Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestTweet about this on Twitter

CRASH

Ulrik sidder i sin Audi og lytter til “Forelsket i København”;

Vi ser en vidunderlig by. Fyldt med flotte fake festivals, food-fetichister, parader af marathonløbende mellemledere og alskens parfumeret event-gøgl. Smukke mennesker der vimser rundt som passive påfugle på byens catwalks, struttende af sundhed med 7.000 kroners telefoner og microøl i hænderne, mens passerende bascykler blæser rædsom Shubiduask danskhall flankeret af  spyttende human beatboxere på dværg-trick-cykler i fake Ray-bans på pot, som var det allerede rigtig legalt.

Lejede hvide limousiner og hestevogne og gamle militærtrucks og S.U.V.s. pakket med en hujende preppie-styledt “Generation hest” i pastel Ralph Lauren cruiser rundt i ring blæste på hestebedøvelse og magnum-bobler, Øregårds fineste og deres lookalikes passerer Japanske og Italienske turister  der guffer græshoppe-parfais på Noma og knalder verdens lykkeligste ariere næsten gratis.

Kønnene har byttet roller, og der bliver flirtet, som er vi på et stort udendørs latino-diskotek i softfocus, lige før tøjet rives af, og i lyset af den rød-lilla aftensol er hele hverdagens kede virkelighedsboble fordampet, forældet, passé. Et par boligmillionærer med skateboards under armen klædt ud som tatoverede Antwerpen diamanthandlere pludrer om webdesign eller mad.

Efter de sidste bumser er fænglset for at tigge, er det som om fornuften, æstetikken og nydelsen endelig har sejret, og verden nu står flot og ny-opladet med mening og energi igen efter den sen-modernes tunnel af en mørke middelalder. Det hele går underligt nok den rigtige vej her i EU´s eget Christiana, moder Tysklands klit, selv de mest marginale avantgardeideer har lukrative liv, det er en ny guldalder i overflødighedshornet København, som er det Roms sidste sjove struttende dage i byen fyldt med broer, tag-byhaver og fede, funky løsninger. Over byen hænger en diskret støjfri overvågningsdrone permanent, efter for mange klager over skræmmende helikoptere.

Alt dette spejles i Ulriks solbriller, han nynner med på “Forelsket i København” og gasser ned af en promenade – indtil en cyklist ikke er hurtig nok til at komme i fart – han snitter Audien – og kvitterer med en halvgenert fuck finger.

Ulrik taber masken, river solbrillerne af og skriger vantro:

“Fuck MIG???” – hans Københavnerliv passerer forbi som en montage:

“Åh jeg elsker jer der tror i ejer gaderne, mindrebemidlede økoflippere – gid du får røvsvamp af din lede Brooks lædersaddel, gid romaerne tager din patetiske bæredygtige kørekrikke-krykke, pis hjem til din forældrekøbslejlighed klamme jyderøv.”

Ulrik bakker tilbage og rammer en anden tilfældig cyklist på en øde sidegade, der flyver op og lander under forhjulet – han bakker lidt frem og tilbage på hans hovede så det sprøjter, mens hans kinder rødmer…det knaser …(Han slår IKKE i rattet som i alle andre film tak—MÅSKE er det en drøm).

“Åh jeg elsker dig TUDEFJÆS – Lad os se om resterne af velfærdsstaten rykker hurtigt nok til at lappe dit lede jyske hipsterfjæs sammen..”

“Åh jeg elsker jyderne i København med deres sleske døde subkultur-citat tatoveringer og ufunktionelle legetøjscykler, kan i købe noget uden det indeholder en vigtig fortælling om hvem i er indavlede bondesønner?  I skjuler jeres totale usikre tomhed og fortræning af den gylle-stinkede incest-ramte  bondegård i er stukket af fra  – kan i hygge jer uden af netværke jer til noget nyt bras til at hægte på jydekrogen – i er den laveste fællesnævner, der har smadret mit København – Forbyd forældrekøb nu – det er jeres demografiske masse medierne og politikerne lefler for, det er jeres latterlige ironiske skipper-lakridspipe de blæser i – Adolf tog fejl den ordblinde mongol – det var JYDERNE ikke jøderne han skulle have gasset. I er den lavest fællesnævner der får historien til at gå baglæns.

I er bare kanonføde for jakkesæt der tror verden er et casino, i er luder-brikker i jeres syge nydelsesløse grådige anale matador, og når i har vundet Yachten vil i straks have en Learjet i jeres umættelige hule smagløse spil, gid jeres forkælede indavlede curlingbørn dør i en golfulykke promte, thi de bidrager med nada andet end drikkepenge.

Hvad er det i sparer sammen til, at score kærligheds-kølerfigur-modellerne der lever af riskiks og coke og sæd og fiser rundt efter en finans-far før de 25 så de kan skide pyntebabyer ud – ingen gider høre om jeres vigtige sko eller læse jeres dumme digte eller jeres sponsorblogs, i når ikke at blive sangere eller skuespillere før jeres benede popoér er så udblokkede at man ikke kan høre i fiser…

Åh jeg elsker markedet der har gennemvædet alt, selv det mest private og intime, fuck alle os spillere og selve spillet –

Åh jeg elsker bare at swipe mig igennem kødhylderne på tinder…nej nu er det sugardating.

Åh jeg elsker de enlige, deres patetiske navlepilleri og nærhedsangst, jeres excentriske ego-tripperi og evige jagt på det perfekte – i er kød i en fryser i et supermarked frosset efter sidste salgsdato – move on før jeres bluff bliver spottet sure døde botoxfjæs.

Hallo, kan i ikke holde ud at være alene – flot i søger en matchende allieret med lige så meget friværdi og lige så kedelige venner – så i kan kæmpe ryg mod ryg for et større sommerhus – i har kun en partner for at bevise i ikke er ensomme psykopater eller fordi i er for frastødende til at klare singlemarkedet – held og lykke bag tornerose-hækken – held og lykke med at spejle jeres gener og bære jeres babyer som en dyr taske og undskyldning for i aldrig blev Miles Davis, Engels eller Osama Bin Laden..nosseløse middelklassefår, der nøjes med konsum-lort. likes og looks.

Så er der mere liv i mine elskede Araberne og perkerne og Remee´erne der altid slås indbyrdes og spærrer deres damer inde i telt-tøj, som om i nogensinde vil få held til at bombe os tilbage til Kalifatet – hallo vi bomber jer med krydsermissiler og iphone porno, i kan ikke andet end patetisk selvmordsterror der bare styrker vores militærindustrielle komplex og spreder produktiv paranoia. Kom an håndklædehoveder, med jeres ildelugtende døgnkiosker fyldt med uøkologisk fordærvet mælk solgt for at vaske hash-heroin-penge i smugler hjem til kamelfarmen i jeres stinkende burka-bedstemors fede flappefjams. Hit med oilen til bilerne, vi har stadig missilerne. I er færdige, når den sidste Øregårddreng har smidt sit MUFF10 hættetrøje i Blå Kors, vi skal bare være glad for nogen gider gøre wc´et rent, være vagtmænd, lave fallafler og køre taxaen når jeg er stiv for krummer fra de riges bord – og danse, tromme og underholde på en åh så autentisk sexy måde.

Men i er jo i evig negativ symbiose med jøderne og deres evige offerrolle-promovering af Holocaust – hvem er det der bomber civile med fosforbomber fra F15 fly fordi de kaster sten på jeres tanks når i cruiser rundt i det land de har stjålet fra Palestinenserne? Fuck NYC og Amsterdam og DR og Politiken og Hollywood og alle jeres andre herrefolks baser, onde bloddiamant-kræmmere, der måske som aflad betaler mine elskede akademikerne i deres livsangste elfenbenstårne, nedskæringsangste virkelighedsvoyeurs altid klar til at skrible en rapport om at bomuldsproduktion ikke forgifter verden eller det modsatte bare der er nogen der betaler, i små luderlorte..hvad er forskellen på journalistik, forskning og reklame idag?

Åh jeg elsker politikerne, mongolske mobbeofre og magtsyge elevrådsformænd, grimme usjove standuppere der gøgler så kedeligt vi glemmer det er den rå kapital der trækker stikket hver gang, i lover os flere fiktionspenge og bruger perkerne som lynafleder og springbræt til en tur i EU eller i en bestyrelse hos dem i gav skattelettelser, der nu tørrer røv i Olafurs spejltomme værker.

Men i er ikke de eneste der postulerer i har magten, åh jeg elsker medierne for at stereotypificere verden og overskygge virkeligheden med jeres evige konfliktvinkling, post-faktuelle ævl, likehunting, clickbaiting, datamining og generelle mikrofonholderi – er jo bare et stort reklametillæg der gør os stressede, angste og fraværende så vi køber endnu mere trøst, eller leder øverst i behovspyramiden efter noget mystisk kulturbras at kloge jer over – i sælger reelt investeringssikre visuelle møbler, baseballkort for de rige og dem der leger rige, der skal kompensere for manglende kant, indre barn eller bogreol. I sælger værke anale samlertosser bruger til at lege kloge, mystiske, vilde, dyre og ekskluderende med – der reelt er kloner af noget Koons borgmesterpik eller Jorn klatteri man rodede med omkring første oliekrise. I lader som om i hylder ideerne, eneren, den skøre kunstner, reelt er det bare ren monkey business i den blå avis bare i et globalt sort pengevaskeri styret af fonde og kurator-djs – og alt det samme lort der styrer dig og mig og alt andet.

Men det er jo bare noget sniksnak der udfylder pinlige tomrum og skal positionere os overfor vores elskede venner og vores forlorne kammerateri, i er bare karma og netværksnasserne og ringer kun for en tudeskulder hos gratispsykologen her – I er blot oppertunistiske retrofetishister og med-misbrugere – for hvorfor hænger vi ud? Fordi vi har et neurosefællesskab, et uforløst mandecrush, en glorificeret spejderhistorie fra 8 klasse eller bare en fælles musiksmag eller mærke i deo? Jeg brænder gerne jeres sentimentale bro til fortiden i de små pikkes fægteklubs vaccum, fanget mellem has-beens og wannabees uden potientiale.

Så jeg søger trøst hos mine elskede kvinder, forpulede æggelæggende PMS-ramte narrefisser, forfjamskede menneskeædere, gifte ludere på langtidskontrakt – jeg har jagtet rundt efter jer siden jeg fik bumser, som om vejen til højere bevidsthed går gennem fissen – slut med at være en abekat og rende rundt som en påfugl og holde døren og betale regningen. Hellere en gang ATM – smut sut så.

Åh jeg elsker den plussize middelklassens middelmådige ironiske helgardering og lunkne skamfulde grådighed, politisk korrekte og høflige mens vi sidde og spiller aktiespil og ser dødsporno på toilettet mens jeres koner ser HBO bras på deres fede brie-oste-røve i amsestole mens de skærer rødvinstænder i angst for at blive fyret – pisse hyggeligt, kan ikke den dag i livsangste amøber…ikke mere nar til parmiddag.

Åh jeg elsker ambitionerne – det var jo andres drømme ikke mine – har ikke overskud til fantasi – stres dræber det barnlige bras.

Åh jeg elsker de fake alternativer: hedonismen og nedturs-fetishismen og bungy jump og Nepal og at vinde Oscars – vi har prøvet alt, undtagen incest og folkedans, det har vi fortrængt eller remixet eller klynket over – for at spille ægte og følsomme for fisse på forsider og på puder

Åh jeg elsker Københavns fake Fritz Hansen sponsede Noma Wonderfull Copenhagen artikeler i Børsen kopieret fra Wallpaper

Åh jeg elsker spillet OG alle spillerne – vi er alle blevet brands i krig med alle andre brands i en jagt der aldrig ender – så dræb jeres ego

Åh jeg elsker mit brand – de perfekte tænder, min maximerede opmærksomhedsøkonomi, men priser og kronikker og interviews og elskerinder og revisorfinter og mine smagfuldt selekterede 5000 venner på facebook, min vinyl og kunstsamling, mine elegante men slidte anekdoter om jeg var på de rigtige steder før alle andre, mine dybe erkendelses-rejser, min svulstige wikipedia-side jeg fintuner fra en hemmelig profil hver aften

Åh jeg elsker hadet – hvis det ikke var for statens voldsmonopol ville jeg snipe alle mine fjender, alle de ligegyldige lemminger der er smørelsen på pyramiderne – befri dem med napalm og tage dem ud af deres lunkne miserable trance – og så dø heroisk med et bombebælte på maven sammen med en masse presse og politifolk på gerningsstedet – og ende som Charles Manson på t-shirts der i sidste ende ville give netop det system jeg HADER endnu flere bevillinger og sprede endnu mere systembevarende angst

Åh jeg elsker mig for at ende som den klaustrofobiske kliche på den hvide vrede mand malet helt op i sit luxushjørne – de kloge siger sindsyge er den sidste sidste frihed –  men jeg er jo banal – jeg spiller jo – det her ævl er bare en masse zeitgeist samples – der er INGEN VEJ UD og jeg kan reelt INTET MÆRKE MERE…”

Ulrik knækker bagspejlet af bilen og sniffer en moderat streg uden at ændre den kølige grimasse. Man hører cyklisten pive…man ser folk kigge men gå videre.

RELATED POSTS:

Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestTweet about this on Twitter