Er det ikke snart tid til at droppe al den tantede-enkeltsags-krænkelse, der blot er en afledning fra en dybere – men potientielt mere dynamisk – systemisk total-vrede? Få luft!

Det er åbenbart moderne at være krænket over alt muligt – ofte mindre væsenlige ting som forældede børnebøger, anmeldelser eller stavefejl – som en lynafleder for den ægte vrede, vi alle har indeni – summen af alle krænkelserne. Det er nettets svar på road rage. Men nu er krænkelseskulturen er blevet lidt tantet og passivt, og udløser depression, moraliseren, apati, murbyggeri og censur. For tør vi blive vrede? Det kunne have konsekvenser…måske rammer man magtesløshedens mur?

I stedet for at føle små-krænkelse på nettet er det tid til at realisere vi undertrykkes af partnere og chefer, der ved hele vores boligpyramidespil ramler, hvis vi siger fra for alvor. Vi er systematisk undertrykte fra barnsben, og vi fortrænger vores foragt og system-lede konstant og dulmer med underholdning, forbrug og misbrug. Så er det dejligt nemt at ventilere med lidt uforpligtende net-krænkelse som lynafleder.Tænk aktivt at vælge at føle sig krænket og være offer for en Kim Larsen anmeldelse fra en negativ likehunter der tygger drøv på rock-lig for lidt trafik, der skal sælge nogle reklamekliks i en digital papirtiger-avis? Eller være rasende over et 15 år gammelt røvklask fra Peter Ålbæk eller en gokkesok til 25.000 på rådhuset – når verden omkring dig brænder og du er ved at gå ned med stress. Dystopisk?? Nej, realistisk.Personligt er jeg krænket over det fantasiløse usensuelle uæstetiske og reelt meningsløse liv – men mere krænket over vi har designerskyklapper på og via kultur og medier dyrker en kollektiv fortrængning af alt det dumme bras omkring  – og mellem –  os – og dermed sætter udviklingen i stå – der er for gode måltider for tit i Danmark til en revolution (hvad det end er idag?) – og de sidste mentale mellemrum fyldes så med OCD-agitg fedteri med nutidens  tamagotchi, selvovervågningsdimsen – din Iphone.

Personligt har jeg  hele mit liv følt mig hygge-krænket over hele den danske folkekomedie (jeg også elsker, bevares) omkring mig – skoler, medier og mennesker der taler ned til mig, og prøver at styre og stjæle min tid med idioti – der alt sammen handler om at holde hamsterhjulet kørende. Krænet over at bo i en  by der er fyldt med grimme supermarkeder fyldt med giftig mad og dumt tøj lavet af slaver, giftig luft, tarvelige børneinstitutioner og skoler, syg sport, latterligt fritidsliv – i et af verdens rigeste og mest oplyste lande?Men den nye krænkelses-trend er trods alt et fremskridt, da den gør op med den ja-hatte-epoke vi har været undertrykt af, hvor al kritik blot blev isoleret og stemplet som psykotisk brok, og ordnet med lidt mindfullness eller nogle lykkepiller. Det er super at folk er begyndt at lufte deres mindre glamourøse erfaringer, men nu er der mode-krænkede over hvad som helst for at få likes i den syge opmærksomhedsøkonomi – man kan ikke kysse sit barn på kinden eller høre dub uden koret piver. Den digitale krænkelse er endnu et tegn på en overordnet systemfejl på lige fod med misbrug, graffiti  og hooliganisme – en mangel på drama i en overreguleret steril farveløs og låst verden – se det som en ufokuseret desperat  kritik og underliggende lyst til en anden verden og et andet liv.

#Metoo debatten startede som et friskt pust – det er desværre altid relevant at blotte forholdet mellem magt og sex – men den større systemiske analyse udeblev – det endte ofte med at blive opfattet som en slags desperat offer-PR for semikendte i en overbefolket mediebranche – og en måde at komme af med sine konkurrenter på. Bivirkningen var at der blev bygget mure mellem kønnene og den store solidaritet med mindre glamourøse og  klikvenlige erhverv udeblev – hvad med #metoo i f.eks HK eller servicesektoren?

Alt bliver gjort til underholdning, jeg føler mig faktisk ikke bare krænket men voldtaget af at blive talt ned til via snart sagt ethvert dansksproget mainstream medie og kulturen generelt, det er som om de regner med os modtagere er historieløse guldfiskehjerner der blot vil lulles i søvn med sikre fortællinger om verden er som den plejer, eller vi skal være bange for indvandrere, Iran, nordKorea, PET, FET, Trump, kræft, fedt, fattigdom – eller ikke at høre til eller være med. Med til hvad? Jeg nyder min totale fremmedgørelse – tænk hvis jeg skulle identificere mig med mit job, mit land, mit segment, min generation, mine ting, mit hold, mine vaner, mine penge, mine traumer- alt ville jo gå i stå og jeg ville blive et endnu mere forfærdeligt menneske hvis jeg var en mosaik af alt det gamle angst-vrøvl.Jeg er ikke krænket – jeg er vred – på mig selv – og især dig – fordi vi er for slappe og mætte og bare passer os selv. Jeg er VRED på de medier der er vokset sammen med magten, der har givet f.eks Danske Bank lov til at rense blodpenge og snyde i skat i et land hvor man får 14 dage i fængsel for at tigge – mens vi bare piver på facebook, men ikke kan overskue at skifte bank.

Mentale overlevelses-strategier I 1980erne overlevede vi ved at være cool og simulere ligeglade, i 1990erne overtog  ironi og sarkasme som mentalt plaster, i ja-hatte årtiet i 2000erne  blev det at være åbenlyst ligeglad og grådig stort. Disse  mentale overlevelsesteknikker har nu fået et extra gear af endnu en ventil – tastaturkrigernes krænkelseklynk. Krænkelsestrenden kan blive starten på noget stort på sigt – at vi stopper med at sublimere og eskapere og tør mærke vores berettigede indre raseri, der desværre tit ender i indebrændt afmagt. Vi har jo alle vores småborgerlige privilegier at miste.Jeg er blevet nød til at undertrykke – men nyde – mit raseri for at overleve alt idiotiet, så nu ulmer mit raseri blot – og presses til diamanter. Hvad med vi erkender de dybere årsager til krænkelses-følelsen? Hvad med vi erkender at krænkelse er en passiv substitut-følelse for ægte vrede – en meget mere dynamisk følelse, der kan ændre ting. For alt er bedre end kun at være ligeglad, det er fake zen – reelt at give op og finde dig i verdens defekte tilstand og lave en mental struds.  Vi må face fakta:

Demokratiet virker ikke – det er som at stemme på Carlsberg, Mikkeller eller Tuborg – de gør alle man bliver oppustet, dum og skal tisse – pamper-inertien har overtaget alle partier

Bankvæsnet er løbet med hele samfundet – og vi betaler hvergang

Kulturen er reduceret til systembevarende tidsrøvende opium Pressen er blevet en tam del af det underholdningsindustrielle kompleks

De sociale og sexuelle rum er markedsgjorte – vi er på tinder og sugardating.dk mentalt Vi masseovervåges  og profileres af erhvervslivet, staten, globale brands og udenlandske efterretningstjenester konstant

Vi lever i en afviklingstid, ikke en oplysningstid

Miljøet og klimaet er allerede skadet, men vi lukker øjnene

Vækst er den eneste vision der er tilbage, men det er blevet cancerNarcisisme, stress, depression og borderline er ikke dianogser mere, men totalt normal  tidsånd

Vi har intet fælles at samles om andet end Kim Larsen, sproget, sport og umættelig grådighed

Vi er alle ludere nu – idealismens tid er ovreVi accepterer at være medskyldige i angreb på 3 verdens lande

Vi har ingen hukommelse mere, og har mistet evnen til at se større sammenhænge – og løsninger – Vores “ledere” tænker kun 4 år frem, hvis de overhovedet tænker

Vores fremadrettede visionære evner er skadede pga. for meget skærm og postmoderne bras

Vi accepterer at alle der ikke leverer til markedet behandles som problemer – børn, gamle, sindsyge, flygtningeVi distraheres med tåbelige livsstilskrige: middelklassens kloge smag mod overklassens vulgære smag, FCK mod Brøndby, Techno mod trap, Berlingske mod Information, Aldi mod Torvehallerne, byen mod provinsen mod udkanten osv.

Vi holder os varmen med lunkne forbrugsdefinerede fake-identiteter fordi vi ikke tør tage stilling til hvor og hvem vi er her og nu

Vi accepterer der nu er en konstant krise der legitimerer en strøm af nedskæringer der igen giver stress

Vi accepterer banksystemet ikke bare er den definerede magtfaktor, men også udpumper os systematisk, og ikke er underlagt nogen regler mere

Velfærdsstaten er under afvikling, vores livskvalitet er truet da vi betalte for casinokapitalens krise

Vi accepterer vi skal stå til regnskab for vores pengestrøm, men når vi låner kan banken reelt spekulere i anti-børneminer i Kina og køre overskuddet til Malta.Vi bliver udsat for giftige produkter, det virker som om det er helt legitimt at spekulere i at gøre os dummere og svagere – f.eks giftigt legetøj, stres-fremmende medier, børne-breezere, ond medicin, vitaminfattig mad og brug og smid væk sneakers til 5000 kr. – under den samme gamle skamløse undskyldning: giv folket hvad folket vil have aka. Hvis jeg ikke gasser jøderne er der en anden der gør det…

RASERI Jeg er rasende over vi er lever i et af verdens rigeste lande og er stressede deprimerede og syge og lever meningsløse vækstbaserede liv.Jeg er rasende over hovedparten af slaverne stemmer på slavepiskerne og tror de drikker deres bobler til den første.Jeg er rasende over alle de dumme jobs i verden – og alle de klovner der skal blande sig i altJeg er rasende over at vores hjerner ikke kan tåle stilhed mere og spillefilm føles for lange da vores opmærksomhedsspan er defineret af reklamer

Jeg er træt af at vores sexualitet – potientielt et intimt og frigørnede rum – er markedsgjort og blevet en kampplads

Jeg er træt af vores stive statsminister har kviklån og fiskeånde men ingen tør sige noget – og at alternativet sikkert er lige så visionsløst, grådigt og lamt Jeg er træt af at blive mistænkeliggjort og overvåget – tror magthaverne der er en borgerkrig på vej? Som om masserne har en chance..Jeg er rasende på hvor kedeligt vores byrum er blevet over kvaliteten af luften og legepladserne. Jeg er rasende over alle de sjove ikke har råd til at bo her mere og ender ensomme i provinsen på pension, pastaskruer og piller.

Jeg er træt af banker og stat vil vide alt men ikke selv svarer på hvad de bruger vores penge til at spekulere med.Jeg er træt af kvantitet altid er bedst og færre og færre kan mærke kvalitet Jeg er rasende over false-flag fake alternativer

Jeg er træt af dysfunktionelle sociale spilJeg er træt af alle bliver legitime misbrugere for at dulme: medicin, kokain, retalin, pot, sukker, kaffe, internet, mode, serier, tinderProblemet ved at være rasende i vores net-panoptikon-fængsel er vi så erkender vi er magtesløse hvis vi går af de traditionelle kanaler:

Skriv en kronik og den bliver brugt som underholdning, der skal sælge reklamerBrænd en politibil af og de får en ny brandsikker model.

Bliv ekstremist og end med at blive et spejlbillede af det du er i mod

Sindsyge er den sidste frihed – eller døden? Det ender igen som systembevarende underholdning

Demonstrer og du bliver registreret og spilder tiden og irriterer trafikken. Gå ind i politik og du ender som de andre pampere.

Lav en houdini – flere og flere gør det

Hack og du ender som overvågningsekspert.Bliv kreativ og du ender som en flad underholder.

Bliv kriminel og spark nedad i pyramiden og bliv suget oppefra.

Du kan også bare droppe ud og sutte på dine hjemmedyrkede urter i udkanten – og blive et systembevarende skræmmebillede.VI kan vælge at stemme med vores handlinger, ord og penge – det kan bare være ret uoverskueligt..

Det er ikke så underligt så mange gamle systemkritikere bare reder deres egen røv idag…hvis man føler sig undertrykt er det bare det nemmeste at blive herre i eget hus og redde sit eget skind: lave et firma og hyg dig med dine nærmeste. Så er alle glade – men musehjulet triller bare videre. Der er intet quick fix…hvis du har bud på metoder til at ændre systemet så skriv her, så får du eksponering.

Vi lever i fantastiske tider – potientielt kunne det bare blive meget bedre, hvis vi gør op med de anakronistiske fortællinger der fastholder det stadig mere utrygge status quo

Så næste gang du føler dig krænket så overvej om du reelt bare fortrænger du er blevet snydt og er naturligt vred…på noget større, der også er inde i dig selv? Find en metode til at aktivere vreden konstruktivt – og undgå for alt i verden at ende i indebrændt magtesløshed. Opråb til det Danske folk: er du en del af problemet eller af løsningen? Måske skal vi starte med at relativere vores fede egoer og genopfinde fælleskaberne?

DISCLAIMER: ro på – jeg er ikke ved at gå Breivik. Jeg lover at passe mig selv…

GUIDE: VAMMENS ANTI-DEPRI-KUR™

VALGET NÆRMER SIG – HYR MIG FØR DIN MODSTANDER