Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestTweet about this on Twitter

Mine nøgleord: barsels cruising, media drop out, isolationisme, generations-defatisme, den store kærlighed, digi-modernisme, uendelig tidsmangel, død.

Historien er nu som et tapasbord hvor der konstant stilles nye retter frem, uden de gamle fordærves eller smides væk – derfor vil denne liste fokusere på tendenser frem for enkelte udgivelser:

Skærm: prøvede at se Snapchat – erkendte jeg er for gammel  – eller ikke vokset op med reality med cirkulær selfie-dramaturgi .  Prøvede at se Netflix – men fatter stadig ikke hvor i får stamina og tid til alt det dataminede serie-binging. Samme kan jeg sige om guldtube-universerne.

TV: så kun lidt  “fin reality” på DR3 – der mindede mig om noget jeg lavede for 10 år sidenbare med sløjere cast og i slowmotion. Fik mig til at ønske en lov om beskyttelse af deltagerne i reality – de er jo stigmatiseret for evigt på nettet nu…”træt af godt det ikke er mig tv” – mere empati tak.

Politik: vi vil huske kommunevalget for et dyrt netværksbryllup og nogle homo-penis-sms’er – virkeligheden ivar aflyst – ikke et ord om 40% analfebetisme i 9 klasse i ghettoerne eller hjemløshed – og folketinget er fyldt med hævngerrige mobbeofre der er klar til at smadre landet for et job i privatlivet 4 år senere. Politikerne bliver ved at ævle om indvandring og skat – det er som et parforhold hvor man kun ævler om naboen og husholdningsbudgettet. Mød dem allesammen til lobbymarked/Djøfstortion. Vi må finde et reelt alternativ – og et nyt navn for det nye, da partiet Alternativet har smadret det begreb. Træt af historier om sundhedsplatformen…bombeflyene, Dong, velfærdsstatens afvikling, profit over miljø osv. – og ikke mindst politiker-gøglernes dårlige smag.

#Metoo: endelig et emne mere sprængfarligt end mellemøsten, alternativer til kapitalisme eller feminisme – søstre, brug jeres nye bevidsthed retfærdigt – lad være at hævn dig på engangsknaldet, der aldrig ringede tilbage. Lad være at gør det til endnu en gang snerpet nypuritanisme – kønsfeltet er rigeligt forvirret allerede – lad os opføre os ordenligt – men skal vi ikke snart tale om mennesker i stedet for mænd vs. kvinder eller rige vs. fattige eller danskere vs. invandrere? Håber på flere nye virale hashtags i 2018. 

Medierne: har slukket – håber i ringer når der sker noget vigtigt – kan ikke clickbait støj-suppe kogt på angst over Korea, ubådsMadsen eller Trump. Den laveste fællesnævers totale sejr – “eliten” gemmer i et limbo af retoriske ekkokamre eller bag betalingsmure – ligesom i ude i “virkeligheden”.

Mad: den gourmetsexuelles identitesgøgl og fetish-autisme er  direkte pinligt nu – & erstattet af en ny vegansk  dødsangst trigget af Netflix. Køb aktier i soya nu.

Tøj: Københavnerne sørgede videre i sort – personligt er jeg iført tidsløst gråmeleret bomuld – der kamouflerer babyens pletter. Store lommer til servietter, bleer, opladere og smoothies. Mode er det nye porno – klamt overflødigt dumt og usundt. Der er dog en Brian retro-ting i horisonten…plus gadens ubeviste påfugle altid vinder, se mere her.

Steder: ammerummet i Illum, legepladser med gynger med bælte, Mont Blanc, Geneve, Brescia, Ikea og en Bounty-ø uden net. Glem Pisvilde.

Natteliv: alle går efter cocktail-segmentet med merværdi-euro, så sidst var jeg på Bipbip-bar, og Kimia.

Mærkeligste job: at skulle opfinde og hype klubberne Panama og Rambo – uden at være der selv. Se filmen her.

Kunst: der fik formalisme i den – jeg fik lavet en podcast serie om hvordan man får succes med kunst.

SoMe: væg-algoritmerne på facebook er fucked – og de sjove ubeviste selvblotterier er reduceret kraftig – folk spiller mere og mere i baghånd i dette endorfin-givede game, hvor du kun kan tabe til datamining. Brug en telefon i stedet. Hvilken facebook kliché er du?

Musik: det er interessant at se hvad der sker med musik nu det er gratis, og alle har al musik i deres samling – jeg lytter mest gammel soul og underlig ambient – og Bamse – guide til musikævl her – egne ting her og herMixtapes her.  

Dimser: Apple mistede evnen til at generere nye oplevelser, er ved at blive ren form uden indhold som f.eks B&0. Priserne på retro og modularsynths eksploderede, og de digitale arbejdsstationer stod lidt i stampe.

Festivals:  fint med nye sociale akser, avantgardenichefestivals og forsøg med at reformatere det kedelige samfundsteater, men hvad med at skabe nogle blivende aktiverende kulturelle mødesteder kontra fyrværkerifestivaller for formidlere. Byg videre på lokale frivillige netværk kontra topstyrede tosserier med importerede jetset elite headliners – der kun efterlader tomme plastickrus og døde netlinks – og lige så godt kunne betales af brands – ligesom X-faktor osv.

Rusmidler: alle tog alt – overalt – og det var crap – jeg var høj på straight edge og en ny slags kærlighed til mit barn. Glæder mig til at se langtigseffekterne af jeres trendy microdosering. 90erne har ringet og fortalt jeg ikke kan huske om det virkede.

2017 listen – tit for at flashe god smag, legitimere sig selv eller bare få dig til at tænke?

2018: ramler bitcoin? Bliver udkanten det nye? Nye film på vej, nyt podcast medie – plus jeg jeg er åben for nye eventyr fra 7 januar – book tid her. 

PS. Listen revideres løbende.

Hans Vammen RIP

RELATED POSTS:

Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestTweet about this on Twitter