Irmas død er dråben, der endelig får middelklassen op af sofaen – endelig erkender de, at de er en truet race – deres rolle mellem slave og hersker er ved at være historie, så hele nettet signalerer, at Irmas død rør dem dybt – luxury signaling.

IRMA PROTEST TØJ HER

Irma-krisen er også nostalgi efter en indpakning, efter luxus-forbrug som en symbolsk lappeløsning i en forvitrende virkelighed.Men måske er det bare ikke så vigtigt at have “god smag” – nu toppen og bunden tydeligvis er ligeglade med den slags symbolske livsstilskrige og kvalitet generelt?

Men måske vil middelklassen samles under Irma neon-hønen ved søerne og rasle højt med biscottierne i deres Tal R-kunstdåser, måske begynder de at blokere indgangen til Coop-butikker med Årstiderne-kasser fyldt med gamle ulæste aviser. Eller måske hælder de økologisk pesto i pengeautomaterne og brænder bankerne ned?

Måske skriver nogen netkrigere om, at en stor del af de danske supermarkeder gemmer deres overskud i skattely og/eller investerer i våben eller skurkestaters aktier. Noget må ske, men helst online. IRMA PROTEST MERC HER

Tanken om, at vi snart står i gaskammerkøen i Netto med masserne, vi har så travlt med at være solidariske med online, men undgår privat, er angstfremkaldende. 

Vi mister Irmas utopi om ro, kvalitet og orden og bliver degraderet til afsoning i discountbutikkernes beskidte rum med papkasser, larm, rod, og trange gange, hvor vi risikerer at gnubbe skuldre med underklassens fortrængte fugleskræmsler. IRMA PROTEST MERC HERFor nogen regnedrenge har fundet ud af, at den marginaliserede middelklassens kvalitetsreservat er ikke lukrativt nok mere, så det stolte brand er røget under bussen. Suits kan bedre lide funky mundrette navne som f.eks. Coop365Discount. Hvordan bruger man navnet i en samtale? “Jeg smutter lige i 365.” Nej. 

IRMA PROTEST MERC HER

Måske er det bare ren Darwin, præcis som da Irma var med til at dræbe den lokale slagter, bager, grønthandler, og majerist i 1970’erne, eller som Chat-GPT nu dræber tekstforfatterne.  Måske er det bare et forvarsel om, at alt samles i toppen af pyramiden, og vi bare er smørrelse. IRMA TØJ HER

Flashback: da jeg var barn, var Irma et tempel af italiensk og fransk inspiration under ledelse af Børge Olsen, en opfindsom købmand, der solgte Mao-uniformer, kinasko, tatar og grønlandske isterninger samlet under et klart Albert Mertz-blåt design. IRMA PROTEST MERC HER

Irma legitimerede sig også via samtidskunst og opfordrede til genbrug af kunst-bæreposer – og Arnoldi startede kunst-kage-dåse-serien – der på lige fod med frimærker og Tivoliplakater er blevet de objekter, der signalerer en kunstner er færdig som avantgarde – det lukrative dødskys. Husk at opkøb de sidste Vibskov sutsko og muleposer – scor kassen ved at sælge dem på trendsales senere. 

SKRIV UNDER MOD IRMAS LUKNING HER

Engang var Irma nærmest en mentalitet, en kult – folk i Lodenfrakker der læste store aviser browsede rundt efter den daglige bællevin uden skyld og skam – man nød det diskrete priviligerede gode liv, der lakker mod enden nu.

Men vi skal stadig spise, så hvor ender vi? Måske er vi allerede downsized i discounthelvede, måske ender vi i Meny, kokkenes torvehaller eller den udvidede kiosk under Magasin, Mad og Vin? IRMA PROTEST MERC HER

Måske ender det med vi får Polske slaver til at bringe os de pinlige varer via nemli.com? Eller måske kommer Amazon med snart nogle drone-bude? Volt? Måske vil der ske en opblomstring af retro-specialbutikker – nå nej dem dræbte corona – se bare alle de ledige lejemål. 

Måske er det der med at løfte sit lorteliv med smagsprøver af krummerne fra de rigtig riges bord bare ikke en effektiv livsstrategi i længden. IRMA PROTEST MERC HER

Jeg ville personligt have det fint med at danskerne stoppede med at tale om mad de næste fem år – og måske begyndte at adressere den svindende virkelighed omkring dem – hellere det end at diskutere Pingus årgange og nuancer af ost. Da jeg var lille talte man om psykologi, politik, kultur og mad omkring bordet.  Nu sovser vi rundt i identiets-skabende fødevare-sludr, Netflix browser-historik og boliglåns tips.

Efter Irma lukker, må de overlevende radikale mødes i… hmmm… Lagkagehuset? Hvor kan man få hindbærtærten og det blåstribet toiletpapir? De rigtigt rige er ligeglade, de spiser bare ude som de plejer. IRMA PROTEST MERC HER

IRMA gate har endnu engang bekræftet  tre ting: 

A/ Store koncerner er mere interesserede i at levere profit til sine aktionærer end at levere kvalitet og tænke holistisk. 

B/ Vi er mere interessede i indpakning og branding – og hvad den fortæller omverdenen og os selv om os selv – end hvad der er indeni pakken.

C/ Folk er afhængige af snedige marketing-drømme og design – reel var store dele af Irma fyldt med det samme bras som alle andre steder – bare pakket ind i det ikoniske design – vi blev bare lokket med storytelling og fyrtårnsprodukter., de eneste ting vi endte med at købe i Irma, resten blev købt hos discount-naboen der trak mere efter krisen intensiveredes – derfor gik Irma ned. IRMA PROTEST MERC HER IRMA TØJ HER

FUCK FATTIGDOMSFØLELSEN I MIDDELKLASSEN

The post IRMA RIP appeared first on BLAZAR.

DEBAT: Hvorfor er der meget dårligere velfærd/service – i forhold til dengang i 80erne – hvor samfundet var fattigt? Samlet set er der mange flere penge ude i samfundet nu. Regnestykket hænger vist ikke sammen?

DISCLAIMER: Jeg hader nostalgi. Jeg repræsenterer ikke noget politisk parti, jeg er skeptisk overfor alle politikere – og mener generelt vi skal stemme på mennesker fordi de har gjort noget – ikke fordi de lover os noget før valget. “Stem med dine penge, dine handlinger og dine ord – hver dag:”

FLASHBACK: Jeg var så uheldig at opleve fattigfirserne – hvor Danmark fik dikteret kartoffelkur af Konservative Poul Schlüter, der var 400.000 arbejdsløse og mange flere pensionister der rent faktisk kunne overleve på deres ydelser uden at sælge stoffer eller samle flasker. Forsvaret fik alt det de pegede på, fregatter, ubåde, missiler og masser af F16 fly – for det var kun et spørgsmål om tid før russerne og polakkerne stormede Køge bugt. 

Dengang drev store dele af befolkningen rundt på livslang A-kasse og fik boliger igennem kommunens kontor i Stormgade indenfor et år – i Nansensgade! 

Der var ikke renter på S.U. lånene – og man kunne flanere som evighedsstuderende og pendle imellem studier i f.eks Semiotik og Tibetansk til man døde.

Arbejderklassens børn kunne få lange uddannelser og succes. Folk drak bajeren og bollede på tværs af klasserne. Der var ingen hjemløse (udover tosser der insisterede) og de psykisk syge fik en hospitals-seng, ikke en uledsaget tur i Fields med et par våben.

Til gengæld virkede folk (i min priviligerede boble, bevares) ikke så rige dengang i deres dunjakker og parkacoats – dengang så man ikke 16 årige smurt ind  Prada Luna Rossa eller Moncler hættetrøjer til 10.000 med telefoner til 12.000 på cykler til 15.000. Jeg ved ikke hvad de unges ure koster…

IDAG virker det som om har alle har mindre – men dyrere – lejligheder med dårligere beliggenhed end dengang. Vi arbejder i døgndrift med elektriske ting – eller er blevet meget rige og dermed paranoide. De fattige er døde eller eksporteret i skjul i provinsen – ja selv middelklassen er presset – se bare Irma lukker! 

Skattetrykket er højere end nogensinde, selvom der er færre arbejdsløse og flere ældre – og der er meget dårligere service fra det offentlige, der nærmest kører på dampende fra et nødblus – salget i sygeforsikringer og service på privathospitaler er eksploderet. 

Underligt nok har der aldrig været så mange offentligt ansatte som nu – heller ikke i plejesektoren – men de fleste af dem er desværre djøfere eller projekt-akademikere, der laver strategier, grafik, tik-tok-kontoer og fylder kommunernes hjemmesider med facebook-links.

Jeg er ikke økonom, det her er mine subjektive betragtninger, men hvad fanden sker der? Jeg er med på vi ikke skal bo i DDR og privatisering kan være godt – men hvad med resultaterne omkring os? 

Og nu vil politkerne bruge enorme summer på mere forsvar – på trods at russernes militær dagligt beviser de er totalt inkompetente og har rustent museumsværdigt udstyr? Plus vi nu -takket være Putins idioti – har to ekstra kraftige stødpuder mod øst – Sverige og Finland er heldigvis kommet med i Nato. Jeg vil påstå Nato er stærkere og Rusland er svagere end før, så hvad skal vi opruste for? Beskyttelsespenge til den amerikanske (atom) våben-industri? Forsvaret vil have krydsermissiler nu – der kan flyve 2500 km ind i rusland og er lavet til kernevåben…hidsigt.

Bevares vi skal nok til at opruste mere – mod cyberangreb og russisk økonomisk kriminalitet. 

Vi vælger at få børn – det er åbenbart højstatus – men knokler ofte så meget vi snerrer af dem – så børnene oplever de er en belastning, og må knytte deres vigtige første relationer til flygtende institutions-personale, der er så stressede de mest drømmer om en smøg og en kop kaffe mere. 

Cirkuset fortsætter i skolerne, der er totalt underbemandede. Hjemme sidder forældrene med næsen i skærmen og lille købes med et skud sukker og en skærm. ADHD kommer ikke fra himlen. 

Jeg tror det er billigere at investere i vores børn fra starten end vi skal lappe dem sammen senere med psykiatri og fængsler. Alligevel fucker vi børnene – hvad med f.eks at undersøge for fødselspsykose automatisk?

Jeg bor ikke i udkantsdanmark eller gider google for at finde skrækeksempler – så her er et par konkrete sager fra nærmiljøet: en kreativ ven drikker, er fejldiagnostiseret som skizofren – er reelt bare fuld og bipolar. Vælter ind og ud af den lukkede, men da der ikke er en fornuftig strategi for mennesker der både er misbrugere og psykisk syge – virker det ikke. Nu er han på Digevej – hvor han køber kokain og prøver at drikke håndsprit. 

En vens barn bliver mobbet. Lærerne må ikke udtale sig, er langsomme til at indkalde til møder. Da mødet endelig sker, finder alle ud af problemerne udspringer fra et enkelt barn – men skolen har svært ved at flytte ballademageren. Der er allerede 7 børn der har flyttet skole på det tidspunkt – der er gået 2 år.

Senere skal poderne igennem en uddanelse på rekordtid mens de er nød til at knokle på Cafe. Den der med der er gode uddannelser til alle er vist historie – der er uddannelser til alle med forældrekøbslejligheder nær universiteterne og jobs bagefter til de smukke med netværk. 

Men måske er alt det her tegn på den samme sygdom: kortsigtet grådighed og overdreven privatiseringslyst – måske var New public management ikke så effektivt –  til andet end at samle pengenede i toppen af pyramiden, hvor det de så desværre ikke siver ned til os andre. Politikerne sætter smarte plastre på problemerne, der først virker (måske) efter deres periode – for chefer og politikere idag danser en evig stoledans. Måske skal vi til at måle lidt mere på livskvalitet og lidt mindre på vækst. Det er vist tid til nye boller på suppen.

The post HVOR BLEV VORES PENGE AF? appeared first on BLAZAR.