Den perfekte flugt, det perfekte kup, det store forsvindingsnummer – er en grundlæggende menneskelig fantasi. 600 danskere forsvinder årligt…ønsket om at forsvinde, at være andetsteds og en anden – er måske årsagen til hvorfor vi drikker os i smadder, eller tager de stoffer vi fortalte os selv og vores forældre, vi aldrig ville tage. Det er derfor folk stikker af for at vande andres planter i en dødsyg tom lånt lejlighed i Berlin. Og det er derfor, i stille, ubeskyttede øjeblikke, sent om aftenen helt alene, at vi forestiller os hvordan det føles langsomt, meget langsomt, at gå ud i havet, uden at se sig tilbage eller vinke eller kvæles af saltvand, men bare blidt forsvinde ud i horisonten. Slut med genudsendelser.

Jeg taler ikke om de der situationer hvor du sidder og sjattisser i badekaret klokken pølle og tøsetuder med et barberblad over banaliteter a la defekt tøsebarn, skattevæsnet, den generelle senkapitalistiske blues, midvejskrise, cancer, alt det tomme støj i hovedet eller manglen på  succes og mere rose i køleren – til lyden af Kate Bush eller noget bænkevarmer indie der var soundtrack til din rædselsfulde ungdom – eller at fake et selvmål for lidt medlidenhed – eller trippe på døden. Vi taler om at droppe ud på et mere spirituelt plan, uden sentimentalitet – orgasmen ved at blive et med alt.

Efter en periode hvor alle skriger for at overdøve koret og blotter sig  –  eller rettere vise idealiserede og filtrerede pix overalt, er det dialektiske pendul nu svunget den anden vej – ikke alene dropper masserne ud af de sociale mediers narcissistiske panoptikon-fængsel, de nægter generelt at ytre sig eller have en mening om noget – og prøver at forhindre dataming. Vi sælger hvad de har og flytter helt væk med formuen, og bliver slettet fra google og wiki – den ultimative luksus – off the grid.Tendenserne er klare – vi har alle mestret vores lyst til det forcerede og fake individulle – så nu klæder vi os i ens sort normcore vindjakker og glider ind i masserne – nu enhver reel trancendens eller oprør er umuligt  – det er kun idioter der ligner påfugle idag og snakker vigtige sko eller politik. Lysten til at være meningsmaskiner i det binære og konfliktuelle medieunivers eller på de asociale medier er væk blandt de sunde – at være et mediebrand eller have en karriere ses som et udtryk for mindreværd – ligesom alt andet end det mest minimale forbrug. Farvel studieværter, digtere, artister, gøglere, stjernearkitekter, serie-iværksættere, smagsdommere og livstilsguruer – jeres egotrips virker ikke mere – og ingen lytter mere, de har travlt med at dyrke skønheden i det banale. Vi taler om at forsøge at  undslippe vores kulturs centrale mentale fængsel – egoet. Vi forlader scenen – alle scenerne – arbejde, venner, net – alt!Jeg var der selv – rev over 1.300.000 årligt på at spilde mit liv på at spilde andres tid via medier – mine holdninger – ja selv mit liv -blev gjort til underholdning – sad i en taxa i desgnerkluns helt blæst mellem to netværksfester jeg hadede i døgndrift med researchbriller – for hvad? Forsiden af RUM? Heldigvis sagde jeg op fra mit solo-talkshow på 24syg, fortalte cheferne i DR de var platte og droppede ud for at få noget så analogt og anakronistisk som en baby efter at have leget Jesus i ørkenen et par år med mine kræftsyge forældre.

Nu er tiden så kommet til helt at forsvinde – jeg har set en bagdør ud – og tager nu navneforandring til  张伟(Zhang Wei) – det mest almindelige navn i verden. Jeg afslutter mine forretninger, men tager ikke flere opgaver ind. Så tager familien og jeg til et biodynamisk landbrug – uden internet. Jeg har ikke mere at sige – inspirationen er udtømt – jeg er lykkelig. Tak for at være med på rejsen.Nu gør jeg alvor af min update fra facebook tidligere på året: “Farvel tungsind – jeg har længe været uenig med flertallets hjernedøde tyranni i Danmark – mange af mine venner keder mig – tidsånden er sløj – vi afvikler frem for at udvikle – kulturlivet føles som en lagret prut på det kongelige – alle egotripper – jeres ansigter er blevet masker –  jeg nåede heldigvis at sælge ud og forsvinder nu ud i altet – så pøj pøj med det hele – jeg har banket hovedet mod taget en gang for meget…der er heldigvis altid en ny begyndelse – farveller.”  Selv mainstream oraklerne nedenfor ved det!

Gruppe-Houdini ud i rummet: