Et postkort fra en gammel ven, men også den musik Søren Pape – ham der holdt hånden over Paludan – nynner med på i en grå Audi A4 – og en tidlig desperat julesingle der coaster på tidsånden, et sonisk plaster for os blegnæb der er fremmedgjorte overfor verdens skred, en demo fra et Roland keyboard i 94 med et snert af italo, singlen er som en jingle af samples fra den tamme trygge ende af New Orders bagkatalog.. Det er som Pet Shop boys uden de smarte tekster og den melodiske svulstighed eller ekkoerne fra Paradise Garage. Måske er det fordi tourneen med netop Pet Shop boys er aflyst at New Order har brug for at udsende denne middelmådighed til radiomarkedet, måske er den store hvide pose bare tom og de indre kreative konflikter i bandet helt døde med bodegabassisten Peter Hooks exit, måske skal de bare have penge til flere tanks? https://www.youtube.com/watch?v=0spojjpFtQY Jeg krydser fingre for der er et lag af ironi jeg ikke har fanget på den udynamiske og  totalt normaliserede single …men selv ironi kan  desværre ikke kan trylle lort til guld anyway – den lyder som Cliff Richard: LYT SELV HER   Flashback: Joy Division var – ligesom Ramones – andet end en smart grafik på en kaffekop:  i de tidlige 1980ere var jeg som en jæger og samler – det var før man havde verden i sin lomme – der gennemtrævlede byen for 12” singler, der dokumenterede hvordan det simple band Joy Division via Martin Hannetts soniske iscenesættelse og Peter Savilles geniale indpakning byggede et enormt projektionsrum, en scene for en pre-autotune purung nordengelsk Jim Morrison, der som så mange andre dengang tog billetten presset i en dystopisk tid præget af speed, arbejdsløshed, aids og atomtrussel.  Under det geniale navn New Order, der flirtede med tidens modefacisme, hørte  jeg en af verdens korteste og sørgeligste koncerter i Saltlagerets tåge, bandet havde været til begravelse og udsendt “In a lonely place”, en top tudekiks 12”. På. vinylens  bagside var der mere håb, den næsten euforiske Cermony vente sorgen til en rus og New Order endte med at definere 80erne for mange, før de blev Generation X svar på Stones.New Order mistede Hannett, der havde lavet så smuk kosmetik og kulisse til deres skramlede minimalisme, og deres Iggy Pop, Ian – så de næste singler var en kamp med de nye musikmaskiner og stofferne, der skulle kompensere for tabet. En tur til New York fik tudeprinserne i de sorte lange vintage frakker til at forstå electroens, italoens og hi-energyens charme, og via en fejlprogrammeret DMX, en sample af et Krafwerk kor og nogen Moroder-bas opstod indiediscoen: voksen, kantet, seriøs, ikke bare liderlig og vulgær. E fik de hvide kede mænd til at danse. https://www.youtube.com/watch?v=o__iKhBt068 Efter hit-checken fra Blue Monday ramte postkassen mistede de danselysten og deres lyd blev mere og mere pompøs og fjern, indspillet på preludes på et slot eller på Ibiza. Det værste var da de lavede en fodboldsingle der var en slet skjult reklame for E. Ville vi hoverhovedet have hørt om New order hvis Ian Curtis ikke var død og Peter Saville ikke have pakket disse ukarismatiske mennesker så godt ind? Hvis du er 1980er nostalgisk så hør det nye morfar-ballade dominerede Yello, der minder om  legesyg Modern Talking, eller det friske remix af Fight the Power – der er lidt mere relevant morfar-rebel i den end New Orders nye gamle single. LYT HER. http://blazar.dk/favorite-post-punk-post-disco-electro-classics/ http://blazar.dk/klub-barbue-dodvandet-mellem-postpunk-prototechno/

PS Et marketing geni fra Adidas har så fået den geniale ide at få remixet nummeret med plat autotune og cheesy euro-keyboards – og lancere en NO linie…til hvem? CBS fyre på 60? Adidas brugte Run DMC for 40 år siden – ved at bygge på en ægte gadeting…det her er endnu en parentes i NO kataloget – det er lige før jeg savner Peter Hook: