UDENFOR KATEGORI Archives - BLAZAR

DEN ULTIMATIVE FESTIVAL GUIDE!

BLAZAR — Mon, 06 Jul 2026 13:26:14 +0000

Festivaller er smarte – da ingen har tid til at gå på natklubber eller ferniseringer mere, kan man få et færdigt formateret fællesskab i en nem pakke – vælg en popkultur-flavor der passer til din sociale aspiration – og position på spektret – og perform tabte fællesskaber – og dyrk kuraterede kontroltab i en nem boullionterning…for at kompensere for at skammen ved at sidde med Apple-tamagochien resten af året – her er en nem oversigt – komplet med årshjul – med de klassiske sociale slagmarker:

Bas Under Buen Mere UK/Jamaica end Distortion, færre uppers, mindre mediekneppet og mere røg og dermed lavere tempo, mere bas. Dystopisk DDR-beton, teenagere i Jagtvej 69 T-shirts, ægte glæde og en subkultur ingen rigtig laver penge på i Danmark…endnu.

Bloom Videnskab og natur for nysgerrige matematiske typer, der gerne vil være klogere – eller flashe de er det – uden at blive beskidte. Børn og asbergers på kringlede dates.

BornHack Hacker-lejrskole som teknologisk kloster: telte, kode, kabler, open source og asketisk frihed uden PR-bureau. Høj han-procent, risiko for skovtrance-udslip.

KUNSTQUIZ/2025/TIDSÅNDSRAPPORT

Chart/Enter Art Fair Perfekt, hvis du vil flashe dine bløde værdier – og diskret demonstrere, at du har råd til de finere ting i livet – men da alt er prøvet på kunstscenen for 50 år siden og alt forventes af de forkælede, udebliver orgiet totalt. Tænk “visuelle møbler med investeringspotentiale og signalværdi” – ikke hjerteknipsere. Chart er mere institutionel og københavnsk, Enter er mere bling og nordlig.

Copenhagen Fashion Week / CFW Stil som arbejdsdisciplin. Vigtige sko og fake grøn samvittighed, fastalavn for voksne. Et ekskluderende hækkeløb, hvor du aldrig er tynd, ung eller rig nok. Peaker potentielt hvis du scorer en indkøber fra en provinsbutik eller en nordmand M/K eller tage lortesnavs med en influencer.

Copenhagen Jazz Festival Synkront med Rosseren kommer de grå pantere med pagehår frem i indre by for at hylde pæne børn fra hjem med klaver fra hele verden, der simulerer forskellige afroamerikanske perioder af musik og misbrug. Nok den eneste festival uden retro-rock, playback pop og dj-gøgl. Check især jams omkring midnat, hvor alle har et horn med.

Copenhagen Pride Meget hedonistisk på en lidt regnbueklaphat- og glidecreme-agtig måde, men også nostalgi efter frigørelse som folkefest med sponsorer og konfetti – der fejres historiske sejre. Måske burde de også holde det i Randers eller Moskva – hvor praden stadig kan mærkes ægte og gøre en forskel?

COPENHELL – mig og metal

Copenhell Metal er punk lavet til wrestling, store armbevægelser, men kun koreograferet, simuleret fare. Nu: performativ pilgrimsfærd og corporate overlevelseskursus? Øl, ild og formateret larm – uniform, troskab, etikette og en overraskende asketisk orden under kranierne. Stadig mange rollespillere, vinyltosser og mennesker der kun kommer frem fra mandehullerne et par gange årligt. Er ved at blive infiltreret af ældre spadehungrende X-Roskilde-fans og fodboldpiger.

CPH:DOX Verdenssmerte med totebag. Dokumentarfilm som moralsk selvforbedring, urban alvor og adgang til at føle noget rigtigt og ægte på passende afstand i en biograf – med naturvin bagefter. Genialt det år efter år kan lade sig gøre at fylde de remake-hærgede biografer med film der ofte mener og betyder noget.

UGENS MUST: DISTORTION — KØBENHAVNS INTERNATIONALE BYFEST!

Distortion Altid skønt at se byens potentiale og krop uden overjeg – et par dage hvor gaderne ikke bare er transport, men disco. Bas, brands, ungdom og nostalgi efter københavnsk kaos som officiel begivenhed. Bevist nusset look, reelt en smurt maskine med perfekt rengøring. Gadefesterne er stadig herligt anarkistiske – der kan man risikere at møde venner, der faktisk laver en udviddet privatfest – uden at tjene penge eller bygge brands på Insta. Distortion Ø er mere blevet en stramt koreograferet boilerroom-march klar til at blive opkøbt af Live Nation.

Festegnen Forstads-hedonisme og ægte ghetto, ikke bare distressed forældrekøb. Mindre kulturel kapital, mere krop, brændt Brøndby-Brian møder Betinna – helt uden ironi. Prøv det mens det stadig er ægte på den helt forlorne 90er måde. Tessa og Suspekt er vist allerede videre…lad være at tage FCK-merch på.

FOLKEMØDE: FUTURE FLASHBACKS

Folkemødet Backstage Perfomativt demokrati om dagen, studehandler om natten. Coke, utroskab, gamle kønsroller og aftaler uden referat, Lobbymarked på Djøfstortion. De kalder sig kommunikatører, men er reelt reklamefolk i Jesper Buchs tøj.

Folkemødet officielt Grundtvig med navnesticker. Paneler, civilsamfund, hørskjorter, rosé og troen på, at den gode samtale stadig eksisterer og kan heale alt. Et orgie af velmenende mennesker og politi – og en isoleret magtelite der simulerer åbenhed for selfies, før de skal spise på Nordland eller på en lobbyists båd. Ville være sjovt at se, hvordan det ville gå, hvis man holdt det i Tingbjerg. Et must for folk med uniformsfetish – hver tredje person til festivalen arbejder med sikkerhed.

Golden Days Kulturarv som dannet melankoli. Historien pakket ind i foredrag, pæne lokaler og følelsen af, at fortiden havde bedre typografi. Nationalromantik uden racisme, dannet nostalgi uden livline til samtiden.

Gravity Strand-arena-“rave” for folk, der vil have klassedelt rave som showformat med lasers, skabstrance, blød techno, afrobeat-lounge, VIP-områder, The Keys-område og masser af insta. Det nye Sensation White?

Grøn Koncert Et skamløst monument over DR og lokalradioernes monokulturelle dominans: hits, fadøl, solskoldning og kollektiv pophukommelse. Folkelig hedonisme uden unødvendig ironi. Det er helt ok at skråle med. It ainy broke so why fix it?

Heartland Koreograferede tandløse samtaler udenfor Bestsellers Slot, vin og blød beige luksus. En festival for dem, der gerne vil være dannede frie, men helst med program, parkering og god kaffe. Scor en nyskilt gymnasielærer fra provinsen til slowdating der drømmer om en coldplay-ske til en talk, hvor en P1-vært blæser Gyldendals nye tandløse håb, mens de bytter aura og målgrupper.

Kulturnatten Kommunal magi efter lukketid. Børn, cykelhjelme, åbne institutioner og følelsen af, at byen stadig tilhører borgere med stålgråt pandehår og meget store badges.

Musik i Lejet – paradis i Vejby

Musik i Lejet Alle er ens klædt og i kontrol – men dem med forældre med de gode gener og de bedste sommerhuse vinder. Bemærk, at man har købt gen x brokkerøvende med et område med Montmartre sølvbryllupsfunk og fri bar.

NorthSide Nostalgisk, men mindre end Grøn Koncert — og mindre hedonistisk. Bæredygtig voksenfestival som kontrolleret selvrealisering med økoøl for århusianere – fedt hvis man vil mærke et ekko af hvad der skete for 10 år siden. Sikkert pisse hyggeligt.

Reptilmesse Krybdyr, terrarier, foderinsekter og mænd i fleecetrøjer med stor viden om fugtighedsprocenter. Småborgerlig hobbykultur med slet skjult eksotisk underliv: parcelhusets indre jungle. På spektret. Fedt hvis man vil simulere eksentrisk, der er nu ikke noget som en slange til at boppe et Hay hjem op.

Roskilde Camp Urinstøv, øl, ungdomsritual og første store frihed. En midlertidig slum hvor kroppen overskrides, mens Orange Feeling leger kulturarv. Risiko for at høre noget ægte ungt nyt i folks egne camps og få sygdomme og od. Roskilde Media/backstage Engang kunne de vigtige armbånd en masse lækkert, gratis massage, fri bar, direkte adgang til smaskede stjerner og gamle elever. Nu er mediebyen/backstage NGO, netværksnasseri, Aperol i beherskede mængder, selfies og modne festivalgæster der leger arbejdsplads eller holder øje med deres børns lækre venner. Er tryllet fra cokeorgie til iPhone-ladestation med fotovæg.

Smukfest Skovens voksenfrikvarter for jyde-københavnere, der gerne vil være stjerner i deres gamle biotop. Fadøl, fællessang, sponsorhygge og følelsen af, at man stadig kan være lidt vild med firmakortet og man er fremme på beatet.

Stella Polaris Elektronisk musik som småborgerlig ro. Perfekt picnic-parade, chillout uden trip, øko rosé, beige hør, børn, solcreme og hjem før mørket bliver for ærligt. Sidst spillede de en Peter Gabriel-ballade…

Tønder Festival Folk, sweater, lokal bryg og autenticitet. Nostalgisk traditionsdyrkelse uden skam. Jeg ville lyve hvis jeg skrev mere, har ikke været der.3daysofdesign Lamper, showrooms, totebags og dyr ro. Skandinavisk kapital med god typografi og en stol, der forklarer din personlighed og pæne lækre turister med dyre kameras – smart sted for dem der er blevet for gamle til modeugen og for overfladiske til alt det klogeri på Chart/Enter.

Syd for solen Efter at have satset på herlige AFX-twin og andre lurendrejere, virker det som om SFS nu som så mange andre satser på de ældre bekvemme typer, der ikke magter telt og natteroderi, men bare vil høre noget blid indie-spade.

OBS: Der er naturligvis en underskov af småfestivaller, der kommer og går – jeg savner f.eks IDM-festivallen Click og funky Vangauard. Nu er der nogle andre spillere, jeg vil undlade at give opmærksomhed, da de så vil blive ødelagt af posthipstere, før de så får dødskysset af Politiken, Gaffa og Soundvenue. De små festivaller skal have lov at udvikle sig organisk i eget tempo…find dem selv…eller lav en festival selv.

The post DEN ULTIMATIVE FESTIVAL GUIDE! appeared first on BLAZAR.

PHASE 5 RIP

BLAZAR — Mon, 11 May 2026 15:44:27 +0000

NEKROLOG: København har mistet en af sine store kulturambassadører, sammenkoblere og mixmestre – Henrik Marquart – aka bl.a. DJ Phase 5 og DJ Don’t Care… kært barn har mange navne. Han er død uden forgående sygdom – alt for tidligt – af en blodprop i hjertet, kun 59.

Jeg mødte storgrinende Henrik, der altid boblede af slang, anekdoter og insiderviden, i det vanvittige post-punk-gadekryds mellem skate/graffiti/breakdance/electro & rap – før det blev en vare, norm og en kliché.

Rent geografisk mødtes vi i bermudatrekanten mellem Storkespringvandets rullere, Stadens tåge, pladebutikkernes larm og Nygade Bios spillemaskiner. Huset var også et spot på ruten, hvor hans søster og far regerede – jeg kendte allerede hans mytologiske onkel Frank fra Gammeltorv-scenen.

Dengang krævede det nerve, karakter og originalitet at begå sig i en uformateret subkultur, der ikke bare var en tutorial på nettet med tilhørende webshop, men hårdt optjent erfaring og research.Jeg er ikke læge, men hvis man kan kæderyge som Henrik – og stadig holde hans tempo, så har man ADHD + høj IQ, og det var en fornøjelse, når han hackede virkeligheden med sit grin.Vi kan undre os over, hvorfor en sort marginaliseret halvkriminel subkultur rammer unge hvide relativt privilegerede middelklassebørn i København? Kedsomheden, restløsheden, oprøret og manglen på muligheder på egne præmisser. Hiphoppens magi fortryllede byen, gjorde hverdagen værdig og gjorde de medvirkende til superhelte.

Om natten mødtes vi bag mixere på Nice, Blue Note, Umatic, Spliffer, Barbue, Fever, Nasa og hvad det ellers altsammen hed – de samme få basdrenge, der rodede med datidens primitive trommemaskiner og købte specialimporterede 12″ fra NYC, der forstod, at pladespilleren kunne bruges som instrument.Henrik var iskold (DJ Don’t Care) – han gik metodisk til gulvet, spillede ukendte, fremtidige hits med en times mellemrum i forskellige mix, til folk nynnede dem på vej ud af klubben. Han forstod at spille soul for kvinderne, men kastede de helt hardcore rap-ting ind som kontrast, så det ikke blev for tamt. Ejeren elskede ham; baren var åben to timer længere, når Henrik spillede.

En Phase 5-ur-scene: en nat i Umatic-kælderen; stedet blev drevet af et broget hold, der stillede op for Konservative, samlede raceheste og senere blev taget med en båd med seks ton hash, rekord.

Først spillede Joakim et jamaicansk inspireret sæt: vi drak Bossa Juice med mango og røg pollen-Nepal, Out of Control dansede, én hiver et glasskår ud af hovedet efter et headspin. Susan Kamil sidder som en indisk Grace Jones og holder hof. Ansigter fra Pladsen, Graf-drengene, Staden, Jamaica, Libanon, Agami-brødrene, Pisserenden og Bernadotteskolen – et mini-FN – danser til OPP, UMC og EPMD. Ingen smartasses, ingen vold. Sonny Typhoon cutter den op, så toner Phase frem.Alle lyddrenge vidste, at “Fight the Power” var det hotteste både i streetdance-kredse og i Brooklyn, men Henrik teaser os hele natten med småbidder af andre PE-bangers, så Snaps “The Power”, så Chill Rob G’s original af “The Power”, så Trouble Funk-breaket, PE bruger. Han væver en opadgående spiral af signaler, til han til sidst smider bomben, rummet eksploderer, og alle danser på væggen til efter lukketid.

Fever i Boltens gård var nok klimakset, en dansk udgave af Tunnel i NYC. Det var en sjov, inkluderende tid, et præ-ekko af al den streetkultur, der ramte mainstream senere i 90’erne.I studiet var der heller ingen regler. Henrik var ikke typen, der fedtede med hihats i dagevis eller gemte hemmelige tricks. Han mærkede sig frem, pumpede bunden og tævede sin Akai-sampler. Hans pioneer-produktioner for Al Agami, No Name Requested og MC Clemens er bare toppen af isbjerget, lyt her.Henrik arbejdede bl.a. med ULTRAMAGNETIC MC’s, BLACK SHEEP, TONY TONI TONE, BRIAN MCKNIGHT, A TRIBE CALLED QUEST, BRANDY, VANESSA WILLIAMS, LIFERS GROUP,THIRD WORLD, HOUSE OF PAIN, SNOOP DOG, WHA WHA WATSON, TOWER OF POWER – plus enorme mængder af danske artister.

Klip til Nasa midt i nullerne, angstpaladset. Den hvide rumkapsel fra Kubricks 2001. Alt skulle være eksklusivt, selv fiskene i bassinet er hvide. Fortidens kældre med graffiti, hængerøve, ALIS og hættetrøjer er erstattet af champagne og coke og solbrændte selvskabstømmere i hvidt tøj, blandet med Herlufsholm-modeller og de MTV- og Hollywood-stjerner, der er i byen.Det blinkende dansegulv styres af Henrik – altid den samme, altid i shorts, altid hiphop, altid helt zen-glad/ligeglad. Her spillede han den onde digitale bollemusik: Beyoncé, Nelly, Timbaland, Pharrell og Scott Storch-produktioner – men han rider pladerne, som var de battle tools i en park i Bronx, så danserne kaster sig rundt som på rodeotyre. Han overstyrer næsten sadistisk, presser eufori ud af ellers dødt materiale i et bling-bling-plastpalads, til det bliver forløsende som fortidsgospel i Harlem.Som alle følsomme sjæle, der står bag den tossemagnet, en mixer er, weekend efter weekend, blev han træt af dårlige anlæg, grådige restauratører, dumme branderter, dj-rivalisering, bøvede bandeslagsmål, egotrips, groupier og alt det andet lort, der foregår i skyggen af dansegulvet. Som andre store afdøde lydborgmestre, der har leveret ungdommens soundtrack siden 80erne – Fatman og Kjeld Tolstrup – blev Henrik træt. Han blev især træt af en musikindustri, der bruger én som wc-papir – på trods af det syge CV…men pga. talentet havde Henrik et godt run på måske 25 år og definerede den københavnske “urban”-lyd, men tog bagsædet, da house og E invaderede hovedstaden. Tiden havde skiftet – DJ Paris Hilton-æraen var startet. Nu var dj’er blevet some-brands, sponsor-reels og smukke unge mennesker på Boiler Room, ikke passionerede specialister. De store studier lukkede, og selvom Henrik var pioner, mistede han interessen for downtempo, lige som det begyndte at peake og blive lukrativt med trap og mavedanshall. Henrik kastede sig i stedet over de nye globale elektroniske genrer i kollektivet YOFOK.Der kom barnevogne og arbejde imellem vores topmøder, men hver gang vi kolliderede, var der altid nyt, for Henriks nysgerrighed var uendelig – for eksempel kastede han sig over moombahton, et mix af slowed-down Dutch house og reggaeton, omkring 108–115 bpm (!!!) .Så røg han på Twitch som den første, jeg kender – plus han omfavnede forkætrede AI-musiktjenester, ligesom han skamløst omfavnede sampleren i 80’erne. Næstsidste gang jeg mødte ham, skulle vi ryge med DJ Premier og Alchemist. Sidst jeg talte med ham, havde han lavet penge på Pokémon-kort. Igen hackede den anarkistiske futurist Henrik virkeligheden.Jeg vil altid savne Henriks humør, no-bullshit-klarsyn og generøsitet, hans evne til af se folk – og få dem til at føle sig set. Det lyder absurd i dagens digitale uvirkelighed, begrebet “ægte “- men Henrik var ægte. Han koblede mennesker sammen, kom med DIY-virkeligheds-hacks og havde altid nye idéer og nye purunge talenter med – uden at tage spotlyset, en ægte bagmand og inspirator. Henrik blev sendt godt afsted – over 1000 originaler mødte op i arbejdstiden i Vor Frelser Kirke og løftede hans tragisk tidlige død til en fest, hvor sorgens dæmoner blev udrevet via et overflødighedshorn af djs og MCs. Han forstod, at al musikken er vores – allesammens – et kraftigt stof, ikke et egotrip i et stjernesystem eller parfume til at sælge drinks eller sneakers. Hvil i fred.

The post PHASE 5 RIP appeared first on BLAZAR.

KENDER DU TYPEN? GUIDE TIL MASKULINT COSPLAY I KØBENHAVN

BLAZAR — Thu, 07 May 2026 09:00:14 +0000

Her er en guide til de mest signifikante tendenser via skønne danefæ:

Klæder skaber folk, folk skaber klæder, men klæder skaber også situationer – eller hinter om hvilke situationer vi drømmer om. Men mange klæder sig i andres drømme – af mangel på mod eller fantasi. Men altid spændt ud i det elastiske felt imellem lysten til at høre til – og omvendt – at være helt særlig.

Engang kunne en tømrer kendes på farven af tøjet – og en børsmægler på hans høje hat – men i dag zapper vi ind og ud af kostumerne, den ene dag performer vi som FCK-cooligans, den næste dag kan vi holde et oplæg på CBS, torsdag slummer vi på Mayhem til noisefest i læder, fredag leger vi med nordsjællandske preppies på havnen i docksides og laller rundt og leger subkultur stadig findes til en festival lørdag. Alt er performance, så lad os lege med cosplay for voksne. Hvem sagde, at den danske mand er ude og skide?DANEFÆ/COSPLAY? Ærkekøbenhavneren, en af de sidste indfødte, der ikke er flygtet til reservatet. Han overlevede 80’ernes og 90’ernes hedonistiske orgier og al Generation X’s ironiske vrøvl. Skilsmissen gjorde, at han solgte sit kartoffelrækkehus på det helt forkerte tidspunkt. Nu bor han til leje i Nansensgade med en masse vinyl og romaner og kæmper for at overleve som freelancer i kulturindustrien, da forskerstillingerne på Uni er skåret væk. Han føler, at efter at Storebæltsbroen blev bygget, er hans fødeby blevet et dumt Tivoli besat af jyske kræmmere, kapitalfonde, forældrekøbs-cokehoveder, romaer, indiske fintech-programører, designer-bager-køer og gourmetsexuelle turister. Selv Dan Turell, La Glace, Perchs og Andy’s er fake nu, så han går mest i Busck og Grand Bio. Han længes efter den gang kritisk bevidsthed var sexy.DAGENS DANEFÆ/COSPLAY: Den retrokonservative: laktose-resistent. Kommer fra landet, men skjuler det ved at hylde Radi8s provinsbashing. Har meget specialviden om brands, han ikke har råd til (endnu)– biler, ure og drikkevarer. Søger generelt ekskluderende fællesskaber. Elsker at blive kaldt nazist i en debat, da han ser det som modstanderens skakmat. Savner Mads Holger som vejrhane, uden at forså hans sørgmodige ironi. Kloger sig med klassisk musik, når der er gæster. Hader alt postmoderne, kan bedst lide ting fra før modernismen, ting uden metalag, der forestiller noget. Tager stiltips fra Wall Street og Peaky Blinders. Flirter med kristendommen for at prøve at pisse farvede af og tiltrække en trad wife. Skammer sig over stadig at læse Euroman.Danefæ eller cosplay? Senior-roadman-fyren er ligesom camouflage usynlig i naturen og noget af det mest synlige i byen. Gorp-kongen er altid vild med Japan, indierock fra Island eller punk fra Bhutan, grime, ferniseringer, hvor design og kunst mødes, og performancekunst udført af unge ubarberede kvinder. Erfaren, sjov og evigt ung. Er sjældent i naturen. Danefæ/cosplay? Ditlevs mor har altid udskammet mandekroppen, og efter hans afvænning fra pornoafhængighed, The Smiths, en falleret karriere på onlyfans og et par eksperimenter på Den Anden Side er han nu afklaret med, at seksualitet er en social konstruktion, ikke en biologisk lov. Han er imod overbefolkning, og valget af seksualitet har frigjort utrolig meget tid, så han er ved at skrive en digtsamling om Sass Larsen-sagen.DANEFÆ/COSPLAY? Torkild og Uffe tager ind til midtbyen hver weekend for at finde en mage – helst en smuk nyskilt arving, de kan dupere med vigtig viden om stil, de har fra deres livslange abonnement på Euroman. Til dagligt styrer de en herreekvipering i Lyngby, eller var det Fisketorvet? Schhh! Lige nu er Uffe lidt sur over at blive drillet med de pangfarvede ankelsokker.DANEFÆ/COSPLAY? Efter at have bestået YouTube-universitetet er Lars godt træt af pressen, politikerne og politiet. Efter coronaskilsmissen er han begyndt at vinde mange spændende diskussioner med folk, han ikke kender på Facebook, hvor han også er blevet medlem af forskellige klubber med andre systemkritikere, der har åbnet hans øjne for, at det ikke kun er araberne, russerne og idioterne fra hans gamle jamband , men også AI, der prøver at tage røven på ham. Han har ikke været i hæren, men taler som en veteran. Som ægte liberalt fritænker, der ikke er fællesskabsorienteret, har han taget konsekvensen – han er flyttet på landet og prepper. Nu er han næsten selvforsynet; han mangler bare en købekone fra et land, der ikke er ødelagt af feminisme. Der sker for lidt på hans aflytningsfri walkie, så han vinder lige en diskussion mere, mens han venter på, at den nye med Volbeat udkommer.DANEFÆ ELLER COSPLAY? Torben-Teen-dude: post-corona stress, drømmer om efterfest med Kesi, job på Joe & The Juice, er klar til CBS, træner lidt, snus, er træt af fake gangster rap, stemmer SF, er meget i tvivl om puttefest.DANEFÆ eller COSPLAY? Ler-Leif, den sidste mohikaner: Efter at reservatet har solgt ud, er han nødt til at trille til hovedstaden for at ordne småtingene. Han savner Pisserenden i gamle dage. Har haft et forslag oppe på fællesmødet om hans skurvogn skal kunne sælges som ejerbolig – for han vil til Ebeltoft, på Filippinerne eller til Nakskov, for han har fået nok af larm. Svært ved at huske navne på andre end progrockmusikere. Mener man kun træder i glasskår, hvis man har dårlig karma. Spiller en ond spade.DANEFÆ: Kinesiskfødt Lin Yuchen har læst datalogi på DTU, arbejder nu med fintech og bor på Havneholmen. Han regner med at flytte til Austin eller Stockholm snart, hvor der er bedre løn og mindre racisme. Argentinske Martina er her på Working Holiday-residence permit i et år. Hun blogger om mad og design og laver cute moodboards på Insta og læser Kierkegaard.DANEFÆ eller COSPLAY? Toke lever et stramt kurateret liv, hvor han som kreativ freelancer lever af lån i sin accelererende forældrekøbslejlighed, plus lidt aktiespil på siden. Han vasker ikke sine underbukser, han brænder dem. Han skal ud og lede efter den helt rigtige barnevogn snart. Her er en sang om hamDanefæ eller cosplay? Therian: Menneskeheden er tydeligvis pilrådden, så hvorfor ikke starte forfra og kontakte ens indre urtotemdyr? Next level cosplay, smart anti-overvågning, godt til at udvide normalitetsbegrebet – letter presset på psykiatrien.DANEFÆ: TASSY er Danmarks største nulevende digter – og klart den mest læste, da dansk litteratur i dag er en sekt i et sneglehus. Efter at have dyrket adrenalinrus via graffiti – hvor han gav samfundet – der altid afkræver ord – smukke, ulæselige ord – tilbage de forkerte steder gratis i det offentlige rum, helt uden statens kunstfond – med risiko for bøder – og for at miste førligheden på de natlige ekspeditioner på baneterrænet. Nu fremkalder han byens uudtalte subtekster på mure overalt. Reklamebureauerne kimer ham ned, men han sælger aldrig ud.DANEFÆ/COSPLAY? Hipster eller Roma? Outdoorsy Ulf var kæmpe it-chef, før han opdagede meth. Så røg han på Digevej med skyderen fra Fields, men da skyderiet ikke gav hverken flere bevillinger til psykiatrien eller evidens for psykofarmakaens helseeffekter, ramte han gaden. Han mener, at galskab ikke er genetisk eller biologisk, men nærmere en naturlig reaktion på senkapitalistisk stress og meningsløshed. Han har droppet sin deltidstjans som model for store modehuse, da alle hvide indtægter bliver trukket i hans bistand. Nu passer han pindsvin.DANEFÆ/COSPLAY: Biker-perlen: en fusion af stilelementer fra Dubai, Drake, rockere, fodboldspillere og gadebander. Phillip Plein er stort. Looket tiltrækker myndighederne, så man altid kan få en kammeratlig samtale, men de har jo luret på Insta allerede. De smarteste køber looket på Temu, så bliver de ikke rullet.DANEFÆ/COSPLAY: Jægeren: HK-Anders vil helt op – Royal Run var kun starten. Golf blev for prollet, et slapt netværk for efterlønnere. Nu drømmer han om at komme på jagt med Bestseller-klanen og kongen i Skotland, drømmer om at hænge med gamle penge for at banke de nye på plads. Jagt er et herligt alternativ til en dyr båd eller en anstrengende paddle. PS. Han vil gerne have fjernet billedet. Han hader at blive fanget med den flove døgnboks. Normalt drikker han mest Pingus.DANEFÆ/COSPLAY: Spinatfuglen – ser livet som en reception, altid klar med en anmeldelse, en kogebog eller endnu en nøgleroman med synsninger og tredjehåndserfaringer fra hans kedelige voyeurliv for lidt peanuts. Kostumet er købt via Vinted. Skriver hvad som helst for en middag, en rejse eller et stykke tøj, må netværke konstant for at holde skindet på næsen i en verden af AI.. skyder akavede selfies med kendte og unge kvinder, drømmer om en ung muse.Danefæ/cosplay: Americana: drømmer om en tid før nettet – dengang det var ham og hans 3 drenge i bandet mod hele verden, så op på kværnen mod solnedgangen – omgivet af kvalitetsting, der er lavet i hånden af ærlige hvide mennesker, der bare holder. Postmodernisme er noget lort. Samler Blues fordi det er rart at høre nogen har det værre end ham.DANEFÆ/COSPLAY: iværksætter, løve, podcast-gæst, lobbyist. Kært barn har mange roller. Har lånt sin au pairs bil, da Teslaen er til salg. Synes Alex er blevet lidt plat, men har ikke tid til selv at stemme. Husk, at Palantir-aktien stadig er på vej op. Overvejer et holdingselskab på Filippinerne. Tager stadig på CBS fredagsbar, hvor han djer melodic afrohouse og vasker champagne. Patagonia vesten er skudsikker mod hippiekritik.DANEFÆ/COSPLAY: Petanque-Peter: han læser både Information og Weekendavisen, drømmer om at bo på Christianshavn eller Østerbro – tegner med lineal og samler franske tegneserier. Klar på lidt jazzfestival, at trutte i en grå kalkun og lidt gestikulerende ekspressionisme.DANEFÆ/COSPLAY: Post-hipsteren/storby-nomaden på evig flugt fra mainstream – er allerede træt af vinyl-cocktails; han dyrker homo-cosplay for at komme ind i ellers lukkede venindegrupper. Tager stil-tips fra de ægte – hjemløse, Jarl Friis Mikkelsen i 80’erne – og ungdomshusaktivister, for så at købe designerversionerne i små sidegadebutikker og flagship stores.DANEFÆ/COSPLAY: Papa – efter at have lavet et livsstilsfængsel af lækre artefakter fra Illums Bolighus, en fornuftig tilværelse og en økologisk familie, låser han sig inde i mindst 40 min. dagligt – gerne til konen er faldet i søvn – så lister han ud fra det velstylede vådrum.Danefæ/cosplay: Gus-mesteren: før rodende han med reality, makup-artisteri eller dealeri – så ændrede Aquaman og ayahuasca hans liv – nu er han terapøjt for en større menighed, når han ikke spiller skovtrance. Arrangerer spirituelle swingerfester for mellemledere. Lider af keta-Inkontinens.DANEFÆ/COSPLAY: Strategifyren: efter deprimerende afsoning i den døende reklame-/mediebranche er han endt som freelancerrådgiver og redaktør på eget medie. Han veksler mellem champagnesocialisme og det nye blå-sorte marked for kommunikation, hvis aggression appellerer til hans fortid som mobbeoffer. Havde håbet på, at læsning af Byung-Chul Hans “The Burnout Society” ville opløfte ham efter bivirkningerne af al den dyre vin. Den sidste borgerlige med reol?Danefæ/cosplay: Longevity-dude: efter en lukrativ karriere med at flytte andres penge rundt – er tempoet faldet – han er blevet dybere, han tager mange vigtige spirituelle kurser for at performe mere holistisk på jobbet, men han har lagt shamballa-smykkerne lidt væk. Stil-inspirationen kommer fra datteren på Øregaard. Han kan godt lide alt, hvad der er nyt, ungt og dyrt. Har engang læst en biografi af Bill Gates og bladret i Hellas. Hører Wim Hoff og alt om udødelighed. Flover sig over at lure efter smuglercoke på stranden, da han er stoppet.Kom til at hakke en ned, der lignede Michael McDonald eller hans far til Hornbæk Havnefest til tonerne af Moonjam.Danefæ/cosplay: Black Douche: æstetisk præst for douchebags fra Nord, der skammer sig over deres bralrende nyrige stil, de vil have noget mere subtilt, klogt og dybt. Black-douche-præsten rådgiver så om en pseudo-asketisk poetisk minimalisme med masser af teksturer og sløret SM-vibe. Mester i at vælge farver og fonde og skabe pretentiøse lounges/venteværelser mens han hører Niels Frahm, Joy Division eller Max Richter på vinyl. Skammer sig over at træne med Michael Jackson på sine AirPods. Det menneskelige Bonzai træ.DANEFÆ/COSPLAY: Hvid bro: måske den virkelig ægte og ligeglade med livsstilscirkus. Han bærer sin non-status med stolthed, tilhører ofte det, man i Tyskland kalder den asociale randzone. Klicheen om wiggeren, chav uden ironi. Hører mest dakkedak, dansk rap – chiller til Michael Learns to Rock, Hugorm, Minds & Shubberne.DANEFÆ/COSPLAY: Øster-bro: signalerer “post-materiel” stil og kontrol, prøver at få symbolsk æstetisk orden i en kaotisk kalender fyldt med Aula, Zetland, en menopausende hustru, gourmentsexuel praksis og uendelige møder på arbejdet. Vejer vandet til filterkaffen.DANEFÆ/COSPLAY: Overtræneren: job og discotek er fusioneret til træningscenteret, hans andet hjem, hvor han altid er klar til at dele kost-tips. Har lært at man også skal træne ben, men har stadig meget små sko. Bliver meget aggressiv, hvis du nævner steroider, looksmaxing eller Grindr. Har ofte dårlig mave, tager smertestillende og hader rygere.DANEFÆ/COSPLAY: Weekendkrigeren: ked på kontor eller service til hverdag, hører meget true crime og analyser af bold, skriger ad folk, når han kører bil. Logoet giver ham magt – så han transformeres til farlig mand i weekenden. Han gad godt at høre Oasis live. Slås kun i flok.DANEFÆ/COSPLAY: Konvertitten: om det er katolisisme, Islam, rasta eller metal gør ikke så stor forskel: du melder dig ud på en måde der stikker en ansigtstatovering: fuck damer, fuck kaos, ja tak til faste regler, ortodoks er kontrol – “fuck om der er flere bakterier i mit skæg end på din telefon”. Aktiv prevention mod en masse BS. Det mest punk valg i dag.DANEFÆ/Cosplay: Sankt Trope, Bostad, Skagen, Skovshoved. Livs-snyderen elsker den gamle verden, hvor alt og alle har et priskilt i panden. Det er bare lidt ensomt at konkurrere så meget, så en lille hund er en handy samtalestarter. Importerer også vin, drømmer om Formel 1 i Monaco – eller i indre København.DAGENS DANEFÆ/COSPLAY: Håndværker eller kriminel? Jobs der overlever AI. Den moderne globaliserede Brian-stil er blevet approprieret af alle fra BFL til VL-gruppemedlemmers børn. Stilen signalerer fare, uden for reglerne, ADHD, vold, stoffer – noget virkeligt midt i alt det tamme teater.Dagens danefæ/cosplay: Post-Corona dude: glem Oscars, Grammys, gastrosexualitet, nyheder, natteliv og damer – glem gaden, glem en uddannelse, glem naturlig dopamin. Har umenneskeligt hurtige reflekser, er hæs af at råbe af de andre i Counter. Tænk Matrix-badekaret med et stik i nakken. Peaker på Black Friday.DAGENS DANEFÆ/COSPLAY: Den retrokonservative: laktose-resistent. Kommer fra landet, men skjuler det ved at hylde Radi8s provinsbashing. Har meget specialviden om brands, han ikke har råd til (endnu)– biler, ure og drikkevarer. Søger generelt ekskluderende fællesskaber. Elsker at blive kaldt nazist i en debat, da han ser det som modstanderens skakmat. Savner Mads Holger som vejrhane, uden at forså hans sørgmodige ironi. Kloger sig med klassisk musik, når der er gæster. Hader alt postmoderne, kan bedst lide ting fra før modernismen, ting uden metalag, der forestiller noget. Flirter med kristendommen for at prøve at pisse farvede af og tiltrække en trad wife. Skammer sig over stadig at læse Euroman.

DANEFÆ/COSPLAY? Mediesadisten dækker sit konfliktofile sind bag myten om magtkritik, selv om han reelt kun sparker ned og max afslører noget sjusk med barregning, som hans ulønnede intern har fundet i en skraldespand. Har ikke venner mere, ser kun mennesker som historier, som brikker under bussen i hans narcissistiske ræs. Samler snavs til senere på alt og alle, drømmer om et dobbeltliv som agent, er reelt holdningsagent for de blå-sorte lobbyister. Har givet slip på virkeligheden for længst, lever i sin gonzo-fiktion, ender sandsynligvis ensom med skrumpelever. DANEFÆ/COSPLAY? Ali er oprindeligt fra Pakistan, men vokset op i Danmark. Efter traumatiske oplevelser som ergoterapeut lavede han et karriereskift og er nu politiker. Han kan kritisere indvandringen hårdere end nogen hvid kan, hvilket gør, at han konstant skal skrive klummer til Berlingske og hænge ud med bodyguards, der keder sig – for ingen orker at hoppe på Ali uden for internettet. Selv familien ringer ikke mere. Han er nu flyttet til Hellerup. Han går meget i kirke på Instagram og forhandler et sponsorat med Øffer, dem med de bedste flæskesvær. PROVINS-TURISTEN: leg med looket, der skal nok være en masse indfødte Københavnersnuder – altså dem der ikke er vegetarer – der drømmer om en tur i høet på sådan en ægte ulækker statsstøttet bondegårdsfabrik. Hvis du vil tale politik, så tag mindst 3 zoner væk fra Hovedbanen. Husk madpakke, Københavnernes uspiselige mad koster det hvide ud af øjnene – alternativt kan du flotte dig med en tur i Grøften i Tivoli, men husk en pæn skjorte. Pas på de der flokke af ens mennesker i North Face-hættetrøjer.Tak gud for google maps. Post-gender: tag hvad du kan lide fra alle, mix det op og se om der stadig er nogen der stadig giver en fuck. Live accessories: mix dit look op det op med en komplementær eller kontrapunktisk ven. Finans-crackeren: efter en hård uge som day trader endte han på Salon med nogle kunder, men stak så af til Culture Box – han kendte heldigvis ikke nogen, men fik en ny hobby ved et tilfældigt møde ved WCet. Nu går han ikke på club mere – og holder frokostpause alene i en kælderskakt. Forskeren/formidleren: rollespil, math-metal, Marvel, Wu-Tang, let Asperger – dyrker alt, hvad man kan samle på, foretrækker systemer og regler frem for fri leg. Pisse fornuftig, men har underligt krabbagtigt følelsesliv. Ingen gider at have ham i en debat, trods hans kæmpe indsats, er god for dansk BNP. Munken: har det samme tøj på som da han var 15. Efter at have overlevet 30 års rave-krige og rollen som førsteelsker er han landet på simple living. Simulerer lykkelig trods massiv desillusionering efter at have prøvet alt, undtagen incest og folkedans, for det har han fortrængt. Kanariefugl i en kulmine der ikke orker kritik mere. Heltinden, begærets mål, bagpersonen, dukke-føreren, hjemmestyret. Men hov, klæder mændene sig mere ud for hinanden nu?

Part 2 her

VAMMENS CONTENT SERVICES

GUIDE TIL COSPLAY I KØBENHAVN PART 2

The post KENDER DU TYPEN? GUIDE TIL MASKULINT COSPLAY I KØBENHAVN appeared first on BLAZAR.

VAMMENS CONTENT SERVICES

BLAZAR — Wed, 26 Aug 2020 07:11:02 +0000

Morten Vammen – tilrettelægger & rådgiver. Skaber bøger, artikler, musik, podcast og film – og rådgiver om kultur og kommunikation.

Instruktør; State of the art – DRK, Vinderne – serie i 5 afsnit, COSMO/DR2, Øjet i natten/dokumentarfilm, DR2/CPHDOX, De grænseløse -DR2, Natteliv for begyndere, – DR2, Overvågning – mini-serie i 5 afsnit -DR2, Kokain København, VICE / Sensation White Diary (Reklame), Modeugen, Div. Videoer for Institut for Selskabsledelse (IS), Musikvideoer for b.la Jokeren, Click-festival, Aviaja ,“Island” (The Dairy, London), Panama , S&M´s “choose”, Hakkys “Making Moves”, “To my knees” & “Work it” – plus div. DR film

Radio-tilrettelægger/vært: Mortens Aften/Radio24syv, progammerne Skyen & Sovs på Heatbeats, Rants på Spotify, Manual på Podimo, “Vi ejer natten” på EB.DK

SE MORTEN VAMMEN FILM PÅ DET KONGELIGE BIBLIOTEK HER

Romaner: Efterfesten, Tilt

Bidrag til bøgerne: KØBENHAVN 2010-2016, Pleasure Prison, Shæfer -antologien

Klumme-serier i: Information, Metroexpres, Euroman, Vice

Artikler i: Vice, Illegal, Schâfer, Blender, Revolver, Pleasure Prison (uk), Romeo & Julie, Spunk Mag, Mini international, Mandatory, North Grow, RAW, White rabbit, Copenhagen Review of Communication, Dry, Doxa, Politiken, Heartbeats, Kommunikationsforum, Bureaubiz, P.O.V., Euroman, Information: læs et udvalg her

Rådgivning for b.la McCann, TV2, DR, Nordgruppen, IS, Panama, KB3, H9, NASA, DR, Rekom, Deas, Butter, Art Management

Founder/kreativ, AD & skrivende redaktør – III, Ping, Kultureliten, Nordic Man, NG, Blazar

Musik:

Soundtracks: Lars von Trier, Søren Fauli, Franz Pandal, Kellogg’s, Braun, Sygesikringen Danmark, Omo, Jes Brinch, Vaseline, Ikea, Masterfoods, Lego, PBS, HK, DR, B&O, Henrik Plege-Jacobsen, Psychocowboy, Lowe, Carlsberg, Metroexpress, DR, Nestea, PIOL, Zona, DR2, Spon Diego, Mads Nørgaard

Solo CDs:. AAA: Conneseurs Cornucopia (Zona Emi), Aum: Morph (Decay), Contort 12″ (microbe rec.), mange udgivelser på Sofarave rec. , lyt her

Compilations: Super 8, Tre år tidligere, Cyberworld, Remix for drengene fra Angora, flere PIOL og ZONA albums, Kidds “Posemanden”.”

Udstillinger og Events: Ovengaden, Nicolai Kirke, Nasa, Sunday/Asbæk, Etage, Umatic, Turbinehallerne, Danmarks Akvarium, Bankeråt sessions.

DJ og live: Distortion, Ved siden af, Søpavillonen 2019, Bodega Danza, Museo, Dolores, Sunday, Simons, Hive, Xray, Umatic, Charlottenborg, Nasa, Den Grå Hal, Barbue, Baggen, Nerve, Barbue, Park, Culture Box, Folkemødet, Copenhagen Contemporary, KB3, Tunnelhallen, H9, H15, Click Festival, Inferno bar, Texas, Genève m.m.

Div.: Bordings friskole, Falkonergårdens gymnasium, Innovator fra Niels Brock, Gyldendals krimiskole

Talkshows: Smagsdommerne, Meningsmaskinen, Go Morgen Danmark, Søren Martinsens film “Danskeren”, Sladrehanken på TV2, Colonels “The secret of Marcel Duchamp revealed”, Div. P1-programmer og eget show på Radio24syv, DR & Heartbeats – seneste interviews her, her & her. Eurowoman interview her,

Foredrag på KUA, Holbæk kunsthøjskole, Oure, Kunsthal Charlottenborg mm..

Kamera med specials i riots for TVA, Mads Holger – til farvel (Pipifilm), Sidste omgang i Whiskybæltet (DR) – plus alle egne film.

Speaks på div. reklamer

Bestyrelsesarbejde: Update 96 og 60sec

CEO: Blazar.dk og Sofarave Records.

Wikipedia

links til værker her

Interview i den lette ende her.

Skriv for spørgsmål, møde & booking her

The post VAMMENS CONTENT SERVICES appeared first on BLAZAR.

THE VISIT COPENHAGEN COLLECTION

BLAZAR — Tue, 13 May 2025 17:28:09 +0000

The post THE VISIT COPENHAGEN COLLECTION appeared first on BLAZAR.

Oliviero Toscani /RIP

BLAZAR — Fri, 24 Jan 2025 00:21:24 +0000

Jeg mødte Oliviero Toscani til en workshop på Holmen. Han var klart en af grundene til jeg startede med at flirte med reklame – han udviddede rammerne og massernes bevisthed – hans billeder var mere relevante end det meste af hvad der foregik på gallerierne dengang. Han gjorde med en rød tråd af naiv humanisme Aids, mafiamord, mellemøsten & bådflygtninge til blikfang for dødkedelige halvbillige Italienske sweatre. Han fortalte han ikke orkede at fotografere selv mere, han havde solgt sit udstyr – på det tidspunkt købte han pressebilleder i stedet. Gid reklame igen orkede gribe ud i virkeligheden og blande sig – i stedet for langsomt at dø i sin egen metaboble fylde byen og skærmene med visuel forurening. RIP.

The post Oliviero Toscani /RIP appeared first on BLAZAR.

TRON: ANMELDELSE

BLAZAR — Tue, 07 Oct 2025 16:03:31 +0000

Tron i dag: Den nye 3-D Tron hjælper os med at fortrænge nutidens nihilistiske accelerationisme med visuelt flot nostalgi – uden at kaste nyt lys over nutiden – eller fremtiden.

En på balancenerven: sikke en 3D-rutsjebanetur — aldrig har jeg set så effektiv 3D – men glem plottet – selvom emner som AI, transhumanisme og tech-lords berøres, forspilder filmen lejligheden til at sige noget meningsfyldt om nutiden – det der med at vi er inde i en computer, der så hopper ud i virkeligheden er måske en fin metafor, men det virker ikke her, men pyt, for hovedretten er stilen, effekterne og lyden – det er en totaloplevelse, et univers, en drøm – ligesom Alien, Avatar eller Blade Runner – men her ren simulakrum. Og hvis filmens intention er at fange tilskueren inde i et spil, lykkes det flere gange.

Filmen fortæller om når den digitale og den virkelige verden kolliderer. Ares (Jared Leto) spiller et program, der sendes ud i den virkelige verden på mission, som markerer menneskehedens første møde ansigt til ansigt med kunstig intelligens….øh? Det handler ikke så meget om personudvikling…

Flashback: Tron (1982) var den første store CGI-film – længe før Toy Story, The Matrix og Avatar. Filmen havde et soundtrack af synth-pioneren Wendy Carlos, men var et flop, da plottet foregår inde i en computer – hvilket simpelthen var for abstrakt dengang, hvor en VHS-maskine var det mest hi-tech i et standardhjem. Senere fik Tron kultstatus blandt programmører, fantasy-typer og andre Asperger-dudes.

Tron 1 var et stilskabende præ-ekko af en fremtid, der måske var dystopisk, men stadig eventyrlig – ligesom klassikerne 2001 og The Matrix. Tron-designet blev visuelt ikonisk – Daft Punk har været der, og blev så nappet af Infernal i “From Paris to Berlin”.

I det herrens år 1982 spillede jeg Tron for 2 kr. i en snusket biograf på Strøget – Nygade – hvor cottoncoat-klædte turister med solbriller indendørs tog tasker med huller i med ind for at gokke til Malcolm McDowell, der fistede i Caligula – og blev drillet af skinheads, der havde været på fem-fingerudsalg i Chocoland overfor biografen og tyrede vingummibamser på gokkerne. Jeg var mere interesseret i spillemaskine-udgaven af Tron – det var et grafisk tigerpring. Den havde fire minispil inspireret af filmens scener, ekstremt avanceret for sin tid – og solgte over 10.000 arkademaskiner, selvom gameplayet var stift.

Den oprindelige Tron (1982) fra Disney blev ikke nomineret til en Oscar for visuelle effekter, netop fordi Akademiet mente, at brugen af computere var “snyd”. Der er sket meget siden – grænserne er i daganderledes. Disney er “gået uden om” brugen af AI-figurer i Tron: Ares, fordi de juridiske udfordringer og image-risikoen var for store.

Jared Leto har klistret Morten Albeck-garn og er et personificeret levende program, der har et glitch – følelser. Han genererer dog ikke mange følelser i mig, ligesom resten af castet, der spiller generisk. Jeff Bridges er en blanding af The Dude fra The Big Lebowski og Gud. Ellers er rollerne besat med et tidstypisk mix af beta-males, asiatiske heltinder, indiske standuppere, onde amazoner – og damen fra X-Files, så selv 90’er-bedstefar kan relatere.

Problemet er, at spillerne ikke har ordenlige replikker at arbejde med, og plottet – hvis der er et – er det sædvanlige “Drømmer androider om elekriske får” – “lær at elske maskinen, den har moral”. Replikkerne er sløjt skrevet – bevares, der er da et par meta-jokes om Depeche Mode vs. Mozart – men ellers er ordene mest funktioner og forsøg på at overforklare et plot, der er uforklarligt. Mit råd er bare at acceptere præmissen og flyve afsted med 3D-brillernes hjælp.

Trent Reznor fra T-shirt-bandet NIN plastrer soundtracket til med sine sædvanlige bombastiske EBM-non-riffs, der minder mig om en tur på Barbue i 1985 – tilsat stive store snares og lidt forvrængede droner – som en Rammstein-instrumental. Det havde været mere interessant med et kontrapunktisk og mere poetisk lydspor i stedet for NIN, der bare skriver MASSIVT oven på allerede MASSIVE billeder. En scene hvor heltinden nærmest laserprinter et appelsintræ på Nordpolen er eneste lys i cyberpunk- mørket.

Jeg kommer svimmel ud af biografen – filmens fremtid var ond, verden virker heldigvis stadig taktil, og nærmest endnu mere fremtidig end filmen, der er et nyt lavpunkt for Disney. Men hvis du er til en opdateret 80’er-nostalgisk, let post-Marvel rusketur, skal du ind i den størst mulige biograf nu og på med brillerne!

The post TRON: ANMELDELSE appeared first on BLAZAR.

THE STRANGER / ANMELDELSE

BLAZAR — Thu, 03 Apr 2025 10:35:09 +0000

Verden brænder i permakrise – men selv i lille, fredelige Danmark hiver visionsløse populist-politikere stadig konfliktofile fjendefortællinger op for lidt clicks og måske stemmer.

Heldigvis har auteur-instruktør/dramatiker og forfatter Simon Staho lavet en modgift af en film, der både har satellitesyn – frem for binær debat – og samtidig zoomer helt ind i ondskabens øje og opløser de nemme, stereotypiske positioner – til fordel for noget større, men mere kaotisk, der bliver meget nærværende, også fysisk – der burde løfte debatten.

THE STRANGER er bevismateriale for menneskehedens onde idioti, et anklageskrift, der rammer alle parter med næsten sadistisk præcision. Det er hård kost – og et must for alle – især debatører & politikere.

Filmen betjener sig ikke af humor, pomp, personidentifikation eller ironi. Istedet er en næsten industrial-punket low budget-æstetik, der bæres af helt tørre fakta-tekster, klaustrofobiske bil-dialoger og brutale fundne PTSD-krigsklip fra nettet, monteret elegant i VHS-stil med diskrete statiske drone-flader af mesterklipperen Jacob Thuesen.

Der luftes mange virkelig ubekvemme sandheder om menneskehedens evindelige massakrer og barbari. Der bliver ikke sparet på noget – alle parter har blod på hænderne og er cirka lige idiotiske. Det herlige er, at filmen hele tiden flytter position – det er IKKE et partsindlæg for hverken Vesten eller den 3. verden, Islam eller Kristendommen osv. – det er mere en dystopisk nedtur-mosaik, der demaskerer vores kollektive fortrængning og nivellerer alle fortællinger om gode og onde i de globale konflikter.

Achilleshælen er, at de mennesker, der virkelig har brug for denne hjerneknipser, ikke kommer til at se den. Det er fantastisk, den er så kompromisløs, og at der ikke er sukker på den bitre pille, men den kunne nemt ende på et museum som alibi for samtidsrelevans – “vi viser andet end visuelle møbler lavet til spekulation”-kuratering. Jeg gad godt, Staho tog det her værk og skruede ned for autørrollen og klippede en serie musikvideoer af den – for budskabet – eller rettere filmens blik – skal ud og fortjener mere end en festival-statue.

Den mere systemiske analyse udebliver, ligesom de smarte løsninger og håbet, men uden at filmen moraliserer, sidder man smadret tilbage og prøver at fostre et naivt håb om klodens indbyggere – minus minoriteten af gale præster, præsidenter, våbenhandlere og generaler – snart MÅ mødes som mennesker udenfor de destruktive konfliktakser, før det går helt galt… Vi er trods alt 99,9 procent ens genetisk – og stammer alle sammen fra Afrika 300.000 år før Kristus, fra de samme sorte forfædre.

Jeg håber ikke, denne vigtige film drukner i scrollingshavet… eller bliver ignoreret – filmen burde afføde en million debatter, der måske er ubekvemme, men nødvendige. Man efterlades måske i depression og chok, men måske er det modgiften mod apati.

Jeg tror ikke, den kommer på mainstream-streamingkanaler, så tag dig sammen og se den i biografen – hvis du tør.

The post THE STRANGER / ANMELDELSE appeared first on BLAZAR.

“Rich Kid – bedrag i den danske overklasse” / Anmeldelse

BLAZAR — Thu, 28 Nov 2024 16:02:29 +0000

“Svindel, rockere, indvandrere, jetset, sex, stoffer, Nik & Jay…” Det burde være en no-brainer af en biografisk bestseller, men “Rich Kid – bedrag i den danske overklasse” har ikke haft en nem fødsel – for hovedpersonen Aaron er ikke til at styre på en tønde land, han holder verden i armslængde – så forfatteren Christina Ehrenskjöld har indsat kapitler med egne refleksioner – i kontrast til Aarons skøjtende jeg-fortælling. Det giver en spændende kontrast og laver en fin mosaik over en tid, et miljø – og ikke mindst en mentalitet – der absolut er værd at læse.

Flashback Første gang jeg mødte vel-tannede Aaron var på Nasa, en hyped hvid klub-kapsel i Kubricks 2001-design, en legendarisk fest-kulisse for et selvudnævnt opkørt jetset fra cirka 1997 til omkring 2012.

Aaron dirigerede Nik & Jay´s flaskebord med underspillet autoritet – stilen var the missing link mellem pretty boy-stilen på DKBN, et træningscenter og en R.Kelly video. Hvidt baggy designer-streetwear, bling-smykker og skihue i 30 graders varme, smurt ind i meget unge damer iført noget der lignede badedragter – “det var en helt anden tid”.

Aaron havde et lille dyrt frotte-håndklæde om halsen…”fordi det er ubehageligt at holde på iskolde champagne-flasker…” Jeg komplimenterede ham for denne stylistiske mester-detalje, og bemærkede han tog sig til hjertet, hvilket på den tid indikerede han havde været på wc en gang for meget en opbæring for tidligt…

Siden da lavede jeg en serie nattelivs-relaterede dokumentarprogrammer på DR2 hvor Aaron poppede op, komplet med kamphund, limousine, skuespiller-ambitioner, mentorer som klassiske Lars Bjarke og vilde Rudi Køhnke…byturen ender med Aaron spejder ud af vinduet efter politiet. Se selv her:

DE GRÆNSELØSE – se en MORTEN VAMMEN FILM her

Set i stoboskoblyset transcenderede Aaron klubbens normale hierarkier med stærk image-økonomi – han var mere stjerne end stjernerne – tilsyneladende uden anden indsats end sin blotte tilstedeværelse og sin stil, som MTVs svar på Jørgen Leth, der møder op på en højskole og beundres og får kastet penge i nakken for at mumle om gyset af kolde fødder der rammer gulvet om morgenen i en pre-krøllet silkeskjorte.

Claim to fame-film: Før min film, men efter succesen med “Pushers” halv-dokumentar-fiktion – fattede filmbranchen en ny formel, så da Regner Grasten og Rune Bendix møder Aaron, køber de pakken. Aaron er med til at udvikle konceptet og skal spille hovedrollen, men desværre ryger han i fængsel i forbindelse med det han selv beskriver som “White collar crime i catch me if you can-stil”… Se traileren her…igen…”det var en anden tid.. (selvom filmen minder om den kummerlige “Kontra” fra 2024)…

Bog-gedemarkedet: Efter Jussi og co. kommer Jesper “Dolol After Dark” Binzer, Caroline”ADHD” Flemming, Katrine “Price” Diez, Hella “Bullerfnis” Joof…osv.

.Glem at være “ægte” forfatter i 2024 – glem nørden der bruger hele livet på at sidde på et loftskammer og hive inspireret poesi ned på papiret – for MÅSKE at ramme en bestseller, hvor overskuddet primært går til forlaget, da en succes udløser max et år i den lave del af middelklassen og et par år hvor forfatteren trylles til foredragsholder og så pendler på hele transportnettet for 2 flasker udrikkelig vin og en lille check – fed inspiration til den næste bog….

Bogmessen – ja måske det meste af mediebranchen – er blevet et realityshow, der handler om at malke klik-kendte karakterer frem for litterært talent eller ægte indhold. Folk der allerede har “trafik” og “brand” trumfer selv krimikongerne og lader journalisterne ghostwrite om deres nyopdagede svagheder så vi kan konsollidere parasociale relationer og erstatte dem med besværlige tovejs-kommunikerende venner og besværlige indre tanker om os selv. Dont hate the player, hate the game…parantes slut.)

Bogen: “Rich Kid” er et anderledes projekt – i bogen ser relativt ukendte Aaron´s sig selv som en slags Robin Hood, der bare gør alt det hele Nordsjælland gør – han er en meget kreativ iværksætter – men knaldes over misundelse og ondt i røven pga. hans Iransk/Jyske baggrund og flamboyante facon – og en del uhellige alliancer med løgnagtige partnere og karambolage med medierne.

Omvendt skildres hans opvækst i Tønder som indvandrer i 90erne nærmest som en paradisisk utopi, men senere tåger det hele: vi får aldrig helt at vide hvad Aaron i virkeligheden laver med printeren og motorcyklisterne (der har godkendt bogen…), eller hvad der reelt sker til alle de fester, der skildres udvendigt – som var det en inventarliste af statister, brandede flasker og menneske-brands – men måske var der bare helt stille i nirvana-kernen i det store hvide 2000ér-hul?

Hvorfor det er så vigtigt for Aaron med alt det bling og smarte biler fortaber sig desværre, men til gengæld får vi indblik i en verden og mentalitet, der kan bruges som bevis på at det kapitalistiske system er decideret usundt. Heldigvis giver forfatteren Christina Ehrenskjöld – der før har lavet vigtige og modige bøger “Kvinderne bag vesten” – Aaron kam til slikhåret og kamp til stregen – det er vildt han har godkendt bogen, der nærmer sig et transparent karaktermord.

True crime? True crime er kæmpestort…når den truede middelklasse ikke fortaber sig i gourmetsexuelle podcasts, biografier, nyheds-ambulance-jagt eller overklasse-facination og millionærklubben – mæsker de sig i “True Crime” – dramatiske fortællinger fra den bund af samfundet de færreste Politiken-typer har været i.

Bestseller-produkterne er lavet af journalister – der aldrig selv har været nødt til at holde en skummel sportstaske – og skrevet ud fra politirapporter og tossede stikkere i underverdenen.

Heldigvis er der sket et nybrud – for nu er de kriminelle og x-kriminelle selv kommet til orde – for ligesom i fiktionsfilm er skurkene de nye helte, eller ligesom i politik – hvor alle lyver, men den der lyver bedst helt åbenlyst er mest Trump-troværdig. Om de kriminelle, der stiller op i medierne, er drevet af anger, narcissisme eller ønsket om rebranding varierer fra sag til sag.

Produkter som det store tv-hit “Den sorte svane” har øget folkets fetish/fokus omkring linket i mellem økonomisk kriminalitet og brandede superhelte på motorcykler, vi elsker at se magthavere vi frygter – vestene og slipse-fyrene – dingle.

Som (endnu en) indskudt tanke mener jeg “Den sorte svane” har skabt et skønt fokus på specielt advokatfirmaers mangel på moral, men finder det problematisk man bruger civile agenter som provokatører OG presse – den hellige deling imellem presse, politik, udøvende og dømmende er simpelthen blevet for mudret for min smag – det lugter af holdningsagtent-virksomhed med klar politisk køreplan bag, men det finder vi aldrig ud af da det er tjenesterne som altid er tavse.

Læs løs: Jeg venter spændt på at Go´aften Danmark osv. slipper Aaron løs i det rampelys han tilsyneladende elsker – ikke som ugens glade handicappede fra den mørke side, men som en vigtig debatstarter om køn, klasse, mentalitet, medier og moral idag.

Men hvad der motiverer Aaron til at lave denne bog -og hvem Aaron er – vil sandsynligvis altid være et mysterie – identitets-kamæleonen er her alting og ingenting, og udsynet til hvad der i virkeligheden foregår dækker røgmaskinen.

Selvom forfatteren kæmper for virkeligheden i spejlkabinenettet, er Rich Kid er endnu et bevis for at reality, fiktion og fakta er et nu. Læs eller lyt til Rich Kids alligevel, et partsindlæg fra den anden side, et dokument om en metalitet og tidens grænseløshed.

Køb Rich Kid her

TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN

DIEZ: I EGEN SILICONEBARM/JUICE

The post “Rich Kid – bedrag i den danske overklasse” / Anmeldelse appeared first on BLAZAR.

Protected: COPENHAGEN BY NIGHT

BLAZAR — Sun, 18 May 2025 15:04:11 +0000

The post Protected: COPENHAGEN BY NIGHT appeared first on BLAZAR.