En sætning gennemtrænger byens DØDELIG MONOTONE pølse af mursten, beton med logoer, borgmesterpik-kunst på pladserne og reklamer overalt, de uniformerede arbejdsbier marcherer imod HOVEDLØST OVERFORBRUG som spøgelsesbilister i uendelige loops mellem investeringssikre hjem, tvangspræget arbejde, identitetskabende kultur og goldt forbrug.
Det lysende slogan højt oppe på muren punkterer samfundsballonen: DINE PENGE MIG I RØVEN skinner ned fra en cremet ejerboligforenings væg på det – før så autentiske vilde – men nu gentrificerede Nørrebro – malet med en altid genkendelig font – uden stavekontrol – helt udenfor kontrol, uden for rammerne.
Hele kvarterets bluff – ja hele vores fælles fortrængte slavesamfunds akse – ligger nu nøgen og oplyst af denne poetiske transmission: STATISK LIV giver håb om muligheden for reel frihed – og muligheden for andre virkeligheder – i en upersonlig verden defineret af funktion, kontrol, perfektion og spekulation.
Jeg stopper min cykel. Jeg tager et billede, en kontorfar med sin søn stopper og kigger undrende på værket, så spørgende på mig. “Det er SPYO, nutidens Dan Turell eller H.C . Andersen” mumler jeg…de nikker forundret og en frisk dialog starter, som et Bat-signal er placeringen under taget af dette spor af en højere bevidsthed noget der skaber mystik, som om en frisat ordblind kæmpe i ly af mørket har fremmane vores fortrænginger og fakeri med et spontant strøg med en enorm malerrulle nøje udvalgte triste steder.
DU TØR IKKE EN SKID – Vi undres over der ikke er noget stillads kunstneren har kunne bruge. Der er heller ikke nogen signatur, politisk gruppering eller grænse graffiti tricks i spil her – der er intet ego, intet brand, intet tag – bare et mystisk menneske der har besluttet sig for at sætte livet på spil ved at hænge fra tage for egne penge, uden kuratorer og fonde i ryggen, med risiko for liv og lemmer – og enorme risiko for akkumulerende bøder – og kæmpen bliver frygtløst ved – indhold, form og praksis er et og viser et anderledes liv udenfor vores konkrete og mentale livsstilsfængsler er muligt.
På en nærliggende væk står der STOP JYDEN: men København, boligmassen, politikken og medierne – er jo tabt til jyden forlængst … Teksten er som et nostalgisk ekko af et skrig på lokal identitet, efter løbet ER kørt, ikke bare på MAGTVEJ 69.
EMPATI FØR PROFIT / JERES SYGSTEM – SPYO´s ord får mig til at mindes dengang det at være kritisk ikke bare var selvbrandende hellig identitetsproducerede ekkokammer-onani online – men udsprang af eksperimenter med livsformer på vores egne betingelser.
SPYO minder mig om dengang kreativitet og undergrund ikke var tomme ord på et reklamebureau, om dengang sproget stadig havde vægt – SPYO minder mig om dengang vi følte gaderne var vores, dengang det ikke var Matas, Bjarke Engels eller Blackstones by.
HVAD DRIVER DIG OG HVORFOR? SPYO minder mig om en dybfølt sund skepsis og evig magtkritik & modstanden mod at lade sig opsluge af samfundets spil om ego og penge.
DU ER BANKENS LILLE SKØDEHUND – SPYO minder mig om vi stadig lige her og nu kan indtage og opleve verden som vores egen, ikke som et kalkuleret byfængsel.
BYENS UBESTRIDTE PEDEL – SPYO laver præcise zeitgeist-diagnoser og viser byens skjulte undertekster – eller hygger med absurde varme prutter lige i øjet, han er byens poet og pedel i en tid uden digtere, for SPYO er ligeglad med de kreative kustoders reservater og deres anderkendelse – men regerer de offentlige rum i kampen mod vores konforme kedsomhed – med sine aftryk.
VÆRDINORMER – Samtidskunsten er ikke det vilde vesten mere – kritik og oprør og rekupereret det til underholdning, mode, snobberi og profit – dansen om gyldne ekskluderende investeringssikre visuelle møbler, mystiske materialeundersøgelser og akademika, der skal give kunsthistorikere og teoretikere arbejde, værker der bejler til fonde og institutionsmarkedet og overklassens ekskluderede identitetsproduktion. Men DINE PENGE FINDES IKKE – SPYO er udenfor med fuldt overlæg, for efter Beuys, dada, fluxus, Hermann Nitsch, Situationisterne, dyreofringer & lort på dåse er gallerier og museer affyringsramper for dyr grænsesøgende akademisk kunst – faktisk kan man lave eller sige stort set alt og trylle lort til guld i reservaterne – det forventer publikum og samlere – en eksluderende en på opleveren. Men udenfor på muren er virkeligheden den samme, og sproget er mere end et spil.
FLASHBACK – Dengang samfundet stadig prøvede at få “det tavse flertal” i tale – før vi bare kunne datamine – poppede hiphopgraffitien op – og reducerede sproget til rene tegn, fremmede flimrende tags og pompøse pieces – som et folkeligt ekko af Baudrillards semiotiske teorier – Egypten møder Star Trek i Bronx kanaliseret gennem skæve spraykander på overfladerne i en hyperliberal opmærksomheds-jungle, hvor hver mand er sit eget brand og kæmper for synlighed, men graf er ofte en intern opslagstavle, der lukker sig om sig selv, en lyssky konkurrencesport om hemmelige ego-brands synlighed. “I ville have ord – her får i ulæselige interne koder alle de forkerte steder…” SPYO er næste skridt – og har dannet skole, så jeg nogen gange er i tvivl om det er hans værker eller produkter fra en hel hær af kloner ramt af SPYO-virus. Fuck det, imitation er den største form for smiger.
POLITIK=PØLS – For med SPYO kom der nye systemlede sheriffer til byen: en generation der dyrker gademaleriet som stimulans – en selvreplikerende, muterende virus med næsten narkotisk effekt der laver aftryk af en generation, hvis mål er at leve uden sygesikringskort, helt off the grid, og som er gået tilbage til helt enkle anarkistisk-nihilistisk-satiriske slogans med bevidste stavefejl, der foretrækker indhold over æstetik og dyrker det hemmelige outlaw-liv som modgift mod en overeksponeret digital verden, hvor ethvert tilløb til subkultur bliver krammet ihjel af Politiken, nettet og gallerierne. SPYO er stemmen fra de bevist selvmarginaliserede, der lever på bagkanten af et velfærdssamfund under afvikling – de stemmer, man aldrig hører i DRs deadline eller i Weekendavisen – det tavse flertals sorte skygge, der bare er trætte af PROFIT ORIENTERET RØVSNAK, underholdning og afledningsmanøvrer.
FØLER DU DIG OVERVÅGET / JEG VIL VÆRE DIG – Stealth avantgarden: overvågningen af graffitimiljøet som SPYO opererer parallelt med er meget konkret – der er millioner på spil i bøder, så der bliver taget fodaftryk, skudt videoovervågning, lavet DNA-profiler fra brugte spraykander, og skrivernes mobiler bruges sparsomt, ligesom nettet – nattens malere var anti-overvågning før nogen tænkte på Snowden eller techgiganternes datamining – nu er masserne bare SELVOPTAGET – via narcissisme gennem selfie-selvovervågning.
FRYGT / ANGST / ENSOMT – Som ingen anden eksponerer SPYO konkurencestatens bagside, der hvor karriere og performance bliver stress, der giver depression. Rotteræset, hvor venskaber er udskiftet med ensomme netværk, hvor kærlighed er et spil Tinder på viagra. GOKKESOK. SPYO viser os det fortrængte sammenbrud, vi alle rummer og frygter men skjuler. FUCK ALTING: Hvorfor ikke bare gå hele vejen og nuke alt, al mening, alle værdier, al identitet og al betydning og bare føle nuet? Så læs din by, mærk den – og dig selv på ny – prøv bare et minut at DROP ALT – ahhhh – aha!
Lyt til Vammens interview med kunstneren her
Mere SPYO her.