Danmark skal have for over 66 milliarder kroner nye bombefly – der skal erstatte de metaltrætte F16 fly fra 1970erne, der har bombet i Jugoslavien, Irak, Afganistan, Libyen og Syrien. Selv Rigsrevisionen piver  – Vi bliver indpisket angst og fjendebilleder,  da vi skal betale beskyttelsespenge til Nato og USA via denne 66 millarders handel? Har vi brug for en ny bombebus i dronealderen? Virker det at bombe mod terror? Er det her det nye IC4 tog eller den nye sundhedsplatform?

kim-phuc-photoJeg er træt af ævl om “aktivistisk udenrigspolitik”“præventive præcisions-angreb” og det sludr om at “vore styrker deltager i en demokratiserings-proces”, “smarte våben” og alt det andet spin-vrøvl, der skal få os til at glemme hvad krig reelt er – at lemlæste, brænde & knuste mennesker systematisk – typisk i 3 verdenslande med rige – helst uudnyttede – forekomster af olie. Som om vi går i krig for nogle stakkels stenede kvinder i burka eller demokrati. Det er det militær-industrielle kompleks – måske selve det onde i verdens rod – der lever i bedste velgående, USA har under Obama solgt for 200 millarder dollars til export, primært til de bindegale Saudier, der som bekendt hverken er demokrater eller flinke mod kvinder eller nogen som helst andre…de er ligeglade med menneskerettigheder, men har som bekendt oliekassen – og USA er på skideren økonomisk.

Trump tror de nye kampfly er usynlige….

Men tilbage til hvad et moderne våben gør, f.eks en standard flybombe – wiki skriver: “The Mark 84 is capable of forming a crater 50 feet (15.2 m) wide and 36 ft (11.0 m) deep. It can penetrate up to 15 inches (381.0 mm) of metal or 11 ft (3.4 m) of concrete, depending on the height from which it is dropped, and causes lethal fragmentation to a radius of 400 yards (365.8 m).” Det ser sådan her ud. En dansk F16 kan typisk bære to, en amerikansk B1 bærer 24 bomber. Er vi enige om INGEN bliver demokratiske af det der? Jeg tror deres familier bliver hævngerrige flygtninge, det ville jeg blive hvis nogen droppede sådan en satan i mit kvarter…hvordan mon de overlevende i Aleppo har det?  Jeg foreslår vi kaster iphones ned i stedet, hvis vi overhovedet skal blande os. Jeg vil skåne jer for billeder fra hospitalerne…. Mere om det ondeste i verden her.

Efter en heftig lobbyisme fra f.eks DR´s generaldirektørs private PR/spin firma og andre påvirkningsagenters nudging valgte man F35. 66 millarder er mange penge i en tid hvor velfærdsstaten er tydeligvis under afvikling – det er ret meget skole og sygehusvæsen man kan få for de penge.

Kampfly er designet til at brænde og blæse mennesker i småstykker, hurtigt og diskret. Vi taler om at brænde børn sovende i deres senge i ulande, der ikke engang har set 9/11 i tv eller kan stave til ISIS. For ligegyldigt hvor præcis en “smart bombe” er, er der stadig civile i nærheden – collatoral damage er uundgåelig, og ofrenes familier vil hade os for at bombe dem i mange generationer –  hvis de ikke bliver så smadrede de tager herop, hævngerrige og radikaliserede af vestens asymetriske usynlige flyvende overmagt. For kampfly dur ikke mod terror…det er nærmere en slags statsterror.

Jeg er – som mange politikere og militærfolk – ganske splittet mellem tech-drengerøven med airfix-lim på fingrene og den pragmatiske globaliserede post-hippie: på den ene side nyder jeg de techno-æstetiske kvaliteter et godt kampfly har: et næsten ubegrænset udviklings-budget, hastigheden, præcisionen, slagkraften….et kampfly er den ultimative sportsvogn – hvis flyene ikke blev skæmmet af den onde realitet vi fortrænger –  i al den spin-snak om “fremtidens udenrigspolitiske udfordringer”. 

Men tilbage til udbudsrunden, der startede med de lidt bedagede og “billige” franske Dassault Rafale og svenske Saab JAS 39 Gripen E/F røg ud af ræset, og efterlod denne shortlist, før de amerikanske lobbyister vandt.

Eurofighteren: et EU fællesprojekt, med Tyskland/UK/Italien/Spanien bag sig, er måske hurtigere og kan bære mere og flyve længere end de amerikanske F35ere, men mangler den hotte stealth technologi og den helt smarte sensorpakke.

F18 Super Hornet er en gemmenprøvet videreudvikling af et 1970er design, en klassisk bombe-bus, der har smadret mange arabiske lande for den amerikanske marinekorps.

F35 vandt så ræset, den lavet af et af verdens største våbenfirmaer, Lockheed Martin, der også har produceret kernevåben og gjorde sig bemærket da de bestak regnerings og militærfolk i Japan, tyskland, Italien og Holland til at købe den uduelige F104 starfigher, der crashede konstant og ikke kunne dreje i en dogfigth. F35 er en nedskaleret F22, der er så high-tech den ikke engang må exporteres til Saudi eller Israel, der ellers plejer at få de nye dyre døds-dimser først af USA.

Tænk på F35 som en stealth sensor platform , der ikke er specielt velbevæbnet, langtrækkende eller hurtig, men til gengæld rummer en masse teknologi under udvikling, som b.la Danmark har fået lovning på at være underleverandør til – hvilket umidbart giver mening økonomisk, da man regner med F35 bliver vestens nye standard-bomber. Problemet er F35 programmet er hjemsøgt af enorme mængder bugs og crashes. Som bonus kan jeg nævne at onde tunger påstår den gamle DSB-direktør, Lone Lindsby, var sovset ind i IC4-togskandalen, og nu er hun blevet chef for projektkontor under Forsvarsministeriet, som skal stå for at udvælge og indkøbe de nye danske kampfly, der som toget langt fra ankommer til tiden, da der er massive tekniske udfordringer – og sikkert også massive budgetoverskridelser.

Det absurde er at vores gamle F16 bombebusser, ja selv USA´s 1950er ur-dræber no. 1, B52, kendt fra Kubrick´s Doktor Stangeslove, virker upåklageligt til at bombe de lande vi vil “demokratisere”, da vi flyver over deres håndvåben og kanoners rækkevide, og kan forvirre deres primitive missilsystemer, hvis de har råd til så fine sager. Faktisk er trenden ligenu IKKE at skyde mod vestens fly, da man dermed tiltrækker heftig svar-ild fra luften – det er rent selvmord at skyde mod vores fly, da man dermed afslører sin position.

Luftkamp? Det tætteste vi kommer luftkamp er når F16 afviser nogle gamle russiske koldkrigs-bombebusser med GPS problemer der padler rundt ved Bornholm, og mht. Østfronten burde vi måske bare gøre, som afdøde Mogens Glistrup foreslog: nedlægge forsvaret få en telefonsvarer på russisk der siger: “vi overgiver os”.  

Min indre sølvpapirshat fortæller mig at F35 til gengæld vil kunne udføre et koordineret stealth first strike mod Øst under radaren og lamme kontrolcentre, infrastruktur og våben…scary.

Bevares, hvis vi fantaserer om at atom-terrorbalancen ikke eksisterede mere (ja, der er stadig over 5000 atomvåben klar til affyring konstant – her i 2017!!!) – ville vi få tæsk af de nye russiske og måske også de kinesiske modeller. Putin har fyret en masse penge af på en masse pænt akrobatiske ikke-eksportklare high tech fly og måske også nogle kraftige anti-flyvesyge-piller vi slet ikke kan matche. Men det er meget usandsynligt at vi kommer til at kæmpe med Putin andre steder end på nettet. Ellers er der næsten aldrig luftkamp, da vi plejer at smadre de lande vi bombers evt. kampfly – typisk mølædte russiske modeller – før de letter, for vi kan bombe fra stor højde uset i al slags vejr med meget kort varsel. Reelt er russerne flade – nedenstående billede taler sit tydelige sprog:

Så Danmark fortsætter sin offensive udenrigspolitik qua vores tilknytning til vores våbenbrødre i Nato og FN, ville et mere billig alternativ være at leje nogle nyere F16 fly til at erstatte de nuværende metaltrætte modeller. Eller gå avantgarde-vejen og købe noget “billig” high tech stealth drone isenkram.

Hvis vi lige ser på det ovenfra, bruger vi globalt estimeret 1.5 trillion dollars om året. (2.7% af verdens GDP) på militær. Man kan roligt tale om et militær-industrielle kompleks, tænk bare på det underlige sammenfald mellem at Mærsk fik jobbet som hovedtransportør for den amerikanske hær, og eskaleringen af vores “aktivistiske” udenrigspolitik. Der er penge i krig, og måske er vi ikke ligefrem våbenproducenter, men vi leverer en masse dele og services.

Men måske burde vi gå bag retorikken om “forsvar” og “aktivistisk udenrigspolitik” og gentænke hele konceptet om at løse verdens ubalancer via luftbombardementer? Vi taler ikke om virkeligheden her, journalisterne kommer sjældent i nærheden, når “vi” dropper “præcise” 2.000 punds MK84 bomber, der dræber i 370 meters radius og laver et 11 meter dybt krater. Måske skulle vi overveje massive uddelinger i fjendeland af iPhones med redtube-links, suppleret af viagra og mdma i drikkevandet?

Krig er for mig gammeldags, dyr og ineffektiv. Vi kunne næsten have købt lande i stedet for at smadre den eller gjort dem lige så net-blæste som os med handel, forbrug og teknologi. Vi kan rive deres medier, økonomi og net rundt til en brøkdel af prisen på fly. Stoffer, materialisme, internet og sex er nu engang stærkere end religion i længen. 

Men lad mig lade kampfly-handlens pris stå som rulletekst efter dette rant: 66 milliarder kroner…og selvom du demonstrerer eller stemmer vildt til næste valg, er der intet der kan ændre det. Demokrati?