Det nordiske beat er koldt og stift, men jeg ved  af erfaring at når pendulet – som nu – er swinget helt mod de kridhvide beats  – rock, minimal, trap – vipper det altid den anden vej- og jeg forudser en funk revival …Vi har brug for noget sensuel pre-IT downtempo lir, ikke mere stress og cool – funk er en refleks, ren biologi, der starter i nakken og rammer røven –  lyt til mit funkmix her

MEN FUNK ER ULÆKKERT – liderlig far-jam-band muzak…sølvbryllupsfunk! Funken har et skidt navn i Danmark i  80erne, det blev synonym med fyre i pink Marco polo sweatshirts med sejlersko og Salomons tasker, der aldrig havde været på en båd eller på stået på ski. Deres DJs var flødefyre der fandt de hvideste sorte plader, blød steril elevatorfunk, perfekt til sportsjingler og uniformeret synkrondans, det var sort men fortrængte Afrikas tromme-trance til fordel for en beige opadstræbende discoagtig bevægelse.

De mest rene – og rædselsfulde eksempler på det jeg har døbt “Fuzak” var Moonjam, Al Jarreau, Mezzoforte, Earth, Wind and Fire og senere en masse slimet digitale “Quiet storm” ballader med Babyface der var som at få hældt Baileys i øret….Lyt til min funk vol 2. her 

Prince var nærmest rå avantgarde i disse pladekasser, der dannede Nordsjællands nationalmusik og soundtrack til forbrug, rødvinsmisbrug og sølvbryllupper, selv i dag, hvor Barry stadig er kongen af Nord. 

FLASHBACK: Funken startede I slaveplantagerne i sydstaterne hvor man tog trommerne fra slaverne, da de blev vilde og frie af rytmerne, og kanaliserede afrikanske dæmoner via vild ekstasedans. I stedet gav man house-negerne aflagte militærhorn så de kunne trutte mere civiliseret og dermed bevarede man kontrollen over bomuldsplukkerne. I slutningen af 60erne bliver det hele imidlertid så frigjort og flippet de sorte tager revanche, smider suits, dresserede abe-dansetrin og uniformer og genfinder Afrikas trance i soulen, der så muterer til den fuldfede funk.

MEN HALLO, i er brevet vildledt, for bag disse klamme skamspillede fuzakkede Voice-tracks (Sex Machine osv.) findes  en guldgruppe af sensuel, hypnotisk, innovativ dansemusik, et evigt beatmantra, der starter med Little Richard over Sly Stone og James Brown, dengang black power betød liv og død. Der er en guldmine med Mandrill, Idris Muhammed, Kool and the gang, Meters, Temptations, JBs, Ohoi Players, Chakaras, Isley Brothers, Alvin Cash, African Music Machine, Trouble Funk og jeg kan blive ved…en enorm kanon, det afroamerikanske urbane svar på Jamaicas reggae.

Med en fortid af lidelse som slaver var det naturligt at kombinere den nostalgien efter den afrikanske lykkelige urtilstand med vilde futuristiske fantasier, der startede med den yderst velklædte jazzpræst Sun Ra via Miles, utallige George Clinton projekter over Zapp, Herbie, electro, Detroit techno og drum and bas frem til nutidens mutantgenrer. Jeg døber det det afronautiske kontinuum, sort sci-fi via dit stereo, en bagvej ind i kroppen og ud i rummet. Senere i 1970erne bliver funken muteret til den mere glatte boogie og disco – plus mange af de originale artister blev ramt af den stivbenede  da succesen gav dem råd til coke.

Heldigvis gik der ikke mange år før funken blev genfødt i danmark af den nye hvide neger…Det startede vel i 1982 foran Burger King hvor der lå nogle bøvede Amarkaner-drenge og lavede helikopteren på noget medbragt pap i næsten selvantændelige shellsuits med hockeyhår. Alle forbipasserende tænkte det var en kikset dille på lige fod med datidens yoyoer, gulderodsbukser og poing-spil, men i virkeligheden var vi vidne til en revolution, hvor den hvide mand for første gang sprang ud som sort. Den nordiske wigger var født – før  E hjalp alle med at danse da technoen landede senere.

Senere i 80erne startede dansk rapmusik, en underlig importeret klæd-ud leg, hvor lægesønner fra Hillerød legede gangsterrappere i baggypants og Raiders-huer, fakede crack var de viise sten og udlejningsbilerne og luderne i videoen var deres ejendom. Det var ren usund fiktion, og de tabte på charten til de hyggelige hashramte pædagog-rappere, der via De La Soul endte som nutidens tamme Shubidua, hvor man legede kluddermor med med sproget til det slet ingenting betød mere – og måske banede vejen for den ulidelige mave-danskhall – før nogen ævlede om etnisk kulturel apropirations-kolonialisme.

Funken åbnede et nyt kapitel da SP1200 sampleren ramte markedet i 86.  Funken gik her fra en fysisk performancesport til en digital strategi, der handlede om at vælge den rette bid vinyl (der var begrænset samplingtid, klippe den og monterer den i det rette swing – og booste bunden – så kunne produceren sidde tilbage og håbe på der var puttet skæg og blå briller på hans muterede ready-made – så ophavsresadvokterne ikke nappede ham. Nu gik jagten ind på de hemmelige funkbreaks, der blev fundamentet for 1000vis af hip hop hits. Hiphop er ofte blot post-produktions funk, hvor døde bidder fra fortidens maniske musikere får nyt liv via digital voodoo, og det fortsætter i dag via Chicago footwork, Wonky, neoboogie, posthouse osv. spyttet ud fra alverdens labtop-studier. Og bevares – der er altid en ny Jammerkvaj der er klar til at voldtage funken på listerne.

For alle jer der ikke har tid til at deltage i globale udgravninger af glemte 7″ funkvinyler – der typisk ender i rige russeres pengeskabe – kan i starte med Ultimate Breaks and Beats, en kompilation af de mest funky klassikere i bedste 1976 NYC blockparty breaker stil: selv Apache, Tom Jones og Stones lister sig ind på denne 26 albums serie af ulovlige beats. For den mere sofistikerede funkateer er de mere mystiske og cinematiske beats på Dusty Grooves kompilationen en guldgruppe, men glem at sample fra disse plader, Dr. Dre, DITC og DJ Premier har malket den max. Tag hellere en tour på youtube – eller find noget udigitaliseret vinyl eller bånd på et hemmeligt sted – jeg kan anbefale PAC – og find dit perfekte beat – det kan blive en uendelig rejse. TRAP ER OVRE…men pas på du ikke ender som 45 king:

Et par af mine funk mix her og her

Denne artikel er oprindelig bragt i Nordic Man 2010

PS – spritny dansk syre-post-funk: