Før alle havde kameratelefoner og clubbing blev standard ungdomspensum, før lockdown – var Philip Pedersen ude i kanterne med sit analoge Leica kamera: her  skildrer han med fotoserien “My TRADE experience – London 1990’s” subkulturen og miljøet på den legendariske gay club Trade. Han har lige udspillet på hele baduljen på www.artandbooks.dk.
Berygtet som den mest “druggede” og ultimative klub, med den mest hårdtpumpede House- og technomusik, tiltrak Trade en top dedikeret skare af mega “druggede” muskelmænd, club freaks, drags, transpersoner og hardcore ravere. Alle søgte de den ultimative ekstase i dans og sex, fuldstændig overgivet til nydelse i nuet, i en tid hvor frygten for AIDS var alt for nærværende. Phillip har lavet en udstilling med dokumenterende fotos, samt fotos af malerier, alle sat i print monteret på aluminium. Ved at sidestille fotos og malerier ligeligt, i format og print, får vi et tydeligt og meget ærligt billede af Philip Pedersens praksis i 90’erne hvor hans liv og kunstneriske praksis smeltede sammen. (Philip Pedersen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 87-96 og har udstillet i Danmark, London, San Francisco og Cusco).

På jagt efter eventyr og på 4 trips endte jeg ved et tilfælde på Trade i sommeren 1993 og fik en oplevelse så mind blowing at mit verdensbillede blev forandret for altid. Gennem en mur af frygtindgydende høj musik trådte jeg ned i en verden fyldt med et heftigt mix af ultra druggede undergrundsmennesker, heftigt dansende i rum, der lugtede af poppers, og hvor kondens af sved dryppede fra loftet, og væggene var dekorerede med fluorescerende pop art malerier i kraftige farver. Omkring  toiletterne stod folk i klynger med opspilede øjne og tyggende kæber (pga. drugs) og talte om hvor “unbelievably amazing” de havde det – og fra toiletbåsene havde folk højlydt sex. Hvilken befrielse det var at lade sig suge fuldstændig ind i denne magiske verden.Den ultraæggende musik startede fra most funky house og for hver time blev musikken vildere og vildere og stemningen lige så, for at kulminere i hardcore industrial techno så grel, så skærende og så hård at jeg følte sørgmodighed over at det føltes så godt. Aldrig før eller efter har jeg hørt musik der gjorde mig så høj, og aldrig oplevet en gay club så rå, set så druggede gays givende sig så meget hen, som en East End hardcore opiumshule af ultimativ vellyst Dette craziness blødte langsomt op mod slutningen natten og blev smukkere og smukkere og endte i paradisisk smuk pumpende musik, som løftede de tilbageværende op i en hujende og piftende ekstase, alle fuldstændig udmattede, men fuldstændig mættede af tilfredshed over den 10 timers lange rejse gennem hele følelsesregisteret, what a trip!!!Jeg var overvældet over at finde noget så ultimativt at det overgik mine vildeste forhåbninger, og målløs over at noget så syntetisk som designer drugs og elektronisk musik i den grad kunne tage en ind i det dybeste af sjælen.

Min oplevelse af intensitet og bredde, dybde og højde var for altid forandret. Op gennem 90´erne boede jeg ad flere omgange i London, totalt hooked på denne livsstil og måtte prøve om jeg kunne indfange lidt af denne magi, denne tidsånd. Jeg fandt egnede modeller på Trade og tog fotos af dem på blandt andet stedet Turnmills hvor Trade afholdtes.

Siden skiftede jeg til maleri sammensat af elementer fra club flyers, Trade deco, London gay magazines, tatoveringer, mine fotos og kinesiske tegneserier, lavet i akryl med glimmer, perler og plastic paryk hår som struktur og det er et udvalg af disse, mine elskede memorabilias, der udgør ”My TRADE experience-London 1990’s”, der blev en udstilling vist hos Art and Books på Vesterbro. Hvad var uniformen” på Trade? Ah, ups svært at forklare, prøver, først og fremmest Bar overkrop, langt de fleste, kilt og bar overkrop, Dr Martens støvler, al slags outrageous tøj. Tror det kommer tilbage om 10 års tid når ungdommen bliver træt af at leve mest i internettet og træt af den “polerethed” jeg synes præger nutiden. Techno i Kbh 90erne var wow, elskede det men i London var det VIIIILDT 

Trade top 5?  99th floor elevators “Hooked”, Peter Wardman remix, NRG ‘Never lost his hardcore”, Baby Doc remix, Erection “Suck my Dang – A – Long, Weirdo” Curva peligrosa, Baby Doc & SJ “Bangers and mash. 

Top 5 drugs? Kun 3, lsd, ketamine, god ecstasy. 

Hvornår kommer den type klubber igen? Tror der går lang tid før det boom sker igen. 

FILM: ØJET I NATTEN + fraklip – se her nu!

The post Phillip Pedersen: TRADE flashbacks appeared first on BLAZAR.

Flashback: Der var engang hvor folk var som ildfluer der loyalt summed ind weekend efter weekend uden at misse et eneste afsnit af deres private natlige realityserie. i 90erne forstod Kim Thurman (NASA mm.) så at man kunne lave databaser med søgende lolitaer og så tage entre for at parre dem med rige fyre man solgte  flaskeborde. Klubberne blev tryllet til en ny tids semi-stripklubber og promoterrollen var skabt, og manden i midten med listen med det rette menneskemix kunne så flytte festen rundt alt efter hvilke sponsorer og brands der gad at betale. Festkrigere som Jean Von Baden, Thomas Fleurquin, Phillip Agerbech, Nima K og Frederik Schlütter tilføjede deres personlige twist til promoter-rollen, tit med livet og leveren som indsats. Det er et farligt job, der ikke bare giver fri bar og sorte penge og nye venner men også social angst, løbenæse og kærestesorger. Det er hårdt, og mængden af mennesker der lever om natten falder efter de 30, når karriere  og børn sætter en stopklods for natte-raveriet, så for promoteren gælder det kort sagt om at sætte alt på et bræt og samtidig have en klar exitstrategi, når ens generation går i hi. Jeg har talt med klubikonet Patrick Peitzsch – ham der ligner en ung Leonardo….om hans  legeplads, efter han er gået  solo med et hårdt hold bestående af Johan Beyer, Laurids Lind & Mathis Kjær – efter starten på Jupiter, den generationsdefinerede klub Panama og en lærerig tid i den kapitalfondbaserede internationale festkoncern Rekom.

Rumors – rygterne går om at Rumors er mere end titlen på den blæste  luxushippie-yacht rock klassiker alle forældre har stående på vinyl? PP: Københavns nye klub hedder RUMORS – vi har valgt et grafisk stærkt og neutralt navn, så folk selv kan danne deres forventninger og billeder før de kommer. Vi vil ikke låse vores stil med et meget specifikt navn der indikerer en særlig stil, vi skal overraske jer uge efter uge. 

Hvornår åbner den?  PP: Vi kører nogle hemmelige snig-pre-åbninger for at teste det hele, og går fuldt operativ 14 december  -DJ mestrene ☻ Waqar ☻ La Nuit ☻ Lundsgaard er bag kogeøen fra 23:30-til de sidste giver op… kom tidligt hvis du vil være sikker på at komme ind, det bliver kaos i køen. Alternativt kan du få et bord her: table@rumors.dk  eller sms +4528567817 Obs dagen efter er der SKEPTA efterfest…

Hvem er målgruppen? Jeg er ikke så vild med målgruppe-tankegang  og segmentlagkager — vi har lavet den her klub til københavn – og tror på der er mange  der vil det samme som os.

Har teknologi ændret spillet? Klart de sociale medier har ændret alt – det handler ikke om flyers, mailouts og djs så meget mere – og jeg har droslet ned på snapchat, det blev en afhængighed. Jeg tror vi er ved at komme tilbage til at mobilen assisterer virkeligheden frem for at være virkeligheden og erstatte den. Vi vil være i live igen og mødes!

Hvorfor insisterer du på at åbne nye klubber? Er der ikke nok derude? Er der nogensinde spisesteder nok? Mennesket er født nysgerrigt, og vil altid have mere, højere hurtigere, hårdere. Jeg har en unik tilgang til at lave en fest, der fint kan komplementere de andre spillere på banen. Det er vores naboer!

Hvad kan den perfekte nat? Den perfekte fest er når der er opstår en særlig magi i rummet, når musik og mennesker blandes på nye måder udenfor hverdagens trommerum. Når man bare føler det her er den bedste fest i verden og tanken om at natten skal slutte nærmest er et mareridt.

Hvem er dit største idol? Uha, det skifter – jeg er lidt på Hunter S. Thompson for tiden – mest som hjerne og stil – ikke som forbillede mht. helse. Jeg træner meget og prøver at droppe sukker. Jeg skal være i form til weekenden.

Hvad er specielt ved det nye projekt frem for de sidste ting du har lavet? De sidste par år har meget handlet om selvpromovering, det har både været godt og skidt for mig. Jeg har fået mange følgere men det er også hårdt at lægge sig selv ud på de sociale medier i det omfang. I denne omgang er det ikke en natklub der er bygget op omkring mine vilde snapchat-historier, det handler om et bundsolidt produkt som skal holde i mange år! Selvfølgelig hjælper de sociale medier os stadig PR-mæssigt, men det er ikke altoverskyggende. Vi er tilbage til det direkte og personlige igen. Vi ses!

FILM: PANAMA – begyndelsen…

SIMONS & SUNDAY: På toppen af isbjerget var vi alle hyggelige sneleoparder

PODCAST: KØBENHAVNS KLUBHISTORIE

En bluffers guide til rusmidler 2.0

The post Peitzsch´s trip appeared first on BLAZAR.