københavn Archives - BLAZAR

Den ultimative gadedreng: Sanger-Søren er død

BLAZAR — Sun, 18 Oct 2026 10:05:38 +0000

Danmarks måske mest kendte sanger – uden udgivelser – er død. Søren Jakobsen voksede op i Brønshøj og døde i oktober 2026, angiveligt 53 år gammel. Mange oplevede ham som en ulidelig øreorm, men ingen anden dansk musiker har personificeret uligheden som ham.Søren var 12 år, da han flyttede på gaden. Han havde ikke engang dun på læben. Han passede ikke engang ind blandt punkerne på Gammeltorv.

Sørens performance gør Nick Cave og alle nedtursfetichisterne til posers, fakes. Søren var dokumentar, han brugte det, han havde masser af – smerte og nederlag – for at vise os en anden parallelvirkelighed, der kan ramme alle.

Det værste var pauserne – ikke bare pauserne, hvor jeg frygtede, at Søren havde forladt sin friluftsscene for evigt – men mere pauserne imellem versene, der normalt var fyldt ud med instrumenter. Jo længere pauser, jo værre – nogle gange ramte rusen ham, så han gik helt i stå, frøs. Jeg kiggede en ekstra gang, tænkte: Heroin eller bare en søvnløs nat? Nogle gange havde han fået tæsk.

Nogle stillede sig op, som var det reality-tv, og nød blues-effekten – suset ved at se på velfærdsstatens kødsår og tænke: »Godt, det er ikke mig. Det går sgu ok for mig trods alt.«

Det var frygteligt, en accelereret nedtælling til døden, fordi Sørens sang personificerede vores angst for fiasko – og især fordi jeg følte afmagt, fordi jeg vidste, at den 20’er, jeg gav, reelt bare dulmede lidt, måske trak pinen ud, men ikke kunne samle skårene.

På den ene side lignende han en der var blevet fastholdt i en afbrudt barndom, på den anden side var han allerede dengang gammel – gammel på den måde, mennesker bliver, når de har oplevet noget helt forfærdeligt – og mareridet fortsætter, bliver normalt. Livet på gaden var hårdt dengang, men også nu i rullekuffert-København. Tæsk og misbrug er hverdag.

Restaurationsmatadoren Adam Falbert havde kontor på Amagertorv: »Det var 30 grader, og vi havde åbne vinduer. Ingen kunne holde ud at høre hans sang længere – han havde meget energi og luft i lungerne den dag. Butikker, kontorer osv. Alle var ved at gå kolde. Efter 30 gange på repeat gik jeg ned og gav ham 500 – for at stoppe resten af dagen. Søren sagde: Tak! – Fedt – så kan jeg tage ud på Staden og holde fri resten af dagen’.« De hilste hjerteligt på hinanden de næste 22 år.

Et filmselskab over pibeforretningen oplevede, at Søren kørte med abonnement: Det virkede måske nogle timer at betale ham 100 kr. for at rykke 300 meter væk, men han kom igen dagen efter – sonisk afpresning.

I 2020-2021 fik han tilknytning til et bosted på Vesterbro og begyndte at komme på værestedet Gang i Gaden. Han var i bedring – men det er lidt mystisk, at der ikke havde været mere hjælp at hente for ham før. SØRENS SCENE: første gang jeg mødte den ganske velartikulerede Søren var Strøget et større økosystem, et live-internet, hvor et bredt spektrum af ukategoriserbare originaler dansede i et attitude-relativistisk, situationistisk karneval. Det var et overflødighedshorn af karakterer med lang line, der hang ud, levede og døde omkring Strøget – dengang før rullekufferter og videoovervågning, dengang man måtte synge, spille og tigge.

I dag ligner det Stortorget i Stockholm. Det koster 100.000 om måneden for en butik på størrelse med en isbod – de samme brandstores lægger deres levende reklamer i spænd op ad hinanden i håb om, at den københavnske aura smitter af på logoet, så turisterne køber parfumen på vej ud i lufthavnen.Jeg hader nostalgi, men savner i glimt dengang før gentrificeringen – eg husker ikke bare Sanger-Søren, men også naturmærkemanden, Rotte-Tim, Krishna-trancere med gonger, Boogie-Preben der fik tyret mønter efter sig, Jazz-Orne-Ole, Black Panthers gadebanden, livgardere på voldsdruk, en tvekønnet same i folkedragt, fløjtemanden, xylofonmanden der var organist til dagligt, Mr. Funk afro uden sko i sneen, violmanden med den trehjulede cykel, anarkistiske KU og, KG, stalinistiske DKP & KAP, malerbombekastende BZ’ere, elegante mods på scootere, jamaicanske rastas med hatte der lignede marokkopuder, Niebuhr, ulovlige skatere og rullere, Cirkus ChangHighs hashede børne-gadegøgl med ild på ethjulede cykler, lange Ørva den første graffiti skriver, læderbøsser med nazikasketter og moustache, Olafur Eliason med en blinkende breakdance-boombox med kohorn, bikere, børnemagtere, Lars Seier i miliærtøj, fimsede trækkerdrenge på rådhuspladsen og i Illum, henna-flippere der røg chillum på bænkene, skinheads, Bernadotte-Montmartre-mennesker i pink sweatshirts og grønne Gerry-dunjakker og sejlersko, Knalde-Palle, Kiosk-Leon med porno og madrads i baglokalet, Pacman-Gus i Nygade bio, voldelige svenskere, der brækkede sig i hvide træsko, rakkere, digtere i gamle overfrakker med barberede nakker og sideskilning, gøglede Sigvaldi, der solgte digte fra en barnevogn, breakdancere fra Lorteøen med mullets, der rullede rundt på pap foran Burger King, nazi-negeren Lobo fra Bullshit, Warriors, grønjakker, psychobillys, dystre goths, teds, hejremanden, tantriske Osho-tilhængere i lilla og mange flere jeg har glemt – omgivet bagtæppe af civile, softice-spisende shoppere overvåget af uropansere i Ecco- og Jaco-andefødder til tonerne af Yul Andersons Satie-klaver med ekstra rumklang. Alle er væk nu, selv fakiren, der tilbad springvandene og altid balancerede en hellig brosten på skulderen, er væk.

Måske fordi boligpriserne er blevet så høje, at den slags mennesker ikke længere kan bo inden for en realistisk transportafstand – det siges, at de overlevende er teleporteret til Bornholm og Nakskov. Måske fordi SU’ens og kontanthjælpens reelle købekraft er decimeret? Måske fordi det ikke er særligt smart eller boheme-hipt at tabe med stolthed i offentligheden? Måske fordi subkulturerne døde med internettet? Måske er der sket noget med psykiatriens doseringer? Måske fordi hele ideen om et alternativt liv bare er død. Måske laver man bare ikke den slags originaler mere?De forrige generationer prøvede at mestre individualitet via looks. I dag gælder det om at forsvinde i massen eller klæde sig, som om man er på vej så langt ud i skoven, at man slipper for mobildækning.

Måske fordi de unge har fattet, at den eneste chance, de har for at komme tættere på Instagram-drømmene, er at blende ind, læse på CBS, arbejde på Joe & The Juice og ellers bare træne max og måske handle aktier eller lave en app, når de er på toilettet.

De forvredne sange: Det er svært at skille en kunstner fra sit værk, men Sørens næsten selvbiografiske sangvalg endte med at gå i ét med fortællingen, myten – han remixede hyggesange om til rene nedtursrapporter:

Gasolin’: Kvinde min– tab og misbrug:

Og selvom vi har skændtes tit / og du har grædt og lidt / og jeg har huslet / og spillet tosset / og jeg har snydt dig / og skammet mig / og stjålet af din kærlighed / Tror du, vi skal følges ad / til livet det er slut / at der er tusinde mil / imellem dig og mig

Kim Larsen: Midt om natten – ren rapportage fra Sørens indre by:

Strisserne kom, før vi ventede dem / En fyr, vi kaldte Spacy, tog den ud i det blå / De sagde: »Gå nu hjem«, men vi spurgte: »Hvor er det?« / Så får jeg nok et værelse med lys og med vand / Håber, vi får i morgen med – Ååh, mañana – Håber, vi får i morgen med

Rod Stewart: Sailing – rus, langt hjemmefra og længsel efter at vende hjem til et ikke-eksisterende hjem.

Shu-bi-dua: Den røde tråd– Det er selvfølgelig ikke Sørens selvbiografi. Men når han sang den, var det svært ikke at høre den sådan. Spørgsmålet er, hvor mange mennesker der skal stå og synge deres egen undergang midt på Strøget, før vi begynder at høre efter.

Hva’ mon man er, før man bli’r til / Et stjerneskud, et puslespil? / En tanketorsk, en gulerod? / Til min far sagde hun glid / Vi var en kæmpe børneflok /Og der var aldrig penge nok / /Otte år så var jeg klar / Til at gå på kaffebar / Min ryg så ud som strivret flæsk For dagens ret var tørre tæsk / Jeg voksed’ og koksed’ / Men jeg ku’ aldrig bli’ til noget Trods mit store ordforråd / Stod i kø på livets vej / Mens andre overhalede mig / Jeg voksed’ og koksed’ / Jeg fandt min plads i skyggen / Med ryggen op mod muren Hvorfor blev jeg født? / Og hva’ mon der sker, når man ska’ bort / Når livets skjorte bli’r for kort Hvor mon den er, den røde tråd / Man må for fa’en da bli’ til noget

Det var ikke, fordi vi ikke så ham. Vi så ham i årtier. Vi lyttede, grinede, var irriterede, gav ham penge – og gik videre. Jeg gjorde præcis det samme. På den måde blev Søren en del af byens inventar, og måske var det netop problemet: Vi vænnede os til, at et menneske kunne gå i stykker for åbent tæppe.

Jeg siger ikke, at Søren var psykisk syg, bare tydeligvis traumatiseret, men hans død minder mig om noget, vi fortrænger i verdens lykkeligste by: psykisk sygdom som en medvirkende årsag til hjemløshed hos 45 procent af landets registrerede hjemløse. I København er antallet af hjemløse 1.572, (plus 457 udenlandske uden fast ophold, registreret i København) – en stigning på 13 procent på et år. Kilde

Hjemløshed er også et spørgsmål om, hvorvidt psykiatrien og den sociale støtte formår at gribe mennesker hurtigt. Hvor mange Fields-skyderier skal vi opleve, før der virkelig sker noget? Vi kender alle sammen en psykisk syg, og en tredjedel af befolkningen er i behandling på et tidspunkt i livet. Er der en politiker, der læser med her? København handler om mere end instagramable michelin-restaurenter, cyklende post-hipstere, festivaller og smart design – lad os arbejde mere mod hjemløshed- vi burde have viden og penge til at gøre det bedre.

Vi kune starte med en statue – uden indbyggede højttalere? Hvil i fred.

The post Den ultimative gadedreng: Sanger-Søren er død appeared first on BLAZAR.

GUIDE TIL COSPLAY I KØBENHAVN PART 2

BLAZAR — Thu, 14 May 2026 23:20:43 +0000

Podcasteren – skaber lyden af to mennesker, der lader, som om de er venner, der bytter målgrupper. Mange formater, samme formel: et ikon eller noget, der ligner, bliver gokket en times tid af en aspirerende vært, der håber, at gæstens karisma og talent smitter og trækker trafik. Det er svært at blive ved med at mene noget pusseløgerligt om alting hele tiden, så nu tygges der drøv på aviser – som forstoppede spiser svesker. De fede sponsordeals udebliver, nu hvor selv pølsevogne har deres egen podcast, så der er lidt foredrag og merch på vej. Programmerne er marginalt mere spændende end at overhøre et par skændes om menuen på den forkerte café – det hele er så tamt, at kun de mest angste og ensomme kan bygge den altafgørende parasociale relation til værten, så de trykker på den vigtige følg-knap. Radio sniksnak, en drone mod ensomhed. Måske skulle lytterne ringe til deres rigtige venner fra den virkelige verden i stedet, nu de alligevel har headset på?Dakkedak-Don M/K – højere, hurtigere, hårdere. direkte fra Berlin via Odense, hvor han tidligere var ekspert i mave-dancehall. Efter at have studeret koreografi på Boiler-rooms danseskole på Youtube og producer-skills via Splice og avancerede kemitimer via en ven fra tiktok, der helst vil være anonym, er festens kakelak spruget ud – selvom kemien teknisk set gør ham asexuel. Han kan snildt være vågen i 48 timer, så længe BPM er over 150. Han skammer sig over, at han nyder melodisk trance på nedturen, hvor han sveder og roterer som en grillkylling fra mandag til onsdag, for så at genopstå, når torsdagsklubben åbner. Det frie forældrekøbsliv i Nordvest skal leves nu, før boblen brister. Djøfstortion final boss, mestrer at navigere i mellem AI-ramte sulte kommunikatører, medie-divaer M/K på kanten af sidste salgsdato, virkelighedsfjerne sludrende NGOer, generøse lobbyister, alkoholiserede rapportere, narcisistiske aktivister, militærindustrielle høge, holdningsagenter, cokedealere fra CBS, idealistiske normaldanskere i sandaler, pladderballe djs, populistiske vejrhaner, sekten Politikens tågehorn, pædagog-rappere i cargoshorts, betalte “upartiske” eksperter, Berlingskes accelerationister, kronisk krænkede skabs-racister, nykristne peppermøer, nyskilte gymnasielærere, fake-folkelige flødeboller, autografjægere, intrigante partifæller, grådige Bornholmske udlejere, lmedieludere M/K, ensomme podcastere uden lyttere, karmanassere og….dig? Standup-komikeren. Som en rapper uden rytme eller kant. En mobbeoffer der hævner sig. Lever af lumre men politisk korrekte jokes, observationer om prutter i s-tog og drukture i Jomfru Ane gade. Gennemtrawler Eddie Murphys værker for noget han kan planke. Savner tv-zulu. Cirkulerer i mellem hyggesnak i podcasts. Lever af refleks-grin – billetter til folk på pinlige dates der ikke kan finde ud af at tale sammen, får obskøne beløb i kuverter for at gejle julefrokoster op. Satirens svar på wrestling. Danefæ/cosplay? Formueforvalteren Elisabeth (VL gruppe 7?). Nogle mormødre samler på keramik, andre på kunst – investeringssikre visuelle møbler – og menneskerne omkring dem. Mens manden er til bestyrelsesmøde, i triller i spandex eller spiller poker på bordel, serviceres dronningebien af galleristen. Sammen har de adopteret en genial autist, de prøver at få ham til at drikke sig ihjel, så han ikke producerer for mange værker, så prisen falder – det er en herlig SM-bermudatrekant. Hun drømmer om udødelighed – via eget museum. Lad være at nævne skattely, krypto, fond-flipping eller Hornsleth i nærheden af hende. Danefæ/cosplay: børnevoksen eller gammel-ung? Lotuz importerer spirituelle duftlys, træner, detoxer og tager en masse spændende kurser. Hun overvejer også at blive sexolog, astrolog eller personlig træner. Hendes bedste veninde, datteren Zoe – er ved at flytte hjemmefra – de skændes konstant om hvem der ejer hvad i deres fælles walk in closet – og om en dreng fra klassen, de kom til at dele til studenterfestenDanefæ/cosplay? Post-gender: tag hvad du kan lide fra alle, mix det op og se om der stadig er nogen der stadig giver en fuck.COSPLAY/DANEFÆ? Den kontrære: efter at have sniffet sig ud af teologistudiet og dermed skuffet forældrene i Ordrup, har Joakim studeret rapperen Tom MacDonald, Tommy Robinson, Yahya Hassan, Curtis Yarvin, Paludan, Sid Vissous, BFL, Partiboy 69, Kneekap og Hornsleth – købt ægte gade-Brian-bad-boy-autenticitets-kostume og kontrapunktiske tegn, der kan give negativ opmærksomhed – og dermed vundet en plads som borgerlig kultur-influencer for Berlingske Hus, der altid mangler blåsorte kultursoldater. Måske nutidens HC Andersen? De eneste, der hopper på provokationerne, er boomer-smagsdommere/dørmænd over sidste salgsdato, der dog kun tør diskutere formen, ikke indholdet – for tænk hvis der er noget bag al støjen, egoet og røgmaskinen?Danefæ/cosplay? Cecillie er single og bor i Nyhavn. Hun har lige afsluttet film og medievidenskab og er nu ulønnet intern i en stor medievirksomhed for at få noget på CV’et. Hun har lige været til et awardshow for at networke, hvor en cute producer tilbød hende en værtsrolle, men Cille har ikke travlt. Hun vil være redaktør – hun skal bare lige lave et par dokumentarer om nogle spændende venner i Brooklyn, der laver deres egne økologiske parfumer. DFI siger, der mangler konflikt i hendes pitch, så far betaler produktionen.Danefæ/cosplay? Iona er oprindeligt fra Nakskov. Hendes autentiske traumer kanaliseres nu ind i undersøgelser af magt, styrke og autoritet, i post-woke værker. Hun elsker Laibach, Østeuropa, transgression, Nietzsche, brutalisme og noise-droner – og alt, der kørte på en postpunk-klub i 1986. Er ved at lave et trommesæt af vejarbejde hun befrier om natten. Hendes kat er vegetar. Køb nu – før hun bliver mainstream og dyr. DANEFÆ/COSPLAY: Den udødelige menneske-maskine går ikke ned på teknisk grej, biohackkure eller tape på brystvorterne. Run Forrest, run – glem konen, glem børnene, glem boliglånet – og husk at købe flere Ozempic-aktier. Poster sin score på LinkedIn.Danefæ/cosplay? Børnevoksen eller gammel-ung? Elisabeth (16) blev træt af poptøser, da hun var 7, var lidt intens omkring Harry Potter, cringer over al teenagekultur, emo, gymnasiet og skærm generelt. Hendes forældre er både stolte og fremmedgjorte. Hun dyrker kvantefysik og skak, er færdig med Ayn Rand og læser nu alt om Carl Jung. Hun ryger og drikker ikke, taler med ånder i skoven og elsker genbrug – og lever mest af broccoli og artiskokker.Danefæ/cosplay: Optimizeren. Gemmer sig bag uniformen, da det er hårdt at jonglere mellem karriere, træning, studier, hendes mor og Instagram og bevare billedet af perfektion på alle fronter. Overvejer at skifte det kussepiskede mandemøbel – ham der kalder hende “hjemmestyret” bag hendes ryg. Hun fantaserer om en bad boy, der kan få hende til at tabe kontrollen bare et par sekunder, men ender sandsynligvis med en ældre, lidt kvabset revisor, hun kan style og hakke på – hun finder ham til Musik i lejet.

OPDATERES LØBENDE

KENDER DU TYPEN? GUIDE TIL MASKULINT COSPLAY I KØBENHAVN

The post GUIDE TIL COSPLAY I KØBENHAVN PART 2 appeared first on BLAZAR.

GUIDE: hvem er du?

BLAZAR — Thu, 08 May 2025 18:57:28 +0000

GUIDE: HVEM ER DU?

Af Morten Vammen, Blazar.dk

På kommunikationsbranchens savanne græsser mange særlige arter – fra den sidste graverjournalist – der ikke bare skimmer sin mailboks for hvilket PR-bureau der giver frokost, men faktisk helt anakronistisk agerer ude i den pulveriserende virkelighed – til visualiseringer af de levende klicheer, der er personificeringen af de misforståede målgrupper ingen i branchen kender – og ikke ser i trafikken, kun i segment-briefs, og i denne – forhåbenligt krænkende – A-Z over K-branchens fødekæde, fra kunde over “kreativ” til modtager. Du kender hele dukkehuset, men hvilken arketype resonerer du mest med?

VAMMENS CONTENT SERVICES

AI ACTION FIGURES / HITS AND MISSES

The post GUIDE: hvem er du? appeared first on BLAZAR.

Kender du typen? GUIDE TIL MASKULINT COSPLAY I KØBENHAVN

BLAZAR — Sun, 26 Apr 2026 15:21:41 +0000

Her er en guide til de mest signifikante tendenser og skønne danefæ:

Klæder skaber folk, folk skaber klæder, men klæder skaber også situationer – eller hinter om hvilke situationer vi drømmer om. Men mange klæder sig i andres drømme – af mangel på mod eller fantasi. Men altid spændt ud i det elastiske felt imellem lysten til at høre til – og omvendt – at være helt særlig.

Engang kunne en tømrer kendes på farven af tøjet – og en børsmægler på hans høje hat – men i dag zapper vi ind og ud af kostumerne, den ene dag performer vi som FCK-cooligans, den næste dag kan vi holde et oplæg på CBS, torsdag slummer vi på Mayhem til noisefest i læder, fredag leger vi med nordsjællandske preppies på havnen i docksides og laller rundt og leger subkultur stadig findes til en festival lørdag. Cosplay for voksne. Hvem sagde, at den danske mand er ude og skide? Øster-bro: signalerer “post-materiel” stil og kontrol, prøver at få symbolsk æstetisk orden i en kaotisk kalender fyldt med Aula, Zetland, en menopausende kone og uendelige møder på arbejdet. Vejer vandet til filterkaffen.Hvid bro: måske den virkelig ægte og ligeglade der bærer sin non-status med stolthed, tilhører ofte det, man i Tyskland kalder den asociale randzone. Klicheen om wiggeren, chav uden ironi. Hører mest dakkedak, dansk rap – chiller til Michael Learns to Rock & Shubberne.DANEFÆ/COSPLAY? Hipster eller Roma? Outdoorsy Ulf var kæmpe it-chef, før han opdagede meth. Så røg han på Digevej med skyderen fra Fields, men da skyderiet ikke gav hverken flere bevillinger til psykiatrien eller evidens for psykofarmakaens helseeffekter, ramte han gaden. Han mener, at galskab ikke er genetisk eller biologisk, men nærmere en naturlig reaktion på senkapitalistisk stress og meningsløshed. Han har droppet sin deltidstjans som model for store modehuse, da alle hvide indtægter bliver trukket i hans bistand. Nu passer han pindsvin.Overtræneren: job og discotek er fusioneret til træningscenteret, hans andet hjem, hvor han altid er klar til at dele kost-tips. Bliver meget aggressiv, hvis du nævner steroider eller Grindr. Har lært at træne ben, men har altid bittesmå sko.Har ofte dårlig mave, tager smertestillende og hader rygere. Konvertitten: om det er katolisisme, Islam, rasta eller metal gør ikke så stor forskel: du melder dig ud på en måde der stikker en ansigtstatovering: fuck damer, fuck kaos, ja tak til faste regler, ortodoks er kontrol – fuck om der er flere bakterier i mit skæg end på din telefon. Det mest punk valg i dag.Ler-Lars, den sidste mohikaner: Efter at reservatet er blevet lovligt, er han nødt til at trille til hovedstaden for at ordne småtingene, men han savner Pisserenden i gamle dage. Har haft et forslag oppe på fællesmødet om hans skurvogn skal kunne sælges som ejerbolig – for han vil til Ebeltoft eller Nakskov, for han har fået nok af larm. Har svært ved at huske navne. Mener man kun træder i glasskår hvis man har dårlig karma. Spiller en ond spade. DANEFÆ/COSPLAY? Ali er oprindeligt fra Pakistan, men vokset op i Danmark. Efter traumatiske oplevelser som ergoterapeut lavede han et karriereskift og er nu politiker. Han kan kritisere indvandringen hårdere end nogen hvid kan, hvilket gør, at han konstant skal skrive klummer til Berlingske og hænge ud med bodyguards, der keder sig – for ingen orker at hoppe på Ali uden for internettet. Selv familien ringer ikke mere. Han er nu flyttet til Hellerup. Han går meget i kirke på Instagram og forhandler et sponsorat med Øffer, dem med de bedste flæskesvær.DANEFÆ/COSPLAY? Mediesadisten dækker sit konfliktofile sind bag myten om magtkritik, selv om han reelt kun sparker ned og max afslører noget sjusk med barregning, som hans ulønnede intern har fundet i en skraldespand. Har ikke venner mere, ser kun mennesker som historier, som brikker under bussen i hans narcissistiske ræs. Samler snavs til senere på alt og alle, drømmer om et dobbeltliv som agent, er reelt holdningsagent for de blå-sorte lobbyister. Har givet slip på virkeligheden for længst, lever i sin gonzo-fiktion, ender sandsynligvis ensom med skrumpelever. DANEFÆ/COSPLAY? Ærkekøbenhavneren, en af de sidste indfødte, der ikke er flygtet til reservatet. Han overlevede 80’ernes og 90’ernes hedonistiske orgier og Generation X-vrøvl. Skilsmissen gjorde, at han solgte sit kartoffelrækkehus på det helt forkerte tidspunkt. Nu bor han til leje i Nansensgade med en masse vinyl og romaner og kæmper for at overleve som freelancer i kulturindustrien, da forskerstillingerne på Uni er skåret væk. Han føler, at efter at Storebæltsbroen blev bygget, er hans fødeby blevet et dumt Tivoli besat af jydske kræmmere, kapitalfonde, forældrekøbs-cokere, romaer, indiske fintech-programører og gourmetsexuelle turister. Selv Dan Turell, La Glace, Perchs og Andy’s er fake nu, så han går mest i Busck og Grand Bio.
Gorpcore-kongen: ligesom camoflage er det mest usynlige i naturen noget af det mest synlige i byen. Kongen er altid vild med Japan, indierock fra Island eller punk fra Bhutan, ferniseringer, hvor design og kunst mødes, og performancekunst af unge ubarberede kvinder. Erfaren, sjov og evigt ung. Er sjældent i naturen.Den retrokonservative: laktose-resistent. Kommer fra landet, men skjuler det ved at hylde Radi8s provinsbashing. Har meget specialviden om brands, han ikke har råd til (endnu)– biler, ure og drikkevarer. Søger generelt ekskluderende fællesskaber. Elsker at blive kaldt nazist i en debat, da han ser det som modstanderens skakmat. Savner Mads Holger som vejrhane, uden at forså hans sørgmodige ironi. Kloger sig med klassisk musik, når der er gæster. Hader alt postmoderne, kan bedst lide ting fra før modernismen, ting uden metalag, der forestiller noget. Flirter med kristendommen for at prøve at pisse farvede af og tiltrække en trad wife. Skammer sig over stadig at læse Euroman. Post-gender: tag hvad du kan lide fra alle, mix det op og se om der stadig er nogen der stadig giver en fuck.Forskeren/formidleren: rollespil, math-metal, Marvel, Wu-Tang, let Asperger – dyrker alt, hvad man kan samle på, foretrækker systemer og regler frem for fri leg. Pisse fornuftig, men har underligt krabbagtigt følelsesliv. Ingen gider at have ham i en debat, trods hans kæmpe indsats, er god for dansk BNP.Longevity-dude: efter en lukrativ karriere med at flytte andres penge rundt – er tempoet faldet – han er blevet dybere, han tager mange vigtige spirituelle kurser for at performe mere holistisk på jobbet, men han har lagt shamballa-smykkerne lidt væk. Stil-inspirationen kommer fra datteren på Øregaard. Han kan godt lide alt, hvad der er nyt, ungt og dyrt. Har engang læst en biografi af Bill Gates. Hører Wim Hoff og alt om udødelighed. Kom til at hakke en ned, der lignede Michael McDonald eller hans far, til Hornbæk Havnefest til tonerne af Moonjam. Strategifyren: efter deprimerende afsoning i den døende reklame/medie-branche er han endt som freelancerrådgiver og redaktør på eget medie. Han veksler mellem champagnesocialisme og det nye blåsorte marked for kommunikation, hvis aggression appellerer til hans fortid som mobbeoffer. Havde håbet på, at læsning af “The Burnout Society” ville opløfte ham efter bivrikningerne fra let det dyre vin. Den sidste borgerlige med reol?Post-Corona dude: glem Oscars, Grammys, gastrosexualitet, nyheder, natteliv og damer – glem gaden, glem en uddannelse, glem naturlig dopamin. Har umenneskeligt hurtige reflekser, er hæs af at råbe af de andre i Counter. Tænk Matrix-badekaret med et stik i nakken.DANEFÆ: Kinesiskfødt Lin Yuchen har læst datalogi på KUA, arbejder nu med fintech og bor på Havneholmen. Han regner med at flytte til Austin eller Stockholm snart. Argentinske Martina er her på Working Holiday-residence permit i et år. Hun blogger om mad og laver cute moodboards på Insta om Danmark og læser Kierkegaard. DANEFÆ: TASSY er Danmarks største nulevende digter – og klart den mest læste. Han fremkalder byens uudtalte subtekster på mure overalt. Han startede med at dyrke adrenalinrus via graffiti – hvor han gav samfundet – der altid afkræver os ord – smukke, ulæselige ord – tilbage ganske gratis i det offentlige rum, helt uden statens kunstfond og med risiko for bøder – og for at miste førligheden på de natlige ekspeditioner på baneterrænet. Papa: efter at have lavet et livsstilsfængsel af lækre artefakter fra Illums Bolighus, en fornuftig tilværelse og en økologisk familie låser han sig inde i mindst 40 min. dagligt – gerne så længe konen er faldet i søvn før han kommer ud fra det velstylede vådrum.Finans-crackeren: efter en hård uge som day trader endte han på Salon med nogle kunder, men stak så af til Culture Box – han kendte heldigvis ikke nogen, men fik en ny hobby ved et tilfældigt møde ved WCet. Nu går han ikke på club mere – og holder frokostpause alene i en kælderskakt.DANEFÆ/COSPLAY? Torkild og Uffe tager ind til midtbyen hver weekend for at finde en mage – helst en smuk nyskilt arving, de kan dupere med al den vigtige viden om stil, de har fra deres livslange abonnement på Euroman. Til dagligt styrer de en herreekvipering i Lyngby, eller var det Fisketorvet. Lige nu er Uffe lidt sur over at blive drillet med de pangfarvede ankelsokker. DANEFÆ/COSPLAY? Efter at have bestået YouTube-universitetet er Lars godt træt af pressen, politikerne og politiet. Efter coronaskilsmissen er han begyndt at vinde mange spændende diskussioner med folk, han ikke kender på Facebook, hvor han også er blevet medlem af forskellige klubber med andre systemkritikere, der har åbnet hans øjne for, at det ikke kun er araberne, russerne og idioterne fra hans gamle jamband , men også AI, der prøver at tage røven på ham. Som ægte liberalt fritænker, der ikke er fællesskabsorienteret, har han taget konsekvensen – han er flyttet på landet og prepper. Nu er han næsten selvforsynet; han mangler bare en købekone fra et land, der ikke er ødelagt af feminisme. Der sker for lidt på hans aflytningsfri walkie, så han vinder lige en diskussion mere, mens han venter på, at den nye med Volbeat udkommer. Teen-dude: efterfest med Kesi, job på Joe & The Juice, klar til CBS, træner lidt, snus, drømmer om puttefest.Weekendkrigeren: ked på kontor eller service til hverdag, hører meget true crime og analyser af bold, skriger ad folk, når han kører bil. Logoet giver ham magt – så han transformeres til farlig mand i weekenden. Han gad godt at høre Oasis live. Slås kun i flok.
Post-hipsteren: storby-nomaden på evig flugt fra mainstream – er allerede træt af vinyl-cocktails; han dyrker homo-cosplay for at komme ind i ellers lukkede venindegrupper. Tager stiltips fra de ægte – hjemløse og ungdomshus-aktivister, for så at købe designerversionerne i små sidegadebutikker og flagship stores.Munken: har det samme tøj på som da han var 15. Efter at have overlevet 30 års rave-krige og rollen som førsteelsker er han landet på simple living. Simulerer lykkelig trods massiv desillusionering efter at have prøvet alt, undtagen incest og folkedans, for det har han fortrængt. Kanariefugl i en kulmine der ikke orker kritik mere.Biker-perlen: en fusion af stilelementer fra Dubai, Drake, rocker, fodboldspillere og gadebander. Phillip Plein er stort. Looket tiltrækker myndighederne, så man altid kan få en kammeratlig samtale. De smarteste køber looket på Temu, så bliver de ikke rullet.Sankt Trope, Bostad, Skagen, Skovshoved, Rungsted. Livs-snyderen elsker den gamle verden, hvor alt og alle har et priskilt i panden. Det er bare lidt ensomt at konkurrere så meget, så en lille hund er en handy samtalestarter. Importerer også vin, drømmer om Formel 1 i Monaco – eller i indre København.

Subkultur: Drømmer om en tid før nettet – dengang det var ham og hans 3 drenge i bandet mod hele verden, så op på kværnen mod solnedgangen – omgivet af kvalitetsting, der er lavet i hånden af ærlige hvide mennesker, der bare holder. Postmodernisme er noget lort. Samler Blues fordi det er rart at høre andre har det værre end ham.Petanque-peter: han læser både Information og Weekendavisen, drømmer om at bo på Christianshavn eller Østerbro – tegner med lineal og samler franske tegneserier. Klar på lidt jazzfestival, at trutte i et grå kalkun og lidt gestikulerende ekspressionisme. Black Douche: æstetisk præst for douchebags fra Nord, der skammer sig over deres bralrende nyrige stil, de vil have noget mere subtilt, klogt og dybt. Black-douche-præsten rådgiver så om en pseudo-asketisk poetisk minimalisme med masser af teksturer og sløret SM-vibe. Mester i at vælge farver og fonde og skabe pretentiøse lounges/venteværelser mens han hører Niels Frahm, Joy Division eller Max Richter på vinyl.Håndværker eller kriminel? Jobs der overlever AI. Den moderne globaliserede Brian-stil er blevet approprieret af alle fra BFL til VL-gruppemedlemmers børn. Stilen signalerer fare, uden for reglerne, ADHD, vold, stoffer – noget virkeligt midt i alt det tamme teater.Iværksætter, løve, podcast-gæst, lobbyist. Kært barn har mange roller. Har lånt sin au pairs bil, da Teslaen er til salg. Synes Alex er blevet lidt plat, men har ikke tid til selv at stemme. Husk Palantir-aktien stadig stiger. Overvejer et holdingselskab på Filippinerne. Tager stadig på CBS fredagsbar.PROVINS-TURISTEN: leg med looket, der skal nok være en masse indfødte Københavnersnuder – altså dem der ikke er vegetarer – der drømmer om en tur i høet på sådan en ægte ulækker statsstøttet bondegårdsfabrik. Hvis du vil tale politik, så tag mindst 3 zoner væk fra Hovedbanen. Husk madpakke, Københavnernes uspiselige mad koster det hvide ud af øjnene – alternativt kan du flotte dig med en tur i Grøften i Tivoli, men husk en pæn skjorte. Pas på de der flokke af ens mennesker i North Face-hættetrøjer.Tak gud for google maps. Spinatfuglen: altid klar på en reception, altid klar med en anmeldelse, en kogebog eller endnu en nøgleroman med synsninger og tredjehåndserfaringer fra hans kedelige voyeurliv. Kostumet er købt via Vinted. Skriver hvad som helst for en middag, en rejse eller et stykke tøj, må netværke konstant for at holde skindet på næsen i en verden af AI.. Drømmer om en ung muse.Jægeren: HK-Anders vil helt op – Royal Run var kun starten. Golf blev for prollet, slapt netværk med efterlønnere. Nu drømmer om at komme på jagt med Bestseller-klanen og kongen i Skotland, drømmer om at hænge med gamle penge for at banke de nye på plads. Smart alternativ til en dyr båd eller anstrengende padling. PS. han vil gerne have fjernet billedet, han mener døgnboksen er flov, drikker ellers kun Pingus.Gus-mesteren: før rodende han med reality, makup-artisteri eller dealeri – så ændrede Aquaman og ayahuasca hans liv – nu er han terapøjt for en større menighed, når han ikke spiller skovtrance.Therian: Menneskeheden er tydeligvis pilrådden, så hvorfor ikke starte forfra og kontakte ens indre urt-totemdyr? Next level cosplay, smart anti-overvågning, godt til at udvide normalitetsbegrebet og lette presset på psykiatrien.Live accessories: mix dit look op det op med en komplementær eller kontrapunktisk ven.

Heltinden: begærets mål, bagpersonen, dukke-føreren, hjemmestyret. Men hov, klæder mændene sig mere ud for hinanden nu?

Glæd dig til min guide til feminint cosplay….

AI ACTION FIGURES / HITS AND MISSES

The post Kender du typen? GUIDE TIL MASKULINT COSPLAY I KØBENHAVN appeared first on BLAZAR.

POST PUNK KØBENHAVN

BLAZAR — Fri, 27 Oct 2023 08:27:41 +0000

Efter de første bølger af protopunk, hardcore, avantgarde, Oi! og skatepunk gik der goth, hippie-rock, psykobilly og BZ – og desværre også speed og siden heroin – i den i indre København i de tidlige 1980ere.

Glem “De skrigende halse” – her er lidt bevismateriale indsamlet af Thomas Olsen – fotos af Dorte Nordal Madsen, Christine Wanstrup, Filip V. Jensen & Pernille Winton – scannet ind af Jørn Zoega i september 2023. Tak!

Klub BARBUE – dødvandet mellem postpunk & prototechno

Favorit Punk Hits

The post POST PUNK KØBENHAVN appeared first on BLAZAR.

GUIDE: Københavnske Natklubber

BLAZAR — Wed, 15 Sep 2021 08:19:12 +0000

OBS DENNE ARTIKEL ER OVER 7 ÅR GAMMEL

Der er et overflødighedshorn af nye blinkende natklubber, optimerede klassikere og små hemmelige oaser – nogle er drevet af kapitalfonde, andre bemandet af passionerede ejere bag baren, der har overlevet på minimale hjælpepakker… eller helt uden. Der er kamp om især instagrambørnene, fodboldspillerne og raverne nu – så generelt er tricket at komme tidligt og registre sig via NYX eller mail – eller booke bord i god tid hvis det er et af de mere fesne steder du vil frekventere – før du alligevel lander på legendariske Cafe Malmø eller falder i søvn i et badekar på Sanders eller med en pizza ned af maven på en bænk nær Gothersgade.

Nedenfor har jeg talt med klubkongerne – fra de folkelige til de elitære – og klippet din guide til stationære Københavnske klubber (ikke events, undergrunds-one-offs, festivaler og pop-ups) sammen her:

VED SIDEN AF: Københavns eget mini-Berghein er tilbage trods manglende hjælpepakker…der er stadig darkroom og der er udvidet med endnu et nyt darkroom endnu dybere inde på klubben -og nyt barkort med bl.a. naturvin på fad. Musikprofil: Techno, house, trance og måske lidt basmusik – det er ved at være på tide det kommer igen. Jeg gætter på der bliver spillet hurtig lidt trancet acid techno.

Målgruppe: 21-35år Kvinde/Mand/Non-Binær Åbningstider: 00-open end. Dresskode: Så lidt som du er komfortabel med – det bliver varmt!! Bordreservation: Bordreservation bruger vi ikke, da vi ikke har nogle borde, men du kan være heldig at komme ind hvis du kan sweettalke vores door selector. MERE OM VED SIDEN AF HERDorsia – opkaldt efter den restaurant Patrick Bateman kæmper for at få bord på..Frederik Holmsteen guider mig igennem et univers der får mig til at føle mig antik – jeg citerer: Dorsia er indrettet i japansk-skandinaviske minimalistisk stil med værtinder i farverige dragter, der udstråler fart & neon. Konceptet er at have fokus på de generationer, der aldrig har været på natklub før – dem på 18-23 – der skal ud og feste hver weekend. Dorsia vil skabe nogle happenings til den instagram-influencer generation der altid er på udkig efter noget ekstraordinært at filme, poste, og dele – gimmicks og happenings som netop udfylder dette behov – Dorsia er en natklub, hvor det digitale menneske kan booste deres image og selvopfattelse. Lyssystemet skaber nye spændende farvekombinationer, der afspejler de trends vi ser indenfor fashion, design, medie og kunst der fanger den unge influencer-tiktok generation på et splitsekund, og får dem til at tænke; “Det der, må jeg bare filme”. Målgruppen kan også beskrives som gymnasie-elever og universitetsstuderende, influencere, og realityfolk. Musikprofil: Early; Sing-along lounge, urban. Peak; Deep-house, ny-remixet Party. Late; Ny-generation (tiktok, soundcloud) singalong remix, intense EDM. Åbningslyd: Aguella – Sllash & Doppe. (Early) / Sthlm Sunset – Ehrling. (Early) / Kiss Me More (feat. SZA) / Doja Cat, SZA – (Remixet). (Peak) /Levitating (feat. DaBaby) / Dua Lipa, DaBaby – (Remixet). (Peak)/ Friday (feat. Mufasa & Hypeman) – Dopamine Remix / Riton, Nightcrawlers, Mufasa & Hypeman, Dopamine. (Peak) Se Dorsias video her Dresskode: Torsdagen er stilet casual, da den henvender sig til gymnasie-eleverne. Fredag indebærer, at dresscode som minimum er stilet casual/business casual. Lørdag er dresscode business formal. LINK Bordreservation: Lucas Enzo: 42 37 54 94

H9: Vesterbros velbevarede uprætentiøse hemmelighed H9 har formået at holde festen kørende HVER DAG fra kl 17 (!) igennem corona-nedturen, så de har investeret i et ordenligt lydanlæg i et flot nyt rum – H9 After Dark – i forlængelse af byens hyggeligste opvarmede gårdhave. DJ-programmet spænder fra ANGEBOT, Asle, Budda til Dan Rachlin… start tidligt i gårdhaven og varm op til dansen der starter kl. 23.00. Book bord til gårdhaven på 31319999. Læs mere herSLM er en s/m fetishklub for mænd der tænder på læder, gummi, uniformer etc. & holder til i et baghus i en kælder i Lavendelstræde. Check deres fantastiske hjemmeside her

11 – Patrick Peitzsch sat et hold i bedste PSG stil og allieret sig med b.la Alexander Zobel, Nicky Andersen & Richard Aller, der blæser nyt liv i de ny-stylede højoftede lokaler der før hed KB3…drømmeholdet udtaler: Vi vil give folk en excentrisk, storslået oplevelse. Det bliver råt og farligt men samtidig lækkert og mindeværdigt – vi vil skabe en rowdy og vild fri fest. Du behøver ikke være kendt eller rig for at klare dig forbi vores picker, men et smil på læben og et åbent og positivt sind er et must….og så må man da også gerne gøre lidt ud af sig selv, har det nogensinde skadet? “Højt til loftet og ingen i seng før fem!” 11 er vist det første sted hvor man kan bestille bord, danse på det og sprøjte med champagne i Kødbyen – galskaben starter kl. 23. Læs mere her BREMEN kører traditionen tro videre i weekenden mellem 23-04 med mixmester Mathias Mesteño, der spiller ekstremt eklektisk: Rap, soul, House, disco, no wave, brazil, afro og meget mere. Der er hverken flaskeborde, VIP eller entre…det er ren fest. Læs mere herSø aka Søpavillonen – endelig fandt det smukke trylleslot sin rette funktion i København – Simon & Simon har fået blus under spisestedet Babylon – nu også i dagtimerne – og der naturligvis ild i natklubben. Kom tidligt for at undgå kø – eller spis der først…det virker hver gang. Book bord herCulture Box: Tim Andresen skriver: klassiske Culture Box har fået et spritnyt L’Acoustics lydsystem i Red Box og et forbedret Black Box med nedsænket loft og nyt gulv og ny ventilation og AC – plus en ny bar. Der er strammet yderligere op på alt der vedrører vores attitude code for safer space. Boxen kører naturligvis stadig elektronisk musik med et stærkt fokus på dansegulvet – ingen bordkunde tamtam – det udspiller sig 20-08 i åbningsdagene og ellers typisk fra 22-08. Mere info her
Museo: Smukke Dolores – før Sundays – er genfødt som Museo i den nybagte gågade bag Magasin, der er blevet et herligt minefelt af udendørsservering. Vinylmesteren Visti og hans smukke viv Puk fortsætter sekunderet af et nyt hold bestående af Stephen Shine, Jonas Mørkeberg, Remee, Anthon Louis & Sean sekunderet af Morten “dating.dk” Wagner og playboyadvokaten Jackie Phillip. Døren kunne snildt gå hen og blive hektisk så søg om medlemsskab her: www.museoclub.com PS. Visti & Puks labre feinsmækkerbar Gespenst kører heldigvis videre i stueetagen.Never Mind er en afslappet natklub for homoseksuelle uden dresscode, med rygning tilladt og personale, som taler flere sprog tæt på Ørstedsparken – mere info herDANDY: Rene Sliwa: Rekoms perle er et farverigt sammensurium af en sublim cocktail-bar, maximalistisk lounge og natklub – stedet er egnet til pre-dinner drinks, sene timer på dansegulvet fra 22-04 og alt hvad der ligger derimellem. Der er proppet med opboppede damer og byens bedste dørmand har styr på alt. Stilen er 1960’ernes Hollywood, Miami og Cannes – måske kigger Kim Thurmann & Martin Nick forbi – der er ikke dresskode og du kan booke bord på 31737304 eller læse mere HERTYROLIA er tilbage med nye bordshows, endnu mere gennemført tema ogl lyden af mainstream ungdomsmusik krydret med de bedste hits fra Alperne, f.eks Lu lu lu Lukas Podolski, Hey baby, Sex on fire & Fugle. Målgruppen er 18-23. RESERVER HER ARCH har skiftet stil og pumper med dyre bookings a la Guy Gerber og Seth Troxler…det tyder på at ARCH har fyret bongotrommerne og saxofonen og skiftet profil og promotere – de er røget til Museo – fortsættelse følger…info her

Derudover gætter vi på følgende klubber kommer i spil igen: spillestedet Rust, Lola Club, diverse Joelene, rå Bakken, Cafe Victors nabo Lusso, Sigurdsgade, Hotel Cecil, Chateau motel, Bølgen, Kaj, Bolchefabrikken, Bestyrelse Nord, Singles – Level er stadig under ombygning og Rumours åbner måske under det legendariske navn diskotek IN….og Pangea – den gamle skovskiderskole – er pt. lukket som natklub – nordsjælland søger til indre by.

Vi under os over manglen på faste klubber med super populære genrer som rock, reggae, country, indie, Grime og den forkætrede forstadstrance – og noget for det grå guld over 40…? Mangler dit sted i denne guide? Mail os her tak

FILM: ØJET I NATTEN + fraklip – se her nu!

The post GUIDE: Københavnske Natklubber appeared first on BLAZAR.

Guide: legepladser i København

BLAZAR — Thu, 06 May 2021 17:52:52 +0000

Hvor er de bedste scener til at flashe din statusdværg offentligt? Som supplement til legeaftaler, museer og shopping kan legepladser være handy. Problemet er bare legepladser ofte er det en snasket ørken-oplevelse med en kattebakke af en sandkasse, en livsfarlig rusten ruchebane og et klatrestativ med splinter til de små lyserøde fingre med hård asfalt under – ikke en eventyrlig plads for nye sociale akser.

Kommunen burde måske investere lidt mere i ungdommen her…det kunne være man kunne spare noget psykolog og fængsel i den anden ende, tør slet ikke tænke på hvor få muligheder der er for teenagere ud over sport og bænke med breezers i pre-diskoteks-alderen…men det er en anden sørgelig historie.

Under nedlukning havde jeg en rutine med min datter – tour de playground. Vi tastede blot legeplads i maps og cyklede så den sjoveste vej mod den nærmeste ukendte og fortsatte så efter endt test. Derfor kan jeg i mit nærområde anbefale disse steder:

Østerbro: ja, forældrene er irriterende korrekte, frelste og økologiske, men fælledparken er et slaraffenland af legemiljøer fra den ikoniske tårnlegeplads – med kaffe og ok wc – til en skatebane selv Rune Glifberg træner på. Hvis i keder jer på en legeplads så bare gå et par hundrede meter videre rundt langs kanten af parken, så kommer der noget andet. Check online om der er vand på vandlegepladsen – men husk badesko – fodsvamp er en hobby intet barn fortjener. Tag løbehjul eller cykel med og træn færdsel på trafiklegepladsen og gå ned i Århusgade og hæng ud i den lange kø til Juno mens dit barn fiser rundt på piratlegepladsen overfor, og prøv så legepladsen ved skolen på Strandboulevarden. Hvis i er på cykel så tag elevatoren op på Konditaget Lüders i Nordhavn – fedt udsigt – eller hop i havnen. Det er det rene Islands brygge derude – komplet med boombox-børn når solen danser. Hvis det begynder at regne er der Remiselegepladsen ved Trianglen.

Indre by: legepladserne er sparsomme, men i kan drøne igennem det Kongelige biblioteks have ned til Blox- især den indendørs legeplads er ok, der er byens længste ruchebane – jeg blev dårlig – og en ok restaurant med god sol og udsigt over havnen. Turen kan kombineres med turistbåde eller havnebus – f.eks til skatebanerne på Reffen eller via bryggen til den enorme bondegårdslegeplads i Remiseparken på Amager. Alternativt er et mix af Kongens og Botanisk have – komplet med regnvejrsvenligt sommerfuglehus og palmehus og tilstødende SMK og Geologisk museum og filmhus. Begge steder har enorme karper man kan fodre – selvom det er forbudt. Jeg kan desværre ikke finde skildpadderne mere. Check Æggelegepladsen i Kongens også. Vesterbro/2000F: Papegøjelegepladsen er svært opreklameret – det er et sted hvor jyske tilflyttere netværker iført shit-de jour “afslappet” kluns – der er flere voksne end børn. Dog er Siciliansk is – byens bedste – tæt på, hvis man orker køen. Så videre til Frederiksberg have, der har en lige så proppet nyrenoveret legeplads, dog med mere kontor-agtige forældre. Det er sjovere at lege gemmeleg i Haveselskabets have og drille påfuglene, det er lige til venstre for hovedindgangen – eller checke når hejremanden fodrer fugle med flæskesteg. Check også Langelands Plads, der er pjaskebassin i sæsonen og wc’er med forvrænget anti-junkie klassisk, en ramen-spisestedog en p-kælder. Danasvej og skolen overfor legepladsen kan også lidt. Eller kør i Valbyparken. Nørrebro har en mystisk Memphis-inspireret ting med hjemløse i Stengade og en svævebane i Wesselsgade og på naturlegepladsen i Møllegade – hvor man også kan rage på dyr – check åbningstiderne online. Ellers er der en ok egernbestand i kan jage på Assistens på vej ud til flyvelejepladsen ved Stefansgade. Kør så videre af den grønne stig mod den røde plads, globaliseringens glade ansigt, der rummer en masse historier fra hele verden og skatepark, boksering og gynger – alternativt tril ud i pipkvarteret – på Rørsangervej ligger der også en helt ok legeplads. PS husk at holde telefonen i lommen når du er på legeplads.

TEMA: KØBENHAVN

The post Guide: legepladser i København appeared first on BLAZAR.

TEMA: KØBENHAVN

BLAZAR — Wed, 11 Sep 2019 19:00:26 +0000

Selvom min fødeby er ved at blive solgt til kapitalfonde og den laveste fællesnævner regerer, elsker jeg den stadig – her er mine bedste artikler om den:

MIN INDRE BY – FØR & NU

PODCAST: KØBENHAVNS KLUBHISTORIE

VI ELSKER KØBENHAVN K

Vammens guide to Wonderful Copenhagen

HURRA FOR DEN NYE TOURIST-METRO RING

HVORFOR GÅR KØBENHAVNERNE ALTID I SORT?

Ghettoer, symbolpolitik & angst – burkaer og bander – er du klar til borgerkrig?

Fordommenes Danmarkskort

DET ER VORES BY – Jonas Hvid Søndergaard

The post TEMA: KØBENHAVN appeared first on BLAZAR.

HURRA FOR DEN NYE TOURIST-METRO RING

BLAZAR — Tue, 22 Oct 2019 10:13:56 +0000

Min test-jomfru-odysse starter på Rådhuspladsen for at købe tshirts og chille i Hard Rock Café – og få signeret en bog af en eller anden der hænger sine afdøde far ud i Politikens boghandel. Det slår mig Rådhuspladsen ikke er et sted man kan være, men blot passerer – en blodåre i byen. Måske skulle man banke en masse grønt op så pladsen afskærmes mod trafikkrigen på H.C. Andersens boulevard – ellers grav trafikken ned, og lad den onde ende af resterne af red light fra Vesterbro give tamme Tivoli lidt ægte fare og kant – jeg orker ikke plagende børn og forpinte fædre med fortyndede fadbamser, eller flyvende gylp fra karrusellerne.

Videre til fiiine Gammel Strand, der desværre er ved at blive overtaget af generiske brand stores hvor man taler mandarin, der umuligt kan løbe rundt, men blot er reklame-installationer. Kunstforeningen trænger også til et pift, og folketingets paranoia-kugler skal slappe af…og du betalte igen. Kongens Nytorv leverer mere af samme skuffe, dog med det kongelige teater, der burde køres af nationalmuseet eller udgives på dvd og lukkes de dage dronningen ikke magter at vinke til turisterne derinde. Lad sølvhjelmene betale selv.

Hurtigt videre til Marmorkirken, der ligger midt i mit barndoms kvarter, der hvor diskrete mennesker både har penge og reol modsat i oppe nordpå. Marmorkirken ligner en miniature udgave af alt muligt andet i rom, men man kan af og til komme op i tårnet via skumle gange og stå på nogle skrå brædder og beundre at Mærsk har lagt Operahuset med Olafurs Christiania-logo i julepynt helt analt symetrisk overfor Amalienborg, der iøvrigt oprindeligt var ejet af købmænd. Det er her du skal af hvis du skal på de helt dyre gallerier eller spise tungt uden for meget pis på f.eks Salon.

Videre til Østerport, hvor man er ved at lægge en øjebæ fra Stjernekrigen, der skal tage pusten fra hele området. Besøg kunst-nisserne på Grønningen eller FET på Kastellet og drøn videre til Trianglen – fatter ikke man ikke har lagt en station ved Riget – men på fine Østerbro der har nogle af byens bedste specialbutikker, økologiske legepladser, frimurerloger og crackhuse. Tilsæt dertil en masse perfekte børnefamilier, privatskoler og et overflødighedshorn af legepladser og en fællespark – og der er federe end i ensomme pikmåler-Hellerup. Trods det kulturradikale PH-navn magtede jeg ikke at gå op på overfladen på Poul Henningsens Plads eller Vibenhus runddel – thi ydre Østerbro er meget meget kedeligt selvom Irma låser bøfferne inde – der dufter ikke engang af lakrids mere – men det er netop disse ørkner der måske kan få et positivt kvartersløft via metro-turist-ringen.. Måske kan et funky gentrificerings-kapitalfond-rebranding-bureau komme ydre Østerbro til undsætning med noget fed storytelling tak?

Skjolds Plads rykker mere, hvis man vil lægge blomster ved den gamle rockerborg eller leje et meget stort filmkamera eller lave noget fed funky reality – kvarteret er et kreativt klondike og både Carl Emil & Mike Sheridan residerer der.

Nørrebro Station kobler sig på en underlig defekt s-togslinie, og der er altid enkelte sko, brugte stegepander, VHS og sjældne opladere på det hyperglobaliserede loppemarked – og byens billigste told & skattefrie slik – og mulighed for at se vaskeægte autonome, ortodokse muslimer & bander i fredelig sameksistens. Det er så real jeg tager derud bare for at kysse asfalten når livet bliver for reguleret. Der er ægte kaotisk Berlinerstemning, det er et mekka for vintage-DKP-plakater, meget særlig kaffe, Afghanske købmænd, toptunede spillemiljøer – i smuk kontrast til international investerings-kunst fra Wallner og Nils Stærk, gear-gokkeri hos Cyberfarm og Goeker og fede job/misbrugs-centre.

Nørrebros Runddel stationen er elegant kombineret med Assistens Kirkegård, tag turisterne ud og vis hvordan man nøgensolbader på Søren Kirkegårds grav og fodr egern med peanuts. Undgå for alt i verden jyske Jægersborggade og hashen og kuglerne i Nørrebroparken.

Videre til Nuuks Plads (på hjørnet af Jagtvej og Rantzausgade) – endnu et ikke-sted, der får et løft nær den grønne linie. Nuuks Plads er dårligt navngivet – alle forveksler den med Christianshavns torv, og navnet stinker af vores nationale skyldkompleks overfor vores smadrede koloni.

I Aksel Møllers Have åben sig en anden verden renset for subkultur eller post-hipstere, mellem et meget grimt fortrængt øvelokale/beboerhus kaldet Metronomen inspireret af mælkekartonhusene på Kalvebod Brygge – og en kummerlig legeplads og et spænende homo-cruising epicenter i svømmehallen, der huser byens bedste vandruchebane med discolys i røret. Lad være at støtte Cafe Den Blå Hund hvis de stadig betaler beskyttelsespenge til Gnags for navnet. Bemærk at Frederiksberg har de fineste stationer – komplet med signatur metal-kalot over rulletrappen helt op til gaden – da gennemsnitsalderen her er 5 år højere end ved de andre stationer. Frederiksberg station har omstigning til den klassiske smarte lufthavnsmetro, en kæmpe CBS med alvorlige nykonservative børnevoksne, cykelkaos og en utopisk og luftigt mini-mall hvor alle er lige i deres ens Rains parkaer.

Frederiksberg Allé stationen kan risikere at ødelægge den fredelige næsten Parisiske boulevard og de herlige traditionelle spisesteder, vi ellers har haft for os selv. Hvor skal skuespillere nu tænke på hvem de er mellem rollerne? Godt Josty stadig ikke er nær offentlig transport, der er både egern og påfugle. Klip til Enghave Plads, hvor jeg puster ud på en unavngiven iscenesat snusket kaffe-fetishist-cafe indtil de BÅDE spiller den nye Hempler/CV jam (er den ironisk?) OG Anne Dorthe fra Tøsedrengene kommer ind af døren iført Lotte Freddies gamle pink pels – hjælp! Der er heldigvis meget andet god kaffe o kvarteret, faktisk er det ren tam gourmetsexuel Østerbro-stil på pladsen efter bumserne er blevet skudt eller rettere skyder sig selv nede på mændenens hjem. Man kan ikke engang få risfrutti eller Cocio mere. Jeg var så på en elendig hyped legeplads med en papegøje fyldt med platte/pladesamlere fra Jylland med print på, og så over og få en lillebitte melon/lakrids/granatæble-sorbet i Skydebanegade, efterfuldt af en anretning med meget kokusramt veganer-is på NiceCream – jeg har givet mig selv karantæne nu. Tilbage på Hovedbanen og det “udendørs apotek”, hvor noget af det knas landets 1.2 millioner smertepatienter redistribueres k….jeg blev ikke rullet idag. Jeg overvejer en rundtur mere – det er ligesom de der “hop on – hop off” dobbeltdækkerbusser til de blegøjede risgnaskere, eller en spritbilist i en rundkørsel. Der er bliver nu bygget på en linie mod semi-mondæne Norhavn og mindre mondæne Sydhavn, så de sidste billige lejelejligheder i byen kan blive tømt og alt blive det samme. Hurra for metroens nye rødglødende tourist-ring!

Jeg elsker metroen, de ens grå stationer og førerløse puttenuttede tog er det perfekte tidsbillede – og det virker. Nu har man så lavet en for mig meget touristisk CITYRING, hvor nogle suits igen har været imponeret af Londons gentrificering – 2 millioner turister om dagen kaster penge af sig – (og smadrer byens oprindelige liv) – dette er tydeligvis den vej man vil med metroen. Nevermind, nu er byggerodet endelig væk, den Italienske mafia er skredet, og de har endda formået – næsten – at individualisere stationerne så man nu kan se hvor man er. Det betyder ikke så meget, da vi kører i ring, sov trygt. Der er sågar kommet enkelsæder for os der ikke kan lide at sidde lårene af hinanden -r eller sidde overfor fremmede. En kæmpe brøler er desværre at der ingen mobildækning er, hvilket afføder fucking samtaler mellem folk!!! Stop det nu, jeg vil ikke vide hvad du tænker højt, jeg vil hellere gætte på du hører den nye med Piksutter i ørebøfferne. De er bare nød til at få det net fixet nu! En anden anke er det er stort set umuligt at købe billetter, det hele er baseret på rejsekort så vi kan datamines – men hvad med de hjemløse der kun har kontanter? Bummer eller bevist valg? Prøvede at sove på bænkene, virker heller ikke – ses dernede når det regner – cykler er stadig federe generelt. Sidste store plus er den fremsynede dobbeltrolle som atombunker….vi kan alligevel ikke allesamen være i p-husene. GOD TUR:

The post HURRA FOR DEN NYE TOURIST-METRO RING appeared first on BLAZAR.

GUIDE: KØBENHAVNS BEDSTE PIZZA?

BLAZAR — Thu, 14 May 2020 11:58:20 +0000

Fuck de gourmetsexuelle snobber: verdens universelt mest populære spise er pizza…og København er mineret med pizzarias der bringer ud – via listen her kan du undgå at investere i en skinketærte med revet mule bagt af mystiske fyre i Juventustrøjer under afspilning af Zucchero Fornaciari – her der de bedste:

Pizzicato, F

Hvis du mener der er andre værdige kandidater til denne sikkert kontroversielle liste så skriv her…

OBS nedenstående billeder er IKKE fra ovenstående liste:

GUIDE: Vegetarmad i København

The post GUIDE: KØBENHAVNS BEDSTE PIZZA? appeared first on BLAZAR.

københavn Archives - BLAZAR

Den ultimative gadedreng: Sanger-Søren er død

GUIDE TIL COSPLAY I KØBENHAVN PART 2

GUIDE: hvem er du?

Kender du typen? GUIDE TIL MASKULINT COSPLAY I KØBENHAVN

POST PUNK KØBENHAVN

GUIDE: Københavnske Natklubber

Guide: legepladser i København

TEMA: KØBENHAVN

HURRA FOR DEN NYE TOURIST-METRO RING

GUIDE: KØBENHAVNS BEDSTE PIZZA?

Martelli, Ø

Cavallino, Ø

Il Gusto Giusto, Ø

Fiordilatte, Ø

Forno a Legna, F

Pizzicato, F

Dal Forno, V/F

Pizzeria MaMeMi, V

Itzi Pitzi, V

Mother, V

Leos, V

Ych, V

Behov, NV/V

Ristorante Il Grappolo Blu, K

La Fiorita, K

Lagano, K

Fiat, K

Le Quattro Stagioni Uno, K

De Gallo, Brøndshøj

Hvis du mener der er andre værdige kandidater til denne sikkert kontroversielle liste så skriv her…