Jeg er normalt for fin til at tale om mellemøsten, gourmetmad,  feminisme eller politik…men i disse tider kan jeg ikke lade være at blande mig:

Dansk politik er som et husholdningsbudget i et tvangsægteskab hvor man er holdt op med at planlægge ferier eller bolle….en slags stort Stockholm-syndrom, hvor gidslerne identificerer sig med gidseltagerne. Vi kan ikke få at vide hvem der betaler til partierne, og stemmer enten fordi vi identificerer os med et fantasibillede, er pragmatiske eller bare rasende – det er ikke altid logisk hvad vi stemmer – det handler om hvad vores politiske tilhørsforhold siger om os, ikke om virkeligheden:

BLAZARS Parti-guide:

DF: Nu alle partier til højre for SF også er begyndt at hade flygtninge og indvandrere, får DF et svært valg – de mangler en ny sag og et mere sexy cast end de der tørre sammenbidte  indremissionske typer i dårlige suits. De har pisset for meget på deres kernevælgere, de svage, indebrændte og gamle i provinsen via nedskæringer til at være et troværdigt taberparti nu.

DE NYE BORGERLIGE: sex sælger,  racisme sælger –  DF 2.0 for fattigfine folk fra Lyngby er er trætte af Liberal alliances mere brovtende stil og DF´s provinsielle tomgang.

Kristendemokraterne – kristendommen er den religion, der har dræbt flest gennem historien – meld dig ud af folkekirkenmed et klik her.  Stemmespild.

Stram Kurs – den konfliktofile troll har luret Trumps retorik og er avanceret fra at stikke folk uden cykellygter på sin hjemmeside  til at være en sikkerhedstrussel for Danmark. Hvad nu hvis han tager forbi Kinas, Israels eller Saudis ambassade og gøgler? Det kan hurtigt koste en masse eksport ligesom dengang med den dumme grimme tegning. Han er en nyttig klovn og lynafleder for Løkke, da han genstarter indvandrerdebatten – reelt det eneste de blå kan vinde valget på. Det er derfor han er blevet massivt beskyttet af politiet (der hellere vil lave noget meningsfuldt). Tænk over at hvis jeg anmeldte en demonstration for bedre menneskerettigheder i Kina og flåede en Panda-bamse indsmurt i ketchup under et Tibetansk flag ville jeg blive tvangsindlagt og slettet fra nettet, ikke eskorteret af 100 betjente og en helikopter. Ignorer ham totalt, især hvis du er brun – han vil så gerne dø som en helgen og næres af negativ opmærksomhed. Måske er det meget godt vi her ser det borgerlige danmarks sande ansigt uden makeup. Den nye Glistrup, og mest moderne mediestrateg i dansk politik. Han får de andre partier til at fremstå som normale. Men hvem står bag ham…?

Klaus Riskær Pedersen – måske den smarteste mand  på stemmesedlen. Fuck at han er dømt for at tage røven på folk i stor stil – sådan er kapitalismen jo – tror han er kommet videre…? Problemet er det lidt er som at sætte ulven til at vogte får – han vil blive isoleret i tinget som en moderne Jacob Haugaard. Han har nogle gode ideer, håber de trænger igennem den generelle faktaresistens.

VENSTRE: Det gamle bondeparti har smadret videre på miljøet -sikkert som tak for en masse partistøtte, de heller ikke er så ivrige efter at have mere transparens omkrig. De vil sikkert bane vej for en privatisering af drikkevandet. Efter et taleret projekt med Din Ø sovser den joviale fadbamse sovser videre – køb ham nu for en middag – eller lidt sokker i en modebiks på 2000 F, det giver klart mere indflydelse end at stemme.

LIBERAL ALIANCE: Et helt idiotisk cast har spoleret et potientielt interessant parti – der skal mere end stirrende øjne, en indebrændt sociolog med underligt hår, en vægtløfter og lidt bottleflip og pushups til at vinde denne gang – plus Mette Bocks drab på DR ikke kommer til at gavne formidlingen af deres valgkamp – tal om at save i egen gren.

KONSERVATIVE: et klassisk borgerligt parti er skæmmet af en autoritets og overvågnings-liderlig minister. Bliver spist af De nye borgerlige.

JFK21: whistlebloweren og x-bankeren Mads Palsvig har en vifte af økonomiske visioner, der klart ville kunne inspirere i folketinget – han er totalt pacifist og dybt skeptisk overfor det meste – det er tankevækkende han holdes totalt ude af medierne – undtagen her.

RADIKALE: Får sikkert et fint valg, nu deres gamle vælgere endelig fatter Alternativet er gøgl. Partiet for pæne borgerlige mennesker der har for mange boliglån til at være socialister, men gerne vil simulere de besidder humanistisk empati som dengang de gik på uni. Taler altid om at lave noget med de røde før valget, ender altid med at bakke den blå side op efter valget.

ALTERNATIVET: Efter at parti-juntaen har vist sig at være præcis lige så grådige og magtliderlige som alle andre politkere, forlader vælgerne nu den synkende skude. Alt deres designerlort er jo ikke alternativt – bare småborgerligt – det eneste de reelt har opnået er at smadre hele begrebet “alternativt” – det ord er blevet meningsløs på ligesom begrebet “kreativ”. Reelt har de spillet hellige mens de har trukket stemmer fra venstrefløjen og bagefter bakket op om de borgerlige som de radikale. Rent false flag gøglerparti. Synd jeg ikke nåede til deres fester i darkroomet på Monastic.

SOCIALDEMOKRATERNE: Er nu endelig morfet til en variant af DF, men jeg har svært ved at se Mette trække stemmer, jeg føler jeg får en skideballe hver gang hun udtaler sig. Sas Larsen virker som om han er på afvændning efter for meget forstands-ghetto-hygge med Suzuki-Torben…men det er super moderne han kun taler med egne betalte medieludere i ukritiske klippede interviews. Fremtidens mand?

SF: Kommer vel lidt frem igen – spiser sikkert lidt af de røde x-socialdemokrater og resterne af Alternativet. Sjovt partiet er lavet med støtte fra CIA af en indebrændt x-DKPer for at splitte venstrefløjen tilbage i 1959. Bare rolig, det står i Social demokraternes usynlige program de altid lover de vil lave noget med dem, før valget,  men de glemmer alt om dem efter valget – hver gang.

ENHEDSLISTEN: Vagthuden går frem – det eneste parti der er imod danmarks aggressive udenrigspolitik og tør diskutere bankerne – de virker ægte, men lider under alle deres stjerner ryger ud pga.  en anti-pamper rotationsordning. De har tyndet ud i den noget gumpetunge kommunist-retorik og fremstår nu som tingets eneste whistleblowers. Problemet er de ikke er rasende mere, men minder om en tur på et streetfood market. Et perfekt parti til brokkerøve og drømmere, der ikke er bange for folk fra de varme lande.

GUIDE: partiernes tøj, musik og rusmiddelvalg.

Politik er ikke rationelt – det er følelser – og der er mange der er rasende – og stemmer på autentisk rasende kandidater, ikke kolde suits eller pædagoger, der memorerer spin-remser –  deres tid er ved at være forbi – men nu er raseriets gamle mestre, Pia, Bertel og Johanne – væk.

Det skaber rum for Paludan og Pernille – de artikulerer det glemte tavse flertal, der også troller på nationen, der smadrer hinanden til fodbold, tæver hinanden i trafikken eller bare sidder indebrændte og udbrændte på kanten af den del af samfundet, der bygger på empati og selvkontrol. De glemte mobbere og deres ofre.

Stram Kurs og Trumps Steven Bannon.

Det er mennesker der – ofte berettiget – føler sig snydt – som samfundet har brugt som smørelse på casino-pyramiden, f.eks  i service-sektoren – der ikke magter at forstå dem der har taget røven på dem ikke er indvandrerne, med politikerne, pressen, pengefolkene – og ikke mindst dem selv. Raseriet er de underpriviligeredes nemme følelses-fix, der kan boppe en ked dag foran flimmeren i provinsen op med, mens de fortærer pastaskruer, porno og piller. 

De nye partier udnytter så de tavse skrig fra den rådne banan, fra jobcentre og bodegaer, fra underbetalte fattigfine kontorslaver og en generation opdraget af reality-tv, porno og lokalradio. Af ældre mennesker der er dybt fremmedgjorte af internettet. Af unge mennesker der lever på  internettet.

Det er også den middelklasse, der er blevet radikaliseret af 24syvs “islamkritiske” måde at gøre DF pensum spiseligt for folk i storbyen via deres promovering af Dan Park, Selsings-paret, Iben Tranholdt og ASH for bare at nævne de mest oplagte.

Eller DR1s fiktonskrimiserie, Bedrag. Medierne har længe forrået os, og den måde vi taler til hinanden på – og de eneste der trænger igennem på nettets råbekor er dem  der sætter ild til noget – i os.

“Ifølge analyseorganet Yogov er næsten tre ud af fire Stram Kurs-vælgere mænd. Han har i højere grad end befolkningen aldrig været gift, ligesom de i højere grad angiver deres civilstand som single, ligesom de også er overrepræsenterede i husstande uden børn. Når det gælder sofa-vælgerne, ser det ud til, at Paludans vælgere er overrepræsenterede blandt dem, der ikke stemte i 2015, og hver anden Stram Kurs-vælger stemte på DF i 2015.Stram Kurs-vælgerne har en almindelig aldersspredning, men ser ud til at være lidt overrepræsenteret i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år.  Ser ud til at være underrepræsenteret i aldersgruppen over 60 år. De erklærer sig i højere grad end befolkningen uenig i udsagnet: ‘Jeg kan lide at have besøg”. De mener i højere grad end befolkningen, at staten skal anvende overvågningsmetoder for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme, selv om det går ud over privatlivets fred. De mener i højere grad end gennemsnittet, at Danmark skal forlade EU. De mener i højere grad end den gennemsnitlige vælger, at disciplinen i skolerne skal være meget strengere – det mener cirka halvdelen af Stram Kurs-vælgerne mod cirka hver fjerde i befolkningen. De mener i højere grad end resten af befolkningen, at Danmark skal indføre atomenergi i energiforsyningen. De mener i højere grad end befolkningen, at vi skal afkriminalisere cannabis De mener i højere grad end resten af befolkningen, at vi skal afskaffe monarkiet. De mener i højere grad end resten af befolkningen, at den globale befolkningstilvækst er et meget stort problem.”

De rasende  er et symptom på at det hyperliberale samfundsteater er forældet når det kommer til produktion af livskvalitet og meningsfyldte liv, og at “eliten” og kunst og kulturverdenen ikke har formået af formidle et alternativ, men blot er blevet opsuget af borgerskabets diskrete charme. Vi er allesammen trætte af spin-snak – problemet er vi så stemmer på de mest rasende, ikke de mest fornuftige. Det må være en ganske paranoid og ganske rædselsfuld oplevelse at være ikke-hvid i disse dage. De nye spillere gør bare at de gamle tosser fremstår helt raske.

Andre stemmer på “vinderholdet”, chefens parti, lobbyisternes velsponosorerede favoritter – man vil hellere identificere sig med overklassen og dens værdier, selvom man sandsynligvis selv er en middelklasse lønmodtager med boliglån. Man stemmer for at være med i en drøm, snobberi.

Det er jo tydeligt politikerjobbet ikke er for idealiser mere, men blot en trampolin til bestyrelsposter, EU eller ministerpension. Dansk politik er som et husholdningsbudget i et tvangsægteskab hvor man er holdt op med at planlægge ferier eller bolle. Eller en slags stort Stockholm-syndrom, hvor gidslerne identificerer sig med gidseltagerne? Den der lyver bedst har vundet og lover os guld og fedt klima i 2040 – når vi er døde. 

Vælgerne har Guldfiske- hukommelse – de kan ikke huske hvad de blev lovet og hvem der har gjort hvad…de stemmer på brands og ideer, ikke virkeligheden.Måske er det bare som en tørretumbler, en masse rødt og blåt der roterer men ender som mat kogevasket lilla.

Jeg har tit undret mig over danskerne stemmer mod deres egne interesser – f.eks er der cirka 2 millioner (!) på overførsel – hvor hovedparten stemmer på partier der er kendte for netop at skære på gamle, sygehuse og kontanthjælp. Eller velhavere, der stemmer på Enhedslisten som en slags aflad.

GET THE BLAZAR VEST NOW

Kun få stemmer udfra deres reele situation – hovedparten af os er jo lønmodtagere med boliglån og gæld, uden overskud til privatskoler, privathospitaler eller fed pensionsopsparing. Alligevel stemmer vi på de partier der skærer og afvikler velfærdsstaten  så vi stresser endnu mere.

Vi vil nemlig hellere føle vi er på de stærkes hold end at erkende vi alle – altså os der ikke ejer noget reelt – er slaver og bliver kneppet igen og igen og betaler gildet for eliten.

Vi stemmer på herremanden, vi er house niggers – og lur mig om valgkampen igen ender med den samme lynafleder-debat om “de fremmede” – klima er for abstrakt – en post-liberal model ligeså – desværre. de “røde” er bedre til at skære – de er tættere på ofrene – så kan de blå tage over igen når der er opsving – og tage æren for det. 

Politik kommer efter virkeligheden – du har initiativet – hellere spørge om tilgivelse end at spørge om lov. Så stem med dine penge, dine handlinger og dine ord. Tag et ansvar – i stedet for at tro staten ordner sagerne fordi du sætter et kryds hver fjerne år.

Debatten kommer igen til at handle om en masse “fremmede” – kun de færreste har diskrete kontakt med – er dem der får hele vores ellers perfekte nationale glansbillede til at vælte. Eller de hjemløse eller kontanthjælpsmodtagerne – eller en anden gruppe, der ikke stemmer eller ytrer sig i medierne. Underligt nok er der masser af polske håndværkere overalt…

Det er påfaldende man kan komme i fængsel for at tigge, mens danske banks ledelse går fri fra skattesnyd og mafiøs pengevask i milliardklassen. Men det tydeliggør jo bare det er pengefolket der bestemmer.

Politikere er ikke mere visonære idealister, men mobbeofre dækket ind af hysterisk dyre kommunikations og spindoktorer – der danser stoledans, en slags standup for grimme mennesker… og den der lyver bedst har vundet.

Virkeligheden er afløst af ren populistisk følelses og symbol-politik om øer , vildsvinehegn, motorveje –  Københavner-bashing & flygtninge bashing er dagens orden. Partipolitiken laves på en lommeregner, og den der råber højst har vundet.

Måske er det resultatet af over 20 år med reality-tv og en generel anti-elitær heksejagt på alle der besidder bare en flig af originalt talent eller kritisk bevisthed. Måske er det algoritmerne og Djøf-drengenes regnearksbevisthed. 

Danskerne er ellers fornuftige, relativt oplyste folk – og det går da ufattelig godt for tiden – hvis man altså ikke er barn, syg, indvandrer, arbejdsløs eller fattig. Så kan man lide en kummerlig død på pastaskruer og piller i provinsen. Der er ikke råd til mere…har vi besluttet os til. 

Men middelklassen er også presset – af konen, chefen og lån – og et mere og mere ureguleret arbejdsmarked, hvor flere og flere kæmper mod hinanden som freelancere og mod robotter.

Igen tør ingen sige alt dette, da det ses som taberagtigt brok. Man vil hellere smile mens man lider og lade som om man er på vinderholdet. Lign en succes og bliv det – vores unge går direkte på CBS, ligner yuppier og træner og knokler på betablokere, coke og retalin. De ved ikke hvad sabbatår eller chillum betyder mere.

Medierne leger del og hersk og skildrer mest vinderverdenen – da de gerne vil have jobs der. Armslængeprincippet er væk, politkerne har hånden oppe i røven på medier, der kan gøre selv den mest livstruende nyhed til underholdning. Medierne er blevet magten, og med en vag injurielovgivning smadrer de folk som en rockerbande uden konsekvenser. Se bare NemID sagen. 

Kritikken udebliver også fra kunstverdenen, der har travlt med at lave visuelle møbler til samlere, kuratorer og spekulanter…det handler mest om materialeundersøgelser og æstetik for tiden….og måske klima eller feminisme eller queer-identitet, hvis bølgerne går højt.

Det står i asymetriske kontrast til erhvervslivets leflen for det nu meningsløse begreb kreativ – selvom den kreative reelt er fremtidens mønsterborger, et ensomt menneskebrand i evig kamp på et ureguleret kaotisk marked.

Men trods selv Djøf beviser at statsstøttet kunst er en god investering, vil politikerne hellere brande landet med flygtninge fanget på en laboratorie-ø for svinepest-eksperimenter. Kultur er noget med håndbold og det kongelige teater. Selv biblotekerne skal lukkes – selvom de er fremragende lektiecafe i ghettoerne.  

Kulturpolitiken i danmark er historien om drabet på den kritiske bevidsthed – medierne skal underholde og agere platform og understøtte statens agenda i stram tøjle – ikke stille spørgsmål eller komme med alternativer. De skal konfirmere de gældende normer, ikke vise nye virkeligheder. Drop talentmassen og giv Arnoldi en medalje.  Public service er kvalt af kort armslængde, medierne er for tæt på magten – de er faktisk magten, opium til folket, tidsrøvere med falske fortællinger på lige fod med kirken i gamle dage. Nedskæringerne er i den optik logiske: offentligt støttede medier skal erstattes af ukritisk reklamebaseret indhold, det ved man hvor man har. Sluk nu. Samme sammensmeltning ses mellem medier, politkere, den dømmende magt og politiet. De er mere end klar til borgerkrig allerede. 

Hvis der en sjælden gang optræder et autentisk menneske i politik (eller medie, står det frem som brændende tekst på himlen…bare rolig, det politiske fedtspil slukker hurtigt branden.

Partierne giver på sin egen defekte måde et spejlblankt spejlbillede af et det Danmark – alle er spillet ud mod alle på markedspladsen, vi zapper ind og ud af lejlighedsvise interessefælleskaber – alle mod alle – del og hersk i  konkurance-staten – hvor alle kan disruptes og selv akademikere kan ende som hjemeløse. 

Så stem med dine penge, dine handlinger og dine ord. Tag et ansvar – i stedet for at tro staten ordner sagerne fordi du sætter et kryds hver fjerne år. Desværre tælles de blanke ikke. Del og hersk – indvandringen er en pseodo-konflikt, en lynafleder så vi ikke tager opgøret med de virkelige magthavere – pressen, politikerne, pengemændene – og os selv.

Politkerne er som meget andet styret af narcisisme og grådighed. De vurderes ikke på hvad de har gjort men hvor mange penge man lover før valget – der er ingen konsekvens, alle glemmer skandalerne hvis vinderattituden overlever. Selv statsministeren har kviklån – efter et uheldigt projekt med Don Ø – hvor alle andre bare melder sig konkurs – hang Løkke på regningen – det er derfor han stiller op til middage for småpenge eller snyder for lidt sokker. Det er ikke så underligt ingen er interesserede i at gøre partistøtten mere gennemsigtig.

FUCK FATTIGDOMSFØLELSEN I MIDDELKLASSEN

Marginaliseringen vokser – der er masser af asymmetrisk ulighed – der endda truer middelklassen nu, der ikke kan sige nej til partnerens eller chefens pres – for så vælter lånene. Ingen tør face fakta, men varmer sig med at føle sig krænkede for identitetss-rushets skyld på andres vegne på nettet og tale om mad eller stemmer på de radikale.

Er der reelt et valg? Jeg sidder ikke med facitlisten, men har oplevet at nærdemokratiet i Schwietz fungere – Danskerne er meget fornuftige og burde kunne stemme meget mere nemt og elektronisk.

Valgkampen bliver sjov – jeg gætter på et mere ustabilt billede – hvor partimedlemmer går rouge på de sociale medier og partiet så retter ind hvis de for medvind – eller klipper deres vinger og går for bolden selv. Husk at stem! Selvom 80% af lovgivningen laves i EU er det vigtigt. Stem!

VALGET NÆRMER SIG – HYR MIG FØR DIN MODSTANDER

OBS: de blanke stemmer tælles desværre som ugyldige, så de går til flertallet….ønsker du det?

Malerierne kan købes direkte fra kunstneren her