Jeg mødte den altid joviale DJ Kat D. aka. Morten Pay første gang opkring 1981, da han var en af en håndfuld eksotiske rude boys – ska og rocksteady-fans inspireret af jamaicansk 60er musik og Mod stil.  Pork pie hatte, two tone tern og herresko. Senere blev han den danske Afrika Bambaataa – han var master of records – manden i midten med den sikre smag, der tog en generation af kommende kreative og junkier på en lydrejse på den legendariske klub Barbue og på datidens atelier og warehouse parties. Soul, rare groove, dansk 60er latin, psychobilly, dub, post-punk, funk, EBM, electro – plus han breakende f.eks Ultramagnetics, Front 242, Frankfurt techno på det dengang konservative danske dansegulv, der haltede rundt til Sanne og måske, hvis man var heldig –  Prince.

Kat havde altid det nye tøj, slang, video – han var på Simpsons, jungle, bibspil og Manga og havde islandske kærester før du blev født – han spillede Prygl i parken og sågar med Orb på Mantra´s legendariske 24 timers burner på Trekroner. Jeg var protege, og jeg lappede samples i mig. Senere spillede han med den første udgave af Peter-Peters Bleeder-band, og udgav noget af det første Drum & Bass i Dk – der var soundtrack til Pusher 1.

Læs DJs er ikke guder mere her.

En dag blev det for stresset med DJing: klovner som Købmanden og resten af provins-invasionen smadrede markedet udfra det fundament øreåbneren Kat havde skabt og pladrede alt til med pop, og club-scenen blev for coke-sammenbidt, så Kat trak sig og fokuserede fornuftigt på mad og børn – og choppercykler. Morten har også en stor kærlighed til den ellers forkætrede – men mindre usunde – dampsmøg – han har lavet branded CHUFFTOWN. Men heldigvis har han bevaret sin store kærlighed til Jamaicansk hemmelig guldalder vinyl, så tag et break og nyd hans mix her – han spiller også 70er reggae-sæt med Benjah fra universal Rocksteady-så book dem nu!

Læs om mine tidlige technoår her.