OM BLAZAR

pia15424_hires

“We are the zar´s of bla. 

blazar is a very compact quasar (quasi-stellar radio source) associated with a presumed supermassive black hole at the center of an active, giant elliptical galaxy. Blazars are among the most energetic phenomena in the universe and are an important topic in extragalactic astronomy.”

Blazar som i en “En ordenlig blæser” – et ærligt rum for kanariefugle i kulminen. Vi leverer film, tekst, musik, events, speaks, remix, reklame, casting, djs, soundtracks, foto, styling, podcasts, rapporter, koncepter, foredrag & rådgivning.  Kontakt os her.

Morten Vammen er på barsel. Han er droppet ud af sit gamle liv som mediesexuel avantgardist, evigt zappende mellem tekst, musik, rådgivning og film. Han var træt af at være autenticitet-kautionist for div. døende gamle medier, derfor dette site. Hvorfor spilde sit liv på at spilde andres liv for småpenge med mediegøgl? Virkeligheden har jo sejret over spejlet. Nu er han reinkarneret som relativt egoløst orakel, guru og consigliere – så hvis du har brug hans særlige touch kan han hyres her. Peter Smith – Blazar´s London editor  droppede ud af college, tog i vildmarken og bruger nu sin tid mellem økologisk guerrilla farming, okkulte studier, startups og aktiespil. Peter tripper til tango for tiden, sidste vinter lavede han sin egen ost derhjemme. Han drikker ofte drikker ofte spontangærede øl som en del af sin kreative procces. Han prøver at være en nuanceret udgave af den vrede ægge-hvide mand.

Camilla Jensen er aktivist, zapper mellem div. NGO´s og lever på fly – vi venter spændt på staklens guide til jetlag. Hun prøver at få tid til at færdiggøre sin debutdigtsamling, Ånde – og sit speciale om dyrevelfærdsaktivisme. Hun nægter dog at skrive om mellemøsten og feminisme. Hun er bachelor i performance design og leger meget med sit tamme egern. Det er hendes skyld vi er blevet veganere. Hun var shit-de jour på de store medier et splitsekund, men nægtede at sælge ud?

Terminator X har netfobi – han/hun er rædselslagen for at ende som en niché-målgruppe – men sender af og til en diskette med posten med noget utaktisk – nogen vil sige uempatisk – tourette ADHD tekst han skal af med –  digte der har malet ham op i et ensomt hjørne – vi finder hans digte romantiske, selvom vi ikke tager ansvar for ham, eller kender ham personligt – ytringsfriheden frem for alt. Lad os bare bruge det klassiske sikkerhedsgreb og påstå han er ironisk, så ingen udløser en fatwa. OBS: han  i et vidnebeskyttelsesprogram pt.

PS: Her på BLAZAR bestræber sig at være et uafhængig personligt medie, indsigt frem for underholdning. Til læsere fra andre medier: i er velkomne til at citere såfremt der er TYDELIGE DIREKTE LINKS TIL OS – eller alternativt bestille en ny tekst for ussel mammon. Lad nu bare være at sample eller rippe – mine søgebots vil opdage det og det bliver pinligt og dyrt for jer. Find nogle andre at stjæle fra, eller pisk jeres interns til det for nogle af de imaginære afledte sidegevinster, i betaler dem med. 


PS…photo people – please contact us if annoyed – thanks.