Efter de første bølger af protopunk, hardcore, avantgarde, Oi! og skatepunk gik der goth, hippie-rock, psykobilly og BZ – og desværre også speed og siden heroin – i den i indre København i de tidlige 1980ere.

Glem “De skrigende halse” – her er lidt bevismateriale indsamlet af Thomas Olsen – fotos af Dorte Nordal Madsen, Christine Wanstrup, Filip V. Jensen & Pernille Winton – scannet ind af Jørn Zoega i september 2023. Tak!

Klub BARBUE – dødvandet mellem postpunk & prototechno

Favorit Punk Hits

The post POST PUNK KØBENHAVN appeared first on BLAZAR.

Mode er det nye porno – og nu har påfuglene fået klippet deres vinger – scenen, de offentlige rum er lukkede, der er ikke noget sted at strutte dit stuff mere – og alle er i normcore, tracksuits og badekåber. Plus økologitrenden udskammer ethvert overforbrug. Måske er mode også dødt fordi “god stil” er blevet plastret ud over hele internettet og alt er tilladt – og hvis man tager noget plat bras på kan man altid helgardere med ironi. Mode er (heldigvis) ikke ekslusivt  mere, se bare corona-køen foran f.eks Louis Vuitton eller Monchler på strøget – hvem tror på totemtaskerne idag? LVT-kunderne er i burka, mindreårige med stash-bæltetasker, Ishøj-palmer, ludere, muskelfyre i blæk og centervagter. 

Men engang var mode et signal, en udtryksform – her er det værste jeg har dækket min smukke krop med gennem tiden – jeg hader retro og nostalgi men sjovt nok har jeg stadig ting fra hver periode, måske som en slags tidskapsler, bevismateriale på bevisthedskift:

1970erne var unisex, ægte, danmark var en monokultur, mode var noget kapitalistisk lort, siluetten var teltformet, cowboyfilm var stort:

BRIAN-STIL – flashback

I de sene 1970ere startede Paninaro – på privatskolen kom indflydelsen fra Europa, Tennis, Jazzfunk – ikke disco og rock, det var for pøblen, og de vilde stod på skateboard på Storkespringvandet:

The history of classic subcultural tribes

1980 – Montmatrestilen ramte Deres på strøget, så vi skulle videre – punk var udbrændt og bøvet lige der, så mod stilen virkede vital – en slags aggressiv retro tidsmaskine, hvor man klædte sig i det liv man ville have, men endte med at ligne sin far – eller en stilsikker Troelstrup jurist – dengang føltes det som at være ulve i foreklæder – reelt blev vi jagtet rundt af pisstinkende rockere:
1980erme: Mod blev som Montmatrestilen suget op af H&M og Deres, og den anden generation af mere ekstreme punks prægede indre København, selvom der måske max var et par hundrede før stilen brændte ud af speed og H&M-appropriation:

PSYCHOBILLY: Hardcore punk var blevet kedeligt så den muterede: protogoths, antwarriors, army boys, skins, neo-teds, us-skate-punks og psykobillys:

FAVORITE POST-PUNK/POST-DISCO/ELECTRO CLASSICS

1980erne: i jagten på at have noget helt for sig selv, der kunne forarge var Temple of Psychic Youth perfekt: et krænkende mix af tidlig acid house, tribalisme, industrial, sexmagi, selvforsvar, prepperkultur – pakket ind som ironisk milits i evig kamp mod den ydre og indre kontrolmaskine, som taget ud af Wiliam S. Burroughs romaner: 

Min tid i Templet for Psykisk Ungdom

1990erme: muren faldt, MTV eksploderede og min generation var som en cargokult der skraldede efter autentiske modefortællinger. Den hvide neger, Wiggeren – blev standard, og alle gik med cap og pilotjakke – technoen bankede i pakhusene før eurodancen devaluerede den, rap virkede relevant, ægte og eksotisk street – husk stashlommer: ‘

Techno: my early years

2000. Nogen gemte deres maver i store suits igen, andre i fiskerbukser fra thailand. Jeg var i reklame og medie og markerede diskret de nemme penge for få indforståede i matsort:

HVORFOR GÅR KØBENHAVNERNE ALTID I SORT?

2010erne: tidløst, praktisk, bevist kedelig kvalitet – slut med engangstøj, fortællinger  og mode – mange går fra Prada og Dior over Acne til Cos og ender i Uniqlo: 2020: bliv inde, disiplin er nøglen. Skal jeg få en romaskine?

9 essentielle looks

The post VAMMENS FASHION FLASHBACKS appeared first on BLAZAR.

Top punk tracks fra barndommen før electro og post-punk smadrede verden,  (lyt kun – videoerne er grimme). Da jeg var teen gik jeg i Haase, Bristol og Gry og søgte efter det mest ekstreme vinyl,  jeg så marcherede stolt gennem byen med i Creepers – min påklædning provokerede umotiverede overfald fra alt fra Bispebjerg boxeklub over livgardere og politi til selveste rockerbanden Bullshit. JA BØRN, dengang musik og tøj BETØD NOGET og kunne provokere stærke følelser, før den postmoderne ligegyldighed blev mainstream – og punk endte som en klam kliche i H&M eller som en hvid museums-rasta-variant. Men tilbage til pladerne – en utrolig  bred vifte af ideer og lyd lavet uden budget og udgivet for sjov eller fordi bandet mente det for ALVOR – en god antidote til alt det kalkulerede overproducerede it-BRAS på radioen nu – og måske mere relevant end nogensinde? Listen revideres løbende…

Dansk oi fra 2018 her

Mere om mig og TG her

Mere om min punk barndom her

The post Favorit Punk Hits appeared first on BLAZAR.

Oi! Jeg har opdaget to veteraner på den danske punkscene, mine gamle krigere fra Nygade, Alotria, Salten, Rockmaskinen, Storken & Gammeltorv – Henrik Kiss & Danny – som så mange andre er trætte af nymodens pis – de har søgt helt tilbage til rødderne og lavet et band – TROUBLE? der spiller en af de få genrer der aldrig blev smart eller solgte ud – OI! Rå gadepunk uden gøgl og arty farty attituder. At få fat i deres nye  limited  lyseblå 7″ vinyl er en sag for Indiana Jones & andre supersamlere – jeg tror det nemmeste er at se hvor de spiller live og så købe den i baren – for OI! er en kontaktsport, der skal opleves live over hele Europa – info her. 

Holder stilen som var det 1980….mere om skin stil her.

Lyt til singlen her.

The post TROUBLE? Dansk OI! appeared first on BLAZAR.

Tilbage i de glade bz/postpunk 80ere havde vi et ræs om hvem der havde de mest extreme vinyler, og en sikker vinder – der bankede nazibøsse-pretechno som DAF eller industrial rockabilly som Suicide eller skøre Residents eskimo-jagt-disco – var Throbbing Gristle´s 12″ Discipline. På forsiden ser man bandet…der på det tidspunkt ligner en blanding af Velvet Underground , en bande SM-swingere og Barder Meinhoff – foran det gamle propagandaministeriet i Berlin. På bagsiden starter min affære med det okkulte med det profetiske slogan “March music for psychic youth”…hvilket jo er en lige så præcis beskrivelse af den techno der 5 år senere ramte verden. Jeg var allerede på bandets analoge mailliste og samlede ivrigt, og fik så kort til efter tilsendt “The grey book”, der b.la instruerer disciplen i den 23 kl.23 (google 23) at meditere over hvad man I VIRKELIGHEDEN har lyst til, udenfor samfunds og reklameskabte normer…hvorefter man skal skrive det ned og derefter bemaler papiret med blod, spyt og…efter man igen mediterer over ens helt private, uhæmmede drøm, giver man så sigil-papiret det sidste lag med sin friske kønsvæske. Dette skal så sendes til Templet for Psykisk Ungdom udenfor London, hvorefter man efter de har analyseret ens “værk” gratis vil modtage nye personlige instrukser til et passende ritual den næste 23ende. Visionær tantrisk magi, hvor 1000vis af globale gokkere fyrer den af samtidig…(eller kæmpe practical joke?)…helst til tonerne fra Templet, der på det tidspunkt udsendte plader der dekonstruere bevistheden og samfundets kontrolprocces via optagelser fra masseselvmordet i Jonestown mixet med tibetanske lårbenstrumpeter, metalsamples, uzi-salver, ulvehyl, optagelser af fødsler og lsd-profeten og kultmorderen Charles Manson. Det ultimative produkt til at fremmedgøre og bekymre både sine Joy Division lyttende venner og ikke mindst det perfekte soundtrack til at flytte hjemmefra til. Med pladerne og bøgerne fulgte et pensum af cut/up superbeatnik William S. Burroughs´s værker, satanisten/magikeren Alister Crowleys transmissioner af et mix af kabbala, tantrasex, avanceret vestlig magi og narko-experimenter i starten af 1900-tallet. Tilsæt dertil en spids paramilitær paranoia, og du har en parodi på en kult, hvor kun det trænede øje ikke bliver skræmt væk. Jeg husker intens tantrisk meditation på svampe på golfbaner, påkaldelser af dæmoner og karatetræning i sneen om natten i parker iført vinter-camoflage. Verden var ny og magisk, og til at ændre med Nietzsche-agtig vilje. Det mystiske var så jeg var alene med det…kun andre super-avantgarde tosser fattede min paramilitære grå præste-uniform og min aparte musiksmag. På plussiden skræmte det en masse teenage-tåber væk, og jeg gik igang med at lave collagemusik og kunst, da en del af “deprogrameringen” bestod af at se sig selv som genial dellitant. Heldigvis mødte jeg min første kæreste i gymnasiet, og postpunk ekstremiteter virkede pludselig ret irrellevante. Men en dag kom templets gudfar William Burroughs…på det tidspunkt en 75 årig frisk luxusjunkie  – til København, og viste mig alle kunne skrive, man kan jo bare klippe det man er fascineret sammen, i stedet for at vente på den guddommelige inspiration udsultet med en fjer-pen på et loftskammer, og senere spillede Templets hofband Psychic TV i ungdomshuset med 23 videoskærme med blodige ritualer på, der senere gjorde de måtte flytte fra England pga. myndighedernes chikane. Dengang var videokunst, piercings, extacy og sampling ren scifi, hvor de fleste hørte Gasolin eller Yachtrock eller fuzak-funk – men koncerten virkede forældet og understregede bare jeg allerede havde lært kultens egentlige lektie: dræb dine idoler, fuck reglerne, drop hvad folk tænker, drop forbrug og identitetsspil, verden er i dit hovede, gør det selv, tag et ansvar, lev din drøm. Jeg følte jeg kunne gøre det bedre end bandet og kulten allerede, missionen var fuldført. Så nogengange er tingene ikke hvad de ser ud til, og nogengange skal der krads medicin til og patienten går styrket ud fra operationen. Siden da har templet opløst sig selv, og dets “chefideolog” Genesis P. Orridge (=skabelsen af grød…) er blevet opereret om til en klon af sin kone, der så er død, jeg har solgt vinylerne til maniske samlere til overpris så ide-virusen kan finde nye ofre…og “The Psychic Bible” kan fås i Politikens boghandel… hele templets saga burde filmatiseres prompte, hvem kommer mon først?

Støt filmen – der siden jeg skrev dette er ved at blive virkelighed – her. 

PS: Det går vist lidt blandet for G.P.O. idag, se her:

The post Min tid i Templet for Psykisk Ungdom appeared first on BLAZAR.