Engang var jeg lykkelig over at alle – via de sociale medier – fik deres uafhængige og personlige tv-station/magasin/dagbog. Det var råt, personligt og uformateret. Men denne skønne utopi ender ofte som en tam uendelig dødehavsrulle af plidder-pladder, af narcissistisk selvbranding, hvis essens er ensomhed, tomhed og nærhedsangst – styret af algoritmer – her er derfor en guide til de mennesketyper og tidsrøvere, du bør undgå at kollidere med på Facebook – vores alle sammens dukkehus/panoptikon/stalkercentral – hvem har brug for fjender med venner som disse:

12038927_10153011937001583_5152538148153878484_o

1: Den likehuntende vejrhane
Altid flink og altid med de posts med fede humanistisk korrekte bløde holdninger – efter alle er blevet enige om, at det er god smag. Typen der er mod atomkrig. Fyldt med Gajolpakke-visdom, gamle klassiske gifs, retro-slidte memer. Anti-avantgarden. Skriver ofte som var der et kæmpe globalt publikum, men følges reelt kun af sine defekte fætre og et par bænkevarmere fra gymnasiet.

2: Link-djs
Affyrer konstant en link-diarré uden kvalitetskontrol for at kompensere for, at han aldrig producerer aldrig noget selv. Nej, den video er ikke fed, bare fordi den er med ugens hypede NYC-band, ligesom bøf ikke smager godt, fordi det kaldes engelsk bøf. Du kan ikke skelne skidt fra kanel mere, kære link-dj kurator.

3. Påfugle-blærerøven
Lever i et mix af ’Wallpaper’ og ’Vanity Fair’. Bæller altid cocktails  til en filmfestival eller guffer gourmetsexuelt med aktuelle hypede stjerner i Gucci eller Muf10 med jetlag i lånte fjer. Skrid over på Tinder eller Instagram med dig og dit tomme ’perfekte’ sponsor-liv. Der er børn der bliver deprimerede og skær i sig selv på grund af dig, perfektions-nazist.

4.  Selvbranderen
Er enten politikere, popstjerner eller journalister, og deres profil er reelt et reklamemedie for deres ego. Men bare fordi 10 billiarder fluer æder lort, betyder det ikke, at det er mad for mennesker, selvom det bliver dresset op på Noma. De siger ’mit brand’ ofte, og masken er blevet ansigtet. De er fanget i et vakuum mellem ’hasbeen’ og ’wannabe’. Betaler ofte for spredning og likes, og deres posts skrives ofte af K-forum typer eller praktikanter. Pil af med dit PR-pøls.

5. Den “konfliktofile”
Basis-empati og karmalov glemmes bekvemt, når Nettets hooligans ruller sig ud. De diskuterer, hvordan man diskuterer og ofte glemmer, hvad “samtalen” handlede om. Almindelig Den konfliktofile næres af negativ opmærksomhed. Han er klar til at støtte selv debile racister i ytringsfrihedens navn for et godt skænderi i sit mystiske mediesexuelle S/M-spil. Men han afdækker ikke nogen skjulte sammenhænge, og han kæmper heller ikke for ytringsfrihed. Han dyrker blot nettets svar på road rage, og ender ofte som socialt radioaktiv. 

6. Mærkesags-rebellen 
Bøjer alle emner over til at handle om deres personlige – gerne ubevist motiverede – skingre kæpheste, der kan blæse lidt mening i deres flossede meningsløse liv. Det er fx vegetar-dyrevelfærds-fotomodeller, der er med til at smadre tykke pigers liv med modegøgleri, og som holder en vegetar-designerhund som ensomhedsgidsel i sin logo-lædertaske.

7. Mennesker der læser ’race’ eller ’køn’ ind i alt 
Hallo, du er ikke en lesbisk dj fra forstæderne med et kækt 90er alterego-navn. Du er et menneske, der skider æder og sover, eller er masken blevet ansigtet? Prøv at lave jødetesten på dit output, og find en selvhjælpsgruppe, hvis det er så vigtigt. Vi er ligeglade med, hvem og hvordan du boller, bare det ikke går ud over børn eller dyr. Hvis du hedder Preben og kommer fra Syrien og går i kjole, er det fint for mig, bare du opfører dig ordenligt. I det hele taget er det at kloge sig om køn tit dummere end racisme; vi taler om at generalisere over HALVDELEN af alle mennesker her…ligesom muslimer eller “ariere” heller ikke er en specielt homogen gruppe.

8. Banalisten
Hvad RAGER DET OS at du har haft en god dag, spist porresuppe og løbet to gange rundt om søerne før du så den nye sæson af Girls? Hvad rager dine “vigtige” livsstilsvalg og forbrugsvaner mig? Din indre dialog – og alle dine mellemregninger – er ikke bare banale, de er argumenter for aktiv dødshjælp. Måske er du opdraget af minimal reality?

9. Netværks-nasseren
Han ser kun positioner, ikke personligheder. Netværksnasseren er med til at gamificere de sociale medier. Pis af til fredagsbar, knep dig ind i overklassen, eller slik bossens røv på Linkedin.

10. Eksperten   
Mac eller PC, Canon eller Sony, Brøndby eller FCK? Stones eller Beatles? Fedt nok, du er loyal overfor et logo, men stop med at belære alle om GOD og DÅRLIG smag. Få dig et liv, OCD-tosse, eller bliv rigtig sportskommentator. Dit liv bliver ikke bedre af endnu en hemmelig 7″ single, et mål eller noget Kanye West-kluns, som kun  andre fetichister kan genkende på gaden.

11. Ironikeren 
Er altid på det vindende hold. Hvis ironikeren fejler, kan han altid bare sige, det var for sjovt, og vinder dermed igen. Hellere dyrke noget kitch end at turde tage risikoen ved at stå ved sine meninger. Har underligt nok overlevet 90erne. Fedtspil. Gaab.

12. Baghånden
Den, der prøver at undgå at gøre alt det, de andre gør forkert og derfor nøjes med at spionere på andre. Lurepasseri som operativt princip. Kan udvikle sig til ren OCD-stalkeri, som hos min nu dømte ven, der skematiserede, hvornår Masha Vang-typer spiste cornflakes, mens de talte om fodboldspillere med deres veninder på facetime. Tør ikke tænke på hvor mange webcam-videoer, de suger af rødfjæs, der ser Redtube. Eller typen der tilsyneladende er passiv på nettet, men ved alt om dig når i støder tilfældigt ind i hianden live. Peeping Tom.

13. Den dybe
Last-mover med en væg overbroderet med Dylan, Leth, Trier, Andrei Tarkovsky, Burroughs og hvad vores forældre nu ellers regnede for fiiin-kultur. Din væg er som en brandtaske-dames blog, eller en heavy metal-fyrs vest, bare med kloge, sikre bøger, film og plader. Men er der overhovedet noget af indholdet, der synker ind, kære flaplæser? Og kender du til samtidskultur, der ikke er kloge-kanoniseret allerede? I er mere forudsigelige end Statens Kunstfond.

14. Netblotteren
Overdeler updates om allergi, dårlig barndom, dårlige forhold – ligesom børn der spiser snegle for at få opmærksomhed på skoleskovturen. Kom dog ud af offerrollen.  Det varmer ikke at danse med tis i bukserne. Det er ikke synd for “lille mig”, det er ikke cute at spille offer, det er os, der er ofrene for dit narcissistiske tidsrøveri – og for din lægeskræk. Der bør være en grænse mellem det offentlige og det private – så lad være at stikke til din kæreste eller post når du slår op – hvad rager det mig? Ellers skriver de måske en bog hvor de legitimerer deres lorteliv via en udlevering af en kendt afdøde far de aldrig havde nosser til at at tale ud med. Bøgernes Citroen Picasso.

15. Konspirationsteoretikeren 
Er altid klar på en hobby-teori om, at ISIS er styret af Benneton-Bush=Obama, der er styret af Israel, som er styret af ufoerne. Det minder betænkeligt meget om at se Fox gennem en brille af skunk. Underligt nok er konspirationsteoretikerne ligeglade med, at Facebook reelt er en stor profilerende data-mining-butik, og at myndighederne, og alle andre, der gider se et par youtube tutorials kan lure gennem dit webcam. Bevares, der er en sammensværgelse derude, og du er bare smørelse på pyramiderne, det bliver bare deprimerende, at du altid skal blande de stakkels ufoer ind i det. Og ja – alt tyder på at der er en decentral konspiration der vil udrydde alle der ikke ejer, producerer eller i det mindste forbruger noget. Men kan vi tage under fire øjne over en kop crack en anden gang.

16. Medievampyren  
Nettets paparazzi/skraldemænd der lever af kendtes uheldige updates og drukbilleder. De gør alle paranoide og gør de sociale medier utrygge. De er ikke bange for at sende redigerede screenshots af private bagtalerier videre. De kan kun leve gennem friske, gerne blodigt perfide udleveringer af andre. Findes også i en mere finkulturel version, hvor man sælger sine nærmeste venner i nøgleromaner og kloner dem i ”fiktions”-film eller bruger snavsetøjs-luftning til at markedsføre sine inferiøre værker med.

17. De spirituelle
Blomsterbilleder, healer-slogans og hashtags ala #spiritual#love#creative. Gerne opslag om keramik, dyr og måske endda tilbud om en masse kurser, hvor andre – slet skjult – deprimerede kan mødes om at bilde hinanden ind, de har en hemmelig indsigt til at pifte deres grå meningsløse magtesløse statistliv op med? Jeg beder til at ’placeboeffektens orgasme’ virker for jer, kære krystalgramsere og hesteviskere.

18. Ja-hatten  
Ser kritisk som brok. Han er reelt en død fisk, der flyder med strømmen og er bange for den mindste dissonans, smag, udfordring eller bare et forhøjet lixtal. Alt skal forædles, forældes og fortyndes så meget, du kan synke dine lykkepiller med det. Ellers er det bare angst-støj for dig, og fair nok, for hvis det var mig, der sad i et overbelånt hus med en kone, du ikke har råd til at skride fra med to børn med ADHD, og en chef, der pisker dig, fordi han ved, at dit liv smuldrer, hvis du siger op fra dit meningsløse, udsigtsløse job, ville jeg også bare give op og høre noget indie-lounge og se flade-tv eller serier med Haribo og rødvinstænder. Heldigvis er anti-like fingeren på vej på Facebook. Og nej, Trump går ikke væk bare fordi du ikke deler hans dumheder.

19. Skribenten
Direkte fra den beige Østerbro-boble, via K-forum: En evig transmission af tekst, der er umulig at skille fra gamle debatindlæg i Politiken. Skriverier, der reelt er en slags jobansøgninger, for at ’Skribenten’ kan komme ud af sit freelancejob, hvor han/hun genererer “indhold” for, at nogle annoncører kan få noget trafik. Hvis de ikke har travlt med at skrive en speak, om hvordan man bruger en printer til en instruktions-video til HK. Der er altid en forladt selvbiografi eller roman i skrivebordsskuffen i marinade.

20. Selvhader-desertøren:
F.eks en bøsse, der gør nar af bøsser, en hipsterhadende hipster, en raver, der er blevet helse-hellig, eller en indvandrer, der får kærlighed fra politisk korrekte pædagoger – for at revse de andre indvandrere på en stueren måde, da det jo “kommer fra en indvandrer”. I er mindre populære end Pia K på Blågårds plads.

21. Påvirkningsagenten: Ordet lugter af Østblokken – men det er jo meget tydeligt at folk i midten af medieverdenen har tætte bånd til div. store spillere – få en vane med at checke hvem der laver kurser og PR for de store firmaer og hvem der kender hvem. F.eks er DR´s bestyrelsesformand også leder af et PR firma der  laver lobbyisme for det firma der prøver at sælge Danmark defekte jagerfly i historiens største våbenhandel. Eller medie-lægen, der tydeligvis er under indflydelse af pilleindustrien. Måske er det bare alle os andre net-tosser der ikke har fundet en ordenlig sukkerfar endnu? Influencers 2.0.

22. Den virtuelle sugardater. Facebook er jo også – bag det noget kontor-pæne look – en datingportal – hvilket har skabt en ny genre: En ofte udenlandsk person der kun er venner med dine mest liderlige fulde eller netblinde mandlige venner, der forsvinder efter kort tid – efter at have haft snablen nede i usynlige data. Den moderne udgave af den Afrikanske lotto-genvinst-mail.

23. Omnibus eksperten. Præcis som på de døende gamle medier findes mennesker der er gode til 1 ting – men hvem siger rigmandsbørn der spiller jazztrommer har geniale tips og tricks til alle livets forhold, eller at demente spekulanter i skattely aner noget om kontanthjælp og integration? Skomager, bliv ved din læst – eller udvikl et personligt greb der gør lige din medie-brille er værd at glo igennem.

24. Idioter som undertegnede, Kamikaze-kanariefuglen i kulminen der tryller lort til guld – der naiv tror folk har overskud nok til at grine, når jeg påpeger vores allesammens bluff. Typer, der skriver frelst bras a la: “Så  sluk dog, gå ud og kig nogle mennesker i øjnene, lugt til dem og mærk på dem – i vaskeægte 4D – bare en gang i mellem. Nettet er et nyttigt værktøj, men det er jo som at kneppe gennem et nøglehul.”

Hvis du vil quizze om hvem der er hvem er du velkommen til at byde ind her.