Er vi alle blivet konfliktofile kværulanter på udkig efter næste fix med råbekorene i debatskyttegravene? Måske lukkede EBs Nationen fordi den var overflødig – fordi SoMe og de fleste medier – ja selve den måde vi taler sammen kopierer Nationens tone indirekte? Blev alle smittede?  Vi er stolte af vores ytringsfrihed, der sikrer vi  kan være hadprædikanter og kaste med injurier under dyr politibeskyttelse – selvom vi omvendt  ikke kan vifte med Tibetflag eller demonstrere foran Israels ambassade uden bonus-gas – bare du sparker nedad kan du sige alt – og da injurieloven nærmest er sat ud af kraft er det helst næsten gratis hvis ellers er klar til at tage shitstormen – for der er garanteret et microsegment der vil nyde at føle identitetsproducerende krænkelse og projicere deres eget bras på selv dine tammeste statements – for der er altid nogen der vil varmes ved de uslukkelige konflikt-bål, debatter ender ofte binært unuanceret i digital road rage – som når folk næsten religiøst skændes om PC vs. Mac eller Sony vs. Nikon vs. Canon, eller FCK vs. BIF – det ender med et nazikort.

Her er en guide til at navigere i potientielt akavede samtaler og følgende social dissonans – jeg vil anbefale du holder dig fra følgende minefelter: 

Musik: husk du ikke kritiserer en konkret artist eller et nummer, men folks følsomme minder de tagger med musik. Lad dem nyde hvad som helst uden skam, det er ikke en vigtig kamp – bare vær stille og glad for du ikke fik taget din bædom til Drake i et Roskildetelt. Lad være at tal vinyl, mp3 eller hifi – det er endnu værre end at tale god smag. Slayer eller R.Kelly – be my guest. Husk værket ikke ER kunstneren – værket ikke er dårligt bare fordi han/hun er et svin – du er ikke pro-pædo fordi du danser til Billie Jean – du har bare betalt Jacksons slikkepind da du købte albummet dengang. Kultur er bare noget identitetsgenererende bras der er skyllet op op stranden tilfældigt – se bare hvordan de politisk korrekte DR typer og feministerne fetisherer reklamebaseret Trap musik der forherliger narko og prostitution – måske ville en tur i en rigtig ghetto eller lidt engelsk undervisning hjælpe? Kultur forbruges for signalværdien nu, fuck indholdet – der skal helst ikke være noget, hellere bare ekskluderende mystik og lækkert design. Mere om musik her.

Feminisme: selvom der ikke er ligeløn eller værnepligt for begge køn endnu. Støt medieluderne, men tal grimt til kassedamen og pædagogen. Husk der er enorme sædbanker så mænd reelt allerede er overflødige. Hold på retten til at opføre sig som en luder og twerke i kirker og moskeer. Udskam alle mænd der holder døren, og alle dem der ikke holder døren. Glem at tage den lille hvide betamands parti, ham der aldrig har fået kærlighed uden at betale for det med sine hårdt tjente mønter. Bare lad som om din mage er der fordi du er sød – ikke fordi du er et 2 meter højt æggehoved med en pik til knæet og en fed arvet ejerbolig på Christianshavn med spændende venner og stort potientiale.

Race: nævn aldrig andres farver, oprindelsesland eller etnicitet – især ikke hvis de er jyder – det hemmelige herrefolk. Omtal hellere alle høfligt som “mennesker”, som om alle er lige, bare lad som om alle er ens. Men slut med at danse til fester hvor der spilles reggae, eller mene at mennesker med afrikanske aner er bedre til basket eller human beatbox og alt det jazz. Ikke mere udklædning, karneval eller skuespil – livet er nu en lang uklippet inderlig  og opbyggelig dokumentarfilm lavet af en kvotekrrekt mix. Men lad være at skamme dig over dine forfædre var nogle kristne psykopater der slagtede og slavebandt både ulande og bønder – eller over vi gør det stadig by proxy lidt mere elegant. Køb Bestsellers tøj, se Beyonce dokumentaren – men lad være at tal med din taxachauffør – og vær stille med hvad du stemmer dit lede racistsvin. Mere om race her.

Svaghed: selvom man kan få ret meget lun opmærksomhed på at blotte svagheder så lad være – med mindre du har en kendt afdød far eller mor du kan skrive en offerbog om, så lad være at vise svaghed – folk bruger det imod dig. Lad være at tilstå misbrug, skattegæld eller utroskab – alle gør det, men alle bruger det imod dig.

Magt: vi må ikke tale om visse mennesker har og udøver magt – vi vil hellere lade som om vi lever en Olsen Banden fantasi optaget i et utopisk DDR hvor alle problemer kan løses over en bajer. Lad især være med at reagere på psykopatiske chefer der spiller skak med dit liv. Bare lad som om vi allesammen er lige og venner på den helt autentiske måde. 

Penge: et kæmpe tabu – hvis du bryder det og siger du har for lidt har du ondt i røven og tager ikke ansvar for dit eget liv – hvis du omvendt flasher din velstand er du en patetisk pralerøv der garanteret er rig for at kompensere for indre fattigdom og dit defekte kønsorgan – og please – lad være at bruge ordet ulighed – det stinker af sur champagnesocialistisk aflad. Der er ikke noget udenfor markedet, og der er ikke noget alternativ til kapitalisme – fat det nu. Kommunismen i øst var bare statskapitalisme. Passer gaden – eller lav dine egne NFTs.

Sexualitet: lad være at bære dine sexuelle preferencer som en bøllehat – det rager ikke andre hvordan du boller – med mindre du blander børn, penge, video eller dyr ind i det. Husk modsat du ikke ER homo men blot et menneske der praktiserer det – og alle andre er ligeglade, med mindre du bor alle andre steder end i storbyer i Vesteuropa. OBS: Hvis du er vanille hetro breeder skal du bare tie stille, skamme dig over at være kedelig og rocke diskret med til Eurovision. Mere om sexualitet her.

Politik: der findes bistandsklienter der stemmer DF & NB, og der findes folk i egen Learjet der stemmer EL – ligesom alle danser til Michael Jackson. Sloganet “Siger hvad vi mener, gør hvad vi siger” er f.eks Enhedslistens gamle – der nu er overtaget af Nye Borgerlige. Et andet eksempel er  regeringen betalte bankernes spekulations-casino med dine skattekroner ved krakket i 2008 – ikke din konkurs. Husk også da  Mckenzie, Saudis seruminstitut og dansk industri styre os igennem coronaen – ikke folketingett. Staten – ja selv EU – er også afmægtige overfor Apple, Google osv. viste de igen virkeligheden ikke styres fra tinget eller EU – så at diskutere politik er lidt som at skændes om hvilket bænkevarmende mobbeoffer der skal være elevrådsformand. Politik er dit liv lige nu, ikke den der evige tidsrøvende lynafleder-diskurs. Tænd helikoptersynet tak – videre. Mere om politik her

Mellemøsten: selvom du har spildt i gennemsnit 2 min dagligt hele dit liv med negative nyheder fra denne hvepserede skal du undgå at mene noget – hvis du støtter dem regeringingen støtter – Israel – er du en del af et zionistisk komplot og hjernevasket af Hollywood. Hvis du omvendt hepper på araberne (uha sikke en bred generalisering) er du en stenkastende vegetar der elsker shawarma. Pak dig. Mere om krig her.

Værdier: lad nu bare de frelste Politiken læsere være – eller alle dem der knokler for at få en extra hvid Tesla. Different strokes for different folks. Mere her.

Mode: lad nu være at døm hinanden på beklædning lavet af slaver, der tilfældigvis er skyllet ind i dit farveblinde historieløse klædeskab – men lad være at blære dig med vigtig stil – folk tror du er en overfladisk idiot – mode er det nye porno – og please lad være t prøve at se ung ud – det har det hårdt nok i forvejen for tiden.

Religion: der findes stadig ting vi ikke kan måle og veje der gør folk så usikre at er klar til at tro på de mest absurde røverhistorier og regler, i en ellers evigt flydende kaotisk og foranderlig verden. Pøj pøj med at holde fast i noget som helst. Pas på med at diskutere det – religionerne er historisk de mest dræbende ideologier. Og please lad være at blive nykristen selvom du spilder livet med Weekendavisen – der stinker at et forspil til din kommende #metoo sag. Alt ovenstående gælder også for New Age. Mere her.

København: enten er du en spekulativ jydekræmmer, en dum druktourist eller en af de fire overlevende indfødte – der sniger sig langs husmurene hvis de ikke allerede har fremlejet deres investering og flygtet til forstæderne. Schh. Mere her.

Rusmidler: stille med dem – alle tager alt nu, men alle bruger det mod dig. De folk du delte en joint med bagtaler dig mandag når de ikke kan koncentrere sig på arbejdet. Husk at glem dine venner når de er ude og skide, og udskam dem resten af livet selvom de er videre. Glem dit eget liv er et netværk at afhængighed af vin, kaffe, skærm, sukker og bekræftels – men husk at udskam de stakler der har brug for et hurtigt frirum fra deres lorteliv.  Mere her.

Kultur: igen en kviksandsdans, ren identitetsmarkering. Pas på med samtidskunst, det regnes for prætentiøst, absurd, usikkert og irrelevant – dyrk højst nostalgi efter dengang der var poesi, materialer man kunne undersøge eller grænser man kunne overskride. Omvendt kan man argumentere at  Bredgade og auktionshus-kunsten bare er latterlige visuelle møbel-investeringer for snobbede rigmænd m/k. Du kan omvendt heller ikke have nogle glade plakater på vægen eller noget du selv har lavet. Alt er forkert her. Mere her.

Medier: folk der taler om emner fra medierne regnes idag for ensomme idioter der søger efter den forsvunden fælles virkelighed. Husk alle medier censureres af annoncører, aktionærer, mediestøtte eller af interessegrupper – 99 procent af alt indhold er jo bare PR og reklame og rent tidsrøveri. Drop dine fake parasociale forbindelser med boomer P1 og alt det andet citatmos. Sluk og snak selv. 

Talent: efter Warhol kan alle lave fed PR-storytelling på readymades – så talent kan kun måles på succes – antal solgte billetter, overskud, clicks. Intet andet. Hvem orker finkultur, køb en Jørgen Leth tshirt og luk røven.

Mad: lad være, det er dekadent og latterligt at flashe gourmetsexuelle trøffel-oplevelser – lad de fattige få pastaskruer, serier og piller mens vi spiser kage diskret og trækker den fra. Mere her

Paranoia: paranoide er altid et skridt foran – måske tror du ikke på chemtrails, men du spekulerer da på om kronprisens venner på corona-testcenteret sælger vores DNA-profiler til Tryg, Novo eller Tinder. Men stille med det, ellers får du en MIB 5G sølvpapirshat på. Mere her.

Alder: vi kan udskyde forfaldet og vælge alder som attitude efter hvad der passer til situationen – fra børnevoksne til gammel-ung. Ligesom den lineære historie er opløst, er begrebet alder i frit fald – og de unge bliver krænkede over arven fra de gamle – undskyld ældre – og omvendt. At du så ikke kan få et job når du er over 50 taler du ikke om, for så er du forældet – aldersfacisme er en ting, men stille med det ellers er du boomer eller det der er værre. Mere her

Sport: alle træningscentre er ens og “dit hold” er bare en masse trækkerdrenge samlet under et logo af en kapitalfond. Dyrk sport, fint nok, men lad være at tal med os andre om det mere tak.

Fremtiden: held og lykke med at mene noget andet end uendelig vækst kontra miljø og mådehold. Hvor er de atomdrevne private helikoptere og kuren mod kræft vi blev lovet? Fremtiden er en ny iPhone og mere nostalgi og remakes af gamle serie-succeser. Evolutionen er aflyst, utopier er lige så skøre som religion – fremtiden er nu – og din.

Konlusion: det var toppen af isbjerget…det ikke betale sig at mene noget om særlig meget. Hellere bare være glat eller gem dig bag kamæleonske ironiske helgarderinger – så er du altid på vinderholdet i enhver samtale. Pyt med folk bliver paranoide. Virkeligheden er aflyst og den der lyver bedst og ender med mest legetøj har vundet.

Måske skulle vi bare tale med de nærmeste om hvad der sker lige rundt om og inden i os lige nu i stedet for at skændes om alt muligt medieskabt vrøvl med virtuelle venner. Så lad være at ødelægge festen ved at markere forskelle med dine banale synsninger og evige skårknuseri – det er tid til at fokusere på hvad vi kan være fælles om igen og slukke for del og hersk støjsenderne – og mime. 

The post GUIDE til sikre samtaler, ytringsfrihed og bedre debatklima appeared first on BLAZAR.

DEBAT: Hvorfor er der meget dårligere velfærd/service – i forhold til dengang i 80erne – hvor samfundet var fattigt? Samlet set er der mange flere penge ude i samfundet nu. Regnestykket hænger vist ikke sammen?

DISCLAIMER: Jeg hader nostalgi. Jeg repræsenterer ikke noget politisk parti, jeg er skeptisk overfor alle politikere – og mener generelt vi skal stemme på mennesker fordi de har gjort noget – ikke fordi de lover os noget før valget. “Stem med dine penge, dine handlinger og dine ord – hver dag:”

FLASHBACK: Jeg var så uheldig at opleve fattigfirserne – hvor Danmark fik dikteret kartoffelkur af Konservative Poul Schlüter, der var 400.000 arbejdsløse og mange flere pensionister der rent faktisk kunne overleve på deres ydelser uden at sælge stoffer eller samle flasker. Forsvaret fik alt det de pegede på, fregatter, ubåde, missiler og masser af F16 fly – for det var kun et spørgsmål om tid før russerne og polakkerne stormede Køge bugt. 

Dengang drev store dele af befolkningen rundt på livslang A-kasse og fik boliger igennem kommunens kontor i Stormgade indenfor et år – i Nansensgade! 

Der var ikke renter på S.U. lånene – og man kunne flanere som evighedsstuderende og pendle imellem studier i f.eks Semiotik og Tibetansk til man døde.

Arbejderklassens børn kunne få lange uddannelser og succes. Folk drak bajeren og bollede på tværs af klasserne. Der var ingen hjemløse (udover tosser der insisterede) og de psykisk syge fik en hospitals-seng, ikke en uledsaget tur i Fields med et par våben.

Til gengæld virkede folk (i min priviligerede boble, bevares) ikke så rige dengang i deres dunjakker og parkacoats – dengang så man ikke 16 årige smurt ind  Prada Luna Rossa eller Moncler hættetrøjer til 10.000 med telefoner til 12.000 på cykler til 15.000. Jeg ved ikke hvad de unges ure koster…

IDAG virker det som om har alle har mindre – men dyrere – lejligheder med dårligere beliggenhed end dengang. Vi arbejder i døgndrift med elektriske ting – eller er blevet meget rige og dermed paranoide. De fattige er døde eller eksporteret i skjul i provinsen – ja selv middelklassen er presset – se bare Irma lukker! 

Skattetrykket er højere end nogensinde, selvom der er færre arbejdsløse og flere ældre – og der er meget dårligere service fra det offentlige, der nærmest kører på dampende fra et nødblus – salget i sygeforsikringer og service på privathospitaler er eksploderet. 

Underligt nok har der aldrig været så mange offentligt ansatte som nu – heller ikke i plejesektoren – men de fleste af dem er desværre djøfere eller projekt-akademikere, der laver strategier, grafik, tik-tok-kontoer og fylder kommunernes hjemmesider med facebook-links.

Jeg er ikke økonom, det her er mine subjektive betragtninger, men hvad fanden sker der? Jeg er med på vi ikke skal bo i DDR og privatisering kan være godt – men hvad med resultaterne omkring os? 

Og nu vil politkerne bruge enorme summer på mere forsvar – på trods at russernes militær dagligt beviser de er totalt inkompetente og har rustent museumsværdigt udstyr? Plus vi nu -takket være Putins idioti – har to ekstra kraftige stødpuder mod øst – Sverige og Finland er heldigvis kommet med i Nato. Jeg vil påstå Nato er stærkere og Rusland er svagere end før, så hvad skal vi opruste for? Beskyttelsespenge til den amerikanske (atom) våben-industri? Forsvaret vil have krydsermissiler nu – der kan flyve 2500 km ind i rusland og er lavet til kernevåben…hidsigt.

Bevares vi skal nok til at opruste mere – mod cyberangreb og russisk økonomisk kriminalitet. 

Vi vælger at få børn – det er åbenbart højstatus – men knokler ofte så meget vi snerrer af dem – så børnene oplever de er en belastning, og må knytte deres vigtige første relationer til flygtende institutions-personale, der er så stressede de mest drømmer om en smøg og en kop kaffe mere. 

Cirkuset fortsætter i skolerne, der er totalt underbemandede. Hjemme sidder forældrene med næsen i skærmen og lille købes med et skud sukker og en skærm. ADHD kommer ikke fra himlen. 

Jeg tror det er billigere at investere i vores børn fra starten end vi skal lappe dem sammen senere med psykiatri og fængsler. Alligevel fucker vi børnene – hvad med f.eks at undersøge for fødselspsykose automatisk?

Jeg bor ikke i udkantsdanmark eller gider google for at finde skrækeksempler – så her er et par konkrete sager fra nærmiljøet: en kreativ ven drikker, er fejldiagnostiseret som skizofren – er reelt bare fuld og bipolar. Vælter ind og ud af den lukkede, men da der ikke er en fornuftig strategi for mennesker der både er misbrugere og psykisk syge – virker det ikke. Nu er han på Digevej – hvor han køber kokain og prøver at drikke håndsprit. 

En vens barn bliver mobbet. Lærerne må ikke udtale sig, er langsomme til at indkalde til møder. Da mødet endelig sker, finder alle ud af problemerne udspringer fra et enkelt barn – men skolen har svært ved at flytte ballademageren. Der er allerede 7 børn der har flyttet skole på det tidspunkt – der er gået 2 år.

Senere skal poderne igennem en uddanelse på rekordtid mens de er nød til at knokle på Cafe. Den der med der er gode uddannelser til alle er vist historie – der er uddannelser til alle med forældrekøbslejligheder nær universiteterne og jobs bagefter til de smukke med netværk. 

Men måske er alt det her tegn på den samme sygdom: kortsigtet grådighed og overdreven privatiseringslyst – måske var New public management ikke så effektivt –  til andet end at samle pengenede i toppen af pyramiden, hvor det de så desværre ikke siver ned til os andre. Politikerne sætter smarte plastre på problemerne, der først virker (måske) efter deres periode – for chefer og politikere idag danser en evig stoledans. Måske skal vi til at måle lidt mere på livskvalitet og lidt mindre på vækst. Det er vist tid til nye boller på suppen.

The post HVOR BLEV VORES PENGE AF? appeared first on BLAZAR.