new age Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/new-age/ A TRUE COPENHAGEN MAGAZINE Mon, 13 Jul 2020 06:24:52 +0000 en-GB hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.7 https://i0.wp.com/blazar.dk/wp-content/uploads/2017/12/image.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 new age Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/new-age/ 32 32 137309283 Tager spiritualitet røven på dig ? https://blazar.dk/tager-spiritualitet-roven-pa-dig/ Tue, 03 Mar 2020 21:01:44 +0000 http://blazar.dk/?p=9816 Vores hverdag er stressende. Vi har ikke tid til at mærke hvordan vi har det, og har svært ved at finde meningen med vores eget liv. Vi er aldrig gode nok, uanset om vi er på toppen eller bunden af samfundet.  Det er sjældent at vi får sat os ned, mærket ordentligt efter og tænkt […]

The post Tager spiritualitet røven på dig ? appeared first on BLAZAR.

]]>

Vores hverdag er stressende. Vi har ikke tid til at mærke hvordan vi har det, og har svært ved at finde meningen med vores eget liv. Vi er aldrig gode nok, uanset om vi er på toppen eller bunden af samfundet. 

Det er sjældent at vi får sat os ned, mærket ordentligt efter og tænkt tingene igennem. Vi vil egentlig hellere outsource løsningerne af vores eksistentielle problemer. Og så kan man blive spirituel og få en ny federe identitet og svar på alt. Eller hvad? 

Andre igen er så smadrede af at leve i hvad de oplever som et koldt og umenneskeligt samfund, at de vælger at skabe en parallel virkelighed at leve i. Også her leverer den spirituelle verden varen. Men er outsourcing af dine problemer eller parallelle virkeligheder løsningen? 

Den traditionelle medie og kulturverden kan føles kaotisk og deprimerende, så det er oplagt at søge mere enkle og opløftende alternative kanaler.

Spiritualitet kan distrahere os fra hvad det i virkeligheden handler om, og udnytte vores tendenser til at stikke af fra problemerne og i stedet søge “spirituelle” bortforklaringer af problemerne. 

Her er en guide til nogen af tidens åndelige emner:

ÅNDELIGE MESTRE 

Kan en guru, lærer, eller mester hjælpe dig? 

Det er dig selv det handler om, ikke en afdanket rockstjerne fra Århus, der skal fortælle dig hvad Jesus egentlig mente. Det er langt hen ad vejen bare forretning, og der er meget langt imellem lærere der egentlig har noget at tilbyde. 

Du synes selvfølgelig at du har fundet den helt rigtige, der er anderledes end alle de andre, og taler helt specielt til dig.

Din mester med sit smukke grå hår har lavet et tomt mix som du kan projicere dine egne drømme og behov ind i – præcis som et horoskop –  så du kan føle dig udvalgt og ophøjet, og ikke behøver at tage ansvar mere. Mesteren tilbyder en barnlig ansvarsløs position og ren eskapisme.

Du er i gang med at tage røven på dig selv, afgive ansvar, og betale en anden for at hjælpe dig med det. Gør det selv. Sæt dig ned på din egen røv, og kig ind i dit eget sind. 

ÅNDELIG IDENTITET

Det er dejligt at kunne være ekspert og kloge sig om noget ingen kan vide mere om end netop dig, men du får ikke en federe identitet af at være spirituel. Du behøver hverken mestre, Dalai Lama Memes, psykedeliske oplevelser, krystaller, hellig-geometriske kobbersmykker, drømmefangere, healingskovture eller chakra-plakater for at være interessant. 

Du er go nok som du er, med dit helt almindelige selv, fyldt med almindelige hverdagsfølelser og hverdagsoplevelser. Slap nu af og vær dig selv sådan som du er. Du ER go nok.

SPIRITUEL MATERIALISME

Krystaller, orgonitter, hellig geometri, mandalaplakater, duftlys og alt det der, er intet andet end pynt og spirituel materialisme. Du kan ikke købe noget som helst spirituelt. Det er en parodi, og blotter klart og tydeligt hvor naiv du er. 

HEALING 

Healing og fjernhealing er dybest set at tjene penge på folks dødsangst. Det er dejligt at blive rørt ved og få opmærksomhed, men andet giver det ikke. 

Hver gang en eller anden påstår at kunne helbrede for eksempel kræft, AIDS eller Coronavirus bør du være totalt på vagt. Betal aldrig for det. 

Vi skal alle sammen dø, af det ene eller det andet. Slap af, lev et godt liv, vær dig selv og se tingene i øjnene, så er det måske helt ok at dø når du en dag skal det.

SPIRITUELLE STOFFER 

Psykedeliske stoffer, fra hash og svampe over LSD, DMT, ecstasy, ayahuasca og meskalin giver måske oplevelser, men gør dig på langt sigt bare mere forvirret. Det er rusmidler, og der er ikke meget indsigt i en beruset oplevelse, trods at det umiddelbart kan se sådan ud. Disse midler havde en kulturhistorisk berettigelse til at bryde 1950ernes betonagtige koldkrigsvirkelighedssyn, og starte 1960ernes frigørelsesprojekt. Men de er unødvendige i dag, hvor virkeligheden er flydende og man kan vælge hvad man vil, uden at behøve at gentage fortidens fejltagelser og oprør gennem stoffer. Farvel til din egen klare og kritiske sans til fordel for et kort trip… Hvorfor vælge psykose frem for klarhed? Du starter måske med at tage stoffer, men stofferne ender ofte med at tage dig, og gå fra at være et krydderi til at være hovedretten. 

PASSIVISERENDE KONSPIRATIONSTEORIER

Konspirationsteorier er perfekte til ansvarsforflygtigelse, for det er aldrig din skyld at verden sejler, men noget Illuminati har arrangeret. Konspirationsteori er et effektivt redskab til at opbygge en parallelvirkelighed når man ikke magter at leve i den almindelige virkelighed. Der er en million fælder på internettet der kan forklare dig den virkelig sammenhæng mellem alt muligt. 

Fra chemtrails, til en jødisk sammensværgelse og antivaccine. Husk gammeldags kildekritik, at krydstjekke med mindst 3 kilder, og hvis der er noget som helst der minder om Adolf Hitlers Mein Kampf, så læg mærke til det inden du går ud og prædiker det. 

Tjek hvad du får ud af konspirationsteorierne. Bruger du dem som bortforklaringer af dit eget ansvar for dit eget liv? Giver de mening når du IKKE har røget hash? Giver teorierne dig mere magt over din egen situation, eller passiviserer teorierne dig og gør dig magtesløs, paranoid og handlingslammet? Og hvad med al den tid på internettet? Hvad kunne du ha brugt den til i stedet? Dine børn, din kæreste, at rydde lidt op, gå en tur, se nogen rigtige mennesker?

KILDEKRITIK

Tænk kritisk og undersøg tingene lidt mere. Hvorfor påstod Rudolf Steiner at han astralt kunne rejse ud i Akasha-kronikken i jordens aura og læse DEN SANDE HISTORIE om alt, blandt andet Jesus? Fordi at han ved dette greb kunne blive en uimodsagt autoritet, som ikke kunne modsiges med almindelige argumenter og jordisk historie, for HAN vidste bedre. Denne strategi er kopieret konstant siden. Vær altid skeptisk når folk har et bedrevidende perspektiv. “Jeg ved bedre en dig” – især hvis de ved bedre om noget som helst der har med dig at gøre. For så er det nok ren manipulation. Hold på tegnedrengen og lad være med at tage bukserne af!   

TIDLIGERE LIV

Nej, det er ikke dig det er galt med, for du var skatmester i et tidligere liv ved faraos hof, og stjal af kassen, og derfor har du ingen penge i dette liv. Nej, du er ikke en røvkedelig fraskilt forælder men i virkeligheden en del af Odins hof fra Finland. Man forstår godt trangen til at bortforklare og udsmykke en røvsyg hverdag, men helt ærligt – det er spild af tid. Lev dette liv her og nu, i stedet for alt det vrøvl.

CHANNELING

Hvorfor taler Osiris til dig på dansk når du holder dig for ørene? Nu stopper i fandme! Tag alle jeres ascended masters og føderale rumskibe og stop op i røven.

HVIS DU HAR VIRKELIGE PROBLEMER

Så få kompetent hjælp. Aktiver dit netværk. Tal med dine venner. Gå i terapi. Pas på dig selv. Lad være med at kaste dig i armene på manipulerende mennesker med interesser i at gøre dig afhængig af deres system og produkter. Konkrete løsninger på konkrete problemer er også en god ide.

KONKLUSION

Spiritualitet skygger over at få klarhed over sig selv. Men man kan altså godt få klarhed over sig selv uden hjælp fra usynlige autoriteter, okkulte teorier, griske guruer, wind-chimes og duftlys, hvis man gider at sætte sig ned og bruge tid på det.

EN ENKEL METODE TIL AT FÅ LIDT RO OG KLARHED

Her er en helt skrællet måde at meditere og opleve sig selv på. Du får ikke noget åndeligt ud af det. Måske bare lidt mere ro og klarhed over hvad der foregår i dit eget hoved og følelsesliv. Hvis du bruger tid på det så virker det bedre.

Det handler om dig, din virkelighed, din krop, dine tanker, dine følelser, dine oplevelser, og at opleve og forstå dig selv.

STOP DIG SELV
Sæt dig ned.
Sid stille.
Hold din kæft.
Træk vejret dybt et par gange. Det hjælper med at falde til ro.
Lad sindet være uden at justere.
Du skal ikke lave noget om.
Der er ikke noget mål – andet end bare at sidde stille og opleve tingene som de er.
MÆRK HVORDAN DU HAR DET.
Hvilke følelser har du?
Hvor kommer følelserne fra? Hvor er de? Hvor går de hen?
Oplev følelserne, uden at bedømme dem, justere dem eller tænke over dem. 
Bare mærk. Oplev både positive og negative følelser uden at gøre noget som helst. 
HVILKE TANKER HAR DU?
Hvor kommer tankerne fra? Hvor er de? Hvor går de hen?
Oplev tankerne, uden at bedømme dem, justere dem eller tænke over dem. Tankerne er ikke noget problem. Lad dem være uden at gøre noget.
Giv slip
Bare vær – oplev – mærk

 

Kærlig hilsen Jes Brinch

The post Tager spiritualitet røven på dig ? appeared first on BLAZAR.

]]>
9816
Klaus Schønning – NEW AGE synth pioner https://blazar.dk/klaus-schonning-new-age-synth-pioner/ Sat, 21 Mar 2020 10:12:42 +0000 http://blazar.dk/?p=9960  Du kender Klaus Schønnings musik – sikkert uden at vide det. Hans musik er meget brugt som tv-soundtracks, og han har lavet et utal af udgivelser. Han er som Else Marie Padde og Fuzzy pioner, der ikke er bange for de store følelser på grænsen af kitsch i den før så forkætrede, men nu hippe […]

The post Klaus Schønning – NEW AGE synth pioner appeared first on BLAZAR.

]]>

 Du kender Klaus Schønnings musik – sikkert uden at vide det. Hans musik er meget brugt som tv-soundtracks, og han har lavet et utal af udgivelser. Han er som Else Marie Padde og Fuzzy pioner, der ikke er bange for de store følelser på grænsen af kitsch i den før så forkætrede, men nu hippe new age genre – perfekt musik til at trylle din lejlighed om til en skov eller et rumskib. Jeg undersøger nærmere:

Hvordan startede din musikalske rejse? Som 10 årig begyndte jeg at gå til klaverundervisning, og jeg lærte at blive dus med klaveret. Jeg begyndte ret tidligt selv at prøve at sætte musik sammen og sætte harmonier på nogle melodiske forløb, jeg fandt frem ved at sidde bag klaveret og øve.

Din debut-plade fra 1979 er meget avanceret for sin tid, hvordan var din proces? Jeg havde fået øjnene op for de nye landvindinger inden for tangentindstrumenter, og med job efter skoletid fik jeg sparet sammen til – først et el-orgel, senere  en mindre synthesizer og en række andre keyboards. De mange klangmuligheder der lå i mine nye instrumenter, fik mig til at drømme om at kunne spille musik med flere klange og toner, end jeg kunne nå med mine to hænder. Med et pladestudies båndmaskiner ville det have været en mulighed, – men det var helt uopnåeligt for mig dengang. Men så blev jeg  opmærksom på, at der fandtes en fire-spors båndoptager, som ganske vist var dyr, men som jeg måske alligevel kunne købe på afbetaling, – og det gjorde jeg så. Jeg tror, jeg var den første i DK der udsendte en LP med egen musik indspillet på en flerkanals båndoptager, hvor jeg optog musikken i flere lag, så jeg kunne virkeliggøre min egen musik i egne arrangementer. Efter et par års eksperimenter udsendte jeg min første LP ”Lydglimt” i 1979. Jeg havde egentlig tænkt mig at musikken skulle ledsage en lysbilledserie, jeg havde lavet om skove og strande, men i indspilningsprocessen, syntes jeg, at musikken kunne stå alene, så jeg arbejdede videre og bestræbte mig på at skabe et musikudtryk, der var tidløst og universelt, og som kunne forstås af alle uden specielle forudsætninger. Min sound og arbejdsproces var ny og anderledes, men min musik var alligevel tilgængelig. Et nyt udtryk der alligevel virker bekendt. Og den vekselvirkning mellem at lave nyt, der er forståeligt og noget forståeligt, der virker nyt, – den har jeg bibeholdt i mine mange musikudgivelser gennem mere end 40 år. ”Lydglimt” fik en rigtig god modtagelse, og det gav mig lyst til at fortsætte med at lave soloplader. 

New Age?  På et tidspunkt fik jeg kontakt til Fønix Musik, der var et pladeselskab der i 80`erne og 90`erne havde stor succes med at udgive New Age Musik. Altså musik, der er målrettet fx meditation og esoteriske aktiviteter. Jeg har aldrig opfattet det, jeg har lavet som decideret New Age musik. Der er væsentlig mere arrangement og flere detaljer i musikken, og ikke mindst er der meget dynamik og opbygning i min musik, der gør, at den ikke fungerer specielt godt udelukkende som baggrundsmusik eller til meditation.Men Fønix havde spændende kontakter til udlandet, og instrumentalmusik har færre begrænsninger, når der ikke er tekster og sprog, der skal forståes. Jeg mediterer ikke selv, og har ikke nogen særlig forbindelse til den spirituelle verden. Når jeg arbejder med min musik prøver jeg at skabe en ro omkring mig, og under de rette omstændigheder kan jeg være meget fokuseret, og jeg har trænet mit øre til at fornemme selv små detaljer i musikken, som jeg til andre tider ville overhøre.  Jeg har senere i MusicVenture (et pladeselskab jeg er medejer af) udsendt en række cd`er med musik til wellness, som er et langt bredere begreb, der samtidig er mindre sekterisk, hvor musikken kan tjene til musikoplevelser, som kan stimulere tanker og fantasi. Jeg tror, at wellness-bølgen langsomt har overgået New Age filosofien, der for nogen måske har virket for yderliggående. 

Hvordan har de digitale instrumenter påvirket dig? I forhold til tidligere er det i dag væsentlig lettere at realisere sine musikalske ideer med de digitale muligheder, der har vundet indpas. Jeg kan i dag arbejde mig frem måske dobbelt så hurtigt som tidligere og har løbende et langt større overblik over musikken. Stort set kan jeg nå det dobbelte på den halve tid. Men som det er med fremskridt, så vinder man noget, men man taber også lidt. Mange af de instrumenter man arbejder med ligger som software på computeren, – på en måde kan det næsten blive for let, og man savner lidt at have de rigtige instrumenter til rådighed. På en måde virkede de mere inspirerende. Mit yndligsinstrument er og bliver klaveret, som er det instrument, som jeg føler, jeg bedst kan realisere mine ideer på.

Fortæl om de instrumenter der har været vigtige for dig? Mit første orgel var et AceTone som jeg købte i 1968. Herefter et fantastisk instrument: Yamaha YC45D. Det købte jeg i 1972 og det var grundinstrumentet på mine tre første LP’er sammen med en monofolnisk Roland Synthesizer SH 1000,  en Hohner Stringmachine og et Clavinet D6. I 1983 købte jeg 80’ernes mest populære keyboard – en Yamaha DX7. Året efter købte jeg en sampler som vi mere almindelige mennesker havde råd til, – en Mirage Sampler. Senere købte jeg et Roland Rhodes, som havde en række rigtig gode lyde og samplings som man kunne supplere med diverse lydkort. Jeg begyndte i 90’erne at benytte et Notator computer optagesystem, hvor mine keyboards blev optaget på sequencer via midi. I 1993 supplerede jeg midi-set up med Proteus lydmoduler med etniske lyde og lyde fra det klassiske symfoniorkester. Akustiske instrumenter optog jeg på min 8-kanals båndoptager der blev styret af pc’en via en SMTE kode som blev optaget på spor 8. Nu kører jeg med et Reason musiksystem, som rummer lydmoduler, og mulighed for at optage audio spor og faktisk dækker stort set alt hvad man har brug for, for at realisere sine ideer.

Inspirationskilder? Jeg lytter selv til meget forskellig musik, og når man selv er skabende, er det vigtigt at man er lydhør over for alle genrer. Jeg finder inspiration i den klasssiske musiks opbygning, jazzens harmonier, rockmusikkens power, popmusikkens melodier og den etniske musiks eksotiske klangverden. Jeg har eksperimenteret med mange genrer, og min musik på mine albummer peger i flere retninger. Men det er klart, at man har sine favoritter. Jeg får selv de største indtryk af musik, der har en opbygning og en dynamik, så der er et klimaks, som gerne skulle være den musikalske pointe. Det prøver jeg at få frem i de fleste af mine numre. Dog skal der også være kontraster, så numrene ikke bliver ens og forudsigelige.

Live? For nylig stoppede jeg med at spille koncerter, – jeg havde igennem en årrække spillet mange koncerter i kirker med min egen musik tilsat en flot lyssætning, der fulgte de dynamiske skift i musikken. Kirken er et fantastisk rum at spille i, – folk lytter og viser respekt for rummet, musikken og musikeren. Noget der kan være svært at opleve på andre scener.  

Nye udgivelser?  Her i April bliver min anden LP fra 1980 genudgivet som download/stream i en re-masteret udgave, hvor lyden er optimeret, så musikken lyder bedre en nogensinde. Senere i år bliver min første LP Lydglimt genudgivet på vinyl her mere end 40 år efter den udkom. Til efteråret udkommer fire nye albummer med Symphodyssè 5-8. For 30 år siden udgav jeg en serie fra 1988-1992 med titlen Symphodyssè 1-4, og nu kommer opfølgningen så med 5-8.

Tanker du vil dele med den næste generation musikere? Der er en meget stor konkurrence i den nye generation, hvor snart flere er udøvende end lyttende. Jeg tror, det er svært i dag at kunne trænge igennem i branchen, og jeg ville nødig starte forfra nu. Jeg har måske ikke selv fået det helt store gennembrud med det jeg laver, men min musik har været basis for en lang række spændende oplevelser og har skabt kontakt til en masse skønne mennesker ude i verden. Det ser jeg som et tegn på, at min musik er universel, og kan gøre indtryk på mennesker med vidt forskellige baggrunde i mange forskellige kulturer. Mit umiddelbare drive er glæden ved at skabe musik, så selv om der i dag er utallige andre, der prøver at finde en vej med det, så betyder det ikke at min motivation daler. Jeg er, hvor jeg startede, – bag instrumentet i en skabende proces.

Klik her for diskografi

 

          

The post Klaus Schønning – NEW AGE synth pioner appeared first on BLAZAR.

]]>
9960