festival Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/festival/ A TRUE COPENHAGEN MAGAZINE Tue, 07 Jul 2026 06:09:01 +0000 en-GB hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.4 https://i0.wp.com/blazar.dk/wp-content/uploads/2017/12/image.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 festival Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/festival/ 32 32 137309283 DEN ULTIMATIVE FESTIVAL GUIDE! https://blazar.dk/festivalguide/ Mon, 06 Jul 2026 13:26:14 +0000 https://blazar.dk/?p=20844 Festivaller er smarte – da ingen har tid til at gå på natklubber eller ferniseringer mere, kan man få et færdigt formateret fællesskab i en nem pakke – vælg en popkultur-flavor der passer til din sociale aspiration –  og position på spektret  – og perform tabte fællesskaber – og dyrk kuraterede kontroltab i en nem […]

The post DEN ULTIMATIVE FESTIVAL GUIDE! appeared first on BLAZAR.

]]>

Festivaller er smarte – da ingen har tid til at gå på natklubber eller ferniseringer mere, kan man få et færdigt formateret fællesskab i en nem pakke – vælg en popkultur-flavor der passer til din sociale aspiration –  og position på spektret  – og perform tabte fællesskaber – og dyrk kuraterede kontroltab i en nem boullionterning…for at kompensere for at skammen ved at sidde med Apple-tamagochien resten af året – her er en nem oversigt – komplet med årshjul – med de klassiske sociale slagmarker: 

Bas Under Buen Mere UK/Jamaica end Distortion, færre uppers, mindre mediekneppet og mere røg og dermed lavere tempo, mere bas. Dystopisk DDR-beton, teenagere i Jagtvej 69 T-shirts, ægte glæde og en subkultur ingen rigtig laver penge på i Danmark…endnu. 

Bloom Videnskab og natur for nysgerrige matematiske typer, der gerne vil være klogere – eller flashe de er det – uden at blive beskidte. Børn og asbergers på kringlede dates. 

BornHack Hacker-lejrskole som teknologisk kloster: telte, kode, kabler, open source og asketisk frihed uden PR-bureau. Høj han-procent, risiko for skovtrance-udslip.

KUNSTQUIZ/2025/TIDSÅNDSRAPPORT

Chart/Enter Art Fair Perfekt, hvis du vil flashe dine bløde værdier – og diskret demonstrere, at du har råd til de finere ting i livet – men da alt er prøvet på kunstscenen for 50 år siden og alt forventes af de forkælede, udebliver orgiet totalt. Tænk “visuelle møbler med investeringspotentiale og signalværdi” – ikke hjerteknipsere. Chart er mere institutionel og københavnsk, Enter er mere bling og nordlig. 

Copenhagen Fashion Week / CFW Stil som arbejdsdisciplin. Vigtige sko og fake grøn samvittighed, fastalavn for voksne. Et ekskluderende hækkeløb, hvor du aldrig er tynd, ung eller rig nok. Peaker potentielt hvis du scorer en indkøber fra en provinsbutik eller en nordmand M/K eller tage lortesnavs med en influencer.

Copenhagen Jazz Festival Synkront med Rosseren kommer de grå pantere med pagehår frem i indre by for at hylde pæne børn fra hjem med klaver fra hele verden, der simulerer forskellige afroamerikanske perioder af musik og misbrug. Nok den eneste festival uden retro-rock, playback pop og dj-gøgl. Check især jams omkring midnat, hvor alle har et horn med.

Copenhagen Pride Meget hedonistisk på en lidt regnbueklaphat- og glidecreme-agtig måde, men også nostalgi efter frigørelse som folkefest med sponsorer og konfetti – der fejres historiske sejre. Måske burde de også holde det i Randers eller Moskva – hvor praden stadig kan mærkes ægte og gøre en forskel?

COPENHELL – mig og metal

Copenhell Metal er punk lavet til wrestling, store armbevægelser, men kun koreograferet, simuleret fare. Nu: performativ pilgrimsfærd og corporate overlevelseskursus? Øl, ild og formateret larm – uniform, troskab, etikette og en overraskende asketisk orden under kranierne. Stadig mange rollespillere, vinyltosser og mennesker der kun kommer frem fra mandehullerne et par gange årligt. Er ved at blive infiltreret af ældre spadehungrende X-Roskilde-fans og fodboldpiger. 

CPH:DOX Verdenssmerte med totebag. Dokumentarfilm som moralsk selvforbedring, urban alvor og adgang til at føle noget rigtigt og ægte på passende afstand i en biograf – med naturvin bagefter. Genialt det år efter år kan lade sig gøre at fylde de remake-hærgede biografer med film der ofte mener og betyder noget.

UGENS MUST: DISTORTION — KØBENHAVNS INTERNATIONALE BYFEST!

Distortion Altid skønt at se byens potentiale og krop uden overjeg – et par dage hvor gaderne ikke bare er transport, men disco. Bas, brands, ungdom og nostalgi efter københavnsk kaos som officiel begivenhed. Bevist nusset look, reelt en smurt maskine med perfekt rengøring. Gadefesterne er stadig herligt anarkistiske – der kan man risikere at møde venner, der faktisk laver en udviddet privatfest – uden at tjene penge eller bygge brands på Insta. Distortion Ø er mere blevet en stramt koreograferet boilerroom-march klar til at blive opkøbt af Live Nation.

Festegnen Forstads-hedonisme og ægte ghetto, ikke bare distressed forældrekøb. Mindre kulturel kapital, mere krop, brændt Brøndby-Brian møder Betinna – helt uden ironi. Prøv det mens det stadig er ægte på den helt forlorne 90er måde. Tessa og Suspekt er vist allerede videre…lad være at tage FCK-merch på.

FOLKEMØDE: FUTURE FLASHBACKS

Folkemødet Backstage Perfomativt demokrati om dagen, studehandler om natten. Coke, utroskab, gamle kønsroller og aftaler uden referat, Lobbymarked på Djøfstortion. De kalder sig kommunikatører, men er reelt reklamefolk i Jesper Buchs tøj.

Folkemødet officielt Grundtvig med navnesticker. Paneler, civilsamfund, hørskjorter, rosé og troen på, at den gode samtale stadig eksisterer og kan heale alt. Et orgie af velmenende mennesker og politi – og en isoleret magtelite der simulerer åbenhed for selfies, før de skal spise på Nordland eller på en lobbyists båd. Ville være sjovt at se, hvordan det ville gå, hvis man holdt det i Tingbjerg. Et must for folk med uniformsfetish – hver tredje person til festivalen arbejder med sikkerhed.

Golden Days Kulturarv som dannet melankoli. Historien pakket ind i foredrag, pæne lokaler og følelsen af, at fortiden havde bedre typografi. Nationalromantik uden racisme, dannet nostalgi uden livline til samtiden. 

Gravity Strand-arena-“rave” for folk, der vil have klassedelt rave som showformat med lasers, skabstrance, blød techno, afrobeat-lounge, VIP-områder, The Keys-område og masser af insta. Det nye Sensation White?

Grøn Koncert Et skamløst monument over DR og lokalradioernes monokulturelle dominans:  hits, fadøl, solskoldning og kollektiv pophukommelse. Folkelig hedonisme uden unødvendig ironi. Det er helt ok at skråle med. It ainy broke so why fix it?

Heartland Koreograferede tandløse samtaler udenfor Bestsellers Slot, vin og blød beige luksus. En festival for dem, der gerne vil være dannede frie, men helst med program, parkering og god kaffe. Scor en nyskilt gymnasielærer fra provinsen til slowdating der drømmer om en coldplay-ske til en talk, hvor en P1-vært blæser Gyldendals nye tandløse håb, mens de bytter aura og målgrupper. 

Kulturnatten Kommunal magi efter lukketid. Børn, cykelhjelme, åbne institutioner og følelsen af, at byen stadig tilhører borgere med stålgråt pandehår og meget store badges. 

Musik i Lejet – paradis i Vejby

Musik i Lejet Alle er ens klædt og i kontrol – men dem med forældre med de gode gener og de bedste sommerhuse vinder. Bemærk, at man har købt gen x brokkerøvende med et område med Montmartre sølvbryllupsfunk og fri bar.

NorthSide Nostalgisk, men mindre end Grøn Koncert — og mindre hedonistisk. Bæredygtig voksenfestival som kontrolleret selvrealisering med økoøl for århusianere – fedt hvis man vil mærke et ekko af hvad der skete for 10 år siden. Sikkert pisse hyggeligt.

Reptilmesse Krybdyr, terrarier, foderinsekter og mænd i fleecetrøjer med stor viden om fugtighedsprocenter. Småborgerlig hobbykultur med slet skjult eksotisk underliv: parcelhusets indre jungle. På spektret. Fedt hvis man vil simulere eksentrisk, der er nu ikke noget som en slange til at boppe et Hay hjem op.

Roskilde Camp Urinstøv, øl, ungdomsritual og første store frihed. En midlertidig slum hvor kroppen overskrides, mens Orange Feeling leger kulturarv. Risiko for at høre noget ægte ungt nyt i folks egne camps og få sygdomme og od. Roskilde Media/backstage Engang kunne de vigtige armbånd en masse lækkert, gratis massage, fri bar, direkte adgang til smaskede stjerner og gamle elever. Nu er mediebyen/backstage NGO, netværksnasseri, Aperol i beherskede mængder, selfies og modne festivalgæster der leger arbejdsplads eller holder øje med deres børns lækre venner. Er tryllet fra cokeorgie til iPhone-ladestation med fotovæg.

Smukfest Skovens voksenfrikvarter for jyde-københavnere, der gerne vil være stjerner i deres gamle biotop. Fadøl, fællessang, sponsorhygge og følelsen af, at man stadig kan være lidt vild med firmakortet og man er fremme på beatet.

Stella Polaris Elektronisk musik som småborgerlig ro. Perfekt picnic-parade, chillout uden trip, øko rosé, beige hør, børn, solcreme og hjem før mørket bliver for ærligt. Sidst spillede de en Peter Gabriel-ballade…

Tønder Festival Folk, sweater, lokal bryg og autenticitet. Nostalgisk traditionsdyrkelse uden skam. Jeg ville lyve hvis jeg skrev mere, har ikke været der.3daysofdesign Lamper, showrooms, totebags og dyr ro. Skandinavisk kapital med god typografi og en stol, der forklarer din personlighed og pæne lækre turister med dyre kameras – smart sted for dem der er blevet for gamle til modeugen og for overfladiske til alt det klogeri på Chart/Enter.

Syd for solen Efter at have satset på herlige AFX-twin og andre lurendrejere, virker det som om SFS nu som så mange andre satser på de ældre bekvemme typer, der ikke magter telt og natteroderi, men bare vil høre noget blid indie-spade.

OBS: Der er naturligvis en underskov af småfestivaller, der kommer og går – jeg savner f.eks IDM-festivallen Click  og funky Vangauard. Nu er der nogle andre spillere,  jeg vil undlade at give opmærksomhed, da de så vil blive ødelagt af posthipstere, før de så får dødskysset af Politiken, Gaffa og Soundvenue. De små festivaller skal have lov at udvikle sig organisk i eget tempo…find dem selv…eller lav en festival selv. 

The post DEN ULTIMATIVE FESTIVAL GUIDE! appeared first on BLAZAR.

]]>
20844
COPENHELL 2023 https://blazar.dk/copenhell-2023/ Sat, 17 Jun 2023 10:00:18 +0000 https://blazar.dk/?p=17241     DISCLAIMER: Jeg ved intet om metal. Efterdønningerne af Corona har dræbt flere mere generiske festivals – omvendt trives stramt kuraterede genre-specifike events. Mens Djøfstortion-eliten netværker i selfie-fjollemøde-boblen på krøllebølle-øen åbner et hyggehelvede på Reffen: Copenhell er en gennemtænkt gennembrandet totalinstallation med flad struktur. Copenhell er tankevækkende: Guns N´Roses: dengang de var 90ernes Aerosmith […]

The post COPENHELL 2023 appeared first on BLAZAR.

]]>
 

 

DISCLAIMER: Jeg ved intet om metal. Efterdønningerne af Corona har dræbt flere mere generiske festivals – omvendt trives stramt kuraterede genre-specifike events.

Mens Djøfstortion-eliten netværker i selfie-fjollemøde-boblen på krøllebølle-øen åbner et hyggehelvede på Reffen: Copenhell er en gennemtænkt gennembrandet totalinstallation med flad struktur. Copenhell er tankevækkende:
Guns N´Roses: dengang de var 90ernes Aerosmith havde jeg en pervers glæde ved Axl Roses outfits – blandingen af kropsnære cykelshorts, små junkie-solbriller, kæder, duperet hår, bandanas, slangeskindsstøvler, nitter og en pangfarvet Armani blæser med vat-skuldre man kan lande fly på er selv idag en fest. Sidst jeg så ham var han medicin-hævet, havde approprieret ghetto-corn-roll-hår og havde en iltmaskine backstage – det var en af den slags koncerter hvor man nærmest møder op for at se om artisten dør på scenen.Senere småslumrede Axl tudseagtigt på Nasa og blev pænt parkeret og forladt på Cozy bar som en slags karmahug for hans afstumpede tekst: “immigrants and faggots/They make no sense to me(They come to our country/And think they’ll do as they please/Like start some mini-Iran/Or spread some fucking disease/ And they talk so many goddamn ways/It’s all Greek to me”. Bøsserne troede han var en eller anden drengebands-dude pga. Axls garn… I 2023 er Axl friskere – man kan næsten ikke se hans øjne for bar filter – han ligner Donald Trumps lillebror – iført spritnyt østtysk kontor-biker-kluns og totalt blottet for selvironi. Han hviner stadig som en syg kælling i en tegnefilm henover en bøvet bluesrock-bund mens bagtæppet blinker som en enarmet tyveknægt eller fyrer klodset Amiga-grafik af der ligner noget fra en eurodance video om teenage angst fra 94.Lyspunktet er Stash eller Slash der faktisk kan spille en ond guitar – og får lov til det – ud over det hele. Han har ret oplagt en Eric Claphat t-shirt på – endnu en fingernem hvid fyr med smag for blød blues og heroin – og Slash skifter til en ny sikkert sponsoreret spade i hvert nummer, som var det en guitar-messe.
Men årets version af helvede spænder bredt – fra kropslig mosh pit til gotisk hængekøje chill out – til tonerne af alt fra pompøs tågehorns far-rock til commandoraids fra de nyeste subgenrer, frugterne fra det næsten uendeligt muterende metal-stamtræ – der er sket en del siden The Kinks indspillede “You really got me” i 1964. Resterne af Texanske Pantera spiller uden guitaristen Dimebag Darrel, der blev skudt på scene af en skør fan – og trommeslageren Vinnie Paul, der døde ung af et hjerteslag.Men Pantera virker stadig – sangeren prinser rundt og råber i badesandaler, trommeslageren er fra legendariske Anthrax og pisker en mægtige lydmur op, der blæser støvet på pladsen vandret. Det virker fint tak.For de forsamlede far-kroppe føles Copenhells mørke fantasifoster tydeligvis mere relevant end natklubbernes uendelige flaskebordes selfie-ræs.
I en tid hvor epidemier og atomtrusler igen er præsente føles metal som en metode til at kramme angsten ihjel, se den uundgåelige død i øjnene og omfavne forfaldet og det menneskelige.Det hele bliver taget et niveu op da svenske Meshuggah angriber efter solnedgang. Deres suveræne polyrytmik og – tør jeg skrive det – jazz-funky grooves – med modificerede mekaniske guitarkaskader på toppen og flimrende lysshow skærer igennem luften.
Min makker, en hærdet rave-veteran, bliver ganske utilpas – han går i panik og spurter mod RIP-områdets mere tamme rammer.
Prøv Meshuggah – de er klart i min kanon for fucked up gulvrenser-musik sammen med Carcass, Throbbing Gristle, Public Enemy, DJ The Producer og Ryojo Ikeda. Måske er Metals rituelle grænseoverskridelse med horror-glam, antydningen af hobby-satanisme, vikingetrip, oprør, Nietzsche & biker-romantik forudsigelig og fake, men dens udgangspunkt er ægte – en hellig vrede mod magten og pumpende undertrygt livslyst og længsel efter eventyr, skoldmøer og skibskatastrofer en overreguleret verden. Eller er metal ekkoer af uformulerede følelser af fremmedgørelse og meningsløshed, depression, ensomhed, tabt kærlighed, tømmermænd og dødsangst? En tribal coping strategi? Er metal en overlevelses-ventil for vores negative følelser? Eller er det bare en silverbacks dødsrallen efter han har fyldt sig med Jack D mens han slår sig på brystet?Er Metal et sundt alternativ til hooliganisme? Eller er Metal bare den uartikulerede wrestling udgaven af punk? Nevermind.Jeg glæder mig ved at se hele hverdagens billede-økonomi blive vendt om, her er grim godt, ondt er godt i denne kirke for den hensynene maskulinitet.Der er kommet flere kvinder til med årene  – selvom bjørne-mænd skyldløst kan grubbe topmaver til tonerne af spandex-klædte mandekællingers hvin når de gruber deres træpikke og river i osteklingerne i varmen fra flammekanonerne på scenen.
Metal-troldene siger undskyld når jeg spilder naturvin på dem – jeg gætter på de er nyskilte biokemikere med asberger eller ægte mennesker fra Nakskov. Der er ikke nogen der måler pik eller gør sig til – og alle verdens problemer kan relativeres med en fadbamse – eller 6 i en pap-holder mellem fødderne mens man nikker sammen i lydinfernoet.Der er nul narko og nul slagsmål og en del gamle punkere. Vi tager magten tilbage ved at være ligeglade med alt deres livsstilslort denne weekend.Hvor kommer de fra? Hvor er de til hverdag, de skønne masser? Der er meget få ironiske voyeur-turister her. Hvis alle danskere var som publikummet på Copenhell ville verden være et bedre sted.
Klart metal også er blevet en slags cosplay for Danske Bank medarbejdere oversmurt som formel 1 racere i spritnyt logo-merc fra de mange boder.De samme mennesker er sikkert på Heartland iført Patagonia-fleece og tidens rigtigste meninger eller til Royal Run i lycra for at hylde kondi-prinsen senere på året. Nevermind. For Copenhell er ikke blevet dødskysset af Politiken- abonnenter og influenzers endnu, der er fred i Valhalla – for Copenhells kernekvalitet er stadig at det er er umuligt at være prætentiøs, smart, dyr eller lækker – det er skønt med et pusterum fra livsstilsfængslet. Det var årets stikprøve fra overflødighedshornet på Reffen – bare rolig – helvedet kører videre derude nu!

Prøv Copenhell 2024!

GUIDE: Musikgenre-ævl

The post COPENHELL 2023 appeared first on BLAZAR.

]]>
17241
ANBEFALING: HIPHOP 40år i DK: ugens koncertorgie! https://blazar.dk/anbefaling-hiphop-40ar-i-dk-ugens-koncertorgie/ Tue, 10 Sep 2024 12:18:17 +0000 https://blazar.dk/?p=18415     Dansk Rap / 40 år i Forum lørdag den 14 september – Danmarks største hiphop koncert – et must: Tessa, Noah Carter, Pharfar, KIDD, Goldie, Sivas, Djämes Braun, Nøx, Loke Deph, Annelise & Mund de Carlo, Marwan, Rent Mel, Yepha, Raske Penge, Klumben, Outlandish, Majid, Johnson, Malk De Koijn, Static & Nat Ill, […]

The post ANBEFALING: HIPHOP 40år i DK: ugens koncertorgie! appeared first on BLAZAR.

]]>
 

 

Dansk Rap / 40 år i Forum lørdag den 14 september – Danmarks største hiphop koncert – et must: Tessa, Noah Carter, Pharfar, KIDD, Goldie, Sivas, Djämes Braun, Nøx, Loke Deph, Annelise & Mund de Carlo, Marwan, Rent Mel, Yepha, Raske Penge, Klumben, Outlandish, Majid, Johnson, Malk De Koijn, Static & Nat Ill, Jøden, Jonny Hefty, L-Ron Harald, Per Vers, Turkman Souljah, Clemens, Ataf, Onkel Tom (Hvid Sjokolade), Jokeren, Kongehuset, Humleridderne, Dj Noize, Funk Flush, Karen Mukupa, Kuku Agami, Phase 5, Al Agami, Solid Posse, Dope Solution, Jo-C-Fine, Rockers By Choice og MC Einar – plus der er flere navne på vej.

Rap har sejret sig ihjel – bevares – men lige nu er der meget retro-dansk-pop, Oasis, afro og semi-klubmusik på højtalerne, men set i bakspejlet er det klart at den store kulturelle kraft efter rock er hiphop – og mon ikke den genopfinder sig selv på toppen igen – poesi over beats dør aldrig, ligemeget hvor plat plastic-gangster, trap-tungt og bling det kan se ud på toppen, marinerer der altid noget kontrapunktisk i undergrunden som en evig livsdefinerede funk-fraktal – og heldigvis beriges byen med en fabelagtig udstilling om dette lige nu – se den nu her.

Flashback Da jeg var knægt dansede vi til Hancock; Nina Simone og Funkadelic – så kom Rappers Delight som hele den sejlersko-klædte årgang på privatskolen kunne udenad – uden at fatte så meget af meningen…ikke ulig dancehall fans…pladen var umiumiddelbardbart en forlængelse af resten af “klassefestdisco-pladekassen” – der senere blev “Montmatre-pladekassen” – så kom Kurtis Blows “The breaks” som vi sprang rundt på sodavandsdiskoteket Nice til med strithår – de spillede også B52s, Talking Heads, Cramps, Specials, Salsoul, Boogie, Zapp og ikke mindst Kraftwerk – blandet med Kool & the Gang og resten af sølvbryllupsfunk-kassen. Jeg boede i indre by, så Strøget, Skateboarding på Storken og biografernes spillemaskiner var pensum – Pacman passede godt til lyden af den proto-electro-ebm-avant-funk a la Cabaret Voltaire vi jagtede uge efter uge i primært Gry og Haases importkasser – og prøvede at rode med rytmebokse, tidlig sampling og vinyl i studierne. 

BILLET HER

Dengang var VHS-bånd og mixtapes hemmelige beskedder fra ukendte virkeligheder, der underligt nok resonerede med vores restløshed og søgen efter en fremtid der var mere farverig end gråbrune København, der på det tidspunkt lignede DDR – KUA eller EFG, hæren eller bistand?

Semi-dokumentaren Style Wars (1981) ændrede alt, men electro blev hurtigt et gimmick smurt ud på alt fra “Flashdance” til reklamer – og pludselig fik strøget en ny stamme på lige fod med svenskere med hvide træsko, gardere, punkere og grønjakker: breakere i træningsdragter der rullede rundt på pap foran Burger King – plus de mere avancerede med vaskebjørnshuer, horn og blå blink limet på enorme ghettoblastere med Hashim, Cybotron og Bam i loop. WOW! Siden da har jeg zappet ind og ud af denne kamæleon af en subkultur – især før den blev en kodet kliche – om det var koncerter som Herbie´s Rockit tour, LL Cool J, Public Enemy i Saga, Ghettovettes, Gangstar eller det overflødighedshorn af rap der ramte Christiania før det blev en kolonihave/rockerborg var jeg der – den evige søgen efter den perfekte beat-collage og vejen videre og poesien og reportager fra verdner der ikke blev vist på datidens mono-medier var inspirerende og lærte mig at med en sampler er hele musikhistorien dit instrument – og dansegulvet blev fyldt med glade Jamaicanere, Marokkanere, Libanesere, jøder og kartofler forenet af funk på tværs af territorier, køn og klasse.Jeg lærte også at gaden ikke bare er en reklameplatform men også er vores allesammens galleri – tak til de friske mennesker der bruger penge på maling og sætter staffeatest, liv og lemmer på spil for – ofte kortvarigt – at dekorere byen uden kuratorer, mediebureauer eller gallerier – den perfekte modgift til Bredgadegalleristerne, der søger folk der “maler penge” – abstrakte statussymboler for samlere. Dansk rap er et eventyr fyldt med stærke karakterer, men en bagmand der allerede på U-Matic og Barbue stod frem som en aksel i miljøet er altid underspillede kurator Sonny Buhr aka. DJ Typhoon – han har løftet så mange tamme fester med sin sikre sensuelle beat-jonglering og sat så mange plader på min indkøbsliste igennem tiden. Han kan ikke bare lide hiphop, han ER hiphop og har nu taget sin akkumulerede erfaring og undfanget en gigantisk udstilling: Dansk hiphop: 40 år! Udstillingen er både er en skøn tur tilbage til en tabt tid, men også en relevant reminder om hvordan en scene på trods af mangel på ressourcer, privilegier og forudsætninger kan skabe genier – tænk på f.eks Olafur Eliasson, Anders Mattesen, Kristoffer Ørum, Christian Falsnæs, Lars Rante, Jan Elhøj (Forums host!), Nikolaj Peyk, Steen Kørner, SPYO, Tonya, Rune RK, Pharfar, Phase 5 eller DJ Noise – for bare at nævne toppen af isbjerget – for hiphop har overlevet via den stærke DIY attitude – modsat så mange andre mere forbrugs/misbrugs-orienterede kulturer.
Trods det faktum at vi har kysset og blevet skilt til rap og alt muligt bras er blevet solgt os ved at associeres sig til hiphop kunne Hiphop 40 år! Udstillingen ikke hente noget spons, selv Adidas var stille – måske var det bare mindre kontroversielt at støtte en sneakersamler-messe i Øksnehallen…SMK, Roskildes rockmuseum eller nationalmuseet burde købe hele udstillingen – så den er sikret for eftertiden.

Nevermind – kuren er nærmest al dansk rap igennem årene optræder til årets måske største bunkepul af en musikfest – alt fra de helt tidlige artister – gætter dog på vi heldigvis springer Michael Brenners ‘Rap-sodi’ fra 1983 over – måske starter det med Einar eller Rockers frem til de helt friske megastjerner – optræder kronologisk LIVE i Forum lørdag den 12/9 fra 19.00 – rent Woodstock – det bliver sindsygt! 

BILLET HER

Bonus snaps:

The post ANBEFALING: HIPHOP 40år i DK: ugens koncertorgie! appeared first on BLAZAR.

]]>
18415
LGNDS! RnB ORGIE I KØBENHAVN! https://blazar.dk/lgnds-rb-orgie-i-kobenhavn/ Mon, 07 Aug 2023 11:07:44 +0000 https://blazar.dk/?p=17494 Den 18 november forvalder RnB LGNDS københavnske FORUM til en mega-nougat-klub-oase for den helt lækre RnB du savner fra 90erne – der ikke er tacky Eurodance  -nyd lyden før techno og iPhones gjorde natten sjælløs. Varm op med DJ THYFONS mix mens du læser her For 30 år blev klubber og radioer oversvømmet af en ny […]

The post LGNDS! RnB ORGIE I KØBENHAVN! appeared first on BLAZAR.

]]>
Den 18 november forvalder RnB LGNDS københavnske FORUM til en mega-nougat-klub-oase for den helt lækre RnB du savner fra 90erne – der ikke er tacky Eurodance  -nyd lyden før techno og iPhones gjorde natten sjælløs.

Varm op med DJ THYFONS mix mens du læser her

For 30 år blev klubber og radioer oversvømmet af en ny frisk R&B lyd der fusionerede hiphopbeats og soul-vokaler – i København kcikstartede DJ Thyphoon stilen på legendariske Spiffer Club, men snart bredte ikke bare musikken men også den sensuelle attitude og moden sig ud over Klubber som NASA, Le Kitch og Fever. Det virker med musik med kvinderne, vokalerne og ghetto-luxus i centrum.
Nu bliver stilen fejret kontinuerligt via de svedige “Born into the 90s” arrangementer. Plus alle – fra Frank Ocean til Beyonce – lader sig inspirere af denne musikalske honningkrukke.  Nu skaleres konceptet op og flyver ikonerne fra dengang ind – og tryller forum om til Skandinaviens største & mest soulfulde natklub for en aften! Kom som du er eller find dine flashy 90er & nuller outfits frem & kridt danseskoene og nyd dette funky flashback!

VIDEO PROMO HER

Du kan også opleve festen i Stockholm:

LGNDS bliver en tilbagevendende årlig festival, dette års legender er – der er flere bookings på vej:

Dru Hill

Ginuwine

Montel Jordan

Adina Howard 

RL (Next) 

Renée (ZHANE) 

Horace Brown 

Plus DJ Typhoon & Friends sikrer at gulvet aldrig stopper!

KØB BILLETTER HER

The post LGNDS! RnB ORGIE I KØBENHAVN! appeared first on BLAZAR.

]]>
17494
ROSKILDE 50 – 2022 – DANMARK KRAMMER IGEN! https://blazar.dk/roskilde-50-2022-danmark-krammer-igen/ Sun, 03 Jul 2022 16:23:03 +0000 https://blazar.dk/?p=15993 “Backstage pas, acces all areas pas, suite på Pridsen og en kørselstilladelse inclusiv el-jeep plus adgang til en strandet efterfest med Johnny Depp plus tre bodyguards/massører/muldyr/livlæger/some-assistenter og backup beduintelt med vandseng plus gratis cocktailbar, kok og hoppeborg med lattergas, sæbeboblekanon, skumslukker, sminkespejl og soundbox sælges til højestbydende – PM mig…” Jeg hader nostalgi men det […]

The post ROSKILDE 50 – 2022 – DANMARK KRAMMER IGEN! appeared first on BLAZAR.

]]>
“Backstage pas, acces all areas pas, suite på Pridsen og en kørselstilladelse inclusiv el-jeep plus adgang til en strandet efterfest med Johnny Depp plus tre bodyguards/massører/muldyr/livlæger/some-assistenter og backup beduintelt med vandseng plus gratis cocktailbar, kok og hoppeborg med lattergas, sæbeboblekanon, skumslukker, sminkespejl og soundbox sælges til højestbydende – PM mig…”

Jeg hader nostalgi men det er umuligt for 2022 Roskilde at leve op til glimmer-minderne – om det var Chic live før Daft Punk, Jon Hassell, Sly & Robbie med DST og Rammelzee i 88 eller da New Order spillede Joy Division i 2002 eller backstage festerne med Wu, Grace Jones, Green Velvet og Happy Mondays. Eller dengang Roskilde havde et dedikeret område til techno…
De dekadente tider i mediebyen er også ved at være forbi – de purunge, de fornuftige og efterlønnerne har taget over – nu er der gourmet kaffe, Gorms pizza, østers og cigarbar til folket på hele festivalen og cool små niche-universer. Til gengæld var kvaliteten på de store scener styrtet. Som på alle andre post-corona festivals var der booket billigt og sikkert – jeg oplevede mange varianter af “alternativ” bænkevarmerrock, pasticher på 80er f.eks Cure & Sort Sol. Jeg fatter ikke helt strategien – men Roskildes store scener er jo notorisk bange for djs og rave. Stik hvilken som helst DJ 3000 kr for at spille Orange og spar “hovednavne” som Strokes.

Måske er jeg bare erfaringsramt og skulle være taget til direktør-jazz med Herbie Hancock i Koncerthuset. Bevares Haim var glade og vestegnen kunne alle Tessas hooklines, men er Roskilde bange for rave? Der er lidt ude i kanterne, men det virker halvhjertet og blindt booket. Hvor var de store samlende navne som Bille Eilish, Kendrick eller Kanye? Hej, det er ligemeget for musikken er reelt bare en undskyldning til at kramme hele Danmark igen. Vi prøver igen i 2023!

PS: ROSKILDE / NY TYPE: helt opbobbet mellemleder Clooney-far med store pupiller der “bare er nede og holde øje” med curling-døtrene (og især deres veninder) når de leger “Jomfru Ane gade i Dafur” på Madame Tussauds corporate rockmuseum.

PS: Lykkelig i svedne vaders på dødskrystal jammer til sponsor-museums-rock alle huller svier luften er lidt for levende snerver en bassist uden sprog med fadpletter og flødepatter det regner så urinstøvet er afløst af optrampet dyreskuegylle en Politiken hack synker en lykkepille og ser fatamorganas en blogger brækker sig i hegnet mens en roadie og alle de gamle elever du havde lykkelig fortængt ruller hinanden for rusmidler og armbånd. KLIP: “Godmorgen – hjelmen er tung – tungen er ru, næsen er stoppet af en gullig sviende pasta med duft-toner af urin, naboteltet banker stadig et Morten Brian/Mcdina remix i et loop på 72ende time for at overdøve noget impotent druk-SM på finsk, der er myrer overalt og jeg kogemarinerer i det alt for tætte soltelt efter at have roteret som en grillkylling ovenpå et par finske newfaces på Emma. Ond med de unge. En vlogger filmer uhæmmet mit lig i teltet. Spiser to panodil, en Imodium® og en valium, der er meget tørre, men erfarer en ubuden gæst har skoddet en joint da jeg vil skylle i rom. Det bipper, der er 200 pive-sms-beskeder om manglende vip-armbånd, stoffer og bands. Min arm sover, der ligger et analpiercet dyr i fosterstilling der mumler på Braziliansk på biceps og blokerer blodcirkulatioen, vi trænger til en kogevask, også indeni. Selv fodsålerne klør efter en. tidligere tur i den svampede badevogn. Ørerne hyler efter bands uden navne…jeg må op og stå i kø efter wc, mad og fællesbad med stive flommede selvtatoverede Gaffa-skribenter/læsere, der prøver at rive mine bonusarmbånd af mens andre nakker min telefon….et par botoxede fædre gokker over deres børns veninder under sponsorbannere…” – BANG: hov…jeg er heldigvis ikke i Sudan eller til festival, men i en Hästens-seng på Frederiksberg med kæreste…sikke et mareridt. Jeg løber en tur til bageren. Der er ingen jyder, fans, unge eller hipstere på gaden under Roskilde. Ses i 23.

 

The post ROSKILDE 50 – 2022 – DANMARK KRAMMER IGEN! appeared first on BLAZAR.

]]>
15993
FYRE: Generation douchebags Waterloo https://blazar.dk/fyre-generation-douchebags-waterloo/ Wed, 23 Jan 2019 09:00:59 +0000 http://blazar.dk/?p=5939 Jeg har just skimmet FYRE: The Greatest Party That Never Happened på Netflix – og tænkte: “fortjener douchebags der betaler tusindvis af dollars for at høre Blink 182 og EDM ikke en snert generation Y Titanic, en ond gang ufrivillig ond Robinson?” Ingen spoiler alert her: det er ikke en stor dokumentarfilm – men en […]

The post FYRE: Generation douchebags Waterloo appeared first on BLAZAR.

]]>

Jeg har just skimmet FYRE: The Greatest Party That Never Happened på Netflix – og tænkte: “fortjener douchebags der betaler tusindvis af dollars for at høre Blink 182 og EDM ikke en snert generation Y Titanic, en ond gang ufrivillig ond Robinson?”

Ingen spoiler alert her: det er ikke en stor dokumentarfilm – men en vild historie der er et perfekt billede på vores tid: en sælger-dude, der har indset verden er en luderbar – kommer frem på at lave et kreditkort af metal med et fake netværk for rodløse, kulturløse og meget ensomme opadstræbende wannabees. Han møder den konfliktofile beef-retardo-rapper Ja Rule, opfinder en ikke fungerende elite-booking app og de får fingre i en af de bounty-øer Pablo Escobars smuglerfly brugte, hvor de vil lave en burhønefabrik så de kan slagte alle de champange-vaskende desginer-ravers kreditkort via en festival – de faktisk tror på i en kokset sky af hype, umættelig grådighed og selvfed storhedsvanvid – ideen holder desværre for festivaller er blevet overtaget af “overklassen” for længst – se bare alle de afdankede CEO´s til Burning Man…den med den største pose vinder hver gang – selv over hippierne.

HULU har også lavet en film om Fyre:

Problemet er naturligvis at Fyre sælger et ikke-eksisterende instagram-luftkastel (som så mange andre)  og ingen ide har om hvad en festivalproduktion indebærer. Hypen og virkeligheden hænger ikke sammen overhovedet, og de ender i retten. Det er sjovt at se de charmeforladte hovedpersoner og deres hær af hypekonger med bullshit bingo-jobtitler lege flaskehalsen peger på – filmen viser en verden hvor alle snakker men ingen reelt kan andet end at pimpe opmærksomhedsøkonomien – men ikke slå en pind i en lort uden begge går i stykker. 

Jeg savner lidt noget dybere indsigt ind i hovedpersonen Billy  – men måske er han bare ren overflade? Er det et scam planlagt fra start, en overmodig ide i en koger eller bare en dans i kviksand? Billy har fået 200.000 dollars for at medvirke i dokumentaren – lavet af det firma han ansatte til at dokumentere festivalen…. og selv på nedturen insisterer på at have et videoteam til at filme (næsten) alt – selv rent svindel-bevismateriale – endnu en generations-fetish. Hvis du ikke er på er du der ikke – hellere blive husket for noget slemt end ikke at blive husket – folk kan ikke huske hvad de kender dig for næste uge anyway…

Mon Fyre fik ideen fra dette nasty Columbianske rejsekoncept?

Så alle os der altid har set ned på de fattigfine aspirerende kulturløse brandede boblevaskende bas-arme og narcisistiske digitale doucebags kan få vores fordomme om “partyeliten” bekræftet – og visse unges værdiløse dans om guldkalven. Jeg savner et mere psykologisk portræt – ikke bare af svindlerne, men også af de stakkels key accout manager typer der købte drømmen ukritisk. For hvem fanden gider sidde på cuttet coke og være søsyg på en båd i bas-arms-larm med kontorfolk der tror de ejer verden og halvnøgne brandtunge børnebabes der instagrammer – I VIRKELIGHEDEN? Det ser måske blæret ud digitalt men føles det rart? Filmen er en reminder ikke bare til festindustrien, men også til alle andre – vi køber drømme via brands, der intet har med den fysiske virkelighed at gøre. Ikke bare events og oplevelser, men også produkter. Jeg orker ikke mere. Jeg ved ikke hvorfor, men filmen er den perfekte metafor på Danmark 2019.

En anden vild svindler-doku:

The post FYRE: Generation douchebags Waterloo appeared first on BLAZAR.

]]>
5939
 VAMMENS FESTIVAL GUIDE 2018 (DK edition) https://blazar.dk/guide-festivals-2018/ Wed, 02 May 2018 09:08:37 +0000 http://blazar.dk/?p=3895 Vi render manisk rundt i det offentlige rum med gåsehud i shorts helt maniske af magiske  D-vitamin-stråler efter at afsone i den sorte tunnel af Kierkegaardsk vintermørke. Jeg orker ikke flanere rundt på en eller anden logo-røvballe-festival med forældrenes kiksede venner og høre lighter sponsor rock med varm fadøl ned af benet, mens jeg bliver […]

The post  VAMMENS FESTIVAL GUIDE 2018 (DK edition) appeared first on BLAZAR.

]]>
Vi render manisk rundt i det offentlige rum med gåsehud i shorts helt maniske af magiske  D-vitamin-stråler efter at afsone i den sorte tunnel af Kierkegaardsk vintermørke.

Jeg orker ikke flanere rundt på en eller anden logo-røvballe-festival med forældrenes kiksede venner og høre lighter sponsor rock med varm fadøl ned af benet, mens jeg bliver netværket ned af de samme lamme mennesker, der står i Vegas foyer. Orker heller ikke noget skilsmisse-chillout-gourmet fis for folk i firehjulstrækkere.Det er passé, over and out. Drop vanerne, og gem de varme lande til efteråret, find de krydrede semi-nichéfestivals, mød nye anderledes venner, der ikke kommer på din fredagsbar eller lokale klub. – 2018 ser lovende ud, dog savner jeg artfreq og at nogen booker Jon Hassel nu:

Har jeg glemt en festival? Skriv her – jeg opdaterer løbende

Prøv Click festival den 14-17 maj. Nap kystbanen til Hamlets Helsingskør, og få opdateret din virkelighedsopfattelse med et unikt stramt kurateret mix af musik, performance, seminarer og udstillinger, som smelter sammen i et helt unikt, scenisk univers i de gamle værftshaller i 24 timer for kun 250 kr. – det er ikke kun for læsere af musik-connoisseur-magasinet The Wire. Der er lækkert i Helsingør, der er billige alko-sikre toge hele natten, og ellers er der et ok strandhotel med casino. Superkurator Klaus Boss fremhæver overrumplende Rabit og electro-funk-mesteren Gary Gritness..og spiller selv et sjældent “chillout set søndag!!!

FILM: CLICK FESTIVAL / Chris & Cosy / DJ Producer / Rashad Becker / Robert Hencke

Næste ting i min festivalkalender er 30 maj-3 juni, hvor forkætrede men glimtvis fantastiske Distortion forvandler byen til en slags industrialiseret Sunny beach pispøl for hipsterbørn og forældre i det samme tøj, der tror på det de læser i Politiken. Der har været meget snak om Distortion er bilture-vultures og grådige…fuck det, det er en fest hvis man orker den slags – og det er 20 års jubilæum i år…Dog er der sneget nogle fine bookings ind – en del lokale helte -Anastasia Kristensen spiller f.eks solid techno – men også gode gamle Ghostface Killer kommer:

Når TIstortion bliver for hektisk og ungt zapper jeg over broen til FYNI og prøver Heartland – en masse ok sort-far-rock og så Oneohtrix Point Never, Slavoj Žižek & Mø…på Egeskov slot – NYC´s svar på Gnags – LCD soundsystem – kommer også.

En mere stille og rolig perle er fotofestivallen.

“Magthaverne” har så Folkemødet – Djøfstortion 14-17. juni. Nogen må tage derover og kalde politikerne, lobbyisterne og medieboblernes bluff, så hvis du som mig er en diskussionslysten menneskeæder med magt-fobi, så kig forbi. Prøv det hotel Nordlandet, Kadeau laver mad i restauranten, der er ild i de fem pejse, et perfekt sted at puste ud når den uundgåelige politikerlede indfinder sig.

Fest-guide: Folkemødet/Lobby-marked/Djøfstortion

15. juni – 18. juni er der K-Town festival i det nye Ungdomshus- hvis man er til ultra hurtig pogo & punk.

Døm ikke en satan-bibel på coveret: 20-23 juni skal jeg til Copenhell, selvom jeg hader Metal og ikke kan læse bandnavne skrevet med norsk dødsmetal-font. Copenhell er en fest for øjet, og alle Fraglerne er kravlet ud af deres hemmelige hule for helt uironisk at dangdere den i et parallelt univers komplet med vikinge-lejr, mjød, svedhytter, mosh-pit og satanister. Sjældent har så mange stilistisk udfordrede dyrkere af aggressiv musik været så søde.

VI ELSKER COPENHELL

Klicheen om bongrygning og rollespil er nærliggende, men jeg gætter på, de er vegetarer og plejer moderløse sorte egern-unger i deres fritid, mens de opfinder kuren mod kræft. 130 kg mænd med hjemmesyede Maiden-patch-veste, der siger undskyld, når jeg skubber og er uterlig.Jeg håber ikke, det er ved at blive endnu en ironisk Københavnerbegivenhed. Midt i alt den anakronistiske plastik-nitte-attitude er der noget meget fint og ægte menneskeligt på spil på Copenhell. PS. Ozzy kommer…hvis man vil se nogen dø på scene er der en ok chance…

Som kontrast napper jeg polerede Bostad festival 6-7 juni og det nye shit, Marstrand island 21- 23 juni. Tænk pink kabelsweater i knude over skuldrene, yachts så store som færger, bling bling golddiggere, indavlede svensk adel og våbenproducenter i noget der får uge 29 i Skagen til at ligne en tur på Crazy Daisy: champange-vaskning blev opfundet her.

Alle kan leje en båd og lege rige, men de ægte rige foretrækker billedstormen på Art Basel – Juni 14 – 17, da god smag ikke bare kan købes. Et bunkepul af kuratorer, art advisors, kritikere, fans, investors, wannabes og kunsthistorikere holder kunstnerne gidsler i et af verdens måske mest uregulerede markeder, hvor alle drømmer om udødelighed, jackpot og fame.

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

3-12 juli er der Jazzfestival. Jeg kender mange, der griber deres pistol ved lyden af jazz – mareridtet om bands af kogevaskede gymnasielærerer med rosinfjæs, der spiller ’alle mod alle-jazz’ med/mod veldresserede Kartoffelrække-børn fra rytmekons, der spytter i omvendte messing-fadøls hane-horn og simulerer sorte junkier i 1950’erne i blå røgtåger kan være ganske afskyeligt. Men “god smag” er selvcensur, så giv dem en chance. The Roots – en røv der er træt af at skide – er headliners.

Bas under buen 14. juli på Frederiksberg er mere nutidigt. OHOI, baskollektivet, der har holdt UK-delen af det funky kontinuum i live i Danmark, brager op ganske gratis for deres meget fysiske post-dubstep magi med deres syge lydsystem.

Så er der Musik i lejet  der har suget Uge 29 i Skagen for arvinger. Måske fortsætterTour de Tisvilde, et ikke helt økologiske eller dopingfri  skabt af Sunday-bagmændene Casper Christensen og Simon x 2. De skræmt de aldrende ironiske reklamekrigere fra Generation Jazzhouse, der er fanget i et vakuum mellem hasbeens og wannabes i deres fake-kloge-Åge-Politiken plus-tvangs-hygge-togvogn.Sammen danner de et Kinderæg af en sommerfest-weekend. Min fulde rapport fra sidste år kan læses her:

GUIDE: TISVILDE

Sejerø Festival fra den 30 juli er så den perfekte antidote for de stille indiebørn i de kreative specialklasser, der skal finde en Silas med speltskæg fra arkitektskolen til at køre Nihola-æggebæger-cyklen. Det foregår på noget de selv kalder en chabby-chic bondegård…

Copenhagen Fashion Week den 5-7 august er måske forhadt og forvrøvlet i en tid hvor instagram er mere effektivt til tøjpromotion end et rum fyldt af bloggerbørn, d-liste celebs, tv-værter, butikspiger, coketosser med vigtige sko og jyske kræmmere, der slås og seating-positioner før et show med række magre øgler stavrer lidende frem og tilbage i 8 min. til noget tam sikker muzak eller noget helt helt vildt ethno-chill-trip-hop-avantgarde-PIS, før alle så slås om nogle goodiebags med shampooprøver, de tager selfies med.  Mode er måske det nye skyldbetonede porno, men modeugen er stadig en god fest hvis man ikke lader sig smitte af alt mode-gøglets emanete usikkerhed og ikke lever i beskuerens øje. Hvis medierne skriver om tynde modeller igen vinder jeg en palle riskiks. Fester med 80% kvinder og 15% bøsser og en masse frie drinks, Whats not to like?

8-11. august: Den voksne udgave af Distortion hedder Strøm. Mere nørdet musikkvalitet, mindre dåseøl og hype – og masser af bas. Skal b.la høre Larry Heard live…, plus et tapasbord af krøllede basorme.

Haven er den nye dreng i klassen – Igen er Refshaleøen i spil og jeg skal høre Jlin og gode gamle Kraftwerk – og se om Neubauten har fundet en erstatning for den boremaskine de fik stjålet dengang i Ungdomshuset da jeg var barn…

Kraftwerk & fremmed(fri)gørelsen….eller hvordan jeg lærte at elske maskinerne

16 -18. august 2018 er der Gutter Island Garage Rock Festival , en puristisk retro-affære med med The Burnouts (DK), The Lords of Altamont (USA), Eskiz (TR), Cosmic Wings (TR) på Masnedø Fortet  i Vordingborg.

Slut august er der også Tønderfestival – for dem der stadig tror det autentiske findes…måske burde de neofolk interesserede indieanere checke den mindre selvbeviste del af folk-scenen der?

Fra den 31. august er der så Chart på Charlottenborg, hvor succesgalleriere fyrer op for en indie-orientere fest i den smukke gård – og der er udvidet med design igen i år…jeg kommer til at zappe ud til Code, der virkelig har oppet sig på den internationale gallerifront på det sidste.

September 20-22 har Festival of endless gratitude 10 års jubilæum – forvent experimentalmusik.

Hvis du er i Odense i oktober så check Phono – med b.la Porter Ricks (DE) og Plaid (UK). Eller smut til London og check Frieze.

Vice er blevet en underlig fisk – langt fra dengang 4 punk-junkier lavede blad med fis og skateboard ads – nu er telefonhackeren Robert Murdoch storinvester – og hære af interns slaver derudaf for at gøre de sidste lommer af “subkultur” til “En skør skær verden” 2.0 – så de kan sige til reklamekunderne de ved hvad de unge vil have – naturligvis skal de også have en musikfestival – velkommen til nye Noisey i starten af november i triste Tap 1 –  men mon ikke de kan boppe det op ? 2018 ser lovende ud, dog savner jeg Artfreq  og Vanguard  og at nogen booker Jon Hassel og Peter Leander – til en herlig afslutning på sæsonen før mørket kommer og vi flygter til Kastrup.

Har jeg glemt en festival? Skriv her – jeg opdaterer løbende..

The post  VAMMENS FESTIVAL GUIDE 2018 (DK edition) appeared first on BLAZAR.

]]>
3895
VI ELSKER COPENHELL https://blazar.dk/copenhell/ Fri, 24 May 2013 20:26:41 +0000 http://blazar.dk/?p=1520 “No-dak ikke Kodak øjeblikke”..de fortrængte billeder…. Døm ikke en satan-bibel på coveret: hvert år skal jeg til Copenhell, selvom jeg hader Metal og ikke kan læse identiske bandnavne skrevet med ulæselig norsk dødsmetal-font. Copenhell er en fest for øjet, og alle fraglerne er kravlet ud af deres hemmelige hule for helt uironisk at dangdere den […]

The post VI ELSKER COPENHELL appeared first on BLAZAR.

]]>

“No-dak ikke Kodak øjeblikke”..de fortrængte billeder….

Døm ikke en satan-bibel på coveret: hvert år skal jeg til Copenhell, selvom jeg hader Metal og ikke kan læse identiske bandnavne skrevet med ulæselig norsk dødsmetal-font. Copenhell er en fest for øjet, og alle fraglerne er kravlet ud af deres hemmelige hule for helt uironisk at dangdere den i et parallelt univers komplet med vikinge-lejr, mjød, svedhytter, mosh-pit og satanisme. Men sjældent har så mange stilistisk udfordrede dyrkere af aggressiv musik været så søde. Klicheen om bongrygning og rollespil er nærliggende, men jeg gætter på, de er vegetarer og plejer moderløse sorte egern-unger i deres fritid, mens de opfinder kuren mod kræft.  130 kg mænd med hjemmesyede Maiden-patch-veste, der siger undskyld, når jeg skubber og er uterlig. Jeg håber ikke, det er ved at blive endnu en ironisk Københavnerbegivenhed. Midt i alt den anakronistiske plastik-nitte-attitude er der noget meget fint og ægte menneskeligt på spil på Copenhell. SES!

 

The post VI ELSKER COPENHELL appeared first on BLAZAR.

]]>
1520