaik af rigtige historier og personer jeg kan ringe til. Men klart jeg har lavet lidt undersøgelser af/med droner.”
Hvad var den største udfordring, du stod over for, mens du skrev ? “Tilt foregår i en nær fremtid, men pludselig indhentede fremtiden nutiden. Jeg måtte f.eks arbejde et post-corona perspektiv ind – og gøre Irma til Meny. Det er svært at skrive fiktion i dag, da virkeligheden overgår fiktionen – specielt efter Trump følte jeg det accelererede, men ingen taler om konsekvenserne teknologisk, psykologisk og økonomisk. Tilt er ikke en rebus med en facitliste, det er mere en rorschach test, et spejl eller et trance-skabende beat – hvor man selv laver sin melodi inde i hovedet – og måske får belyst – og måske afmonteret – den usynlige kontrolmaskine der præger alt.”

ANMELDELSE HERHvordan mener du, at Tilt passer ind i det nuværende litterære landskab? “Jeg prøver IKKE at blive inspireret af andre forfattere, kun af virkeligheden. Det lyder måske arrogant, men jeg aner intet om “den nuværende litterære landskab”. Dansk kultur virker som en lille pæn indspist virkelighedsfjern klub styret af formidlere, hattedamer og redaktører der klipper og barberer hinanden og leger dørmænd. Hvis du er udenfor den kulturklubben er der måske ytringsfrihed til at shitposte og sende brevduer og flaskepost og male graffiti – men du har reelt ingen chance for at blive hørt – med mindre du har en masse penge til at fyre af på net-reklamer. For stamina, pasticher, pænhed, nostalgi, penge og netværk vinder over talent – det gælder også for musik og kunst – de fleste kunstnere jeg kender med succes bruger mere tid på ansøgninger og samler-middage end at skabe.”Udviklede du dig, da du skrev Tilt? “Kontrasten mellem mit liv før og efter jeg blev far, at blive forældre reaktiverer jo ens egen barndom, så selvom bogen minder om sci-fi rummer den jo en slags tilbageblik – tid er jo ikke lineær, fremtiden er også et genbesøg i fortiden.”

Du har generøst smidt mange klip fra romanen online – hvad er ideen? “Jeg vil gerne give folk et tankevækkende grin – så jeg har serveret en masse småbidder – men hvis du vil have hele overblikket må man købe bogen.”

Gode reaktioner? “Ja, en vintage-samler-ven skrev han følte sig så ramt af bogen at han ville have et citat tatoveret – så var der straks en anden læser der tilbød at tatovere et kapitel – i valgfri font – gratis!  Bogen er allerede kult, kører mund til mund,  jeg har ikke brugt en øre på reklame og er blevet ignoreret af de gamle medier –  sikkert fordi der er meget konfliktstof i bogen til de tør tage et standpunkt.”

Kan du fortælle os om andre projekter, du arbejder på i øjeblikket? “Jeg er igang med den næste bog, en novellesamling – og en antologi med det bedste fra blazar.dk – og så skal TILT oversættes og laves i en ikke-coffetable udgave. Den næste bog bliver noget helt andet, Tilt er den sidste roman jeg laver uden AI – så nyd stavefejlene – stavefejl er det nye jazz. Der skal også laves flere film, podcasts og mere musik – og der skal tjenes penge. Plus jeg er begyndt at genbesøge mine gamle universer og oaser.”

Hvad vil du råde aspirerende forfattere til? “Alle har en roman gemt indeni – skriv den for sjov – eller fordi du har noget du skal af med – ikke for fame eller penge – find den indre nødvendighed og glæde og lad det være motivatoren. Lad være at vente på inspiration eller lave overspring, start om morgenen og få en daglig rutine. Skriv korte tekster, måske noveller, og lav så en rækkefølge, så vil der dannes en struktur, eller en perlekæde. Det er for kompliceret at starte med at lave en 500 siders roman fra starten. Kom igang, det er sundt.”

Peter Smith

TILT – VAMMENS NYE ROMAN

 

 

 

 

The post MORTEN VAMMEN – EFTER EFTERFESTEN – interview appeared first on BLAZAR.

]]>
16847