Årest Roskildefestival druknede i regn. -Og mudder.; The annual Roskilde Festival was a wet and muddy affair. Here some of the music lovers forcing their way through the puddles.;

Før Men In Black, lige for næsen af trendspottere og selvfede medieorakler har danskerne protesteret helt diskret imod et samfund i opløsning i flere årtier: Vi er reelt klædt på til begravelse hver dag. Normcore-goth-mainstream. Du ser det overalt – fra catwalken til metroen er danskerne klædt som skorstensfejere eller bedemænd m/k. Hvorfor? Indtil midt-80erne var sort tøj et kraftigt statement, antimode, stået af ræset, ondt, undergrund – nu er det overalt på 20ende år. Danskerne er bekvemme, men realistiske mætte tabere – de ved godt de aldrig kommer til at ændre verden eller sig selv, de er faldet til patten og svømmer som halvdøde fisk med strømmen, deres vildeste ambition er at få en ekstra altan, bolle naboens datter eller komme på endnu en gourmetrejse. De piller sig i navlen i stedet for at drømme, og klæder sig derfor praktisk, sikkert, nemt, konformt, klasse og tidsløst & friktionsløst. Klar det manio-depressive Søren Kierkegaard vejr har indflydelse: i følge DMI er der kun 9-12 dage årligt med 25 grader eller over…og manglen på lys skaber et klaustrofobisk indeliv, man så prøver at boppe op via klaustrofobisk hygge. Men jeg tror den reelle dybere årsag er mental – danskerne er deprimerede over de ved eller fortrænger at verden er et potientielt paradis, men reelt ond pga. kræfter udenfor deres personlige & demokratiske rækkevidde. De har stiltiende opgivet enhver modstand mod den altgennemtrængende hyperliberale kværn. Glem initiativ, innovation og aktivisme. Bare pas ind og glid med, eller brand dig selv med at være vild og kunstnerisk – bare indenfor markedets rammer. Danskerne er reelt deprime og det er helt standard at overleve på kaffe, sukker, vin, øl, skærme, hovedpinepiller, tobak – ofte suppleret af psykofamaka, lykkepiller, viagra, betablokkere og andre stærke piller – plus en  masse hash, coke osv. Vi er i toppen af statestikkerne. Det sorte tøj er den sidste sølle protest mod at samfundets teater og hele ide-sættet om det sociale, det utopiske, fremtiden og empatien – reelt er ude af funktion idag. Det næste bliver vel anti-overvågningstøj (se huen ovenfor) som modreaktion på kameraer og selfie-tosseri. Men tænk hvis vi turde drømme igen og  levede i et mere farverigt land. For mon ikke modependulet snart swinger den anden vej, så vores fyldte sorte klædeskabe føles forældede – ligesom virkeligheden?

15079044_10153876500031541_7278513579279025828_n